BFB 2: Best Boyfriend | Harry Styles

Der er gået halv andet år, hvilket vil sige, at Daisy og Niall har fået sig en lille pige ved navn Amy. Freya og Daisy var begyndt i 3.g sammen, men Daisy vælger at droppe ud og blive en mor, der er der 100% for lille Amy. Freya er helt ulykkelig og Harry tilbyder, at hun kan flytte ind hos ham og Louis i London, så hun må skifte gymnasium. Freya har det fint med at bo hos Harry og Louis, men hvad med hendes mor? Hendes liv er blevet ændret, efter der er kommet en fyr ind i hendes liv. Daisy og Harrys forældre begynder også at få en masse problemer, de er begge to jo arbejdsnarkomaner, kan de finde tiden til hinanden? Mens alt det kører på, kommer der nogle ukontrolleret følelser frem, som Louis aldrig har kendt til. Louis ved det er forkert, men han kan ikke gøre for det. | 2'eren til best friends brother - læs den først |

133Likes
200Kommentarer
77759Visninger
AA

17. 16 - ”Hvad kan være så slemt, at jeg skulle blive sur?”

Freyas synvinkel

De fleste gæster var taget hjem igen, da nogle af dem skulle køre et godt stykke. Dem alle sammen tog det faktisk pænt med, at Harry og jeg skulle giftes. De fleste vidste allerede, at Niall og Daisy skulle giftes, så de var lidt overrasket over, at Harry og jeg også skulle. Harrys mormor var den, der var mest oppe at køre, eftersom hun lige havde fået afkræftet, at vi ikke skulle have et barn.

De eneste gæster der var tilbage, var blot Daisy, Niall og Amy, men jeg ville ikke kalde dem gæster. De kom egentlig når, de havde lyst. De var her i morges.

”Hvordan kunne du få tid til at lave det hele?” spurgte jeg, da jeg satte mig ved siden af Harry i sofaen. Jeg kunne høre Nialls grin, hvilket jeg ikke forstod noget af. ”Jeg mener, du sagde jo, at du også selv skulle i skole, så hvordan kunne du få alt det her klar?” han kyssede mig i panden og lænede os begge to tilbage i sofaen.

”Det eneste jeg lavede, var faktisk kun at puste ballonerne op sammen med Amy. Det er Daisy og Niall, der har lavet det hele. Det er en god søster og en hjælpsom ven, jeg har mig” grinede han, hvilket fik mig til at slå ham hårdt på låret.

”Ik slå” sagde Amy og kravlede hen til os, da hun også var i sofaen, bare et stykke væk fra os. Jeg grinede af hende og lagde en arm om hende, hvorefter hun kravlede over mig og satte sig lige i mellem Harry og jeg. Hun kiggede op på Harry og sendte ham et stort smil. ”Ej” Harry grinede.

”Hej Amy” han lagde en hånd på hende hoved og rodede i hendes hår, hvilket hun begyndt at grine. ”Men kunne du lide det, selvom jeg ikke rigtig har lavet noget, andet end at puste ballonerne op og invitere alle gæsterne?” spurgte han og så på mig. Jeg kiggede på ham og nikkede, inden jeg mumlede et ja og kyssede ham på munden.

”Det var godt, for næste år skal du ikke have fødselsdag på en hverdag, vel? Det orker jeg ikke. Hvis vi skal holde noget næste år, så vil jeg ikke vække dig op så tidligt, selvom du så ret sød ud…-” Han blev afbrudt af hoveddøren, eller ikke decideret hoveddøren. Der blev bare ringet på, så jeg rejste mig op, for at åbne døren.

”Hvad laver du her?” spurgte jeg og gav hende et kram. ”Var du ikke på arbejde?” Hun nikkede og grinede, inden hun trak sig ud af krammet.

”Jo, men jeg fortalte min chef, hvorfor jeg måtte gå tidligere og han forstod det fuldstændigt” sagde Brittany, hvilket fik mig til at løfte et øjenbryn og kigge lettere seriøst på hende. Hun lavede sjov ikke?

”Din chef er helt okay, at du tog tidligere fri, fordi din bedste makker fylder 20 i dag?” Hun nikkede og jeg fjernede mig fra døren, så hun kunne komme ind. Bare fordi hun ikke var inviteret tidligere, betød ikke, at hun ikke måtte komme ind, for det måtte hun gerne.

