BFB 2: Best Boyfriend | Harry Styles

Der er gået halv andet år, hvilket vil sige, at Daisy og Niall har fået sig en lille pige ved navn Amy. Freya og Daisy var begyndt i 3.g sammen, men Daisy vælger at droppe ud og blive en mor, der er der 100% for lille Amy. Freya er helt ulykkelig og Harry tilbyder, at hun kan flytte ind hos ham og Louis i London, så hun må skifte gymnasium. Freya har det fint med at bo hos Harry og Louis, men hvad med hendes mor? Hendes liv er blevet ændret, efter der er kommet en fyr ind i hendes liv. Daisy og Harrys forældre begynder også at få en masse problemer, de er begge to jo arbejdsnarkomaner, kan de finde tiden til hinanden? Mens alt det kører på, kommer der nogle ukontrolleret følelser frem, som Louis aldrig har kendt til. Louis ved det er forkert, men han kan ikke gøre for det. | 2'eren til best friends brother - læs den først |

133Likes
200Kommentarer
77759Visninger
AA

20. 19 - "Jeg kigger, når der er halvnøgne fyre tæt ved mig."

Freyas synsvinkel

Jeg vågnede ved, at der var noget der kravlede på mit bryst, det var hårdt, men det gjorde ikke specielt ondt. Jeg kunne mærke en slags fod i maven, men jeg nægtede at åbne mine øjne. Det var weekend, og jeg nægtede at stå tidligt ud af sengen. Jeg mærkede noget længere nede, hvilket ikke var rart, så jeg åbnede straks øjnene og så, at det blot var Amy, der prøvede at kravle over mig, så hun kunne komme ned på gulvet.

”Amy” mumlede jeg.

”Sov gen” sagde hun og tyssede. Jeg skulle lige til at lukke øjnene igen, men kom i tanke om, at hun normalt ikke vågner op i vores lejlighed, og hun skulle ikke være vågen alene, så jeg satte mig op.

”Kan du ikke sove?” spurgte jeg og tog fat i hendes arm og fik hende tættere på mig, hvorefter jeg fik dynen over hende. Det var hyggeligt at dele dyne. Godt nok, havde vi redt op til hende inde på sofaen, men der ville hun absolut ikke ligge, hun ville ligge mellem os, så Harry og jeg havde en lille diskussion om, hvor hun skulle sove. Harry mente, at hun skulle sove i stuen, fordi hun var en stor pige, mens jeg mente, at hun godt måtte sove hos os, da det ikke var tit, hun overnattede her. Dette var faktisk første gang, hun skulle overnatte her. Vi blev dog enige om, at vi puttede hende inde i vores seng, når vi så gik i seng senere, lagde vi hende ind på sofaen, og når jeg sagde vi, mente jeg Harry, for jeg ville være bange for at tabe hende, men det lykkedes hende at vågne, da Harry lagde hende igen, så de kom begge to tilbage og vi lagde os alle sammen til at sove.

”Skal vi gå ud og lave mad til onkel Harry?” spurgte jeg om. Hun nikkede og vi kom ud af sengen. Hun skyndte sig hen til døren og gik ud af den, så hun kunne løbe ud i køkkenet.

”Mad! Mad! Mad!” sagde hun i et højt toneleje, så jeg skyndte mig at tysse på hende, så hun ikke kom til at vække Harry. Det ville ikke være godt, hvis hun vækkede ham, nu når vi skulle lave morgenmad til ham, for det fortjente han.

**

Vi havde nu stået og lavet ristet brød og kakao, mens vi havde grinet. Jeg ved ikke, hvor længe vi havde stået her, men vi havde næsten fået lavet det hele og fået det siddet på en bakke.

”Ej Amy, du skal ikke have så meget kakaopulver i din kop” grinede jeg og tog koppen og pulveret fra hende. Hun grinede bare af det hele, hvorefter jeg ryddede op og lavede hende en kop.

”Du bliver en god mor” lød det bag os. Jeg hoppede et stykke op i luften, fordi jeg fik et chok. Jeg var lige ved at tabe kakaopulveret, men det landede heldigvis ikke på gulvet. Der var kun lidt, der røg ned på bordet. Amy grinede af mig, hvorefter hun kiggede på Louis.

