Mordet

Kriminalassistenten Katja skal med hjælp fra den tidligere sergent Miamaja, opklare et mordet, på en ung studierne. Da sagen bliver lukket, og alt går godt bliver de suget ind i et hæseblæsene eventyr, som føre dem ud til Frankfurt tyskland. Der møder de et par forhindringer, men intet kan sætte end stoppe for Teamet. I Hope You Will Enjoy The Story ;D ^.^

10Likes
2Kommentarer
844Visninger
AA

7. Tyskland her kommer vi!

"Hey!... Katja!" Jeg løfter irriteret mine skuldre, "Hvad?" brummer jeg. Julius tøver, "Ehm... Jeg skal tisse." Jeg stopper brat op, smider taskerne fra mig. "Hvorfor sagde du ikke det noget før?" Spørger jeg ham. "Og hvorfor køre vi ikke bare?" Spørger Frederikke. 

"Hvis i vil køre så køre i bare..." Svare jeg muggent og kigger på flue planerne. Miamaja nikker. Julius kigger kejtet på os og sætter så i en spurt. Mennesker bliver flået til side, og til sidst forsvinder han ud af syne. "Hvorfor køre vi ikke bare?" Gentager Frederikke.

"Fordi jeg bliver fucking køresyg af at køre så langt!" Vrisser jeg af hende. "Rolig..." Miamaja lægger en hånd på mine spændte skuldre. Jeg tager en dyb indånding, "Du ved godt at jeg nemt bliver køresyg. " 

"Ja - Kan du huske dengang hvor dine bedsteforældre kørte os i biffen, men du kunne ikke klare den lille halve time så vi blev nød til at aflyse hele turen." Hun fniser. "Jeg er ikke sikker???" Siger jeg tænkende, "Du ved i fjerde klasse, vi var hos dine bedsteforældre, og så skulle vi i biffen men du blev så køresyg at vi blev nød til at vende hjem?" 

Jeg ryster på hovedet, "Nope, vækker ingen minder." 

"Måske også fordi du var bevidstløs halvdelen af turen. " Både Frederikke og Miamaja bryder ud i et grin. "Haha," jeg kan ikke selv lade være med at smile lidt. 

"I tager Julius, ham vil jeg ikke have noget med at gøre, om..." Jeg kigger på mit ur,, "10 MINUTTER!-Farvel." Jeg smider de andres tasker fra mig som jeg havde være sød at bære, derefter styrter jeg mod gate 11.

 

"Ah-Tyskland" Brummer jeg og bunder et glas vand. Miamaja smiler, og jeg smiler tilbage. Vi alle fem holder til på etagen under Emilie, præcis klokken 22 i aften skal vi storme ind, og nedlægge hende. Julius rækker ud efter flasken med whiskey, jeg snupper den ud af hænderne på ham. "Du kan fejre vores sejre når! Vi har vundet." Han rynker brynene, og rækker ude efter den igen. 

"Nope..." Jeg putter den ind i den lille bankboks under det lille køleskab, derefter sætter jeg koden til 1234. "Når vi har fået nedlagt Emile så kan du få den tilbage, eller hvis du kan koden." 

Han lægger sig ned i en af de store senge, "Væk mig  når vi er klar." Miamaja trækker på skuldrene, "Vi får se." Derefter åbner hun en af sine store kufferter, våben af alle slags ligger i den mellemstore kuffert. "Hvordan kan du smule så meget ind?" Spørger Frederikke overrasket. Miamaja trækker på skuldrene, " det er meget nemmer at smule dem over grænsen i bil en ved fly." Svarer hun simpelt.

"Ha-ha" Jeg tager en fin lille 9mm frem fra mit eget hylster. "Nu er jeg tilfældigvis kriminalassistent og behøver derfor ikke at smule noget over grænsen. Jeg viser dem mit skilt, og nikker stolt. 

Jeg kigger over på den snorkende Julius, derefter lander mit blik på uret. 20.00 2 timer til vi er igang. En kildende følelse går igennem min krop, er det følelsen af begejstring eller frygt? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...