Verden i mine hænder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2015
  • Opdateret: 10 nov. 2015
  • Status: Igang
Den årelange krigen er ovre. Efter hendes medvirken i at krigen stoppede, er Saga blevet tilbudt en plads på rådhuset. Saga takker ja, og kommer i praktik, men efter få år, dør den forrige præsident og Saga bliver tilbudt jobbet. Men hvem siger hun overhovedet er bygget til at have ansvaret for så mange menneskeliv? >Til The Hunger Games konkurrence; valgmulighed nr. 2

2Likes
0Kommentarer
192Visninger
AA

2. Kapitel 1

Økonomi. Papirarbejde. Alt for meget kaffe. Det var det som fyldte mit hoved nu. Men det var ikke fordi jeg ikke blev værdsat. Jeg fik næsten dagligt at vide, at jeg arbejdede godt og havde nogen gode ideer og vinkler. Vær gang en eller anden sagde det til mig, fik jeg et sug i maven. Og jeg var overraskende god til papir arbejde.
”Frøken Crandell? Vincent vil snakke med dig,” lød en stemme. Jeg kiggede op fra min computer. Den første tid efter krigen, kom og gik elektriciteten og den havde ikke været højeste prioritet. Det havde været alle de mennesker, som nu stod uden hjem. Men den var tilbage nu, og det havde jeg ikke ligefrem noget imod.
”Har du papirerne klar?” spurgte Tara, pigen som var kommet for at hente mig.
”Ja, jeg skal bare lige printe det ud,” sagde jeg.
 Tara kom hen til mig. Hun kiggede mig over skuderen.
”Du har skrevet økonomi forkert,” sagde hun hjælpsomt og gik mod døren.
 Jeg tjekkede efter. Der stod ”økonomu”. Mine kinder blussede.
”Det er ikke vigtigt,” hvæsede jeg af hende, før hun nåede helt ud af døren.
 Tara vendte sig om og smilte venligt til mig.
”Skal jeg hjælpe med printeren?” spurgte hun med et venskabelig grin.
”Jeg kan godt selv,” hvæsede jeg, mens jeg rettede min fejl.
 Taras smil falmede, og hun gik ud.
”Jeg siger til Vincent at du er på vej,” sagde hun i en mere forretningsmæssig tone.
 Jeg printede mine papirer ud og ventede fem minutter, så jeg var sikker på at Tara var væk.
 Så forlod jeg rummet og gik mod Vincents kontor.
 
”Godeftermiddag Saga,” sagde Vincent.
”Hej,” sagde jeg og knugede papirerne ind til mit bryst som et lille barn.
”Du har papirerne parat kan jeg se.”
 ”Selvfølgelig,” sagde jeg.
 Vincent klukkede. Jeg lagde papirerne på hans bord. Han tog dem og begyndte at skimme dem.
”Det ser lovende ud som altid,” sagde han da han så ud til at være omkring halvvejs.
 Jeg smilede.
”Dine forældre ville have været stolte af dig,” sagde han og lagde arkene på bordet.
 Jeg stivnede.


”Hvorfor skal i af sted?” spurgte en tolvårig udgave af mig selv.
”Saga. Du er en stor pige nu. Vi er nød til at hjælpe landet,” sagde min mor.
Den unge mig nikkede.
”Julianne!” sagde min far.
Mor og jeg vente os mod ham.
”Vi skal afsted,” sagde han blidt og kyssede min mor på kinden.
”Godt. Saga du har ansvaret for Violet,” sagde mor.
Jeg nikkede med tåre i øjnene.
”Vi kommer snart hjem,” sagde min far og kyssede mig på kinden.
Så gik de begge ud af døren.


”Saga?” sagde Vincent.
 Jeg kom til mig selv og opdagede at jeg stod med tåre i øjnene. Ligesom den dag for så mange år siden.
”Ja!” Jeg sagde det underligt forhastet.
”Er du okay?” spurgte han.
”Selvfølgelig,” skyndte jeg mig at sige.
”Godt,” han nikkede. ”Din plan ser god ud og økonomien er også i orden. Fantastisk arbejde.”
 ”Tak,” sagde jeg lidt stift. Noget havde rørt på sig i min mave, da han nævnte økonomien.
”Tara nævnte at du var lidt vrissen tidligere,” sagde Vincent forsigtigt.
 Den lille slange. Hun havde sikkert sagt det så hun kunne overtage mit job.
”Saga, det er okay at hjælpe andre,” sagde han.
 Jeg nikkede.
”Selvfølgelig,” sagde jeg med et smil.
 Så vinkede jeg og gik ud.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...