BFB 2: Best Boyfriend | Harry Styles

Der er gået halv andet år, hvilket vil sige, at Daisy og Niall har fået sig en lille pige ved navn Amy. Freya og Daisy var begyndt i 3.g sammen, men Daisy vælger at droppe ud og blive en mor, der er der 100% for lille Amy. Freya er helt ulykkelig og Harry tilbyder, at hun kan flytte ind hos ham og Louis i London, så hun må skifte gymnasium. Freya har det fint med at bo hos Harry og Louis, men hvad med hendes mor? Hendes liv er blevet ændret, efter der er kommet en fyr ind i hendes liv. Daisy og Harrys forældre begynder også at få en masse problemer, de er begge to jo arbejdsnarkomaner, kan de finde tiden til hinanden? Mens alt det kører på, kommer der nogle ukontrolleret følelser frem, som Louis aldrig har kendt til. Louis ved det er forkert, men han kan ikke gøre for det. | 2'eren til best friends brother - læs den først |

133Likes
200Kommentarer
77574Visninger
AA

2. 1 - ”Kan du sige hej til onkel Harry”

Freyas synsvinkel

Halv andet år senere

”Amy denne her vej, hen på fars værelse” sagde jeg og bar en kasse ind på et soveværelse, mens jeg holdte øje med Amy. Amy var Daisy og Nialls lille pige og hun var så sød. Hun fyldte to til januar og vi var kun i november. Niall var blevet 22 og Daisy var blevet 20, mens jeg var den eneste, der stadig var 19 år.

Niall og Daisy flyttede sammen inde i London, så jeg var den eneste, der stadig boede hjemme. Jeg ville så gerne flytte hjemmefra, men hvor skulle jeg bo, og hvordan ville det ikke gå, hvis jeg boede alene. Jeg ville gerne bo sammen med Harry, men han boede sammen med Louis. Jeg ville sikkert ikke have noget i mod bo sammen med dem begge to, men de skal også have lov til at bo sammen bare de to.

De flyttede sammen efter sommerferien, da de gik ud af 3.g, mens Daisy og jeg gik fra 1.g til 2.g, nu gik vi selv i 3.g. Daisy gik på gymnasiet, det første halve år, og da hun så fødte, arbejde hun hjemmefra og fik lov til at gå til eksamenerne, og hvis hun bestod dem, måtte hun gå videre og hvis ikke, skulle hun gå 2. om.

Det var underligt at tænke på, at jeg var moster for lille Amy. Daisy og jeg var måske ikke søstre, men det føltes næsten sådan, vi var som søstre for hinanden. Jeg havde blot Harry som min kæreste.

”Du er dygtig Amy” sagde jeg og satte kassen på gulvet henne ved vinduet og kiggede på Amy, som holdte en pude. ”Kan du ligge den på sengen?” spurgte jeg og hun kiggede blot på puden, hvorefter hun kastede den op i sengen. Hun satte sig ned på gulvet og lagde hænderne på gulvet, hvilket blot fik mig til at grine. ”Kom så Amy, vi skal hjælpe mor og far” sagde jeg og tog fat i Amy og satte hende på min hofte.

”Det klæder dig” lød det Louis, som kom slæbende på en bordplade. Jeg så uforstående på ham, hvilket fik ham til at grine og pege på Amy. ”Det klæder dig med en datter” 

”Ih tak” jeg rullede øjne af ham, for han mente det sikkert ikke. Det var Louis, jeg snakkede med, så selvfølgelig mente han ikke så noget, han var sikker på, at jeg ikke kunne passe på mig selv, så hvordan ville han så have, at jeg kunne passe et barn. Jeg har ikke noget i mod børn, de skulle bare ikke skrige og gylpe, hvilket Amy ikke gjorde. Hun var så også snart to år. Hun elskede mig og jeg elskede hende, men hvem elsker ikke mig? Freya som har fået den røde hårfarve væk, men jeg var stadig den samme, bare fordi min veninde havde fået et barn og jeg havde fået min egen hårfarve tilbage, havde jeg ikke forandret mig, hvor i mod, min mor havde godt nok forandret sig, men det gider vi ikke at snakke om lige nu.

