BFB 2: Best Boyfriend | Harry Styles

Der er gået halv andet år, hvilket vil sige, at Daisy og Niall har fået sig en lille pige ved navn Amy. Freya og Daisy var begyndt i 3.g sammen, men Daisy vælger at droppe ud og blive en mor, der er der 100% for lille Amy. Freya er helt ulykkelig og Harry tilbyder, at hun kan flytte ind hos ham og Louis i London, så hun må skifte gymnasium. Freya har det fint med at bo hos Harry og Louis, men hvad med hendes mor? Hendes liv er blevet ændret, efter der er kommet en fyr ind i hendes liv. Daisy og Harrys forældre begynder også at få en masse problemer, de er begge to jo arbejdsnarkomaner, kan de finde tiden til hinanden? Mens alt det kører på, kommer der nogle ukontrolleret følelser frem, som Louis aldrig har kendt til. Louis ved det er forkert, men han kan ikke gøre for det. | 2'eren til best friends brother - læs den først |

133Likes
200Kommentarer
77259Visninger
AA

21. 20 - "Det giver ikke nogen mening Harry, du…-”

Freyas synsvinkel

”Jamen hvad fik I så at vide?”

”Jeg er gravid” sagde Daisy, hvilket fik mig helt ud af den. Daisy kunne muligt være gravid endnu engang. De havde slet ikke snakket om at få et barn mere, og da slet ikke til mig.

”Sig det er løgn” lød det fra Harry. Jeg kiggede hen på ham, og han så lige så chokket ud, som jeg gjorde, for jeg forstod ham. Hvordan kunne de bare blive gravide uden at snakke med deres bedste venner først?

”Skal I ikke sige tillykke?” sagde Niall med et grin. Han skubbede til Harry, som endelige vækkede op igen.

”Jo tillykke” sagde han og prøvede at lyde glad, men han lød mere chokket.

”Er du slet ikke glad på din søsters vejene?” spurgte Daisy og gik hen til ham, hvorefter de gav hinanden et kram.

”Jo selvfølgelig er jeg det, jeg er bare lidt chokeret over hele situationen med, at du er gravid igen” sagde han og holdte Daisy tæt ind til sig.

”Daisy kom hen til Freya” sagde jeg og udtalte mig selv i tredje person, for det var, hvad seje personer, som mig, gjorde. ”Tillykke, dit barn bliver så heldig at kende mig” jeg hoppede lidt op og ned, for jeg var kommet over chokket. Nu skulle der planlægges fødsel, ting og sager og et stort barnedåb.

”Amy, du skal være storesøster” prøvede Niall at forklare Amy. ”Mor har en lille bitte baby inde i maven, som kommer ud om nogle måneder. Du får en lillebror eller lillesøster”

”Mor pist baby?” spurgte hun, hvilket fik mig til at grine. Amy var så kær, og jeg elskede at have hende på besøg og lege med hende.

”Nej min skat. Mor bærer en baby inde i maven” Amy grinede af Niall, hvorefter han blot gav op. Jeg kunne godt fortælle hende, at det var Niall, der havde givet hende babyen, men så ville det blive en lang og indviklet samtale, som jeg sikkert ikke har lyst til at komme ind i alligevel. ”Hop hen til mor, så far lige kan snakke med onkel Harry” sagde Niall og gav Daisy Amy, som kiggede på hendes mave. Hun kunne jo ikke se nogen baby inde i maven.

”Hvad så mate?” spurgte Harry Niall.

”Ikke her” sagde han. Jeg kiggede på Niall, som sendte Daisy et blik, der gjorde mig nysgerrig. Jeg vidste ikke, hvad der skulle ske, og jeg vidste heller ikke, hvorfor jeg ikke måtte høre Niall og Harrys samtale. Harry og jeg havde ingen hemmeligheder for hinanden, så jeg fik det vel at vide om lidt.

”Nå Freya, hvad har I så lavet, hun har ikke laet nogen ulykker har hun? Jeg håber, I har haft….-” jeg tyssede på hende.

”Shh Dias. Jeg skal høre, hvad de snakker om” sagde jeg og rejste mig fra min stol og gik tættere på stuen, hvor de var gået ind.

”Hvad sker der?”

”Det er fordi, da vi var på hospitalet i går, mødte vi Freyas mor”

”Ja, hun har vel også lov til at være på et hospital. Det er jo for alle mennesker” sagde Harry, hvilket fik mig til at fnise lidt. Jeg elskede den måde, han sagde det på, det beviser bare, at vi var skabt for hinanden.

