BFB 2: Best Boyfriend | Harry Styles

Der er gået halv andet år, hvilket vil sige, at Daisy og Niall har fået sig en lille pige ved navn Amy. Freya og Daisy var begyndt i 3.g sammen, men Daisy vælger at droppe ud og blive en mor, der er der 100% for lille Amy. Freya er helt ulykkelig og Harry tilbyder, at hun kan flytte ind hos ham og Louis i London, så hun må skifte gymnasium. Freya har det fint med at bo hos Harry og Louis, men hvad med hendes mor? Hendes liv er blevet ændret, efter der er kommet en fyr ind i hendes liv. Daisy og Harrys forældre begynder også at få en masse problemer, de er begge to jo arbejdsnarkomaner, kan de finde tiden til hinanden? Mens alt det kører på, kommer der nogle ukontrolleret følelser frem, som Louis aldrig har kendt til. Louis ved det er forkert, men han kan ikke gøre for det. | 2'eren til best friends brother - læs den først |

133Likes
200Kommentarer
77341Visninger
AA

19. 18 - ”Du ødelægger alt det sjove”

Freyas synsvinkel

”Hvad siger du til, at vi bager nogle boller?” spurgte Harry Amy, mens vi gik op af trapperne. Eller Harry bar Amy på ryggen, mens jeg prøvede at slæbe mig op af dem med både min og Amys taske. Det kunne godt være, at hendes taske ikke var tung, men det var min.

”Ja boller!” udbrød hun.

”Rolig nu og hold fast. Vi skulle nødig falde ned i Freya” grinede Harry, hvilket fik mig til at kigge op på dem og sukke. De var allerede nået op til hoveddøren, mens jeg nu kun manglede nogle få trin. Hvorfor havde jeg sagt ja til at bo på anden sal? ”Skat er du med?”

”Nej, du ved, hvor meget jeg hader de trapper” mumlede jeg og sukkede lettet ud, da jeg kom op og kunne smide mine sko, som jeg havde rendt rundt i hele dagen.

”Vi bager!” sagde Amy, mens hun hoppede op og ned. Hun havde stadig sko og støvler på, men hun var glad for, at hun skulle bage med Harry.

”Dig og onkel Harry skal bage. Jeg skal lave lektier” sagde jeg og fik mit overtøj af. Jeg satte mig på hug og hjalp hende af med hendes jakke. ”Men så er der jo også mere at bage” fortalte jeg hende.

”Du dedelig” sagde hun og løb med det samme ud i køkkenet, uden at få støvlerne af, hvilket jeg grinede lidt af.

”Amy du har glemt noget” hørte jeg Harry sige. ”Du skal have støvlerne af først” jeg tog fat i begge tasker, som jeg før havde siddet på gulvet. Amys taske efterlod jeg i stuen, mens jeg fik slæbt min med helt ud i køkkenet.

”Aya ikke med!” råbte Amy, mens hun lød ud til os igen, denne gang uden støvlerne på fødderne.

”Skal du ikke være med Frey?” spurgte Harry og kiggede på mig med et skuffet udtryk i ansigtet.

”Dedelig” mumlede Amy og tog fat i hans bukseben.

”Jeg har en stil, jeg skal have lavet, men jeg kan sidde herude og se på. Jeg får måske ikke lavet så meget, men hellere at sidde her og lave den, mens jeg ser på jer, end at sidde i stuen og død kede mig. Du kender mig efterhånden godt, jeg har den alligevel først færdig en time før, den skal afleveres, men jeg vil gerne gå i gang med den, men jeg vil også være sammen med jer så…-” Jeg blev afbrudt, men det var ikke af Harry denne gang. Det var af Amy.

”Snak megt” og da hun sagde det, begyndte Harry at grine ufattelig meget, men han bøjede sig forover for at tage fat i Amy og sætte hende på hans hofte.

”Hun tænker ligesom mig” grinede han og sendte mig et luftkys.

”Du er åndsvag, men du ved, jeg elsker dig” jeg lagde min taske på bordet og satte mig på stolen.

”Det vil jeg da håbe” jeg rystede på hovedet af ham og fandt min computer frem, så jeg kunne komme i gang, eller i det mindste bare ligne en, der faktisk var gået i gang med min engelskestil. Jeg hadede stiler. De var så kedelige og skulle aldrig handle om noget spændende. Jeg hadede dem. ”Vi skal vaske hænder Amy” sagde Harry og gik hen til håndvasken, hvor da sammen fik vasket hænder, og de brugte lidt for meget sæbe, men Amy grinede og det var det vigtigste. Hun skulle more sig og hygge sig, når hun var her sammen med os. Hun kunne ikke andet. Vi var hendes yndlingspersoner, eller jeg var. Det var jeg hundrede på.

**

De havde efterhånden været i gang i en time med at bage nu, så de havde en hel masse boller. Jeg sad stadig ved bordet og lavede min stil. Jeg var ikke noget så langt, men jeg havde da fået skrevet noget. Jeg sad og var rigtig i gang med at skrive på min stil, da jeg pludselig syntes, at der var blevet lidt for stille i forhold til, hvad der var lige for to sekunder siden.

