Farvel, min grusomme verden

Vi er ligeglade med, hvordan vi behandler andre, men kommer det til os selv, så skal vi behandles som prinsessen på ærten. Men hvorfor? Jeg har aldrig fundet ud af det, men jeg tror, at det er fordi vi er så pisse bange for at se virkeligheden i dens iskolde øjne. Vi er bange for, at vi ikke passer ind i lille samfund, som vi tilhører, og derfor opstår vores eget lille parallelsamfund, hvor vi selv er dronningen. Et sted, hvor vi selv hersker over vores eget liv. Hvis det ikke går som planlagt, kan vi let ændre på sammenhængen. Vi ændrer lidt på det hele. Og det opdages aldrig. Nogle gange er det bedste, at kunne være den, som bestemmer over liv og død. Nogle gange er det bedst, når vi ikke er til stede, men stadigvæk har valget om, at være til eller ikke at være til.

2Likes
0Kommentarer
124Visninger
AA

1. Jeg gav op

Det handler ikke om at give op, men om at fortsætte i den rigtige retning uden at kigge tilbage. Det hele er en vidunderlig tankegang som ikke altid passer, for hvem, har kunnet finde den rigtige vej, uden at føle, at alt var for meget?

 

Vi er ligeglade med, hvordan vi behandler andre, men kommer det til os selv, så skal vi behandles som prinsessen på ærten. Men hvorfor? Jeg har aldrig fundet ud af det, men jeg tror, at det er fordi vi er så pisse bange for at se virkeligheden i dens iskolde øjne. Vi er bange for, at vi ikke passer ind i lille samfund, som vi tilhører, og derfor opstår vores eget lille parallelsamfund, hvor vi selv er dronningen. Et sted, hvor vi selv hersker over vores eget liv. Hvis det ikke går som planlagt, kan vi let ændre på sammenhængen. Vi ændrer lidt på det hele. Og det opdages aldrig.

 

Jeg blev opdaget den dag, hvor jeg bestemte mig for at blive opdaget. Ikke et sekund før eller senere.

 

Jeg gav op. Smed håndklædet i ringen og sprang frem fra mit eget samfund flydt med fred og idyl. Alle har brug for sådan et sted, men det kan også blive for sukkersødt. Uden vi selv opdager det, er vi fyldt med lort til halsen, og vi kan knap nok finde ud af, hvad der er sandt og falskt. Vi begiver os ud i det ukendte uden nogen former for erfaring og alt biler pludseligt uoverskueligt og langt fra nemt. Og naive som vi er, giver vi os selv tankerne om, at det bare er en ond drøm, som vi befinder os i.

 

Det var det som jeg gjorde. Først var jeg glad og lykkelig. Derefter gik der hul på boblen. Et lille ubetydeligt hul, men stort nok til, at al luften langsomt sivede ud og ilten forsvandt hurtigere og hurtigere ud af mine lunger, hvorefter jeg langsomt blev kvalt i min egen gråd.

 

Til tider giver livet mening og man kan finde ud af det hele. Det kører bare ud af landevejen. Hvorfor? Jo ser du, når vi er sammen med de rigtige personer, bliver vi ledt i den rigtige retning. Vi finder os selv og vi begynder at lukke op omkring, hvad vi tænker, og hvad vi føler.

 

Jeg gemmer mig ofte væk fra alt og alle, hvilket de ikke forstår. For hvorfor ikke være her, når du nu er i live? Det er svært at beskrive, men jeg føler mig alt for lille, når jeg er sammen med andre. Jeg tør ikke tilkendegive mig selv, som hende jeg er. Måske fordi jeg er bange. Bange for ikke at passe ind i de andens parallelsamfund. Bange for ikke at være god nok, hvis du forstår. Jeg er ikke den bedste til at være i live. Jeg vil hellere dø, men der er så mange spørgsmål. Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Og med hvad?

 

Jeg er tømt for svar. De ligger alle sammen krøllet sammen. Smidt i skraldespanden under det gamle blankpolerede skrivebord. Jeg vil gerne lære mere om mig selv, men jeg tør ikke. Jeg er for bange.

 

Vi begiver os tit ud i det ukendte. Her opfanger vi alt, men det er også her, hvor vi lærer mest om os selv. Vi lærer at begå os med fremmede, men nogle som stadigvæk ligner os på visse punkter. Jeg har en veninde. Det har alle, men hende her har jeg mødt på facebook. Men hun er og betyder alt for mig, selvom jeg kun har kendt hende i er par år.

 

Det er mærkeligt, hvordan vi ændrer os, når vi skriver til folk og når vi skal stå og snakke med dem. Vi tør ikke, men gør det alligevel. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...