Unfold Me ✈ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2015
  • Opdateret: 25 apr. 2016
  • Status: Færdig
Historien om Adeline Payne fortsætter efter hendes forsvinden i London. Hun har opholdt sig i Paris i næsten et halvt år. Med Owen og Kaylee som de bedste venner, burde intet galt kunne ske. Lige indtil at Niall og Liam dukker op. Oppe og nedture viser sig i Adelines liv. Mon de rette følelser finder sin plads? Følg med i 2'eren af: Hold Me

44Likes
65Kommentarer
26443Visninger
AA

21. ✈ Questioned about everything

 

Jeg havde aldrig nogensinde haft det bedre. Det hele var bare så perfekt. Jeg var i Paris. Mine to bedste venner var ved min side. Liam var her. Og selvfølgelig Niall.

Jeg var begyndt at tænke på, hvorfor jeg overhovedet rejste væk til at starte med. Overreagerede jeg? Jeg ved jo egentlig ikke engang, hvad der skete mellem Niall og Melina. Egentlig..

Samtidig med at det hele var perfekt, var det også sygt forvirrende. Jeg ville vildt gerne vide hvorfor at jeg skred til at starte med.

 

Efter at jeg tog Niall tilbage, kørte han mig hjem til min og Owens lejlighed. Han tog hen til det hotel, som han og Liam sov på.

Kaylee var hjemme hos os sammen med Owen. De begyndte begge at udspørge mig helt vildt, om alle de ting som var sket.

 

”Så hvad skete der?”. Kaylee var helt oppe at køre. De skulle bare vide alt de mærkelige tosser. ”Jamen ikke så meget altså” svarede jeg med et smil på læben.

”Ikke så meget? Ej det kan vidst ikke helt passe” grinte Kaylee. Jeg begyndte at grine lidt med. Lidt efter kom Owen på banen.

”Okay hør her, vi hjalp denne Niall spasser med at få dig tilbage, nu har du bare at spytte ud om, hvad der skete unge dame”.

Jeg spærrede mine øjne op hurtigt, og Kaylee var hurtigt med.

”Siden hvornår er du begyndt at gå lige til sagen Owen?” spurgte Kaylee overrasket om.

”Siden at ham der Niall kom til Paris” grinte han og puffede til mig.

 

Kender i det der med, at der lige er sket noget helt fantastisk for en, men man har faktisk ikke helt lyst til at fortælle det til nogen? Velkommen til mit liv.

 

”Owen, mest Kaylee, jeg er rigtig glad for at i hjalp Niall, men jeg vil helst holde til for mig selv” sagde jeg og kiggede ned i mit skød.

Kaylee og Owen kiggede irriteret på mig.

”Du får pizza, hvis du spytter ud” fastslog Kaylee uden nogen mine.

 

Okay kender i så det der hedder gruppepres? Eller det med at man bliver lokket med mad? Velkommen til mit liv. Igen..

 

”Kom nu Adeline, det er jo mega stort det her” pressede Owen.

 

Jeg sad og tænkte lidt. Måske ville det være en god ide? Altså det ville jo ikke skade nogen. Niall ville sikkert sladre om det alligevel egentlig.

 

”Okay så, men kun fordi jeg får pizza” sagde jeg overgivende.  ”Yes!” udbrød Kaylee. ”Jeg ringer efter pizza” fortsatte hun.

”Gør det” grinte jeg.

Owen smilte til og begyndte at grine. ”Hvad?” grinte jeg.

”Jeg ved det ikke, jeg er bare så glad på dine vegne” smilte han. Jeg kom med en høj aww lyd og krammede ham.

”Du fortjener det virkelig Adeline, du er sådan en mega god veninde, ved ikke hvad jeg ville have gjort uden dig” erklærede han i krammet.

”Kan kun sige i lige måde Owen, du har hjulpet mig med så mange ting, jeg ved virkelig ikke hvordan, at jeg skal takke dig”.

”Du kan måske fortælle, hvad der skete, når Kaylee kommer tilbage” grinte han og trak sig tilbage fra krammet.

”Hun har ikke noget valg!” kom der ude fra gangen af. Owen og jeg begyndte at skrald grine. ”Jeg har fattet det Kaylee!” råbte jeg tilbage.

 

Kaylee kom hurtigt tilbage. ”Så er der bestilt pizza” sagde hun tilfreds og satte sig i sofaen sammen med Owen og jeg.

”Super” sagde jeg. Lige pludselig blev der helt stille. Owen og Kaylee kiggede ventende på mig.

”Oh er det nu jeg skal fortælle?” grinte jeg. De begyndte også at grine. ”Ja Adeline” svarede Owen med et grin.

 

”Okay som i nok ved, så var der jo de her sedler” sagde jeg og kom i tanke om, at jeg havde dem i min taske. ”Faktisk er de lige her” sagde jeg og trak dem op ad tasken. Jeg lagde dem på bordet foran mig og læste dem op.

 

”You’re perfect to me, I fucking missed you, take med back?” læste jeg og smilte.

 

”Det er fucking sødt det der” smilte Kaylee. Owen nikkede og kiggede på sedlerne.

”Så efter at jeg fandt sedlerne, kom jeg frem til den her sø, der lå roser rundt omkring på græsset” sagde jeg og lavede en håndbevægelse som skulle vise de liggende roser.

”Så var Niall der, vi kyssede, og jeg tog ham tilbage” grinte jeg.

”Og hvad så mere?” pressede Kaylee.

”Han havde taget noget mad med og så tændte han nogle lys og lidt hist og her” sagde jeg genert. ”Det var meget hyggeligt” smilte jeg og tænkte stille på aftenen.

 

”Hvad så efter i havde spist?” spurgte Kaylee om. Owen sad bare stille og så til.

”Så lå vi på tæppet han havde med, og kiggede op på stjernerne” rødmede jeg.

 

Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg tog Niall tilbage. Han gør mig så glad. Det hele er også bare så mystisk. Men jeg tror, at jeg kan lide det bedst på den måde.

 

................................

Her har i det længe ventede kapitel.

Jeg har skrevet det længere end jeg plejer :)

Håber i kan lide det!

-Axx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...