BFB 2: Best Boyfriend | Harry Styles

Der er gået halv andet år, hvilket vil sige, at Daisy og Niall har fået sig en lille pige ved navn Amy. Freya og Daisy var begyndt i 3.g sammen, men Daisy vælger at droppe ud og blive en mor, der er der 100% for lille Amy. Freya er helt ulykkelig og Harry tilbyder, at hun kan flytte ind hos ham og Louis i London, så hun må skifte gymnasium. Freya har det fint med at bo hos Harry og Louis, men hvad med hendes mor? Hendes liv er blevet ændret, efter der er kommet en fyr ind i hendes liv. Daisy og Harrys forældre begynder også at få en masse problemer, de er begge to jo arbejdsnarkomaner, kan de finde tiden til hinanden? Mens alt det kører på, kommer der nogle ukontrolleret følelser frem, som Louis aldrig har kendt til. Louis ved det er forkert, men han kan ikke gøre for det. | 2'eren til best friends brother - læs den først |

132Likes
200Kommentarer
76377Visninger
AA

14. 13 - "Vi elsker hinanden, derfor elsker vi med hinanden, er det nu forkert?”

Kinda vigtig besked i bunden! 

Freyas synvinkel

”Hvad fanden har I gang i?” spurgte hun for anden gang og holdte Amy for øjnene. ”Lad vær med at svar på det spørgsmål. I kan seriøst ikke være det bekendt!” Daisy lød sur og jeg kunne ikke andet end at smile lidt, for det hele var ret komisk, men jeg var sikkert den eneste, der kunne se det sjove i det.

”Giv os to minutter Dais” sagde jeg og tog mit undertøj på, som heldigvis ikke lå længere væk, end jeg kunne nå det. Harry og jeg fik begge vores tøj på, mens Daisy holdte Amy for øjnene, som bare grinte af det hele, fordi hun ikke vidste, hvad der foregik, hvilket var ret sødt. Da vi havde fået vores tøj på, fjernede Daisy hånden fra Amys ansigt, så hun kunne løbe hen til os. Hun startede med mig.

”Ej” sagde hun med et grin, mens jeg fik hende løftet op. Jeg fik hurtigt øjenkontakt med Daisy, som ikke så for glad ud, så jeg fik sagt hej til Amy, gav hende et kindkys og gav hende videre til Harry.

”Lav I Arry?” spurgte hun, hvilket fik Harry til at grine, men Daisy rystede bare på hovedet. Hun var da også for dum, hvis hun troede, at Harry ville fortælle toårige Amy, hvad vi lige havde haft gang i. Hun var lidt dum, men stadig min bedste veninde.

”Det skal du slet ikke tænke på lille skat, lad os gå ud i køkkenet og lave noget kakao til dig og moster Freya” sagde han og satte hende ned på gulvet igen.

”Og Aya” sagde hun glad og løb næsten ud i køkkenet med Harry på sleb. Da de kom ud i køkkenet, satte Daisy sig i stolen, Louis altid sad i, hvorefter hun kiggede ondskabsfuld på mig.

”Hvad nu Daisy? Sig dog, hvad du tænker og lad vær med at lukke mig ude af dine tanker, det er jo ikke ligefrem, fordi jeg kan læse dem, selvom jeg ved, at du tænker et eller andet om mig, siden du kigger på mig på den måde, som du gør, det får mig til at flippe ud indeni” sagde jeg og sendte hende et skævt lille smil.

”Hvorfor gør I det?” spurgte hun og hentydede helt sikkert til det, vi lige havde været gang i.

”Det er ret naturligt Daisy, det burde du af alle vide. Du har ligesom selv gjort det med Niall, altså hvor dum kan du lige være. Vi elsker hinanden, derfor elsker vi med hinanden, er det nu forkert?” spurgte jeg og kunne ikke lade vær med at grine, da jeg sagde, at vi elskede med hinanden. Det lød ret dumt, men på samme tid lød det også ret smukt.

