Unfold Me ✈ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2015
  • Opdateret: 25 apr. 2016
  • Status: Færdig
Historien om Adeline Payne fortsætter efter hendes forsvinden i London. Hun har opholdt sig i Paris i næsten et halvt år. Med Owen og Kaylee som de bedste venner, burde intet galt kunne ske. Lige indtil at Niall og Liam dukker op. Oppe og nedture viser sig i Adelines liv. Mon de rette følelser finder sin plads? Følg med i 2'eren af: Hold Me

44Likes
65Kommentarer
26463Visninger
AA

15. ✈ Her in the city

 

Nialls synsvinkel

 

”Hvorfor reagerede hun sådan i går? Jeg forstår det bare ikke” sagde jeg frustreret til Liam. ”Vi må have såret hende på en eller anden måde” sukkede han stille.

Vi gik rundt i Paris for at få lidt luft. Da vi så Adeline på klubben, blev det meget intens. Altså jeg forstod virkelig godt, hvorfor hun stak af. Det jeg bare ikke forstod var, hvorfor hun reagerede, som hun gjorde.

Jeg gik med blikket ned mod mine fødder. Jeg savnede hende.

En samtale foran fangede min opmærksomhed. Jeg kiggede op for at se tre personer. 2 piger og en dreng. Jeg kiggede lidt mærkeligt på hende i midten. Hun lignede da..?

Pigen drejede sit hoved, så jeg kunne se hendes ansigt. Det var Adeline.

Jeg gav Liam en albue i siden. ”Av Niall hvad er der?” vrissede Liam ved siden af mig. Jeg sagde ikke noget men pegede bare på Adeline og de 2 andre foran os. ”Er det?” spurgte Liam forvirret om. ”Ja er det ikke Adeline?” hviskede jeg stille. ”Gud jo det er det” sagde Liam og skulle til at gå op til hende, men jeg holdte ham tilbage. ”Lad os følge efter dem” fastlog jeg. Liam så ud til at tænke men nikkede så stille.

 

”Adeline du skal ikke hjem og ligge i din seng hele dagen” sagde drengen som jeg mener hed Owen eller noget i den stil.

Pigen ved siden af Adeline sagde at hun var enig med drengen. Adeline tog pludselig begge sine arme rundt om dem. ”Var det ironisk?” spurgte ham drengen. ”Nej” svarede Adeline. Sarkastisk? Jeg kunne altid høre når Adeline sagde noget sarkastisk.

 

Vi fulgte dem indtil, at de gik ind i en bygning. Vi kiggede over ved døren, hvem der boede der. Og som jeg sagde stod der Owen Collister.

”Det er ham drengen” sagde jeg og pegede på hans navn. ”Er det? Hvor ved du det fra?” spurgte Liam forvirret om. ”Det var ham Adeline udvekslede nummer med, da vi var i Paris” svarede jeg bestemt. ”Jeg er så glad for, at du var med på den tur” grinte Liam og kløede sig i nakken. ”Jeg ville aldrig nogensinde have kunnet finde hende på nuværende tidspunkt” fortsatte han. Jeg smilede til ham og kiggede op på lejligheden.

”Nå skal vi gå igen?” spurgte Liam stille om. ”Ja lad os hellere” svarede jeg og begyndte at gå væk.

Jeg kiggede tilbage på lejligheden og så Adeline, Owen og den anden pige ude på altanen. De grinede.

Jeg sukkede og vendte mig om for at gå videre.

 

..................................

Til jer som bliver ved med at spørge om længere kapitler

-jeg skriver kun en side i Word, mere har jeg ikke tid til :)

Håber i kan lide kapitlet.

-Axx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...