”Du ved” startede hun. Jeg lukkede døren. ”Jeg fortalt, at min mor havde ringet og sagt, at hun var blevet kørt på hospitalet, så jeg skulle komme med det samme” sagde hun med et grin, hvilket fik mig til at måbe. Sådan noget kunne man ikke bare sige, for det kunne jo faktisk ske.

”Det kan du da ikke bare sige. Det er ikke sjovt” og da jeg sagde det, trak hun bare på skuldrene.

”Hun er død, så det gør ikke så meget. Jeg bruger tit hende som undskyldning.” fortalte hun, hvilket jeg fik ondt af. Bare fordi hendes mor ikke var her mere, det betød jo heller ikke, at hun bare kunne gå rundt og sige sådan nogle forskellige ting, som slet ikke passede.

”Hvem har du fået besøg af?” spurgte Daisy og kom ud til os, mens Brittany tog sit overtøj af.

”Det er Brittany, som jeg har alle mine timer sammen med. Brittany dette er Daisy, min bedste veninde, men kom du skal ind og møde nogle mennesker” sagde jeg og tog fat i hendes håndled og trak hende med ind i stuen, hvor de andre var.

”Nå, nå, nå, hvem har vi her?” spurgte Louis, som stod med en kop te i hånden. Han stod op, fordi Niall havde taget hans plads i hans lænestol.

”Alle sammen dette her er Brittany” sagde jeg og skubbede hende ind foran mig. ”Henne i sofaen ser du Harry, med vores lille niece Amy” da jeg sagde hendes navn, rykkede hun sig tættere ind til Harry og gemte hendes ansigt, fordi hun ikke kendte Brittany. ”Henne i stolen, ser du faderen til Amy, som er Niall og moren er Daisy, som du lige har mødt og så har vi ensomme og triste Louis, som elsker mig, men ikke vil indrømme det” sagde jeg og klappede ham på ryggen, hvilket fik ham til at hoste.

”Hvad siger du om mig?” han kiggede på mig med et seriøst ansigts udtryk. ”Alle her inde ved, at jeg ikke kan elske dig, selv hvis jeg ville, kunne jeg ikke” og da han sagde det, kiggede han direkte ned i hans te. Her for tiden var han slet ikke sig selv. Han svarede mig slet ikke igen, og hvis han så prøvede, var det slet ikke noget godt comeback, og jeg blev så målløs. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre med ham. Han havde sikkert slået hovedet.

”Jeg har en gave med” sagde Brittany, hvilket fik mig ud af mine tanker om Louis, som ikke var helt normal. Jeg vendte mig om mod Bittany, som stod med en lille pakke. ”Det er ikke noget specielt, men jeg syntes, at du skulle have dem” Hun gav mig pakken, som jeg stille pakkede op.

”Tusind tak” sagde jeg og gav hende et kram. Det var nogle små poloraid billeder af hende og jeg. Vi havde fjollet rundt, mens vi havde lavet noget til skolen. Der var forskellige billeder, hvor vi sad oppe i skolen eller hjemme hos hende, hvor jeg havde været en enkelt gang. De var sjove, og jeg elskede dem. Jeg nåede faktisk aldrig at få et kopi af billeder, så at hun gav mig dem i fødselsdagsgave, var helt okay. Jeg elskede dem.

”Lad os se” sagde Niall og farede op af stolen, og hen til mig, så han kunne se billederne. ”Du ser godt nok dum ud Freya” grinede Niall og pegede på et billede, hvor jeg gjorde mig selv skiløjet og lavede en opstoppernæse. Jeg så ret dum ud.

”Du ser dum ud Niall” sagde jeg, hvilket fik Harry til at grine. Han grinede af meget, jeg sagde, for jeg var jo også ret sjov. Det syntes jeg da i hvert fald selv.

Louis’ synsvinkel

Jeg stod stadig og så ned i mon kop te. Det var ligesom, at det var blevet værre. Freya var stadig den samme, og jeg kunne virkelig ikke gøre noget. Det var ligesom, at hun blev mere og mere voksent, hvilket kun gjorde hende mere uimodståelig. Da hun blev vækket i morges, var hendes smil stort, dog ikke lige så stort, som da Harry friede til hende, men det var tæt på. Hun havde sine venner omkring hende, og det var, hvad hun elskede.

