BFB 2: Best Boyfriend | Harry Styles

Der er gået halv andet år, hvilket vil sige, at Daisy og Niall har fået sig en lille pige ved navn Amy. Freya og Daisy var begyndt i 3.g sammen, men Daisy vælger at droppe ud og blive en mor, der er der 100% for lille Amy. Freya er helt ulykkelig og Harry tilbyder, at hun kan flytte ind hos ham og Louis i London, så hun må skifte gymnasium. Freya har det fint med at bo hos Harry og Louis, men hvad med hendes mor? Hendes liv er blevet ændret, efter der er kommet en fyr ind i hendes liv. Daisy og Harrys forældre begynder også at få en masse problemer, de er begge to jo arbejdsnarkomaner, kan de finde tiden til hinanden? Mens alt det kører på, kommer der nogle ukontrolleret følelser frem, som Louis aldrig har kendt til. Louis ved det er forkert, men han kan ikke gøre for det. | 2'eren til best friends brother - læs den først |

132Likes
200Kommentarer
76753Visninger
AA

16. 15 - ”Siger du, at min røv er for stor?”

Freyas synsvinkel

Jeg gik endelig ned af gangen med min taske over min skulder, da jeg lige var sluppet fra min sidste time, som var så lang og kedelig. Jeg havde virkelig kæmpet mig igennem timen, der var så mange gange, jeg var ved at læne mig hen over bordet og bare falde hen. Jeg ville bare gerne hjem til Harry.

Jeg gik sammen med Brittany, som jeg var blevet virkelig gode venner med, da vi gik i hver eneste klasse sammen. Hun var rigtig sød, og tog i mod mig allerede på min første dag. Vi stoppede ved hendes skab, hvor hun smed alle sine ting i, hvorefter vi gik ud af døren.

”Jeg ville gerne have inviteret dig med hjem…” jeg stoppede mig selv midt i sætningen, da jeg kiggede op og så Harry stå op af sin bil med en buket blomster. Jeg måbede, men det lod til, at Brittany ikke havde opdaget ham, for hun begyndte blot at snakke.

”Det ville jeg gerne, men jeg skal jo arbejde og jeg skal faktisk være der” hun kiggede på sit armbåndsur, som hun havde rundt om håndleddet. ”om ti minutter! Jeg må afsted” udbrød hun og skyndte sig at løbe. Jeg vinkede farvel til hende, men hun havde ryggen mod mig, da hun skulle skynde sig, så jeg gik med faste skridt hen i mod Harry, som jeg ikke kunne andet end smile til.

”Harry…-” Han afbrød mig.

”Tillykke med fødselsdagen” sagde han og gav min blomsterne, hvorefter han gav mig et kys på munden. Jeg kunne mærke en varme stige til hovedet, hvilket betød, at mine kinder blev en smule røde. Det var heler ikke normalt, at Harry havde blomster med til mig, når han hentede mig og da slet ikke kysse mig foran alle de mennesker, som sikkert stod og kiggede på os, fordi jeg stadig var den nye pige, selvom jeg havde gået der i lidt over en måned.

”Du havde ikke behøvet at give mig blomster” sagde jeg, mens jeg kiggede på dem. Jeg elskede dem, men han havde ikke behøvet det.

”Jeg gør, hvad jeg vil” sagde han, hvilket fik mig til at se på ham igen med et smil, hvorefter jeg mærkede hans læber mod mine, men kysset varede ikke særlig længe, da han trak sig fra mig, hvorefter han åbnede bildøren for mig. ”Lad os komme hjemme” jeg grinede af ham med en rysten på hovedet. Han så lidt dum ud, da han stod og åbnede døren mig, men det var ret sødt af ham.

Han lukkede døren for mig, jeg fik selen på og han kom ind i bilen, hvorefter han kørte hjemad. Jeg nåede at kigge ud af ruden, inden vi nåede helt ude af syne til gymnasiet. Nogle af de piger jeg lige havde haft engelsk med, stod stadig og kiggede måbende efter mig, hvilket fik mig til at grine for mig selv.

”Skat tjekker du lige min besked” sagde Harry, hvilket fik mig til at vende mit blik mod ham. Han kunne ikke selv tjekke den, da han kørte.

”Hvor ligger den?” han pegede og jeg tog den. ”Er du ikke bange for, at jeg ser noget, jeg ikke burde se på din mobil?” spurgte jeg dumt om.

