BFB 2: Best Boyfriend | Harry Styles

Der er gået halv andet år, hvilket vil sige, at Daisy og Niall har fået sig en lille pige ved navn Amy. Freya og Daisy var begyndt i 3.g sammen, men Daisy vælger at droppe ud og blive en mor, der er der 100% for lille Amy. Freya er helt ulykkelig og Harry tilbyder, at hun kan flytte ind hos ham og Louis i London, så hun må skifte gymnasium. Freya har det fint med at bo hos Harry og Louis, men hvad med hendes mor? Hendes liv er blevet ændret, efter der er kommet en fyr ind i hendes liv. Daisy og Harrys forældre begynder også at få en masse problemer, de er begge to jo arbejdsnarkomaner, kan de finde tiden til hinanden? Mens alt det kører på, kommer der nogle ukontrolleret følelser frem, som Louis aldrig har kendt til. Louis ved det er forkert, men han kan ikke gøre for det. | 2'eren til best friends brother - læs den først |

133Likes
200Kommentarer
77341Visninger
AA

3. 2 - "Jeg er jo blevet lidt mere voksen"

Freyas synsvinkel

”Har du puttet de sidste ting i kassen?” spurgte Daisy og satte sig på gulvet ved siden af mig. Daisy manglede nogle småting fra hendes forældre, så vi sad nu på gulvet på hendes gamle værelse, som næsten var helt tomt. Der stod en gammel kommode og hendes seng, så hvorfor vi sad på gulvet, vidste jeg ikke.

”Ja” svarede jeg og kiggede rundt i værelset og kom i tanke om nogle minder vi havde her fra. Det første jeg kom i tanke om, var den gang, hvor jeg lå og skrev med Harry.

”Du sms’er med en” Daisy prøvede virkelig at få fat i min telefon, men det skulle hun ikke. Hun ville tro, at jeg havde noget kørende med Harry, og hun ville misforstå det hele, og det skulle hun helst ikke. Jeg vidste, hvordan hun var, når hun blev sur, og jeg ville helst ikke se hende sur. Hun var ikke den hurtigste til at blive venner med igen.

”Det er ikke vigtigt” sagde jeg og lagde min telefon under mit tøj igen, men denne gang lod hun det ikke ligge. Hun tog sin pude og hoppede hen til mig på madrassen og begyndte at slå mig med puden.

”Det er ikke vigtigt, nåh nej. Du sms’er en dreng, og du kender ikke nogen drenge. Så meget ved jeg da” hun prøvede da, men jeg kendte en masse drenge, men det var ikke ligefrem fordi, jeg havde deres numre. Vores skrig, måske mest mig, blev hørt, da hun blev ved med at slå mig, så jeg måtte tage min pude, og slå igen.

”Du ved ligeså godt som jeg, at jeg kender en masse drenge. Måske jeg skulle skaffe Nialls nummer og sms’e med ham hele natten, så kan vi ligge og snakke om dig, så du bliver helt flov, for jeg kan hurtigt siger noget pinligt om dig til Niall” jeg snakkede og snakkede. Vi skreg, vi grinte, jeg snakkede lidt mere, vi kæmpede om min telefon, at vi ikke hørte, at hende dør blev åbnet.

”Piger!” lød en råben, hvilket fik os til at stoppe begge to. ”Hvad har I gang i?” spurgte Harry så. Han kiggede fra Daisy og hen på mig, hvorefter han så, at jeg kun sad i en tank top og et par g-strenge, men jeg var egentlig ret ligeglad. Det var naturligt, og det ville kun havde været underligt, hvis jeg sad nøgen eller sådan noget, men det gjorde jeg jo ikke.

”Freya, tag noget tøj på” sagde Daisy og kastede puden i hovedet på mig, da jeg var bare sad og smilede til Harry.

”Som om” mumlede jeg blot og rejste mig op, for jeg skulle egentlig tisse. ”Jeg skal pisse” sagde jeg så og gik forbi Harry. ”Harry, stop med at glo på min røv” råbte jeg lige inden, jeg smækkede døren til badeværelset.

”Hvad tænker du på?” spurgte Daisy, hvilket fik mig til at kigge hen på hende.

”Ikke noget særligt” svarede jeg og smilede, hvilket fik Daisy til at skubbe til mig.

”Hold nu op og fortæl, hvad du egentlig tænker på”

”Den gang, inden jeg blev kærester med Harry, hvor jeg overnattede en hel weekend. Jeg lå på en madras på gulvet og skrev med Harry, som du ikke vidste noget af” fortalte jeg, hvilket fik hende til at grine.

”Der husker jeg tydeligt, det var der, du begyndte at snakke om Neptun, hvilket du ikke gør så meget mere” hun grinede endnu, men jeg rystede bare på hovedet, for jeg snakkede ikke så meget om Neptun, selvom det var stadig den flotteste planet.

”Jeg er jo blevet lidt mere voksen”

”Ha! Det må sgu være dagens joke!” udbrød Daisy og slog mig på armen.

