Unfold Me ✈ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2015
  • Opdateret: 25 apr. 2016
  • Status: Færdig
Historien om Adeline Payne fortsætter efter hendes forsvinden i London. Hun har opholdt sig i Paris i næsten et halvt år. Med Owen og Kaylee som de bedste venner, burde intet galt kunne ske. Lige indtil at Niall og Liam dukker op. Oppe og nedture viser sig i Adelines liv. Mon de rette følelser finder sin plads? Følg med i 2'eren af: Hold Me

44Likes
65Kommentarer
26478Visninger
AA

24. ✈ Never

 

”Skal jeg købe noget slik til turen?”.

 

Liam, Niall og jeg stod i lufthavnen. Vi ville tage det næste fly til London.

 

”Ja tak, det ville være rart” svarede jeg Niall. Ja jeg blev stadig nervøs, når jeg skulle flyve.

 

Niall købte noget slik til os. Vi gik rundt sammen med flettede hænder. Best feeling ever. Lige efter at blive nusset i håret. Det var det bedste.

 

Owen og Kaylee skulle blive lidt i Paris. De kunne ikke bare tage af sted uden at sælge deres lejligheder. Og så sagde Owen og jeg op på begge arbejdspladser dagen før.

Se det var også best feeling ever.

 

Næste fly til London, klokken 09:00, letter om en time- lød det over højtalerne i lufthavnen.

 

Niall gav min hånd et klem og kiggede på mig. ”Glæder du dig?” spurgte han smilende om.

”Ja jeg gør, jeg er bare en smule nervøs” svarede jeg og bed mig i læben.

”Bare rolig, jeg passer på dig”. Niall kyssede min kind og trak mig med ham.

 

En time passerede hurtigt, når man bare gik rundt i en kedelig lufthavn.

Vi var gået om bord på flyet og ventede egentlig bare på, at vi ville lette. Jeg glædede mig faktisk til at komme hjem. Der var bare gået så lang tid.

 

I flyet sad jeg ved vinduet, Liam i midten og Niall yderst.

 

Vi var ikke lettet endnu, men vi var alle tre trætte, så vi lagde os til at sove alle tre.

 

Jeg kunne egentlig ikke rigtig sove. Det hele var bare så overvældende. Jeg mener helt ærligt, jeg var jo på vej hjem.

 

Vi var lettet, så jeg sad og skuede ud af vinduet. Det var egentlig fint nok. Jeg var ikke bange. Jeg sad godt nok også og klemte Liams hånd. Men han havde ikke noget imod det.

Det eneste gode ved en fly tur er udsigten. Man kan se havet, skyerne og ikke mindst landskabet. Så smukt.

 

Jeg begyndte at tænke på, hvad jeg havde, når jeg kom hjem.

 

Der var jo ikke rigtig nogen venner. Jeg havde kun Niall og Liam. Jeg glædede mig bare til at se Owen og Kaylee igen.

Mit værelse står sikkert også, som jeg forlod det.

 

Jeg kunne mærke en tåre trille stille ned ad min kind. Jeg tørrede den stille væk og fortsatte med at kigge ud af vinduet.

 

”Adeline, hvad er der galt?”. Liam var vågnet og sad og aede mig på armen.

”Jeg ved det ikke Liam” sukkede jeg stille. ”Alting”.

”Det hele skal nok blive okay igen” trøstede Liam. Jeg gav ham et smil og knugede mig indtil ham.

 

”Undskyld” hviskede jeg stille. Liam satte en finger under min hage og løftede mit hoved. ”Kig på mig Adeline” hviskede han.

Jeg kiggede op på ham med tårer i mine øjne. ”Hvorfor undskylder du?” spurgte Liam forvirret om.

”Er det ikke indlysende?” sukkede jeg. ”Jeg stak af”.

 

”Adeline det er forståeligt, at du stak af. Vi behandlede dig ikke ordenligt”. Liam gav mig et smil og fortsatte. ”Jeg er bare glad for, at du er på vej hjem. Jeg har savnet dig, at du ved det” grinte han.

Jeg grinte en smule og tørrede mine øjne.

”Jeg har også savnet dig Liam”.

 

Jeg lagde mig helt ind til Liam og kiggede ud af vinduet igen. Jeg lukkede stille mine øjne for at sove.

 

På en måde fortryder jeg, at jeg tog af sted. På en anden måde fortryder jeg det slet ikke.

Jeg har jo været på et kæmpe eventyr.

Hvis ikke at jeg mødte Owen i Paris, var jeg aldrig taget af sted. Det var bare lige den eneste mulighed, jeg kunne se på det tidspunkt.

 

Jeg åbnede mine øjne og kiggede ud af vinduet igen. Det var begyndt at regne. Jeg begyndte at smile og lukkede mine øjne igen.

 

”Gør det aldrig igen” hviskede Liam stille i mit øre.

 

Aldrig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...