BFB 2: Best Boyfriend | Harry Styles

Der er gået halv andet år, hvilket vil sige, at Daisy og Niall har fået sig en lille pige ved navn Amy. Freya og Daisy var begyndt i 3.g sammen, men Daisy vælger at droppe ud og blive en mor, der er der 100% for lille Amy. Freya er helt ulykkelig og Harry tilbyder, at hun kan flytte ind hos ham og Louis i London, så hun må skifte gymnasium. Freya har det fint med at bo hos Harry og Louis, men hvad med hendes mor? Hendes liv er blevet ændret, efter der er kommet en fyr ind i hendes liv. Daisy og Harrys forældre begynder også at få en masse problemer, de er begge to jo arbejdsnarkomaner, kan de finde tiden til hinanden? Mens alt det kører på, kommer der nogle ukontrolleret følelser frem, som Louis aldrig har kendt til. Louis ved det er forkert, men han kan ikke gøre for det. | 2'eren til best friends brother - læs den først |

133Likes
200Kommentarer
77207Visninger
AA

18. 17 - ”Amy er du klar til at tage med moster og onkel hjem?”

Freyas synsvinkel

”Så det vil sige, at Louis faktisk har sovet hos dig de sidste nætter?” spurgte jeg Brittany, mens vi sad i fællesrummet og var i gang med en engelsk stil. Der var gået nogle dage siden min fødselsdag, hvilket ville sige, at det var fredag i dag, så jeg havde snart weekend.

”Ja, han sagde noget med, at ham og Harry var blevet uvenner over noget, også havde Harry smidt ham ud, så da jeg gik, mødte jeg ham og fortalte, at jeg havde en sofa, han kunne sove på, hvis det var nødvendigt, så det gjorde han” fortalte hun og jeg sad bare med store øjne. Det var ikke, hvad Harry havde fortalt mig. Harry sagde blot, at de var blevet uenige om noget, og så var han gået i raseri.

”Er han også irriterende over for dig? Altså du ved, svarer igen og kaster ting efter dig?” grinede jeg og prøvede at skrive noget mere på stilen, men det gik ikke så godt.

”Nej, han er virkelig sød. Han hjælper med en hel del faktisk…-” Jeg afbrød hende i chok.

”Hjælper han dig? Han hjælper aldrig mig med noget som helst, eller jo han kan hjælpe mig med at blive beskidt og gøre mig våd, når jeg tager opvasken” det sidste mumlede jeg. ”Hvordan kan det være, at han er… nej glem det” sagde jeg og kiggede på hende, hvorefter hun kiggede på sin telefon, hvor hun havde fået en besked.

”Hvad?” spurgte hun og kiggede på mig, hvorefter hun lagde sin telefon på bordet ved siden af computeren. ”Jeg hørte ikke lige efter”

”Skriver du med ham?” spurgte jeg så, og heldigvis vidste hun, hvem jeg antydede til. Hun nikkede og blev en smule rød i kinderne. ”Du rødmer Britt” grinede jeg, hvilket fik hende til at tage hænderne op for hendes kinder.

”Lad vær” mumlede hun og kastede en blyant efter mig.

”Du kan jo bare lide ham” sagde jeg og smilede. ”Jeg havde aldrig troet, at nogen kunne lide Louis på den måde. Jeg kan jo kun lide Louis, som en ven. Han kan måske være irriterende, men han kan også godt være sød, hvis han virkelig gider” fortalte jeg.

”Jeg kan ikke lide ham, han er bare sød” mumlede hun og kiggede ned, hvorefter hun begyndte at rødme endnu mere end før.

”Hold nu op Brittany, du kan fortælle mig alt. Jeg har kendt ham i nogle år nu, bare fortæl mig det. Jeg siger det ikke til nogen, ikke engang Harry. Jeg kan godt holde på en hemmelighed” sagde jeg og hoppede lidt i sædet. Det var da okay, hvis hun kunne lide Louis, for så håbede jeg bare, at Louis kunne lide hende. Brittany var en sød pige, som jeg godt kunne kalde for en tæt veninde og Louis havde godt af en fast kæreste og ikke de piger, han kunne knalde i et one night stand.