”Du ved hvad jeg mener. Hun så virkelig ud til at have det skidt, hun med et drop. Daisy snakkede hurtigt med hende og fik at vide, at hun er indlagt” og der gik jeg i stå. Min mor var indlagt, og jeg vidste det ikke.  Hvorfor havde hun ikke fortalt mig noget om det, jeg kunne jo komme og besøge hende. Jeg følte mig som verdens dårligste datter, for jeg vidste ingenting om min mor, men det var faktisk hendes egen skyld, for hun havde ikke ringet til mig.

”Hvorfor?” var det eneste, der kom ud af min mund.

”Freya tag det roligt og træk vejret helt ned i lungerne. Helt ned” Daisy havde rejst sig op og lagde sin hånd på min skulder. ”Tag nogle dybe indåndinger og pust stille ud igen” hun prøvede, men intet hjalp.

”Hvordan kan det være, at man skal på hospitalet for at finde ud af, at min mor er indlagt?!”

”Shit” hørte jeg en af drengene sige inde fra stuen af.

”Hvordan kan min mor være så egocentreret, at hun ikke engang fortæller sin egen datter, at hun faktisk er blevet indlagt. Jeg kunne komme ud til hende, så hun ikke følte sig alene. Lægerne tror sikkert, at hendes egen datter ikke kan komme og besøge sin syge mor. Jeg forstår det ikke, hvad fuck fejler hun, og hvad fuck har jeg gjort hende, så jeg ikke får sådan noget at vide?!” jeg flippede helt ud, og tog mig ikke af, at Amy var i køkkenet og så mig flippe helt ud.

”Hey rolig Frey”

”Kom her Amy, vi går ind i stuen, så Freya og Harry kan få snakket sammen med mor” sagde Niall og fik fat i Amy, som sikkert var blevet helt bange, fordi jeg bare havde flippet ud.

”Freya” Harrys arme var hurtigt om mig, og havde lagde mit hoved på hans bryst. ”Tag det roligt, det kan være, at hun bare skulle finde sig på hospitalet. Hun er udskrevet lige om lidt, og så får du at vide, hvad der er sket og hvorfor”

”Din mor sagde, at vi ikke skulle fortælle dig det, før hun selv var hundrede procent sikker på, hvad der skulle ske. Hun vidste, at du ville flippe ud, det var derfor, vi blev enige om at fortælle det til Harry, men det nyttede ikke rigtig, fordi du lyttede” sagde Daisy. Jeg kiggede taknemmeligt på Daisy, hvorefter jeg kiggede op på Harry, som bare kiggede på mig.

”Du lyttede til vores samtale?”

”Jeg hørte Niall sige, Freyas mor, så blev jeg altså lidt nysgerrig” indrømmede jeg. Jeg vidste godt, at Harry ikke kunne lide, at jeg lyttede til samtaler, der ikke var meningen, jeg skulle høre, men denne gang tog min nysgerrighed over mig.

”Undskyld Haz” mumlede jeg, hvorefter jeg stillede mig op tæer og kyssede ham.

Harrys synsvinkel

Det var blevet søndag morgen, eller rettere formiddag. Klokken var næsten ti og jeg var utrolig træt, eftersom jeg var blevet sparket i ryggen i nat af Freya. Jeg havde vågnet et par gange, og kunne se, at hun slet ikke havde sovet særlig godt. Hun havde sovet urolig. Jeg fik sat mig op i sengen og kiggede på Freya. Hun lå endelig og sov helt rolig, så jeg tog chancen og gik stille ud af sengen og ud i køkkenet, hvor jeg ville lave lidt morgenmad til hende.

Det tog ikke længe, så havde jeg lavet noget toast og noget kakao til hende. Jeg havde sat det på en bakke, hvor jeg fik siddet nutella, toast, kakao og juice på. Jeg tog godt fat i bakken og tog det hele med ind på sengen.

”Freya” sagde jeg stille og satte mig på min side af sengen. ”Freya skat, vågn op” jeg agede hende på kinden, hvorefter jeg så hende åbne øjnene. ”Sæt dig op”

”Nej, jeg er simpelhent så træt”

”Sæt dig op” sagde jeg igen, og denne gang gjorde hun det. Jeg tog fat i bakken og satte den i mellem os. ”Værsgo og godmorgen” jeg gav hende et kys på munden.

