Unfold Me ✈ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2015
  • Opdateret: 25 apr. 2016
  • Status: Færdig
Historien om Adeline Payne fortsætter efter hendes forsvinden i London. Hun har opholdt sig i Paris i næsten et halvt år. Med Owen og Kaylee som de bedste venner, burde intet galt kunne ske. Lige indtil at Niall og Liam dukker op. Oppe og nedture viser sig i Adelines liv. Mon de rette følelser finder sin plads? Følg med i 2'eren af: Hold Me

44Likes
65Kommentarer
26446Visninger
AA

6. ✈ Confused

 

Jeg havde sagt farvel til Kaylee, efter at vi var på cafe. Jeg havde lyst til at gå rundt i byen og kigge på mennesker. Jeg kunne ikke lade være med, at tænke på det Kaylee sagde. Det sad klistret som fluepapir inde i mit hoved. Forfærdeligt. Hvorfor skulle hun også have ret?

Jeg tænkte jo på den klump 24/7. Nederen liv det kan jeg godt se.

Jeg gik stille og roligt på gaden forbi Eiffeltårnet med musik i ørerne. Gud hvor var der egentlig mange kærestepar. Hvorfor også lige Paris? Hvorfor valgte jeg ikke Rom eller sådan noget? Kærlighedens by. Typisk.

Jeg kiggede op på Eiffeltårnet. Første kys. Første date. Ja hvad mere er der at sige. 24/7.

 

Invisible af 5 Seconds Of Summer spillede stille i høretelefoner. Godt tidspunkt det må jeg sige. Jeg gik lidt videre og stoppede så brat op. Jeg kiggede lidt nærmere. Jeg kunne ikke se helt tydeligt, så jeg løb om bag en busk tæt på. Holy Jesus Christ. Det kunne ikke passe. Hvorfor nu? Hvorfor lige præcis her?

Ovre på den anden gade gik en meget bekendt person. En person med lyst hår og genkendelig tøjstil. Shit. Det var ham. Niall freaking Horan. I Paris.

Jeg løbede tættere på, samtidig med at jeg gemte mig. Jeg glippede lidt med øjnene. Det var ham. Hvorfor var han der? Mærkeligt. Gad vide om han ledte efter mig?

Jeg gik stille og roligt bag ham med lidt afstand. Han blev ved med at kigge i 117 retninger. Han ledte efter noget. 100%.

Der gik lidt tid, hvor jeg bare fulgte efter ham. Han tjekkede sin telefon mange gange og havde også en masse opringninger. Jeg kunne ikke lade være med at blive en smule sur. Hvem tror han lige han er? Komme til Paris, hvor jeg var.

Efter en times tid, med mig som stalker Niall, stod han foran et hotel. Jeg stod kun få meter fra ham. Han tog sin mobil op ad lommen og tastede et eller andet. Han tog sin mobil op til øret og stod stille. Han ringede nok til nogen. Nej Adeline han skrev da til en person med sit øre. Mental lussing til mig.

”Hey Liam”. Jeg stod i chok med store øjne og kiggede på Niall. Snakkede han med Liam? Gud hvor jeg savnede Liam egentlig. ”Nej jeg har gået rundt i byen i en time snart” sagde han og kiggede rundt. Jeg gemte hurtigt mit hoved, da han kiggede over mod mig. Too close. ”Jeg siger dig Liam, jeg har kigget på hver og en person, jeg gik forbi” fastslog han og slog ud med armene. Frustreret Horan? ”Liam, Adeline var ikke, hvor jeg var” sukkede han. Af hvad for en fisk?

Så det var mig, han kiggede efter? Ja det er jo også fordi, at man kan finde en speciel person på en time i Paris. Det kan jeg godt se. Fjolser.

”Liam hvad havde du tænkt dig, at jeg skulle gøre?”. Jeg stillede mig lidt mere frem, for at se hvad hotellet hed. Niall havde nemlig ledt mig på vildspor. Fedt.

”Altså vi var på en Starbucks, hvor hun udvekslede nummer med en dreng” sagde han og så lidt halv irriteret ud. Owen? Ja det kunne kun være ham.

”Okay det vil jeg prøve, vi snakkes ved Liam”. Niall lagde på og lagde sin mobil ned i hans lomme igen. Han vendte sig rundt og kiggede ned ad gaden. Please sig’ at han ikke så mig. Jeg stak mit hoved stille frem igen. Nu stod han og kiggede op i himlen.

”Hvor er du Adeline?” udbrød han så og rev sig i håret. Av. Han måtte savne mig. Okay det lød selvisk.

Han gik ind på hotellet. Jeg gik væk fra mit gemmested og kiggede op og ned ad gaden. Der stod jeg. Forvirret.

 

.....................

Her er endnu et kapitel!

Håber I alle har haft en god jul.

Godt nytår til alle.

-Axx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...