”Freya, I lovede mig, at jeg ikke skulle se på alt det, eftersom du er min bedsteveninde og han er min bror. I lovede, at jeg ikke ville se jer kysse, men ligefrem fordi jeg ikke har fortalt, at jeg ikke vil se jer have sex, så forstå det dog. Jeg vil ikke se jer…-” jeg afbrød hende.

”Dais. Det var jo heller ikke meningen, at du skulle se det, du tror da ikke, at vi planlagde, at I skulle komme nu. Jeg ville aldrig gøre sådan noget for dig, og da slet ikke lille Amy” sagde jeg og så Harry og Amy komme tilbage fra køkkenet, hvor de holdte en kop hver.

”Til dig” sagde Amy og gav mig den kop, hun holdte. ”og mig” sagde hun, da hun fik koppen af Harry. Vi sad og kiggede på Amy, som sad og rørte rundt i sin kakao, mens hun havde det største smil på læberne. Hun anede jo heller ikke, hvad der foregik, men hun elskede at være hos os, og hun elskede kakao, så hun havde lov til at være glad. Hun elskede jo mig højt.

”Er I okay?” spurgte Harry om og kiggede fra Daisy til mig og tilbage til Daisy.

”Ja”

”Nej” sagde vi i munden på hinanden. Jeg sagde ja, og Daisy sagde selvfølgelig nej. Hun var lidt af en lyseslukker, når det handlede om Harrys og min kærlighed, men hun kunne jo ikke gøre for, at vi blev forelsket i hinanden. Hun kunne jo også bare lade vær med, at lade mig komme tæt på ham. Hun tillod det, ergo var det vel lidt hendes skyld, men så alligevel ikke, fordi hun prøvede alt for, at vi ikke skulle blive forelsket, eller sådan føltes det som.

”Daisy er måske stadig ikke så glad for det, mens jeg ser det som en naturlig ting, men altså Dais og jeg ser ret forskelligt på ting, såsom…-” Harry afbrød mig.

”Stop babe” sagde Harry og lagde en hånd over min mund, men jeg slikkede bare på den, så han fjernede den hurtigt. ”Hvorfor så jeg ikke den komme?” spurgte han grinende om, hvilket fik Daisy til at grine.

”Det burde du. Du er trods alt hendes kæreste” sagde Daisy, mens hun grinede, men alligevel holdte hun sin facade på. Hun så stadig lidt sur ud. Hadede hun os nu? Nej, ingen hadede mig.

”Men Daisy, du skal altså ikke blive sur over sådan noget, som jeg sagde, er det altså meget naturligt, at vi har lyst til hinanden og hvis du så ser på din bror fra min synsvinkel, ville du forstå mig, men det gør du desværre ikke, men det er også okay. Jeg syntes faktisk er det er ret sjovt, at I bare kom sådan ind…-” mere nåede jeg ikke at sige, inden jeg kom i tanke om Amy, som sad lige over for mig. Jeg skulle ikke sige for meget. Det kunne godt være, at hun ikke forstod det, men på et tidspunkt ville hun huske tilbage til det her og grine sammen med mig.

”Var der en grund til, at du kom uden, du gav besked?” spurgte Harry så om, da jeg holdte min mund og tog min kakao, så jeg kunne sidde og drikke sammen med Amy. Jeg kiggede dog på Daisy, så jeg kunne følge med i hele samtalen.

”Ja, jeg er bange for” hun holdte en pause, inden hun fortsatte ”at Niall er mig utro”

”ar!” udbrød Amy, da hun hørte sin fars navn.

”Hvad?” spurgte Harry og jeg om på samme tid. Niall ville aldrig kunne finde på at være Daisy utro, han elskede hende virkelig højt, det gjorde han allerede, da de havde været sammen i næsten to måneder. Han ville ikke bytte hende ud med noget som helst i verdenen, det kunne man se på den måde, han kiggede på hende på. Han ville kun det bedste for sin kæreste og datter. Hvad skete der lige for Daisys tankegang?