”Jeg troede du sagde, at du ikke ville sove i krummer i går. Du ville slet ikke tale om at spise på sengen og lige pludselig, når det er dig, der laver morgenmaden, må vi gerne spise i sengen? Det giver ikke nogen mening Harry, du…-” Jeg afbrød hende.

”I går havde vi Amy, og det var det jeg mente. Amy er ikke så stor, så hun vil bare krumme, og hvis vi lader hende spise i sengen her, tror hun, at hun også må derhjemme” sagde jeg og tog et stykke toast og smurte nutella på.

”Det er okay, jeg er ikke sur” sagde hun så og tog fat i hendes kakao.

”Godt, det burde du heller ikke” sagde jeg med munden fuld af toast med nutella.

”Hvad mener du?”

”Jeg har planlagt, at vi tager ud på hospitalet i dag. Det kan godt være, at din mor ikke vil have, at du ved det, men det har du ret til. Du har faktisk ret til at vide, hvad der sker, eftersom hun er indlagt” sagde jeg og kunne se, hvordan hendes trætte ansigt blev lidt gladere. Det var måske ikke godt, at vi skulle på hospitalet, men vi skulle finde ud af, hvad der var galt med Ella. Om Ella selv ville det eller ej.

**

Vi havde nu været her en time, mens lægerne havde kigget på Ella. Ella var ikke så begejstret for at se Freya og jeg, men jeg fik fortalt hende, at Freya havde ret til at vide, hvad der var galt med hende. Hun ville ikke sige det, så vi blev og ventede på svar fra lægen.

”Freya Parks?” en læge stod foran os og kiggede ned på Freya, som var helt stille og så skrøbelig ud. Man skulle tro, at hun lige havde fået at vide, at hendes mor var død, hvilket hun slet ikke var. Hun havde bare været til endnu et tjek. Det femte på en time.

”Det er mig”

”Din mor, Ella Parks, bliver sat i dialyse om ikke så længe” sagde han lettere fraværende, mens han stod og skrev en masse ned på nogle papirer, han stod med i hånden.

”Hvad betyder det?” spurgte jeg, da Freya ikke sagde noget, udover at nikke.

”Hendes ene nyre fungerer overhovedet ikke, og den anden virker ikke optimal. Den er snart ude af funktion, men vi prøver så godt vi kan at få den i gang igen” sagde han og kiggede direkte på mig.

”Dr. Kan du fortælle mig, hvad der helt præcist er galt med Ella? Er hun meget syg eller, hvad sker der helt præcist?” Han kiggede fra mig til Freya og tilbage til mig.

”Hun har ikke fortalt jer noget som helst?” Jeg rystede på hovedet, hvorefter Freyas opmærksomhed kom på lægen. Lægen sukkede og lignede en, der ikke vidste, om han skulle fortælle det eller ej.

”Hun har livmorhalskræft, det har hun haft i nogle år nu, og det har spredt sig. Hendes ene nyre fungerer ikke, som jeg lige har fortalt, og hvis vi ikke kan få gang i den anden nyre, går der ikke lang tid. Vi kan ikke gøre noget ved kræften, men hvis blot nyren vil samarbejde, så vil hun kunne leve i længere tid” fortalte han. Lægen gik sin vej igen, hvorefter Freya kiggede på mig med tårefyldte øjne, så jeg trak hende ind til mig. Det var forfærdeligt at vide, at ens mor ikke havde så længe at leve i, nu når de endelig var blevet gode venner og kunne snakke sammen, som almindelige mennesker.

Det var sjældent, jeg så Freya græde, men hun havde også al ret til at græde nu. Det vidste sig, at hendes mor havde kræft, men hun havde slet ikke fortalt det, og nu ligger hun muligvis for døden, fordi hendes ene nyre ikke fungerer helt.

Freya var skrøbelig og jeg ville passe på hende. Jeg skulle nok sørge for, at hun var alene, og jeg ville hjælpe hende med at finde hendes far, hvis det var det, hun ville. Vi havde ikke snakket om hendes far, men det lå sikkert dybt inde i hendes hjerte og jeg ville støtte hende til det yderste. 

_________________________________________

To kapitler tilbage!! 

Jeg fik læseferie i fredags og i går var jeg på bakken, så jeg er rigtig træt i dag, men jeg satser stadig på at få skrevet de to sidste kapitler inden jeg får hue på. 

Jeg håber, I er klar på slutningen :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...