Hurtigt ned ad bakke

Ask bor hos sin gamle tante, men det har han ikke altid gjort. Dette er historien om hvordan Asks liv gik fra at være perfekt til at være et helvede...

0Likes
0Kommentarer
70Visninger
AA

1. Hurtigt ned ad bakke

 

- Skal jeg gå med ind? Min tante holder stadig om rettet med begge hænder, selvom vi holder stille på efterskolens parkeringsplads. Det med efterskolen er også hendes geniale idé.

- Nej tak.

 

Når jeg tænker tilbage har jeg svært ved at se, hvordan jeg kunne ende hos min gamle tante. Jeg blev født ind i en familie, som var opbygget af kærlighed, varme og troskab. Det var den i hvert fald indtil den nat, hvor min far kom hjem sent om aftenen. Jeg var syv år gammel...

Min mor og jeg havde ellers haft en skøn aften med lækker mad, “Disneysjov”, slik og alt hvad der ellers skulle til, for at glæde mit syvårige jeg. Jeg var lige blevet lagt i seng, og var knap nok faldet i søvn, da min far brasede ind ad hoveddøren.

- Skaaaat! er du hjemme? buldrede min far. Han lød fuld.

- Ti stille. Du må ikke vække Ask! råbte min mor tilbage.  

Jo tak for tanken, mor, men du er jo heller ikke lige særligt stille lige nu. Vel?

Nå, men det var altså begyndelsen på enden. Jeg har senere fået at vide, at min far havde været hjemme hos en kvindelig kollega den aften. De havde hygget sig meget mere end ægteskabets lov tillod. Det var min mor selvfølgelig blevet stiktosset over, og efter den aften gik tingene ret hurtigt ned ad bakke.

Lørdag morgen vågnede jeg med en af de der fornemmelser af, at der er noget galt. Min hjerne kunne bare ikke helt regne ud, hvad det var. Duften af hjemmebagte boller nåede min næse sammen med stanken af nybrygget kaffe. Ej fy for pokker, jeg hader virkelig kaffe! Fra mit værelse kunne jeg høre min mor nynne nede i køkkenet, men det var ikke hendes sædvanlige, glade melodi. Den hun nynnede i dag var mere trist. Hun var i dårligt humør, og det var hun ellers aldrig… Jeg rejste mig fra sengen, tog futter og morgenkåbe på, og listede forsigtigt ud i køkkenet.

- Godmorgen skat, vil du have noget morgenmad? Spurgte min mor, med et smil som på ingen måde nåede øjnene.

- Ja tak. Jeg er ret sulten, svarede jeg og satte mig hen til vores spisebord.

- Hvor er far?

- Han er ved at pakke sine ting, svarede mor.

- Hvorfor det?

- Fordi jeg ikke vil have ham boende her mere. Hendes stemme var fyldt med had, men den var også fyldt med noget andet. Var det gråd?

Mor satte brødkurven med boller, syltetøj og Nutella på bordet foran mig. Men nyheden om at far skulle flytte havde fjernet min lyst til mad. Nej det er ikke præcist nok. Den nyhed havde fjernet min lyst til alt. Jeg spiste nu alligevel en bolle med alt for meget Nutella, jeg kunne bedst lide det sådan, og drak et kæmpe glas mælk til - lidt sund skulle man jo være.

Dagene gik langsomt efter den weekend. Min mor kæmpede for at holde sammen på det hele, og jeg kæmpede for at… Ja det ved jeg egentlig ikke. Jeg kæmpede vel for at komme igennem dagene sammen med min meget triste mor.

Det var præcis tre uger siden min far flyttede, da jeg så min mor drikke alkohol for første gang. Hun havde sat sig i sofaen, jeg lavede lektier i køkkenet, så jeg kunne nærmest ikke undgå at se det. Vores stue ligger nemlig i forlængelse af køkkenet, så jeg havde frit udsyn til min mor, som sad og bællede rødvin af flasken. På det tidspunkt forstod jeg det ikke helt, men jeg vidste, at der var noget helt galt.

Mor var blevet mere og mere sindssyg i takt med, at hun drak mere og mere. En aften hvor jeg lå i min seng og talte loftbrædder fordi jeg ikke kunne sove, hørte jeg en hulken ude fra køkkenet. Det gjorde mig nervøs. Jeg rejste mig og listede, på tåspidserne, ud mod køkkenet. Døren stod på klem, jeg kiggede forsigtigt gennem sprækken, og så min mor. Hun lå i fostrestilling og hulkede voldsomt. Hele hendes krop rystede, men det var ikke det værste. Mor lå i en pøl af bræk, og det stank, skulle jeg hilse og sige! Rundtomkring i rummet lå der tomme flasker. Rødvinsflasker. Jeg må have givet lyd fra mig, for med et sæt rejste min mor sig, og skulede ad mig. Sådan virkelig skulede, med lynende øjne og det hele.

- Hvad i helvede laver du her dreng? Hvordan fanden tror du, at du kan tillade dig at stå og glo på en sølle kvinde? Skreg hun, og snublede frem mod mig.

Jeg gik totalt i chok, og anede ikke hvad jeg skulle sige eller gøre, så jeg stod bare og gloede som en anden idiot. Mors hænder tog et fast greb om min hals. Jeg kæmpede imod, med det bedste jeg havde lært. Og vandt da også kampen. Sådan fortsatte det i tre uger indtil min tante kom og hentede mig. Hun havde på en eller anden måde hørt om mors tilstand. Jeg var super lettet over at se hende, så jeg pakkede hurtigt mine ting og tog med hende hjem.

 

I dag er der gået præcis otte år siden min tante kom og hentede mig. Væk fra ét Helvede. Hen til et andet Helvede, der skulle vise sig at være dobbelt så slemt som det første!

Min tante boede alene i et lille hus, lidt udenfor Aalborg. Det perfekte sted, at pine en lille, uskyldig, hjælpeløs dreng som mig. Jeg fik kun lov til at forlade tantes grund, når jeg skulle i skole, og hun gjorde det klart lige fra starten, at jeg ikke skulle regne med at få noget serveret på et sølvfad. Tværtimod blev jeg sat til at arbejde for hende. Der var altid et eller andet jeg kunne lave, og hvis ikke, kunne jeg være sikker på, at hun fandt på noget i en fart. Jeg brugte alle mine timer udenfor skoletiden på at prøve at gøre hende tilfreds, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke havde den mindste chance for at nå det mål.

Den dag jeg blev femten annoncerede min tante, ved morgenbordet, at hun ville sende mig på efterskole.

- Nå, for fanden. Og hvad får du så ud ad det? Svarede jeg.  

- Det skal jeg sige dig, Ask. Jeg får dig ud ad mit hus! Nærmest råbte hun.

- Ja for ét år! Gav jeg igen.

Men det blev jo selvfølgelig som hun sagde. Jeg pakkede mine ting ned i min gamle sportstaske, og smed i den forbindelse ret meget tøj ud.

- Ask! er du snart klar? Råbte tante nede fra stuen. Gud, hvor jeg dog hader den kælling! På en eller anden måde bliver det sgu rart at komme væk!

Hurtigt samlede jeg mine ting og smuttede ud til min tante, som havde sat sig ind i bilen og gjort klar til at køre. Sportstasken smed jeg på bagsædet.

Tante startede bilen og satte kurs mod efterskolen, eller som jeg kaldte den: Helvede nummer tre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...