”Måske, men jeg tager chancen” grinede han og klappede mit lår et par gange. Jeg rystede på hovedet og låste hans mobil op. Den var fra Louis.

Louis: Køb lige nogle sugerør med hjem

Jeg rynkede min pande, hvorefter jeg rystede på hovedet og valgte at svare på den.

Harry: K bitch

Jeg vidste godt, at det var en smule koldt og ondt, men det var nu sådan en gang, Louis og jeg var. Jeg grinede over min egen besked, da jeg havde sendt den, og der gik ikke længe før, jeg fik en besked tilbage med en masse spørgsmålstegn. Oh, jeg elskede at skrive med Louis over Harrys telefon, fordi han blev altid så forvirret.

”Hvem skriver?” spurgte Harry så og prøvede at skæve hen på skærmen.

”Louis, vi skal købe nogle sugerør med hjem, men hvad skal vi overhovedet bruge sugerør til, vi bruger da ikke sugerør, sugerør er da kun for små børn, oh jeg drikker af sugerør, når vi har købt junk food, eller når jeg laver min egen milkshake, men hvorfor skal Louis bruge dem? Er han blevet syg? Har han et barn på besøg? Er der noget jeg ikke ved?” Jeg snakkede og snakkede, men det var nu sådan, han kendte mig bedst, så han grinede bare.

”Vi kører forbi og køber nogle, så du kan lave en milkshake til dig selv på et andet tidspunkt så” han drejede ind, da vi nåede supermarkedet. ”Bare læg blomsterne på sædet” sagde han. Jeg fik min sele af og kommet ud af bilen, men det må have taget mig lang tid at ligge blomsterne på sædet, for da jeg lukkede bildøren, stod Harry allerede ved min side. Var jeg så retarderet i dag?

”Uh, jeg sætter mig i en vogn” sagde jeg helt hyper, og hoppede lidt på stedet, hvilket fik Harry til at tage min hånd og flettede vores fingre sammen.

”Nej, vi skal kun have nogle sugerør”

”Så sætter jeg mig i en af de der kurve, der har hjul, og så trækker du mig!” Tænk, at jeg aldrig var kommet på den idé noget før. Det ville være enormt sjovt at prøve.

”Din røv kan ikke være i den”

”Siger du, at min røv er for bred?” jeg løftede det ene øjenbryn og så på ham. Han rystede på hovedet.

”Din røv er perfekt, men du kan ikke sidde i kurven”

”Siger du, at min røv er for stor?”

”Det er kurven, der er for lille. Der er ikke noget i vejen med dig” sagde Harry og prøvede at redde den, men det kunne han ikke. Denne gang vandt jeg.

”Så du siger, at…-” Han afbrød mig igen.

”Bare sæt sig op i vognen så” sagde han og kyssede min kind. Jeg lavede et lille hop, hvorefter vi gik hen til en vogn. ”Og bare så du ved det, så er din røv hverken for stor eller for bred, den er lige perfekt til mig, babe” sagde han, som jeg fik sat mig i vognen. Jeg satte mig, så jeg kunne se på Harry, mens han skubbede mig rundt.

”Det var en god redning, du lavede der” sagde jeg og blinkede til ham, hvilket han grinede af. Vi var lige underlige, Harry og Jeg, men jeg elskede det. ”Uh, vi skal have lidt chokolade med!” udbrød jeg, da vi kørte forbi al chokoladen.

”Okay, men kun fordi det er din fødselsdag” sagde han og prøvede at kigge alvorligt på mig, hvilket fik mig til at grine, så han tog noget chokolade og kastede det på mig. Jeg behøvede ikke fortælle ham, hvilken chokolade jeg ville have, han kendte mig godt til at vide den slags.

Vi nåede hjem til opgangen, og inden jeg overhovedet havde gået et trin op, sukkede jeg dybt og tungt. Jeg orkede ikke at gå hele vejen op til anden sal. Det kunne godt være, at det var Harry, der havde skubbet mig rundt i hele supermarkedet, men det var mig, der ikke orkede det, men Harry allerede havde taget de første trin.

”Kom nu skat” sagde han og kiggede ned på mig.