”Det kunne han aldrig finde på” sagde jeg og satte min kop på bordet igen. ”Det er Niall, vi snakker om. Han elsker dig og Amy mere end noget andet, sikke en sjov tankegang du har fået dig Daisy” sagde jeg så og grinede lidt, mens jeg så på Harry.

”Han er dig ikke utro Dais. Niall elsker dig ubetinget, det ved jeg. Jeg snakkede med ham tidligere, hvor han snakkede om det overarbejde, han havde fået. Han skulle gøre restauranten rent i aften” fortalte han. Jeg så på Harry og kunne se på ham, at han skjulte noget. Han løj ikke, men han skjulte noget, det kunne jeg se. Der var noget, han gerne ville fortælle, men kunne ikke. Jeg vidste ikke selv, hvad det var, men jeg glædede mig til at få det at vide.

”Det er bare det, at han hele tiden har overarbejde. Jeg syntes ikke, at vi når at få snakket, når han kommer hjem sent fra arbejdet, for så er han bare træt og gå direkte i seng. Vi er næsten ikke sammen og det irriterer mig. Det er ligesom med far” sagde hun og da hun sagde det, kiggede jeg på Harry, som tog en dybindånding. Jeg kunne se på ham, at han prøvede at forholde sig helt rolig. Han skulle ikke flippe ud, mens Amy var her.

”Det snakker vi ikke om” sagde han ud mellem tænderne og forholdte sig helt roligt.

”Men det er rigtigt. Han snakker hele tiden i telefon med en eller anden, og hver gang jeg spørger, siger han, at det ikke var nogen, men det ved jeg, at det var. Han laver et eller andet bag min ryg, det er jeg sikker på” sagde hun og lagde armene over kors.

”Ej Daisy, det…-” Harry afbrød mig.

”Daisy, han laver ikke noget, det kan du være sikker på. Han ved, at han vil få med mig at bestille, hvis han var dig utro eller sådan noget. Jeg ved, at han ikke laver noget, stol på mig og stol på din kæreste” sagde han og smilede sødt til hende.

”Og det er du sikker på, at jeg kan?” Harry nikkede og smilede.

Harrys synsvinkel

Der var gået to dage, siden Daisy havde været hos Freya og jeg. Hun havde været fuldstændig ude af den, fordi hun var bange for, at Niall var utro, hvilket jeg vidste, at han ikke var. Han tog ekstra arbejde og tog også nogle andre jobs ved siden, for at få råd til det, han ville have. Han havde fortalt både Louis og jeg, at han gerne ville fri til hende, hvilket han spurgte mig om først. Jeg var bare glad for, at det ville ske, fordi jeg vidste, hvor meget Daisy ønskede at blive gift. Hvornår de så skulle giftes, vidste Niall ikke endnu, nu skulle hun blot sige ja til ham først.

”Niall fald nu ned” sagde Louis og grinede. Vi sad i vores lejlighed, mens Freya var i Croydon hos hendes mor, mens Daisy blot sad derhjemme, mens hun troede, at Niall var på job. Jeg havde sagt, at han bare skulle sige, at han skulle her over, men det turde han ikke, hvilket jeg ikke forstod. Han var bange for, at hun ville med, hvilket ville ødelægge det hele.

Jeg kiggede hen på Niall, som sad i sofaen og trippede. Jeg rystede på hovedet af ham med et smil på læben. Man troede virkelig, at hun ville sige nej, som den dreng dog rystede og virkede usikker, men jeg vidste godt, at hun ville sige ja. Hun ville ikke andet end at være sammen med Niall og Amy.

”Det kan du jo sagtens sige, det er jo ikke dig, der skal fri til dit livs kærlighed, vel?” sagde han en smule ophidsende, hvilket fik Louis til at grine af ham og jeg med.

”Slap af Nialler” grinede han og satte sig ved siden af ham, mens han lagde armen om Niall. ”Det skal nok gå, hun bliver glad og kan ikke styre sin glæde”

”Måske var det forkert, at Freya tog Amy med til Croydon, så Anne kunne passe hende. Måske skulle Daisy have taget med” sagde han og kiggede på mig.