”hej” sagde hun, mens hun tog fat i hendes kakao.

”Du gav mig et chok Louis” sagde jeg og lagde en hånd på mit bryst. ”Du kan da ikke bare komme og forskrække os, eller snige ind på os”

”Det var ikke meningen, jeg hørte bare nogle grin i køkkenet og ville lige se, hvem det var” fortalte han og kom helt ud i køkkenet. Jeg så op og ned af ham og så, at han kun havde boxers på. Jeg kunne ikke stoppe mig selv og kiggede direkte og åbenlyst op og ned af hans overkrop. Det var ikke tit, jeg så Louis halv nøgen. Jeg havde måske set ham i bar mave flere gange, men det var bare underligt i dag, men det var bare fordi, Amy var her, eller også var det fordi, jeg ikke havde set alle de tatoveringer, han har rundt omkring.

”Aya mad” Amy tog fat i kanten på mine natshorts, så jeg tog hurtigt fat i dem, så de ikke røg ned. De var ret løse, så de kunne nemt falde ned.

”Kunne ud lide, det du så?” grinede Louis og lænede sig op af køleskabet. Jeg rullede med øjnene, hvorefter jeg tog Amys kop igen og blandede lidt mere kakao i koppen. ”Jeg så altså godt dit blik” lød det fra Louis.

”Du kender mig Louis” sagde jeg fraværende. ”Jeg kigger, når der er halvnøgne fyre tæt ved mig. Det burde du sådan have opdaget, eftersom vi har boet sammen i en måned, eller har jeg boet her to måneder? Det gør også lige meget, og du har efterhånden kendt mig i et par år. Det kan godt være, at jeg er sammen med Harry, men jeg siger aldrig nej til at kigge på fyre, der desværre ikke får et stykke af Freya her” sagde jeg og lavede en håndbevægelse ned langs min krop, bare for at gøre det hele bedre.

”Vi kan også bare blive enige om, at jeg har en god krop, og du kan slet ikke lade vær med at kigge på den. For du har slet ikke lyst til at indrømme for dig selv, at jeg er ret lækker og måske lidt mere tiltrækkende end Harry, og du tør slet ikke at indrømme, at du måske godt lide mig. Du tør heller ikke at tænke det, fordi du har en kæreste” kom det fra ham, og da han sagde det rystede jeg på hovedet og fjernede mit blik fra hans overkrop.

”Du er skør” mumlede jeg. ”Du har nok sovet dårligt, så gå hellere i seng igen” jeg kiggede på bakken, som var fyldt, og Amy så klar ud til, at du ind til Harry, som stadig sov.

”Jeg er ikke skør, du ved det ligeså godt som jeg gør” og med det vendte han sig om og gik hen i mod hans soveværelse igen, hvor han kom fra. Jeg vidste virkelig ikke, hvorfor han var så underlig, men nu skulle vi ind til Harry.

”Lad os gå ind til Harry” sagde jeg til Amy, som hurtigt løb ind mod soveværelset. Jeg hørte grin og tog fat i bakken, men langt nåede jeg ikke, da både Harrys og Amys grin var tæt på os.

”Din ballademager” sagde Harry og da jeg vendte mig om, så jeg Harry hold Amy i benene, så hendes hoved hang nedad og hun grinede bare af det.

”Pas nu på Harry” sagde jeg og stillede bakken fra mig igen. ”Vi var ellers på vej ind og give dig morgenmad på sengen, det ville have været så hyggeligt at sidde derinde og spise bare os tre, for…-” Harry holdte en hånd op, for at få mig til at stoppe med at snakke, så jeg holdte op.

”Så var det godt, at jeg nåede at stå op, for jeg vil ikke sove oveni en masse krummer i nat” sagde han og blinkede til mig. Jeg rystede på hovedet og tog tingene fra bakken og satte det på bordet, som vi så kunne sætte os om og spise sammen.

**
Vi havde nu siddet og spise i et godt stykke tid, indtil der blev ringet på døren. Personen udenfor blev ved at ringe på, som om det gjald liv eller død. Hvis jeg nu vidste, at Louis ikke lå og sov, så havde jeg gættet på, at det var ham, der stod derude og prøvede at komme med, men han lå jo og sov.

