Unfold Me ✈ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2015
  • Opdateret: 25 apr. 2016
  • Status: Færdig
Historien om Adeline Payne fortsætter efter hendes forsvinden i London. Hun har opholdt sig i Paris i næsten et halvt år. Med Owen og Kaylee som de bedste venner, burde intet galt kunne ske. Lige indtil at Niall og Liam dukker op. Oppe og nedture viser sig i Adelines liv. Mon de rette følelser finder sin plads? Følg med i 2'eren af: Hold Me

44Likes
65Kommentarer
26456Visninger
AA

20. ✈ "Take me back?"

 

Jeg var kørt ud på adressen som Kaylee gav mig. Og som hun havde forudsagt holdte der en sort Alfa Romeo.

Jeg gik stille hen til bilen. Det var ikke ligefrem en bil, som jeg genkendte. Som sagt var der en seddel ved foruden.

Jeg tog seddel og åbnede den.

 

”You’re perfect to me”

 

På sedlen var der små instrukser omkring, hvor jeg skulle gå hen. Jeg gik hurtigt hen til næste ”post”.

Jeg fandt hurtigt en seddel til som hang på et træ.

 

”I fucking missed you”

 

Jeg var målløs. Hvem havde arrangeret dette? Tydeligvis en som jeg muligvis kendte. Men hvem?

Jeg fulgte de små detaljer om næste destination og kom hurtigt derhen.

En seddel hang på en snor oppe i et træ. Og lige der ville jeg ønske, at jeg var høj.

Jeg hoppede og fik heldigvis fat i sedlen.

 

”Take me back?”

 

-sagde sedlen. Og med ét kunne jeg kun tænke på en person.

Febrilsk kiggede jeg rundt efter en person. Men jeg måtte først følge de næste detaljer. Jeg nærmest løb derhen.

Jeg kom frem til en lille sø. Det var begyndt at blive en smule mørkt. Solen var på vej ned hvilket var virkelig smukt.

Og først efter lidt tid opdagede jeg alle de roser som lå på græsset.

Jeg tog mig til munden og var ved at græde.

”Adeline.”

Jeg vendte mig hurtigt om mod personen. Jeg løb hen i hans arme.

”Jeg har også savnet dig Niall!” udbrød jeg og krammede Niall hårdt.

Niall tog sine hænder om mit ansigt.

”Du må ikke græde” sagde han og kiggede trist på mig.

Og først der gik det op for mig, at jeg græd.

”Undskyld det hele er bare så overvældende” stammede jeg stille.

”Kan du nogensinde tilgive mig?” spurgte Niall trist om.

Jeg stod og tænkte lidt. Kiggede op på solen som var på vej ned. Jeg begyndte at smile og kiggede tilbage på Niall.

Jeg nikkede svagt og begyndte at grine.

”Virkelig?” spurgte han overrasket over.

”Selvfølgelig din åndsbolle” svarede jeg.

Og med de ord kyssede jeg ham hårdt på munden.

Både Niall og jeg smilede i kysset.

”Hvor har jeg bare savnet dig Adeline” mumlede Niall mod mine læber.

”I lige måde Niall, i lige måde” svarede jeg og begyndte at kramme ham igen.

”Jeg elsker dig” begyndte Niall.

Jeg kiggede med åben mund op på ham.

”Så meget” fortsatte han.

Jeg rødmede og smilte.

”Jeg elsker også dig Niall” svarede jeg stille.

Han begyndte at smile som en tosse og kyssede mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...