”Hvordan klarer fars prinsesse det?” spurgte Niall og kom med noget til bordet.

”Hun klarer det fint” sagde jeg.

”Daaa!” udbrød hun. Hun var ikke så god til ordene, men hvis vi hjalp hende med dem, gik det bedre. Jeg prøvede stadig på at få hende til at sige Freya, men hun kan ikke sige Fr-lyden. Hvis jeg hun hed Aya, kunne hun sige mit navn, men jeg hedder Freya. Det var lidt anderledes.

”Ikke nu min skat, kan du lege med moster Freya?” Niall sagde det direkte til Amy, og tog fat i hendes lille hånd, mens jeg kiggede på Harry, som kom gående med en tung kasse. Han lignede en, der næsten ikke kunne mere. Han så godt ud i dag, selvom han ikke havde gjort noget særligt ud af sig selv.

”Du stirrer Freya” sagde Niall og klappede mig på kinden, hvilket fik Amy til at gøre det samme, så Niall klappede mig på den ene kind og Amy på den anden. Jeg rystede på hovedet og kiggede på Amy, som grinede af, at hun klappede mig blidt på kinden.

”Jeg må godt stirre, han er trods alt min kæreste” sagde jeg og stoppede mig selv i at snakke for meget, hvilket fik Harrys opmærksomhed. Han havde hørt hvert et ord, jeg havde sagt, ikke at det gjorde noget, for det gjorde det overhovedet ikke.

”Hvad så smukke? Snakker du om mig?” spurgte Harry og kom hen til os. Niall grinede og gik igen, så han kunne få flere ting ind i deres lejlighed.

”Næh, skulle jeg det? Jeg stod bare lige og pigesnakkede med Amy, for godt nok er hun kun to år, men altså, hun skal vide, hvordan man finder en attraktiv fyr, når hun når den alder, så skal jeg nok hjælpe…-” Han afbrød mig, som han så tit gjorde. Vi havde været kærester i halv andet år og han afbrød mig ret tit, men det gjorde mig ikke noget, for ellers blev jeg jo bare ved med at snakke.

”Sådan noget snakker I ikke om, det ved jeg babe” han gav mig et hurtigt kys på munden, hvilket fik Amy til at grine. Jeg fik røde kinder, for selvom vi havde været kærester i halv andet år, blev jeg stadig en smule genert, når han kaldte mig babe. Jeg var stadig vildt forelsket i ham, som i starten af vores forhold.

”Du ved da ikke, hvad vi piger snakker om” sagde jeg og kiggede på Amy, som bare kiggede på Harry. Hun var lidt fascineret af hans krøller, hvilket jeg forstod, for det klædte ham skide godt. Hun elskede at lege med hans hår, hvilket hun ikke gjorde så meget med mit mere. Hun syntes, det var sjovt, da jeg havde mit røde hår og i starten, da jeg fik det farvet om, men nu er det slet ikke sjovt mere.

”I må godt snakke om mig, det sker der jo ikke noget ved” sagde han og agede Amy på kinden, inde han gik ud af døren igen, sikkert for at hjælpe med en sofa eller sådan noget. Jeg kiggede rundt og så, at der stadig manglede en del, men nogen skulle jo også se efter Amy, hun skulle ikke bare rende rundt.

”Skal du slet ikke hjælpe til tykke?” Louis’ stemme lød og han kom slæbende med deres sofa bord sammen med Niall.

”Næh, vi står bare og fortæller, hvor tingene skal stå, ikke Amy?” Amy klappede grinende i hænderne, mens jeg kiggede på Louis igen.

”Hvor skal det så stå?”

”Der” jeg pegede, hvor jeg syntes borde kunne stå, og så måtte vi vel bare flytte det igen.