Jeg kiggede på Amy og Harry, som stod og hviskede noget til hinanden, eller det var mere Harry der hviskede noget til Amy, men hun nikkede. Hun var med på, hvad Harry hviskede til hende. Jeg frygtede lidt, at det havde noget med mig at gøre, men jeg rystede tanken ud af hovedet igen, da Harry vidste, at jeg måtte få skrevet min stil og aflevere den til tiden. Vi ønskede begge to, at jeg gennemførte gymnasiet med nogen lunde gode karaktere.

”Nu!” hørte jeg Harry råbe, og da jeg kiggede op, tog Harry computeren væk fra bordet og lagde den væk. Jeg nåede slet ikke at opfatte, hvor han lagde den, da Amy stod med hænderne helt melet til, hvorefter hun klappede mig på benene, så mine sorte jeans fik hvide mel-aftryk af Amys søde hænder. Jeg kunne høre Harrys latter bag, hvorefter hans hænder var i håret på mig og det undrede mig ikke, at hans hænder også var melet til.

”Harry!” sagde jeg, og prøvede at virke alvorlig og en smule streng, men jeg kunne ikke tage det seriøst. Amy grinede og hyggede sig og det hele var Harrys idé. Jeg kunne ikke være sur på ham, men han vidste, a jeg skulle lave den stil.

”Vi syntes, at du også skulle være med” grinede han og kom om foran mig. Amy var gået hen til ham, og de stod begge klar med mere mel på hænderne.

”Aya med!”

”I kan ikke være bekendt, når jeg sidder og skriver stil, du ved, at…-” Han afbrød mig.

”Du har weekend nu, og vi skal passe Amy, så du kan godt vente lidt med din stil. Du kan skrive den på søndag eller i morgen, når hun er taget hjem. Vi syntes, at du lignede en, der kedede dig” sagde han med det mest charmerende smil.

”Du ved, jeg ikke kan være sur på dig, og jeg kedede mig utrolig meget, men jeg kan vel godt vente lidt med den stil. Så vigtig er den vel heller ikke, jeg venter” sagde jeg og fik en håndfuld mel, hvorefter jeg kastede det efter dem, hvilket fik Amy til at skrige forskrækket, så hun gemte sig beg Harrys ben, mens hun grinede, da hun så, hvordan Harry og jeg begyndte at kaste med mel.

”Amy med, Amy med!” udbrød hun pludselig, hvilket fik Harry til at give hende noget mel, som hun kunne kaste på mig. Det var åbenbart to mod en, det var onkel og niece i mod Freya. Fordi Freya var sej og behøvede ikke at have nogen holdkammerat. Vi blev ved i et stykke tid, inden jeg syntes, det begyndte at gå over strengen.

”Harry, vi stopper nu” sagde jeg og børstede noget mel af mit tøj. Jeg tog fat i Amys hånd, hvilket fik hende til at grine, fordi hun troede, det stadig var sjovt. ”Amy, vi stopper nu. Ikke mere griseri” jeg fik melet fra hende, men det stoppede ikke Harry. ”Ej Harry for helvede!” udbrød jeg, da han kastede store håndfuld ned i håret på mig, mens jeg prøvede at få melet væk fra Amys ansigt.

”Du ødelægger alt det sjove” mumlede Harry og satte melposen fra sig.

”Det kan godt være, men du ved godt, at du selv skal rydde det her op. Jeg gør det ikke” sagde jeg og vi kiggede rundt og så at der lå mel over alt. På gulvet, på bordet, på ovnen, på dejen, selv på vinduerne var der mel.

”Det var da sjovt” grinede Harry og børstede noget mel af mit ansigt. ”og du ser så sød ud med mel over alt” sagde han og kyssede mig på munden, men denne gang kyssede jeg ikke med. For det første stod jeg og var overmelet, for det andet var jeg lidt sur på ham og for det tredje, så stod Amy lige foran os.

”Det var det, men I burde også lave bollerne færdige, så vi kan komme ind og spise dem. Jeg skal i bad, hvilket I også skal, og vi skal også snart have fundet ud af, hvad vi skal have at spise. Der er faktisk en masse ting vi skal nå, for…-” han afbrød mig ved at kysse mig på munden.

”Harry?” lød en velkendt stemme, som jeg ikke havde hørt et stykke nu. Vi vendte os om, og så Louis stå og kigge på os. ”Kan jeg lige snakke med dig?” spurgte ha.

”Nej” sagde Harry, hvilket fik mig til at ryste på hovedet og skubbede til Harry.

”Gå ud og snak med ham!” bestemte jeg og skubbede ham hen mod Louis, som stille var gået ind i stuen.