”Nej, Daisy får lavet noget derhjemme. Du skal tænke på, at hun jo er blevet en husmor, så der er vel nogle ting, hun lige skal have gjort” sagde jeg beroligende. Niall var måske ikke så glad for, at Freya skulle have Amy med ind i et tog, men hun fik ham heldigvis overbevist, eller ville dette her aldrig have været lykkedes.

Freya og jeg havde fået overtalt Daisy til, at vi skulle passe Amy i dag, men vi havde så planlagt med min mor om, at Freya tog Amy med til Croydon, så hun kunne passe hende i de næste par dage, eller måske kun til i morgen.

”Du virker også selv nervøs” sagde Louis så og så på mig, hvilket jeg bare rystede på hovedet over og gik ud i køkkenet for at lave mig en kop kaffe. Jeg var ikke nervøs, slet ikke, okay måske lidt. Jeg var faktisk nervøs. Jeg vidste, at Daisy ville sige ja til Niall, men ville Freya sige ja til mig, hvis jeg spurgte hende på et tidspunkt? Jeg måtte da erkende, at efter Niall havde fortalt, at han ville fri til Daisy, begyndte jeg selv at tænke på det. Jeg vidste ikke, om Freya ville giftes. Jeg ville gerne, men kun hvis det var med Freya. Jeg var sikker på, at det var hende, jeg skulle leve resten af mit live sammen med, men jeg var nervøs alligevel.

Freyas synsvinkel

”Er du sikker på, at du er okay mor?” spurgte jeg for syttende gang. Hun havde været svimmel og havde ond i brystet, hvilket ikke var godt. Jeg var klar til at ringe til vagtlægen eller ambulancen, men hun sagde, at det hele var godt.

”Det er fint, bare lad mig sidde lidt” sagde hun og tog det glas vand, jeg lige havde hentet til hende. Godt nok sad hun og drak kaffe, men hun bad om et glas vand og to smertestillende, så det hentede jeg til hende.

”Jeg kan altså godt ringe til ambulancen for en sikkerhedsskyld” sagde jeg og skulle til at trykke nummeret ind, men hun lagde en hånd på min telefon og bad mig stille om at ligge den fra mig, så det gjorde jeg.

”Det er alt sammen fint. De går over om to minutters tid” sagde hun. Jeg nikkede og troede på hende, og vi snakkede videre. Jeg havde efterhånden været her i nogle timer, og pludselig fik jeg en besked, så jeg tjekkede den hurtigt, hvis det nu var vigtigt, hvilket det sikkert ikke var.

Harry: Dit lift er ankommet x

Jeg kiggede forvirret på min telefon, hvor jeg havde fået en besked fra Harry. Vi havde aftalt, at jeg nok skulle være hjemme i tids nok, så vi kunne putte i aften, men ligefrem, at han ville hente mig, var ikke meningen.

”Hvem skriver? Er det Harry?” spurgte min mor og lænede sig hen til mig, så hun kunne læse min besked. Jeg havde ikke noget i mod det, for det var ikke noget, jeg behøvede at gemme.

”Ja, mit lift er åbenbart ankom…-” mere nåede jeg ikke at sige, før der blev ringet på. Jeg rystede på hovedet og rejste mig om. ”Jeg åbner” sagde jeg med et smil til min mor, mens hun blot smilede og tog en tår af sin kaffe. Jeg åbnede døren og sukkede højlydt med vilje, men også af skuffelse. 

”Jamen hej Freya, det var da hyggeligt, at jeg skulle hente dig. Jamen hej Louis, tak for liftet, det var så lidt Freya. Hvor har jeg dog savnet dig” sagde han og gik et skridt frem mod mig og lade sine arme om mig og løftede mig op, uden jeg nåede at reagere.

