Billeder siger 1000 ord

En samling små tekster, skrevet ud fra billeder.

2Likes
0Kommentarer
131Visninger
AA

2. Det, der ikke findes

Skoven er nøgen og grå i dag. De eneste farver, der titter frem, er mine røde gummistøvler. Mine nye, røde gummistøvler. Mudderet smasker under støvlerne. Søen er mørkeblå i dag. Der ligger en hvid fodbold på den anden side, i kanten af søen. Der er grønne moslignende alger på toppen af søen. Jeg går i kanten af søen. Skoven er kedelig i dag. Der er ingen blade, ingen farver og ingen lyde.

Jeg kigger mig rundt. Bag mig, snor en lille sti, som egentlig ikke er en sti, men er blevet det, fordi nogen har gået der. Men det er ikke mange. Stien er lille og tilvokset. Der står to klynger af træer på hver side af stien, der fører ind til et område med vakkelvårne hytter lavet af bliktag, gamle brædder og vinduer. Jeg går ind. Et hegn hænger ind over stien. Stien, der fører ind til det, der ikke findes. De skæve boliger, de skæve haver med skrald og gammelt guld.

Jeg kringler mig igennem og falder over skår fra æggebægre, gamle batterier og ledninger og stumper af glas. Jeg er inde. Stilheden tager til, som et sort hul, der sluger alt liv. Der er ingen mennesker, men der har været nogen. Der har lige været nogen, alle steder, men der er ikke nogen. Inde I en have, med et lyserødt skur, er der et stort hønsehus. Det er større end hytten. Jeg kan høre fuglene skræppe og klukke. Midt I haven står et bur med en åben luge I toppen, og lokkemad nede I. Der ligger fuglebolde ovenpå og nede I buret. Jeg kan se fuglene omkring I træerne, men de tør ikke. Det er som om de ved, hvad der sker, hvis man lader sig lokke. De ender sikkert I buret.

I haven I midten, er der et stort nyt hegn hele vejen rundt, forseglet med søm, skruer og bolte. Der er ingen plads til lufthuller eller kikhuller. Jeg hopper I mine røde gummistøvler, på den smattede muddersti, men kan intet se. Jeg står midt inde I et område, som øret ikke hører og øjet ikke ser. Ingen er her, ingen har været her, det er her ikke, det er stedet, der ikke findes.

Længere henne, rundt om et hjørne, oppe af en sti, falder jeg over et skilt. "Der må ikke holdes høns, duer eller andre fugle I haverne. " Jeg går videre og I et hjørne af en have, under en busk, finder jeg liv. Andet end mig selv. Der vokser en lille klynge af vintergækker. Der ligger en sort spand ved siden af. Haven overfor har en heks stående ved lågen, men hovedet er væk. I en anden have, står der stole med havehynder I, men der er ikke nogen. Der er ikke andre end mig, for dette sted, hvor øjet ikke ser, og øret ikke hører, findes ikke. Der er kun mig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...