Louis’ synsvinkel

Da jeg så Harry og Freya stå der i køkkenet og kysse, fik jeg helt ondt i maven. Jeg så Amy stå og ikke rigtig vidste, hvad hun skulle gøre. Der lå mel over det hele i køkkenet. Jeg var kommet her for at snakke med Harry omkring det hele, men da jeg så dem, fik jeg helt en klump i halsen. Jeg kunne næsten ikke åbne min mund, men da Amy fik øje på mig, fik jeg hurtigt sagt Harrys navn.

”Hvad så?” spurgte han, da vi kom ind i stuen, hvor jeg var sikker på, at Freya ikke ville høre det. Jeg håbede på det, da jeg ville snakke lavt.

”Undskyld, okay?” startede jeg. Jeg var nervøs. Harry var min bedsteven, og jeg ville ikke være oppe at skændtes med ham, fordi jeg var forelsket i hans kæreste. ”Jeg vil gerne undskylde for, at jeg sagde det til dig, det skulle jeg ikke. Jeg skulle ikke have sagt, at jeg var…” jeg sank en klump. ”forelsket i hende”

”Nej, det skulle du måske ikke” sagde han og lagde armene over kors. Jeg kunne høre på hans stemme, at han stadig var sur på mig, men hvem kunne kontrollere sine følelser.

”Jeg vil ikke være uvenner med dig, og jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre, hvis vi er uvenner. Du er min bedsteven, det ved du. Jeg vil ikke lade en pige komme mellem os, derfor har jeg virkelig prøvet at komme af med mine følelser, men det hjælper ikke rigtig, derfor var det eneste rigtige at komme til dig” fortalte jeg. Jeg var nervøs, så jeg kiggede ned på mine hænder og så, at de rystede. Harry var min bedsteven og Freya var hans kæreste, som også var blevet min tætte veninde.

”Det er okay, du skal bare ikke prøve på noget okay?!” hans stemme var hård, og han mente hvad et ord, han sagde. Jeg nikkede og smilede til ham. ”Du skal vide, at bare fordi jeg ved, at du kan lide hende på den måde, betyder ikke, at du må kigge drømmende på hende eller noget som helst! Det skal slet ikke kunne ses, at du kan lide hende!” Jeg nikkede og mente det fuldstændigt. Jeg ville bare ikke være uvenner med min bedsteven mere, og så ville jeg også gerne hjem og sove i min egen seng. Det kunne godt være, at Brittany var et godt selvskab, men at sove på hendes sofa i næsten en uge, gør helt ondt i ryggen.

”Harry” Freya kom frem i døråbningen med Amy i hånden. ”Vi går i bad, så du må lige klare resten” sagde hun og skulle til at gå ud mod badeværelset.

”Hvad så med…-” Han nåede ikke at sige mere, før Freya havde afbrudt ham. Det var ikke noget, man så særlig tit.

”Nej Harry. Du startede, og vi har mel inde under tøjet, så Amy og jeg går i bad, ikke Amy?” Freya tog Amy op på hoften.

”Bad med Aya!” grinede hun og kiggede hen på Harry. ”Du med?” hun pegede på Harry.

”Nej onkel Harry skal ikke med. Han skal rydde op i køkkenet, men han går i bad efter os to. Vi to har brug for et varmt og langt bad, smuksak” sagde hun og kyssede Amy på kinden. Hun var en speciel pige, og det var blot en af grundende. Hun var god mod børn, og jeg var sikker på, at hun ville blive en fantastisk mor.

”Stop dig selv Louis” sagde Harry og kiggede på mig med et strengt blik. Jeg holdte hænderne oppe ved siden af hovedet, så jeg så uskyldig ud.

”Jeg gør ingenting” sagde jeg.

”Godt, og kom så og hjælp mig” Han sendte mig et venligt smil og skubbede til mig. Jeg rystede på hovedet, men gik nu med ud i køkkenet alligevel. Jeg var en god ven, og jeg ville gerne gøre det godt igen, for måske var det ikke den bedste idé, at jeg fortalte ham det. Jeg var dog sikker på, at han ikke blot ville lade det ligge. Der ville komme en masse kommentarer omkring min forelskelse i Freya, og hvordan Harry ville hade mig, hvis han nogensinde fandt ud af noget, hvis jeg prøvede på noget. Jeg kendte ham godt. 

_____________________________________

Jeg undskylder for den langsomme opdatering. Jeg har bare ingen inspiration for at skrive for tiden, og det er jeg virkelig ked af. Jeg prøver, men jeg sletter det hele tiden, og nogle gange får jeg kun skrevet en sætning, så mister jeg koncentrationen, fordi jeg slet ikke kan komme frem til det, jeg gerne vil.

Jeg håber I kan bære over med mig. Allerede nu skal jeg igang med opgaver til mine eksamener, som fx KS (Kultur og samfund, som indeholder tre fag: Religion, samfundsfag og historie) og drama, så det bruger jeg også meget tid på. 

Jeg håber dog, at jeg kan nå at blive færdig med resten af kapitlerne inden sommerferien og inden min dimension, men jeg lover ikke noget. Jeg håber kun. :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...