”Ikke dig Louis” mumlede jeg, hvilket fik ham til at sætte mig ned på gulvet hurtigst muligt. ”Hvorfor skrev Harry til mig, når det var dig, der hentede mig, det giver ikke noget mening, for jeg vil hellere have Harry end dig, hvilket han burde vide, han bor jo sammen med os, så han ved, at vi to slet ikke kan sammen, vi er fjender og hader hin…-”

”Gud hej Louis” afbrød min mor mig. Det havde jeg nær glemt. Min mor havde ikke noget i mod Louis, okay det havde jeg heller ikke, men han vidste også, at det jeg lige havde sagt kun var for sjov, for han grinede af mig.

”Hej Ella. Går det godt?” spurgte han og rakte hånden frem, men hun afslog den og gav ham et kram i stedet for. Jeg så til med store øjne. ”Ja Freya, din mor kan godt lide mig, hun elsker mig mere end dig” grinede han, hvilket fik min mor til at grine.

”Sludder min skat”

”Jeg er ked af, at skulle ødelægge dette smukke øjeblik, men jeg har i utålmodig herre, der venter der hjemme og vi skal ligesom køre i 45 minutter” sagde Louis og tog min jakke og sko, som han gav mig direkte i favnen. ”Du har ikke tid til at tage det på. Kom så ud i bilen med dig”

”Vi ses mor, jeg er ked af, at Louis sådan kom og forstyrrede os. Vi snakker sammen på et andet tidspunkt om min far, okay?” Hun nikkede og gav mig et kram og et kys på kinden.

”Vi ses, hils endelig Harry” sagde hun og vi kørte afsted ud mod himmelen. Okay det gjorde vi ikke, det ville også være underligt at gøre det uden Harry. Vi skulle hente Harry først, så kunne vi køre mod stjerner i stedet. Det lød godt og romantisk.

**

Vi havde nu kørt i 45 minutter og holdte ude foran Niall og Daisys lejlighedskompleks. Jeg vidste ikke, hvad vi skulle, eller Louis havde sagt, at vi skulle hente Daisy, men efter det, vidste jeg ikke, hvor vi skulle hen eller hvad der ville ske. Hvis Harry var der, var det okay.

”Hvad skal vi?” spurgte Daisy, da hun åbnede bildøren og satte sig ind.

”Jamen også hej til dig Daisy” sagde Louis med et grin.

”Du er så dum at høre på i dag Louis” sagde jeg og slog ham på armen. ”Jeg har ingen idé Dais. Jeg har også spurgt indtil det hele vejen fra Croydon, men han holder virkelig sin kæft, hvilket han aldrig har kunnet, så jeg er ret imponeret” sagde jeg og kiggede på hende, så godt jeg kunne.

”Tænk, at du har holdt hende ud i 45 minutter i bil helt alene Louis. Du burde få en medalje af Harry for det” grinede Daisy, hvilket fik Louis til at grine og være enig med hende, men det var jeg ikke. De burde da være glade for at være i mit selvskab, for det var ikke alle, det var det.

Vi kørte slet ikke så langt, som jeg havde troet, for vi ankom til vores lejlighedskompleks, da Louis parkerede og slukkede bilen. Han sagde ikke noget til os, men han stod bare ud af bilen, hvilket Daisy og jeg også skyndte os at gøre og fulgte blot efter ham op af trapperne til anden sal. Jeg hadede stadig, at vi boede på anden sal, det var så ufattelig mange trin, jeg skulle gå op af.

Vi kom ind og der var stille. Vi fik vores jakker og sko af og da vi kom ind i stuen, var vi begge to helt stille, mens jeg var lidt i chok. Der lå rosenblade på gulvet, en masse stearinlys var tændt og der sad Niall på knæ foran os begge to, så jeg gik blot lidt til siden, så jeg kunne se Daisys udtryk.