”Jeg orker det ikke” mumlede jeg, men jeg fik mig alligevel til at gå hele vejen op. Jeg håbede, at der var kage. Vi kom op til vores hoveddør, som Harry fik låst op, og da jeg kom ind duftede der helt vildt godt, men der var alt for stille. Jeg hang min jakke op på knagen og stillede mine sko pænt ind til siden, hvor de plejede at stå, men jeg turde ikke gå længere ind, der var noget galt. Jeg kunne mærke det.

”Gå nu ind skat” sagde Harry, da han også havde fået sin jakke og sko af.

”Er Louis syg? Her dufter godt og der er alt for stille. Sover han? Burde jeg gå ud igen og ringe til en ambulance for at være helt sikker…” jeg blev afbrudt af Harrys grin, hvilket fik mig til at slappe lidt mere af. Han tog fat i min hånd og vi gik sammen ind i stuen.

”Surprise!” råbte de alle sammen, et skrig fløj ud af min mund, og det hele fik mig til at fare sammen og gemme mig bag Harrys ryg, eller faktisk så hoppede jeg op på ryggen af, så bange blev jeg. Harry var mit skjold. Alle sammen begyndte at grine og den der grinede højst, var Louis og Niall. Typisk dem.

”Tillykke med fødselsdagen min skat” sagde min mor og kom hen og gav mig et kram. Jeg smilede over hele hovedet, fordi jeg slet ikke havde forventet et surprise party. Det var virkelig stort, for hvordan har Harry kunnet klare alt det her, mens han havde været i skole?

Jeg kiggede mig en gang rundt og så, hvem der var her. Niall, Daisy og Amy. Min mor, Anne og Martin og så havde han inviteret hans mormor og morfar, hvilket jeg var glad for. De var sådan nogle dejlige mennesker, som jeg havde mødt nogle gange før. Louis var der selvfølgelig også, han havde dog ikke nogen pige med sig, hvilket var ret trist, men det var okay.

**

Jeg havde fået nogle dejlige gaver af dem alle sammen, men det jeg havde fået af Amy, kunne ikke overgås. Jeg havde fået et indrammet billede af hende og jeg, mens jeg sad og læste en bog for hende, mens der nedenunder stod: ”Not everybody knows you, but to me you will always be my favourite” Da jeg åbnede gaven, så billedet og læste citatet begyndte tårene af komme frem, hvilket fik Amy til at spørge, om jeg ikke kunne lide det. Jeg rystede på hovedet og gav hende et stort kram og sagde, at jeg elskede det.

”Mor for helvede! Du skal altså tage til lægen med det!” sagde jeg, og vi fik hende sat i sofaen. Han havde fået det dårligt igen, og var nær faldet om, hvis det ikke havde været for Martin, der stod lige ved siden af hende og snakkede med hende og Anne. Lige nu var jeg glad for, at han stod ved siden af hende, men i løbet af dagen, kunne man se, at han havde snakket mere med min mor end Anne, hvilket han fandeme ikke kunne være bekendt. Det var min fødselsdag, og han flirtede med min mor, mens hans kone lige var i nærheden af ham.

”Far, kan vi lige snakke?” spurgte Harry og trak ham med ud i køkkenet. Martin kiggede fra min mor for derefter at kigge på Harry og gik med ham.

”Jeg har været til lægen, jeg har fået nogle piller i mod det, men de ligger i min taske, hent dem og kom med et glas vand” sagde hun, så jeg fandt hurtigt hendes taske ude i entreen, hvor hun havde hængt den. Jeg fandt hurtigt hendes taske, og mens jeg var ude i gangen og fiskede hendes piller op, kunne jeg tydeligt høre Harry og Martin stå og snakke, hvilket ikke måtte ske. Jeg skyndte mig ud i køkkenet, hvor jeg tog et glas fra skabet.

”Du kan ikke være bekend at flirte med Ella, mens du har mor ved din side. Hvordan fanden kan du holde dig selv ud? Du er stadig gift med mor og alligevel er du sammen med Ella, fordi du tror, det er det rigtige. Jeg inviterede jer faktisk, fordi jeg var sikker på, at du havde fortalt hende det hele og, at I var blevet gode venner” sagde Harry arrigt, hvilket fik mig til at rømme mig.

”Man kan høre jer helt ude i gangen” sagde jeg stille og fyldte vand i glasset.

”Papirerne er ved at være i orden Harry, det bliver snart, at jeg fortæller din mor det…-” mere fik Martin ikke lov til at sige, fordi Harry afbrød ham.