”Du laver jo ingenting nyttigt. Lad mig tage hende her, og så gå ud og hjælp din hjælpeløse kæreste” sagde Louis og rakte hænderne hen mod Amy.

”Det kan du godt glemme. Hellere at du ødelægger ryggen end mig, og jeg tør heller ikke overlade hende til dig. Vi skal også ind og lave hendes værelse, så kom lige med hendes seng, tak” sagde jeg seriøst og vendte mig om og gik ind på det værelse, som skulle være Amys.

”Her kommer prinsessens seng” sagde Niall og ind kom både Daisy og Niall med hendes seng.

”Se Amy” sagde jeg og pegede på dem begge to. ”Jeg havde faktisk lige bedt Louis om at hente den” sagde jeg og grinede, mens de bare fik det stillet ved den ene væk.

”Skal du slet ikke lave noget Freya?” spurgte Daisy og kom hen og tog Amy hen til sig.

”Jo da, mig og Amy skulle til at samle denne her reol” sagde jeg og pegede på den hylde, jeg havde sat den ind tidligere.

”Okay, det gør du bare, så giver jeg lige hende her mad” jeg lod hende tage Amy med sig, så jeg sukkede og gik i gang med at pakke reolen ud. Det så ikke særligt svært ud.

**

Det var gået en time nu, og jeg kunne ikke rigtig finde ud af det her. Jeg var måske ikke den bedste til at samle ting, som jeg havde troet i starten. Jeg havde fået sat en skrue i og taget den ud igen, hvorefter jeg skulle sætte et andet bræt til det, og så kunne jeg sætte skruen ud. Det blev selvfølgelig skævt, så jeg måtte tage det ud igen. Jeg kunne virkelig ikke finde ud af det her, så jeg vidste da, at jeg ikke skulle være tømre eller noget med at bygge ting.

”Hvad så skat?” jeg kiggede op og så Harry stå i døråbningen med et smil på læberne. ”Du er da godt nok nået langt, hva’?” drillede han og kom hen til mig. Han satte sig ved siden af mig og tog brugsanvisningen.

”Det er nærmere en brugs forvirring, for jeg forstår ikke noget, der mangler et bræt og det gider ikke sidde sammen, det hele er noget lort, jeg vil hjem og jeg er sulten” sagde jeg, hvilket fik Harry til at grine.

”Så du vil hjem, fordi du er sulten?” Jeg nikkede, og Harry lagde armen om mig og trak mig ind til ham. ”Louis har ringet efter pizza og pomfritter” han kyssede mig på panden, hvilket fik mig til at smile. Jeg elskede pomfritter og pizza, det fik vi også, da vi flyttede for Louis og Harry. Der var Amy ikke født endnu, så Daisy lavede ikke rigtig noget og Niall gjorde heller ikke noget, fordi han hele tiden så efter Daisy. Hun var jo gravid, jeg glemmer det ikke, det var sjovt.

”Vil du hjælpe mig?” spurgte jeg så, og opgivende på ham. Han sendte mig et smil og nikkede så. ”Tak” sagde jeg lykkeligt og han tog med det samme fat i det bræt, jeg var startet på.

”Du har jo også sat det helt forkert Frey” sagde han og grinede. Jeg rykkede mig lidt væk fra ham, så han bedre kunne lave det og det gik ikke mere end en halv time, så havde Harry samlet reolen.

”Lad os få noget at spise, for jeg er ved at dø af sult, og det er ikke godt hvis jeg dør af sult, så vil du savne mig og det er ikke kun dig der vil det, det er jer alle sammen. Det ville være en tragisk død” mumlede jeg og tog fat i Harrys hånd og prøvede at trække ham med ud i stuen, men han var betydeligt stærkere, så han trak mig hen til ham med lethed. Hans læber rammede mine, hvilket fik min mave til at gå amok, som den altid gjorde.

”Du er dejlig” hviskede han, da han trak sig væk fra mig, hvorefter han gav mig et enkelt kys på munden, tog min hånd og vi gik sammen ud til de andre, som sad pænt på gulvet.