Hele dagen havde jeg ikke tænkt på andet end hende, eftersom det var hendes fødselsdag. Hun var nu fyldt 20 år, mens Harry fyldte 22 i går. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på hendes reaktion, når hun kom hjem og så os alle sammen. Jeg vidste ikke, hvordan jeg ville opfører mig omkring hende, hvilket jeg faktisk ikke rigtig har kunne finde ud af, siden Harry pludselig friede til hende. Vi havde alle vidst, at Niall ville fri til Daisy, men ingen vidste, at Harry havde det samme i tankerne, selvom han virkede nervøs.

”Haz, kan vi snakke?” spurgte jeg og lavede et nik mod køkkenet. Han nikkede og rejste sig fra sofaen, men Amy holdte fast i hans ben.

”Amy kan du hoppe hen til moster Freya eller hen til far?” Hun rystede på hovedet og kiggede op på Harry, mens hun holdte fast i ham. ”Jeg skal lige snakke med Louis, jeg kommer igen” sagde han og fik hende til at slippe, hvorefter hun var hurtig til at løbe hen til sin far, eftersom Freya sad i sofaen med Brittany.

Jeg ville først fortælle, at jeg var forelsket. Han burde vide, hvad jeg skulle gøre, for at glemme en person. Han havde fået hjælp til at glemme Emmy, så nu skulle jeg have hjælp med at glemme Freya, selvom vi boede sammen. Jeg skulle glemme hende, fordi hun var blevet forlovet med min bedste ven. Jeg skulle ikke havde følelser for hende. Det var Freya, vi snakkede om.

”Hvad så?” spurgte han, da vi kom ud i køkkenet. Jeg var sikker på, at døre var lukket eller i hvert fald skubbet til, så ingen kunne høre, hvad jeg sagde. Ingen andre end Harry skulle vide det, og da slet ikke Freya. Jeg ville ikke vide, hvordan hun ville reagere på det. Der var mange overraskelser i hende, så jeg ville være bange for at se, hvad der ville ske, hvis jeg fortalte hende det, eller bare hvis hun fandt ud af det i det hele taget.

”Øhm” jeg rystede og det var tydeligt at se, da jeg stadig holdte min kop med te. ”Der er denne her pige” begyndte jeg så, hvilket fik Harry til at lyse op i et smil.

”Du får det til at lyde helt forfærdeligt, det er da kun rart for dig, at du endelig har fundet dig en pige. Hun må være heldig, eftersom du har det på den måde, som du har det” sagde Harry og klappede mig på skulderen.

”Nej altså jo, der er en pige, som jeg gerne vil glemme, fordi jeg ved, jeg ikke har en chance hos hende. Og eftersom du er kommet over en, så tænkte jeg, at du måske kunne hjælpe mig med at komme over hende” fortalte jeg og lød helt nervøs. Jeg kiggede hen på døren, hvor jeg så, at den stadig var lukket, så jeg regnede ikke med, at nogle kunne høre, hvad jeg sagde.

”Hm, glemme hende siger du. Det er jo ikke fordi, det sådan er nemt bare at glemme en person, hvis du virkelig er forelsket i hende. Det går måske over med tiden, men det er svært bare lige sådan at komme over en person. Hvor tit ser du hende?”

”Hver evig eneste dag” sagde jeg og satte min kop på køkkenbordet. ”Jeg går op og ned af hende til dagligt, og jo mere tid jeg tilbringer med hende, jo mere falder jeg for hende, og det kan jeg ikke” siger jeg.

”Ja, så er det lige mere besværligt” sagde Harry og satte sig ned på en af stolene, vi har i køkkenet. Jeg gik om på den anden side af bordet, så bordet var mellem Harry og jeg.

”Det er faktisk en, du kender” mumlede jeg. ”Lidt for godt” jeg kiggede på Harry, som kiggede indebrændt på mig. ”Nu må du ikke blive sur, vel?” Harry lagde sine hænder på bordet foran sig og tog en dyb indånding.

”Hvad kan være så slemt, at jeg skulle blive sur?” spurgte han og kørte sin hånd igennem sit hår, så det satte sig, som det altid gjorde.

”Det…det” jeg hakkede, fordi jeg var nervøs og en lille smule bange. ”Det er Freya” jeg kiggede direkte på ham.

”Louis Tomlinson!” Hans stemme var den del hævet, end det var før. ”Hvordan fanden er gået til? Du ved sgu da, hvor meget hun betyder for mig! Det var hende der hjalp mig, og du har ikke andet end gjort grin med hende. Det kan godt være, at folk tror I hader hinanden pga. den opførsel der er mellem jer, men derfor kan du sgu da ikke, bare forelske dig i min pige. Vi er ovenikøbet blevet forlovet” hans stemme var højere og jeg var næsten bange for, at han ville råbe af mig. Jeg var bange for, at de andre ville finde ud af det.