”En eller anden åben den dør. Der er faktisk nogen der stadig sover!” blev der råbt inde fra Louis’ soveværelse af.

”Hold nu kæft Lou og kom ud af den seng!” råbte Harry tilbage og hamrede sin hånd et par gange på hans dør, mens han gik ud og åbnede døren. ”Hej venner”

”Hvor er fars store pige?” lød en velkendt irske accent, så det betød, at det var Daisy og Niall, der stod og ringede på, som om det gjald liv eller død.

”Ar!” hun var glad for at se hendes far, og hoppede hurtigt ned af fra stolen og hen til Niall.

”Daisyyyyy” sang jeg og trak ud i y’et. ”Kom og sæt dig her” jeg klappede på stolen ved siden af mig. ”Og fortæl alt, jeg vil vide alt, hvad der skete”

”Der skete jo ikke så meget” sagde hun og kiggede hen på Niall, som bare nikkede og satte sig på en anden stol sammen med Amy på sit skød.

”Kaffe? Te” tilbød Harry vores gæster. Han var så sød mod dem, mens jeg blot skulle vide, hvad der var sket i løbet af i går aftes og nat. Det var hedt, det var jeg sikker på.

”Kaffe” sagde Niall og Daisy i munden på hinanden.

”Fortæl”

”Der skete ikke så meget. Vi tog ud og spiste på en restaurant, hvorefter vi tog i biografen og så…-”

”Ja tak!” lød det fra Harry. ”Hverken Amy eller jeg vil høre det. Du er min søster, så selvfølgelig vil jeg ikke høre den slags ting” Jeg forstod ham, men hun måtte fortælle mig, hvad der skete.

”Bare rolig Harry” kom det fra Niall. ”Der skete altså ikke mere. Filmen sluttet ret sent, så vi tog hjem og gik i karbad. Et afslappende bad, hvorefter vi gik i seng. Der skete ikke mere”

”Nej Harry. Bare fordi din kæreste er opsat på sex, betyder der jo ikke, at vi andre også er det” grinede Daisy, så jeg skubbede til hende,

”Jeg er ikke opsat på….-” mere nåede jeg ikke at sige, før de alle sammen brød ud i grin.

”Du har endelig fundet din drømmefyr, du har endelig prøvet det og du kan ikke få nok af Harry. Det har du da sagt et par gange”

”Jamen har du lige set ham engang?” spurgte jeg og kiggede hen på ham. Han så jo godt ud. Harry grinede af det, jeg sagde, hvilket jeg ikke forstod. Han burde smile og sige, du ser bedre ud skat, men gjorde han det? Nej.

”Du syntes, at der skal ske noget efter, man har været på date, men det behøves der altså ikke tumpe” sagde Daisy og klappede mig på armen.

”Men hvordan gik det på hospitalet?” spurgte jeg, hvilket fik Harry til at stoppe med, at hans havde gang i.

”Hospitalet? Har du været på hospitalet? Hvorfor har jeg ikke fået det at vide? Og hvorfor vidste du det før jeg gjorde” Harry spurgte løs

”Hey Haz, slap af. Der er ikke noget galt. Vi sagde det ikke til dig, fordi vi vidste, at du ville flippe ud, derfor fortæller vi det nu” sagde Niall. Jeg kiggede fra Niall og hen til Daisy, som bare sendte mig et smil, uden at sige noget som helst.

”Jamen hvad fik I så at vide?” 

_________________________________________________

Undskyld for det korte og kedelige kapitel. Jeg har ligget syg her de sidste par dage, hvor jeg egentlig bare har sovet, selvom vejret har været så dejligt, og jeg er stadig lidt syg, derfor er det måske ikke det bedste kapitel, jeg har skrevet, så undskyld. 

Er der overhovedet nogle der stadig følger med? 

Jeg kan fortælle, at der faktisk kun er tre kapitler tilbage. (Den ligger meget op til en 3'er, men nu må vi se, om jeg får tid og om jeg kan finde lysten til at skrive den.) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...