”Okay” mumlede hun og kiggede rundt. Dem vi gik i klasse med, var vi ikke de bedste venner med, og det var derfor Brittany ikke, ville have dem til at høre, hvad hun skulle til at fortælle mig nu. Hvis de fik det at vide, så ville der gå rygter i løbet af på mandag omkring, at Brittany var vild med en. ”Jeg kan måske godt lide ham lidt.  Jeg har kendt ham i nogle dage, men det er ikke fordi, jeg er forelsket. Han er vildt sød, og jeg kan godt mærke, at der sker noget i min krop, hver gang han rører mig” fortalte hun med en lav stemme.

”Uh, du kan jo lide ham!” udbrød jeg og holdte mig hurtigt for munden. Der var ingen, der skulle vide det. Kun mig. For jeg var vigtig og Louis var min ven.

”Du må ikke fortælle det til ham eller nogen for den sags skyld. Jeg tror, han kan lide en anden, men hver gang jeg spørger ind til det, afviger han det og begynder på noget andet”

”Harry og jeg tror også, at han kan lide en eller anden, men vi er ikke sikre på hvem det er. Vi tror, det er en eller anden pige fra seminaret, som allerede har en kæreste” fortalte jeg, hvilket fik hende til at rynke panden. ”Vi fandt et digt, som han havde skrevet, og det var meget åbenlyst over, at det var en pige, der allerede havde en kæreste” hun nikkede og så ikke så glad nu, som hun gjorde lige før. ”Ej undskyld, det var ikke meningen, jeg skulle sige det, hvis det gjorde dig ked af det” sagde jeg.

”Det er okay” fortalte hun så. ”Det er okay. Vi har heller ikke kendt hinanden så længe, så det er klart, at han ikke kan lide mig, det er okay” mumlede hun og vi holdte mund et stykke tid, så vi kunne skrive videre på vores stil. Det skulle også gøres på et tidspunkt.

**

”Jeg må hellere se at komme hjem” sagde Brittany, da vi gik ud af hovedindgangen til gymnasiet. Vi havde lige fået fri, så vi var begge to på vej hjem. ”Louis har fri om en times tid, så kan jeg lige nå at få handlet ind til senere og vasket tøj”

”Hils Louis” sagde jeg og kiggede frem og så Daisy stå et stykke væk fra mig med Amy i hånden. Jeg smilede stort hele vejen hen til mine yndlingspiger, hvorefter Amy hoppede op i min favn. ”Hej min skat” sagde jeg og kyssede hende på kinden. Jeg kiggede hen på Daisy, som stod og smilede, mens hun havde en taske i hånden. ”Hvad så Daisy?” spurgte jeg.

”Niall og jeg tænkte på, om dig og Harry kunne passe Amy til i morgen?” spurgte hun og sendte mig et skævt smil.

”Hvad nu da? Altså vi har ikke lyst, det ved du, jeg kan ikke sige nej til dig eller hende her. Hvad skal I, siden I ikke selv kan passe hende eller kan have hende med, for se hende lige, hun er jo ikke til at stå for, men…-” hun afbrød mig, hvilket var mere normalt end noget andet.

”Vi skal lige en tur på hospitalet, hvorefter vi skal ud og spise, og så ved du godt, hvad der sker i nat” sagde hun, mens hun blinkede til mig, hvilket fik mig til at tabe mælet. Hun var så slesk, men det var også en af grundene til, at hun var min bedsteveninde.

”På hospitalet, hvad? Hvorfor? Er der sket noget?” jeg gik et skridt tættere på hende, som fik hende til at træde et skridt tilbage.

”Nej, nej” grinede hun. ”Det er bare så vi er sikre på, at alt er som det skal være” sagde hun og rakte tasken til mig. ”Der er tøj og nogle småting, hvis hun skulle få brug for det. Og jeg har lagt vores nøgle i det forreste rum, hvis der er noget I skal hente. Du ved, hvis der er noget andet, hun vil have, eller hvis der sker flere uheld, eller har brug for flere bleer…-” denne gang stoppede jeg hende.

”Okay, du lyder som mig nu. Jeg forstår dig godt” sagde jeg med et grin. ”Amy er du klar til at tage med moster og onkel hjem?” spurgte jeg hende, hvilket fik hende til at grine og udstøde et glædesråb.

”Det er ikke så godt, hvis jeg bliver som dig, men vi ses, der kommer Niall” sagde hun og pegede på bilen, som kørte ind på grunden. ”Vi ses lille skat, mor og far kommer og henter dig i morgen” Niall holdte ind, hvorefter han steg ud.