”Hey!” udbrød jeg, men hun havde vel rigtig. Jeg var ikke særlig voksen, selvom jeg var nitten år, men hvem var også det? Okay, det var Daisy, men helt ærlig, det gjorde lige meget. Hun havde også en dejlig lille datter nu, mens jeg stadig boede hjemme hos min mor.

”Jeg har faktisk noget vigtigt at fortælle dig” kom det så fra Daisy af. Hun lød meget alvorlig og seriøst, hvilket vi sjældent var, men hvis vi kunne, så kunne og gjorde vi det.

”Sig frem” sagde jeg og tog mit ene ben under det, så jeg næsten sad på det, eftersom vi stadig ikke havde rykket os fra gulvet til hendes seng.

”Jeg har overvejet at droppe ud af gymnasiet” hun havde et en dyb, dyb indånding, hvilket fik mig til at måbe. Hvorfor ville hun droppe ud? Det kunne hun ikke, jeg skulle ikke gå på gymnasiet alene, det ville slet ikke komme til at gå.

”Hvad? Hvorfor?!” Udbrød jeg så.

”Jeg tænker på Amy i det her tilfælde, men også på mig selv. Jeg kan slet ikke se, hvorfor jeg skal fortsætte på gymnasiet, og Amy betyder allermest for mig…-” jeg afbrød hende.

”Det ved jeg, men hvorfor gør du det? Det kan du jo ikke, du mangler ikke engang et år, du mangler et halv år, det kan du godt klare sammen med mig”

”Du forstår det ikke” hendes undertone ændrede dig, hvilket fik hende til at rejse sig op og tage fat i kassen. ”Lad os gå nedenunder” mumlede hun, og vi gik ned i køkkenet i stilhed og satte os ved bordet.

”Helt ærlig, hvorfor er du begyndt at tænke på at droppe ud?”

”Jeg blev mobbet sidste år okay? Jeg blev mobbet med at jeg var gravid og det er blevet værre, og det er altid i de timer, hvor du ikke er, eller hvis jeg går på gangen alene. Det sker ikke så meget, når jeg er sammen med dig. Jeg blev aldrig mobbet, da Harry gik på skolen, fordi de vidste, at Harry var min bror, men de er ligesom ligeglade nu, fordi han ikke går der. Jeg kan virkelig ikke klare det, så det bedste er at droppe ud”

”Men Daisy…-” Hun afbrød mig.

”Beslutningen er taget, jeg er på skolen nogle dage, hvorefter jeg får snakket med rektor og dropper ud. Amy har også brug for, at der er en hos hende hele tiden, ikke sådan at når jeg får fri, henter Niall mig, så han kan komme på arbejde til tiden, så jeg kan passe Amy. Så jeg bliver hjemmegående og når hun så er stor nok, kan jeg søge et job i en tøj butik, og nu bor vi jo også i London og jeg har heller ikke tålmodighed til at køre 45 minutter hver morgen”

”Det forstår jeg godt” mumlede jeg så og kiggede ned i bordet. Jeg kunne ikke forstå, at Daisy ville droppe ud.

”Lad os lave noget mad” sagde Daisy og slog let i bordet, hvorefter hun rejste sig op og jeg blot lagde mig ind over bordet og sukkede.

”Det skal nok gå over, bare kom i gang med at hjælpe mig med at lave nogle nachos, jeg ved, de gamle har til det. Jeg købte det nemlig ind i sidste uge, og fik det aldrig spist” sagde hun og åbnede et skab og smed en pose med chili chips foran mig.

”Okay, jeg skal nok” mumlede jeg og rejste mig og tog fat i posen, så jeg kunne åbne den. Jeg tog en ud og tyggede lidt på den, hvorefter jeg fandt et glasfad, som vi kunne lave det i og fik hældt nogle af dem ned, mens Daisy fik skåret kylling, for derefter at ligge det på stegepanden.

”Skal vi have juice eller sodavand at drikke til?” spurgte Daisy og brød stilheden, som havde været i luftet et lille stykke tid.

”Hvis det skal være juice, håber jeg at I har appelsinjuice” sagde jeg og åbnede køleskabet, og blev ret skuffet, da jeg ikke fandt noget juice. ”I har ikke mere juice, hvorfor har I ikke mere juice, I plejer altid at havde juice, for det drikker du og jeg ret tit, så det gir ikke nogen men…-” Hun afbrød mig.

”Der er sodavand ude på terrassen” Jeg gav en lille lyd fra mig, og jeg vidste ikke rigtig, hvor den kom fra, men den var der. Jeg lavede et lille hop, hvilket fik Daisy til at grine. ”Det er godt, at du ikke har forandret dig” lød det fra hende, mens jeg fik fundet vejen ud til terrassen og fandt to Fanta sodavand i dåser, som jeg tog med ind.

”Hvad mener du for resten med det?” spurgte jeg så om, da det egentlig undrede mig, at hun sagde det. Jeg havde da forandret mig, havde jeg ikke?