”Daisy” startede han. ”Du ved, jeg elsker dig og jeg ved, at du har været lidt ude af den her for tiden, men det var der ingen grund til at være. Du er den, jeg vil dele resten af mit liv med. Dig og Amy og måske nogle flere børn, hvem ved. Daisy Styles vil du gifte dig med mig?” spurgte Niall. Jeg kiggede på Daisy, som havde tårer i øjnene og stod med hænderne foran hendes mund. Hun var målløs ligesom jeg selv.

”Ja!” udbrød jeg, hvilket fik mig til at smile overalt. Min bedste veninde var nu forlovede, og jeg manglede bare min kæreste ved min side. Jeg kiggede mig om og så, at Harry stod og lænede sig op af dørkarmen, mens han kiggede intenst på mig, hvorfor vidste jeg ikke, eller jo. Jeg var ret attraktiv i dag. Jeg gik hen til ham.

”Er det ikke sødt?” hviskede jeg om. ”Min lille Daisy er blevet en voksen kvinde” og da jeg fik sagt det, brød Louis ud i latter. Det påvirkede ikke Niall og Daisys moment, da de stadig stod og kyssede ret ivrigt.

”Knock knock” sagde Harry og smilede til mig. Jeg rullede øjnene, mens jeg smilede og rystede på hovedet.

”Harry din søster og din bedste ven er lige blevet forlovet, de skal snart giftet, og så står du der og siger knock knock jokes, det er ikke sådan man fejre en forlovelsesfest” sagde jeg. Harry grinede af mig og kyssede min næse, hvorefter han rejste sig helt op og puttede hænderne i lommerne.

”Knock knock”

”Who’s there?”

”Marry” sagde han, og jeg rystede på hovedet. Hvad havde den dreng seriøst gang i? Jeg elskede ham virkelig højt, men han var simpelhent så barnlig nogen gang, men det var jeg jo også selv.

”Marry who?” han tog sine hænder op af lommen og havde en lille æske i hånden, hvorefter han gik ned på knæ.

”Marry me?” Jeg kiggede på Harry, som sad foran mig på knæ. Han havde friet til mig med lamme jokes og alligevel fik han gjort det så romantisk så muligt. Han var Harry og ham kunne man ikke lave om på, for han gjorde alt på sin egen måde, og denne her måde, havde ingen set komme. Ingen havde set det komme, at han ville fri til mig og da slet ikke på den måde.

Min bedste veninde blev forlovet med den sødeste lille tale, mens jeg blev forlovet med hendes bror, som kom med en lam joke, men jeg kunne ikke andet end at give ham et kys og fælde en tåre eller to. Louis stod der og så glad ud på vores vejene, men alligevel så han så forladt og alene ud. Han havde heldigvis os. 

__________________________________________

Undskyld for, at den skifter sådan i synsvinklerne, men ellers kunne jeg ikke få kapitlet til at fylde, som jeg gerne ville have det. 

Hvad syntes I om, at de er forlovet? Det kommer måske lidt pludselig, så undskyld, hvis jeg går for hurtigt for jer. 

Jeg ved godt, at Harrys frieri er lidt lamt, men sådan er de jo bare. Jeg havde den idé i hovedet så længe, at jeg måtte bruge den, eftersom Harry og fortalte Knock knock jokes på deres første date (den dag de blev kærester). 

Jeg havde slet ikke tænkt på, at nogle faktisk ville shippe Louis og Freya, eftersom man havde fået Louis' følelser at vide. Så jeg håber ikke at I Loya-shippers er blevet alt for skuffet. 
 

Jeg opdaterer slet ikke så tit, som jeg har lyst til og som jeg har gjort før. Jeg har ikke fået nogen skriveblokering, jeg kan bare ikke få mig selv til at sætte mig foran min computer for tiden, og hvis jeg så er foran min computer, så ser jeg en film, men nu får jeg ferie i morgen, så jeg håber, at jeg kan få skrevet i ferien, selvom jeg har et fynsmesterskab og et stævne (hvor jeg skal spille to gange), jeg skal deltage i, så vil jeg prøve at tage mig mere sammen. Så jeg håber I hører fra mig i løbet af ferien! :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...