”Du burde jo slet ikke vente. Du burde sige til hende, at du ikke elsker hende. Fortæl hende, at du elsker en anden, så kan det være, at vi nogen lunde kan snakke normalt til hinanden igen. Daisy kan ikke engang se på dig, fordi hun også ved det. Ved du hvor ked af det, hun er, fordi du er mor utro. Du kan åbenbart ikke holde dig til en kvinde” Harry kiggede hen på mig, og sendte mig et blik, der spurgte, om han var for hård, men jeg sendt et blik tilbage, der sagde, at han gjorde det rigtige. Martin skulle have rent besked.

”Harry…-” Harry rystede på hovedet.

”Bare glem det! Gå du bare ind i stuen igen og lad som om, at du elsker mor, selvom du elsker en anden, som også er med til fødselsdagen. Mor er jo ikke glad, fordi I arbejde begge så meget, og når I så kommer hjem, tager du afsted igen, for at tage hen til Ella, og jeg kan ikke forstå det. Så bare gå ind og mor dig” sagde han og pegede ind mod stuen.

Jeg kunne se på Harry, at han syntes, han var hård over for sin far. Jeg ville gerne gå hen og give ham et kram, men da jeg hørte min mors stemme, kom jeg i tanke om hende og hendes piller, så jeg skyndte mig ind og gav hende hendes piller og glasset med vand.

”Tak min skat” mumlede hun, mens hun fik to piller ud og lagde dem på tungen. Jeg holdte øje med hende, mens hun fik taget pillerne, selvom jeg ikke var bange for, at hun ikke ville tage dem. Jeg var bare bange for, at der var noget galt med hende, men jeg vidste ikke hvad. Hun sagde dog, at hun havde været ved lægen, hvilket gjorde mig en del roligere. Hun sendte mig et smil og rakte mig det tomme glas, som jeg gik ud i køkkenet med.

Harry stod stadig i køkkenet, dog kiggede han ud af vinduet og ned på gaden, hvor der sikkert kørte nogle biler forbi. Jeg satte glasset fra mig på bordet, hvorefter jeg gik hen bag Harry og lagde armene om ham bagfra. Han blev stående og gjorde ingenting, da mine hænder ramte hans mave, eller da jeg kyssede ham på ryggen.

”Er du okay skat?” Han sagde stadig ikke noget, hvilket bekymrede mig. Han tog en dybindånding, hvorefter han vendt sig om mod mig og lagde sine hænder om mig, så vi krammede.

”Undskyld, for at jeg har ødelagt din fødselsdagsfest” mumlede han mod mit hår. Jeg kiggede op på ham og sendte ham et smil, da hans triste øjne mødte mine.

”Du har ikke ødelagt den. Den er perfekt, og det var helt i orden, at du sagde det til din far. Han skulle jo have det at vide, for jeg er sikker på, at hun finder ud af det snart” sagde jeg, og da jeg gjorde ramte Harrys læber mine. Han trak sig blidt væk fra mig, da vi ikke bare kunne stå her i køkkenet og kysse, mens alle gæsterne var inde i stuen.

”Lad os gå ind og fortælle alle sammen, at jeg er den heldigste mand i hele verden at være forlovet med dig” jeg smilede stort af hans ord, hvilket fik mig til at trække mig helt fra ham, tog hans hånd og gik i et raskt tempo ind i stuen. Harry rømmede sig. ”Alle sammen, Freya og jeg har noget at fortælle jer” sagde han og kiggede ned på mig, som smilede stort til ham. Jeg kiggede hurtigt på Daisy, som bare smilede og sendte mig et spørgende blik, som bare fik mig til at nikke. Hun vidste allerede, hvad vi ville fortælle.

”I er vel ikke gravide, er I?” lød det fra Harrys mormor, hvilket fik os til at grine og ryste på hovedet.

”Nej Graice” sagde jeg, hvilket fik hende til at sukke lettet.

”Gudskelov, der troede jeg lige. Vi kan ikke have flere børnebørn lige nu. Amy er alt for dejlig til, at vi skal have flere lige nu” sagde hun, hvilket fik resten til at grine. Oh, hun var simpelhelt så skøn.

”Nej mormor. Freya og jeg” han holdte en lille pause. ”Vi skal giftes!” 

_____________________________________________

Nu fik Harry snakket med sin far omkring det og Ella fik det skidt. 

Efterlad endelig gerne en kommentar, om hvad I syntes :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...