”Hej Niall” sagde jeg og vinkede til ham.

”Hej” mumlede han og tog noget ud af bilen. ”Her, jeg regner med, at Harry kommer og henter dig” sagde han og satte barnesædet på jorden ved siden af tasken.

”Det gør han ja” sagde jeg med et stort smil.

”Du bliver vartet op i hoved og røv” sagde han, hvilket fik mig til at række tunge af ham, men det skulle jeg ikke have gjort, for Amy gjorde det samme. ”Hej min skat” han kyssede hende på panden, hvorefter han sætter sig ind i bilen og kører afsted.

”Lad os vinke til mor og far” sagde jeg og vi vinkede til dem. Vi vinker stadig, selvom vi ikke kan se dem. ”Nu venter vi bare på onkel Harry, som kommer lige om lidt” sagde jeg og gik lidt rundt.

”Hvor mor og ar?” spurgte hun og pillede lidt ved mit hår. Hun havde problemer med at sige f-lyden, så det var så kært, når hun skulle sige far, men nu kunne hun heller ikke sige Freya, men det skulle hun nok lære, det skulle jeg nok sørge for. Det gik ikke, at min yndlings niece ikke kunne sige hendes yndlingspersons navn.

”De skulle nå en masse, så du skal hygge dig mig moster Freya og onkel Harry” sagde jeg og sendte hende et smil. ”Det skal nok blive sjovt, du kan sove mellem os i nat” og da jeg sagde det, hoppede hun i mine arme. Hun havde ikke sovet hos os før, men vi havde overnattet hos dem, hvor hun bare lagde sig mellem os. Hun hyggede sig mellem os, det det skulle nok blive sjovt.

”Ja!” hun prøvede på at komme ned fra mig, men jeg var også lidt bange for, at hun ville løbe væk. Jeg var ikke så kendt i London endnu, dog kunne jeg godt vejen herfra og hjem til lejligheden. Turen til supermarkedet og de vigtige ting, men ikke sådan som Harry allerede gjorde.

”Nej, du kommer ikke ned. Bliv hos moster, så kan vi kigge efter Harrys bil, for han burde være her lige om lidt” sagde jeg og gik helt hen til kantstenen. Godt nok var hun kun to år og ikke så tung, men jo længere tid man holdte hende, jo tungere blev hun.

”Er det mon Harry?” spurgte jeg, hvilket fik hende til at hoppe i min favn igen, men da bilen kørte direkte forbi os, fandt vi ud af, at det ikke var Harry.

”Arry!” udbrød Amy og pegede på bilen, og da jeg kiggede grundigt, kunne jeg også se Harry. Han holdte ind, hvorefter han kom ud af bilen og jeg kunne godt se hans forvirring i hans ansigt.

”Jeg vidste ikke, at jeg skulle hente to piger fra skole” sagde han og kom hen og gav mig et klask i røven. ”Hvis jeg vidste det, havde jeg gjort mig lidt mere i stand” han satte håret, hvilket fik mig til at grine og skubbe til ham.

”Ja ja, det er godt med dig. Sæt nu bare barnestolen på bagsædet, for det kan jeg ikke finde ud af, og jeg har også en på armen, så det er ikke mig, der skal gøre det” sagde jeg og tog fat i hendes taske.

”Det hedder en autostol skat” sagde han og åbnede døren bagtil.

”Jeg ligner også en, der vil vide, hvad den hedder” mumlede jeg og kiggede på Amy, som bare grinede af os.

”Oh hold nu op. Du får brug for det en dag, du ved aldrig hvornår, og jeg er sikker på, at du en dag vil stå i en butik og lede efter en, fordi du ikke ved, hvad sådan en hedder”

”Jeg ville have fundet den, for du ville jo være ved min side” sagde jeg og skubbede til ham, da han fjernede sig fra døren, så jeg kunne sætte Amy i stolen. Vi kørte ingen steder, hvis hun ikke var spændt fast. Det kunne godt være, at der var nogle ting, hvor jeg ikke opførte mig som et modent kvinde, men når det gjaldt andre mennesker og børn, så var jeg moden, og gjorde altid det rigtige, eller det jeg var sikker på, der var rigtigt og ansvarligt. Jeg fik hende spændt fast, fået tasken ind i bilen og fik mig selv sat ind på forsædet.

”Lad os så tage hjem” sagde Harry og startede bilen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...