”Ikke noget” grinede hun og blev færdig med kyllingen og kom det i fadet og derefter puttede hun ost på. Jeg sad ved bordet og lavede ikke rigtig noget, indtil jeg hørte den velkendte bip-lyd, som indikerer, at jeg havde fået en besked. Så jeg tog min hånd ned i lommen og tog min telefon op og så, at det var Harry, det havde skrevet.

Harry: Hygger I jer? x

Freya: Gør I? x

Jeg vidste ikke, hvorfor jeg besvarede det med det samme spørgsmål. Det var egentlig ikke noget jeg normalt gjorde, så jeg forstod det ikke selv.

Harry: Du er ret mærkelig babe, men ja, vi hygger x

Freya: Det er godt, pas på Amy x

Harry: Tro mig, det gør Niall hele tiden x

Freya: Det var godt, for ellers skulle hun have været ved os x

Harry: Det undrede mig ikke, at du ville sige det. Du kan virkelig lide den tøs x

Freya: Hm, hun er da det kæreste x

Harry: Det kan du have ret i x

Freya: Hun har Nialls blå øjne og Daisys brune hår, mon hun får krøller ligesom jer. Det vil være så sødt, nurh x

Harry: Skat, du tænker lidt for meget over det x

Freya: Selvfølgelig ikke x

Harry: Bare lidt babe x

Harry: Du vil måske gerne have et barn, der ligner mig, siden det skal have krøller ligesom Daisy og jeg? x

Freya: Det ved man aldrig, men så skal barnet også ligne dig fuldkomment og slet ikke mig. Den skal have dine grønne, grønne øjne, dine smilehuller og dine krøller. Og det må godt være lige så fræk som du nogen gange kan være x

Det var underligt at skrive det til Harry. Han var godt nok min kæreste, men det var da ret underligt alligevel. Vi havde ikke snakket om at få børn sammen, så denne her samtale var helt underligt. Jeg håbede dog ikke, at der ville være en underlig stemning mellem os, når vi så hinanden igen, for det gjorde vi før på onsdag, hvor vi havde planer om, at han kom og hentede mig efter skole og derefter køre hjem til mig og spise sammen. Jeg glædede mig.

Harry: Jeg kan ikke love noget, men vores barn skal have en personlighed som dig min skat. Hvis det bliver en pige, skal hun helst ligne dig x

Freya: Du får det til at lyde som om, at jeg var gravid nu - hahaha x

Harry: Det er du vel ikke? x

Freya: Nej x

Harry: Der var lige faktisk lige ved at blive nervøs, for at være ærlig. Hvorfor snakker vi om det her? x

Freya: Det var dig der startede skat x

Harry: Jeg elsker dig

Freya: Jeg elsker også dig x

Jeg lagde min telefon og kiggede på Daisy med et smil, som kiggede i sin telefon og grinede, hvilket gjorde mig forvirret. Hvis hun skulle grine, kunne hun jo bare kigge på mig, mens jeg gjorde noget underligt, hun skulle da ikke grine af noget, jeg ikke vidste var.

”Du skal se et sødt billede” sagde Daisy og viste mig telefonen, hvor der dukkede et billede frem af Harry og Amy. Amy kravlede på Harry, mens Harrys hår var foran hans ansigt, så hans kønne øjne var dækket.

”Aww” sagde jeg og kunne ikke lade vær med at kigge på Harry og Amy, som lignede to der virkelig hyggede sig. Onkel og niece de hyggede sig altid, når de var sammen og det var så rart at se. Efter Harrys og mine beskeder begyndte jeg tænke på, hvis Harry og jeg fik et barn. Han ville sikkert være lige så glad, men jeg kunne bare ikke få et barn nu, det kunne jeg simpelhent ikke.

”Hun elsker virkelig Harry” fortalte Daisy mig, da jeg kiggede op hende igen.

”Det forstår jeg godt, han er også ret elskelig” sagde jeg med et smil. ”Hey! Vores nachos!” udbrød jeg, hvilket fik Daisy op af stolen i en fart, så hun hurtigt kunne få vores mad ud af ovnen, som heldigvis ikke havde fået for meget endnu. Det havde været tæt på, at de havde.

”Det siger du jo kun, fordi han er din kæreste”

”Hmm,” svarede jeg blot og åbnede min dåse Fanta og tog en tår, mens Daisy satte maden på bordet og vi begyndte at spise. Vi var alene hjemme, så vi spiste direkte fra glasfadet af. Hendes forældre var på arbejde som sædvanligt, hvilket nok også var en af grundene til, at Daisy var helt sikker på at flytte sammen med Niall nu. Hun så jo næsten aldrig sine forældre, udover ved morgenmaden og sjældent til aftensmaden. 

______________________

Jeg ved godt, at kapitlet er ret kort, men hvis jeg skrev videre på det, ville det bare blive tredje kapitel der blev endnu kortere, hvilket det ikke må være, hahahah. 

Jeg håber, I kan lide det alligevel. :) 

NÆSTE KAPITEL KOMMER FØRST I NÆSTE WEEKEND 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...