”Harry” prøvede jeg, men intet hjalp.

”Louis for helvede! Hvordan tror du, jeg har det, efter du fortæller mig sådan noget. Du fortæller mig, at du er forelsket, det er da fint, men fandeme ikke i hende! Jeg troede seriøst, at der var mere i dig, end at forelske dig i hende. Du har altid set hende, som den irriterende, men det er hun ikke mere eller hvad?!” Han havde stillet sig op, og gået hen i mod mig, og jeg var som fæstnet til gulvet på lige netop det sted.

Jeg vidste ikke, hvad der gik af mig, for pludselig mærkede jeg, at der løb tårer ned af kinderne på mig. Jeg stod og græd over for min bedste ven, fordi jeg var blevet forelsket i hans forlovede. Harry og jeg havde aldrig råbt sådan af hinanden, som han gjorde af mig nu. Jeg kunne ikke gå med det alene, det var derfor jeg fortalte ham det, fordi jeg var sikker på, at han kunne hjælpe mig.

”Ud Louis!” sagde han. Hans stemme var ikke så hård og høj som før. Han pegede på døren ud til entréen. ”Ud Louis, inden jeg gør et eller andet, som jeg kommer til at fortryde. Kom tilbage, når du kan lade vær med at bage på min forlovede” sagde han og lagde et tryk på min forlovede.

”Men Harry…-”

”Nej Louis. Ud nu!” Jeg kiggede ned og gik direkte ud i entréen, hvor jeg tog mine sko og min jakke med mig, hvorefter jeg blot åbnede døren og satte mig ud på trappen i opgangen. Jeg gik nogle trin ned, så Harry ikke kunne se, at jeg blot sad der. Da jeg satte mig, fik jeg taget mine sko på, hvorefter jeg tog min jakke på. Jeg sad her ikke særlig længe, hvorefter jeg hørte døren gå op.

”Vi ses i morgen” lød hendes stemme.

”Vi ses” sagde den anden stemme. Jeg kunne ikke rigtig genkende stemmen, så det kunne kun betyde, at Freyas nye veninder, Brittany, var på vej hjem igen. Hun havde ikke været her særlig længe, men hun havde vel ting, hun også skulle. ”Louis?” der lød skridt, hvorefter jeg kiggede op på hende.

”Hmm” mumlede jeg blot.

”Hvad sidder du her for? Harry sagde, at I havde været oppe at skændes, så du var gået i vrede” sagde hun og satte sig ved siden af mig. Jeg rystede på hovedet, men sukkede så.

”Vi var måske oppe at skændes, men Harry smed mig ud” fortalte jeg. Jeg vidste, at jeg ikke burde fortælle hende det, men det var ligesom, at jeg bare skulle ud med det.

”Hvad!? Hvorfor det?”

”Jeg gider ikke snakke om det” sagde jeg og kiggede ned i gulvet.

”Så du mangler et sted at sove?” Jeg nikkede. ”Hvis det er, så har jeg en sofa, du gerne må låne.” Jeg kiggede på hende og sendte hende et smil.

”Tusind tak,” sagde jeg og tog i mod tilbuddet.

”Kom” hun rejste sig op, hvilket jeg også gjorde. Vi gik ned af trapperne, ud af hoveddøren og ned ad gaden, for at komme hen til Brittanys lejlighed. Jeg vidste ikke, hvor hun boede, men jeg håbede, at der var et godt stykke, så jeg kunne få renset mine tanker, mens jeg gik sammen med hende. 

_____________________________________________

Nu ved han det. Nu ved Harry, at hans bedste ven er forelsket i hans forlovede. Behandler Harry ham rigtigt? Og nu kom Brittany med i historien. :) 

Jeg vil blot fortælle, at jeg ikke udgiver næste kapitel før jeg har fået afleveret mit kemirapport, som skal afleveres på mandag, så det bliver først i næste uge, jeg udgiver det. - Jeg har dog skrevet næste kapitel, men det kommer ikke ud, før min rapport er færdig, men jeg vil gerne høre, hvad I tror der sker. 

btw - så har jeg skrevet et mumble, som I gerne må gå ind og læse. :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...