”Hvad har I to lavet derinde på længe?” spurgte Louis om, hvilket fik Daisy til at skære ansigt.

”Louis” vrissede hun. Det var ikke noget nyt, men Daisy ville bare ikke have, at man snakkede om sex og den slags omkring Harry og jeg. Det kunne hun virkelig ikke lide at høre på, når det nu var hendes storebror. Hun var lidt sart, når det kom til det emne, men sådan var det også med Harry.

”Se, der kom moster Freya” sagde Niall og pegede på mig, mens han snakkede til Amy. Hun grinede og rejste sig op fra Niall af og løb hen til mig. Jeg slap Harrys hånd og tog hende op til mig.

”Hej lille skat” sagde Harry og agede hende på kinden.

”Kan du sige hej til onkel Harry”

”Ikke kald mig onkel, det får mig til at føle mig gammel” sagde han, hvilket fik os alle til at grine.

”Du er gammel min skat” sagde jeg og gik hen og satte mig ved siden af Daisy med Amy på skødet. Der var pizza i bakkerne foran os og der stod nogle pomfritter og noget ketchup. ”Så Amy skal vi ikke spise nogle af de her lækre pomfritter sammen?” jeg tog pomfritterne hen til os og fik noget ketchup ud og dyppede en pomfrit i og gav den til Amy, mens jeg selv spiste et par stykker.

Vi sad og spist, mens jeg snakkede med Daisy og sad og passede Amy, mens Niall, Harry og Louis sad og snakkede. Jeg havde ikke fulgt med i deres samtale, men jeg nu gjorde jeg, fordi jeg hørte Louis og Niall nævne mit navn.

”Hun er god ved Amy, skal I ikke snart selv have et barn?” spurgte Niall, og de så begge to helt seriøst på Harry. Han tøvede med svaret, men smilede så.

”Vi har ikke snakket om at få børn sammen, men jeg vil gerne, tro mig, men personligt syntes jeg, at hun skal være færdig med 3.g først” sagde Harry, hvilket fik mig til at smile og kiggede ned på Amy, som stadig sad og spiste nogle pomfritter.

”Jeg er sikker på, at hun ville blive en god mor” sagde Niall.

”Hvis vi skal have et barn, så skal hun også lige flytte fra hendes mor af. Jeg har ikke noget i mod hende, slet ikke, men det er vel bare min mening”

”Sad lige og tænkte det samme” kom det fra Louis. Jeg smilede stadig og kiggede på Daisy, som havde sit blik på drengene.

”Har du også hørt deres samtale?” spurgte jeg så, hvilket fik Daisy til at kigge på mig med et smil og derefter nikke.

”Hvad tænker du selv?” Jeg trak på skulderen og kiggede ned på Amy.

”Jeg elsker at tage mig af Amy, men om jeg kunne passe mit eget barn, er jeg bange for, at jeg ikke kan. Barnet ville komme til at hade mig og jeg vil blive en forfærdelig mor. Jeg er sikker på, at det slet ikke ville gå mellem mig og Harry, vi ville slet ikke kunne klare det, det er jeg sikker på”

”Rolig nu Freya, I vil finde ud af det, nå I er nået der til. Amy var jo slet ikke planlagt, så det kan være, at det sker for jer. Det er der ingen der ved. Det kan være, der går et år eller to, før i begynder at snakke om det” sagde hun, hvilket fik mig til at smile. Hun forstod mig altid, og kunne altid sige noget, der gjorde, at jeg ikke ville flippe ud.

Daisy og Niall var blevet en lille familie, og det var så hyggeligt. Der var så Harry og jeg, som blot var kærester og elskede hinanden uendelig højt. Og så havde vi Louis, som stadig var single, men han nød det sikkert. 

_________

Så kom første kapitel endelig! 

Jeg har ventet på, at I kunne få lov til at læse denne her. 

Håber I kan lide den indtil videre. :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...