Mordet

Kriminalassistenten Katja skal med hjælp fra den tidligere sergent Miamaja, opklare et mordet, på en ung studierne. Da sagen bliver lukket, og alt går godt bliver de suget ind i et hæseblæsene eventyr, som føre dem ud til Frankfurt tyskland. Der møder de et par forhindringer, men intet kan sætte end stoppe for Teamet. I Hope You Will Enjoy The Story ;D ^.^

10Likes
2Kommentarer
840Visninger
AA

6. Uvurderlig

"Han er din hvad!" Jeg river og flår i hans skuldre, og råber det til ham. "Han er din hvad!" Prøver jeg igen. Jeg synker opgivende sammen i min lænestol, "Han er din hvad..." Mumler jeg modløst. Miamaja kommer over med et glas vand, jeg skal til at tage imod, da hun siger "Det er ikke til dig" Jeg kigger uforstående på hende. Hun nikker mod Julius, tipper glasset. Vand vælter ud af glasset rammer Julius lige i ansigtet. Hun kigger på mig "Det var da forsøget værd..." Hun trækker på skuldrene.

"Hva` fanden i helvede..." Pruster Julius da han med et sæt, sætter sig op i sofaen. "Ha! Da kan man bare se" Råber Miamaja, og kigger muntert på den foreslåede halvnøgne mand. Ved den tanke, styrter jeg ind i soveværelset, finder et dejligt tykt og blødt tæppe frem. Jeg går derefter med hurtige skridt ind og lægger det rundt om Julius` Skuldre. Han kigger forarget på mig, "Tak... Tror jeg"

Julius har ændret sig, han er ikke den rapkæftede, totalt seriøse kommissær der går i skræddersyet jakkesæt. Nu er han bare sig selv... Den rapkæftede, sjove, gode ven typen. Jeg smågriner over min gode humor. "Hey... Hvad sker dig for dig? Har du fået et anfald eller noget?" Spørger Miamaja, med et seriøst blik. Hun kan ikke holde skansen, så et smil danner sig i hendes ansigt. Jeg begynder at grine hjerteligt, hun tager følge. Snart kan vi ikke stå så voldsomt griner vi. 

Vi havde virkelig brug for at grine, eller jeg havde ihvertfald. 

Vores grineflip stilner af langsomt, da jeg får tørret nogle tåre væk. Kigger jeg på Julius. "Julius... Han er din hvad?" Julius kigger fra side til side. "Mathias?... Han, han var en dreng jeg ikke kunne lade i stikken" Stammer Julius. Miamaja og jeg kigger på Julius, Miamajas blik siger `Har du slugt en cykel` Mit siger. `Miamaja har ret... Du har slugt en cykel` "Det sandt...!" "Hvad skal det betyde?" Spørger jeg. Han kigger alvorligt på os. "Kan i holde på en hemmelighed?" Han ømmer sig lidt, men bevare det alvorlige udtryk. "Ja, da!" Siger vi i kor.

"For de cirka 17/18 år siden, var jeg på vej på arbejde. Jeg havde tænkt mig at tage en genvej gennem skoven. Da jeg var stået for sent op. Imens jeg havde gået og grublet over arbejdet. Hørte jeg i lyd, jeg fulgte efter lyden. Pakket ind i et tæppe, fandt jeg en lille dreng" Han får tåre i øjnene. "Det var Mathias, jeg tog ham til mig som min egen søn, kunne ikke lade ham blive registreret, kommunerne er forfærdelige til sådan noget, de tænker ikke på barnet. De er hjerteløse. De ved jeg af ren erfaring da jeg selv er et adoptivbarn." Miamaja og jeg kigger sørgmodigt på den knuste far. "Jeg ser ham som min egen søn, jeg gjorde alt hvad jeg kunne. Han er væk, han stak af og kom aldrig tilbage. Det er nok et år siden nu" Jeg kigger forarget på ham, "Hvorfor har du ikke sagt noget, vi ville med glæde hjælpe." Med større eftertanke, kendte jeg jo ikke Julius dengang. Alligevel har jeg altid kunne holde på en hemmelighed. 

"Hvor gammel er han?" Spørger jeg. "Han er cirka de 17/18 år nu... Jeg ved ikke hans fødselsdags dato, da jeg jo fandt ham i skoven." Jeg lægger min hånd på hans nøgne skulder, "Du må hellere ligge der lidt ned." Jeg skubber blidt til hans skuldre. "Av!" Han falder tilbage i puderne. "Sorry... Made" Siger jeg undskyldende på engelsk. Jeg begynder at pylre om ham, pakker ham ind i 3 tæpper. Finder bandager, lægemidler og andre ting frem. Sætter vand over til te og retter puderne så han kan ligge lidt mere behageligt. "Hvis du behandler alle inklusiv mig, som du behandler ham. Vil jeg med glæde brække benene på mig selv." Siger hun muntert. Jeg selv forstår ikke en meter af hvad hun lige sagde.

"Du behøver ikke at søge til unødvendigt vold, slet ikke hvis det kun skader dig selv." Frederikke træder ind i stuen. Jeg havde tilkaldt hende så hun kunne se på hans sår. "Nå hvor er den sårede høne så henne?" Jeg peger på Julius. Den yngre sygeplejerske, træder hen ved siden af sofaen. Hendes skarpe øjne møder Julius` trætte blik. Han flår tæpperne dramatisk af, "Av! For... Satan!!!" Mumler han, som ville han ikke have vi hørte det. 

Frederikke træder nærmere Julius. "Julius... Vend dig om" Han gør som hun siger. Hendes øjne udspiller sig i overraskelse. "Er du blevet pisket!?" Hun kigger ængsteligt på mig. Jeg tager et blik på hans ryg, en brækfornemmelse overvælder mig. Hans ryg er flænget med gamle og nyere ar. ”Julius…? Er du nogensinde blevet” Frederikke synker en klump. ”Er du nogensinde blevet pisket før? ” Han kigger på os med et smil på læben. ”Altså… Ja” Frederikke kigger foragteligt på ham. ”Lav ikke sjov med sådan noget, det her er alvorligt! ”

”Slap nu af Fred han dør ikke ligefrem af at lave fis med sin ryg…! Nogle gange Fred, er du bare for meget” Siger Miamaja Anklagende, Fred ser opgivende på dem og ser derefter på mig. "Katja, kan du sætte mig ind i situationen?" 

Jeg nikker langsomt, "Det er faktisk meget enkelt, Julius blev bortført og Mathias er væk. Det minder mig om, har du pakket? Flyet går i morgen" 

"Alt er pakket" Siger hun. Godt! Tænker jeg. Julius brummer, og kigger på Miamaja. Miamaja kigger undskyldende på Julius der stadig svømmer i vand. 

"Jeg tager med" Siger Julius og rejser sig halvt op. Han får overbalance og vælter ned i mit dyre glasbord. Det smadre og Julius lander oven i glasskårene. "Det der var et uvurderligt bord, eneste af dens slags gået i arv fra familie generationer..." Miamaja afbryder mig. "Sippet Katja, kan du ikke se at han lider." Hun peger på Julius der i mellemtiden har sat sig op. "I det mindste har vi en erfaren læge her..." Hendes finger flytter sig fra Julius til Frederikke. 

"Det var meget dyrt." Mumler jeg så lavt at kun jeg kan hører det. 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...