Mordet

Kriminalassistenten Katja skal med hjælp fra den tidligere sergent Miamaja, opklare et mordet, på en ung studierne. Da sagen bliver lukket, og alt går godt bliver de suget ind i et hæseblæsene eventyr, som føre dem ud til Frankfurt tyskland. Der møder de et par forhindringer, men intet kan sætte end stoppe for Teamet. I Hope You Will Enjoy The Story ;D ^.^

10Likes
2Kommentarer
848Visninger
AA

1. Liget...

Der ligger hun Lærke Lykke Bøgh Larsen, klassens weirdo…

 

”Kriminalassistent" Spørg sekretæren. "Ja... " Svare jeg nøgtern og blikket ligger nu igen på Lærke, vores nye Mordsag. "Liget?... " Spørg sekretæren, og kigger ligegyldigt på det blodige lig. "Ja hvad med det?" Brummer jeg. Sekretæren Nicklas skutter sig lidt, men svarer så alligevel. "Katja?... " Jeg kigger surt på ham, og han retter hurtigt sin fejl. "Kriminalassistent?" Jeg nikker som for at sige at han skal fortsætte. "Vi har en mistænkt" Han giver mig en gul mappe, et billede falder ud. Jeg bukker mig ned og tager billedet op.

Billedet forestiller en dreng. Drengen på billedet bære en skiundertrøje med en simpel hvid T-shirt uden på. Han har blå øjne med en snert af hvidt, et kæmpe skævt smil er klistret til hans ansigt. "Siger du at denne..." Jeg kigger i mappen og leder med hurtige øjenbevægelser efter hans navn. "Siger du at denne Andreas, kan være den mulige morder?" Jeg kigger sigende på den sindsforvirrede sekretær. Igen skutter han sig, men svare ikke på mit spørgsmål.

Jeg vifter med en håndbevægelse, sekretæren væk. Jeg går ind i det lille depot, hvor det uheldige offer ligger i en stor blodpøl. Jeg går ned i knæ og begynder at krænke værd en centimeter af liget. Efter en smule søgen finder jeg noget mistænkeligt. Jeg tager mine hvide hansker på og kigger nede under hendes negle. Neglene tyder på at hun har været i live da hun var blevet efterladt med et sværd stikkende ud af maven. Sjovt hun ikke hev det ud, jeg ryster lidt på hovedet for at komme tilbage til virkeligheden.

Under neglene ligger der rester fra noget træ, plus flere af neglene er revet op fra roden, eller bare knækket af. Mine tanker bliver ved med at kredse rundt, om at hun har lidt en smertefuld død. 

En rømmen lyder et sted bag ved mig. Jeg vender mig om, og ser at min kollega Jacob står uden for døren. Jeg rejser mig op og trækker mine handsker af. "Det har bare at være vigtigt" Siger jeg vred over at blive afbrudt midt inde i min tankestrøm. 

"Kommissæren vil gerne tale med dem" Hans øjne flakker stille fra side til side. Jeg går over mod Jacob og giver ham et stille "tak" Han bukker hovedet og går. Jeg smiler stille for mig selv. "Katja! Der er du... Jeg har ledt efter dig overalt!" Jeg vender øjne af kommentaren og for en sur mine da han bruger mit fornavn. Kun mine venner må kalde mig Katja!

Kommissæren træder ind i det store klasseværelse. "Du ville mig noget?" Han grynter, men svare. "Ja!... Som du kan se er Lærke her død og jah..." Jeg løfter stille øjenbrynet, og siger kommissæren ved fornavn. "Julius... Kom til sagen" Jeg tripper utålmodigt med fødderne. Som jeg lige har kaldt ham ved fornavn, gør han det samme. "Katja... Du kan vel ikke arbejde over i dag?" Jeg kigger opgivende på ham. "Jeg har faktisk allerede arbejdet..." Jeg kigger på mit digitale ur og svare "20 minutter over" Mit smil bliver smørret, og jeg forlader Julius og den store skole med det svar.

 

Jeg låser min dyre Porsche op, og sætter mig ind. Folk har aldrig forstået hvordan jeg kan køre rundt i en Porsche med sådan elendig løn. Mit svar er altid det samme... Komplet tavshed. Jeg kigger på mig selv i et af sidespejlene. Mit lange karamel-hår, hænger løst ned over den fine blå skjorte jeg bære som uniform. Ud over den blå skjorte bære jeg en Kulsort jakke, med en lomme som kun, er lige akkurat stor nok til mit politiskilt.

"Kriminalassistent" Råber Sekretæren og banker på bilens rude. ”Hvad?" knurre jeg af ham, mens jeg ruller vinduet ned. "Du glemte denne" Han giver mig endnu en gul mappe "Vent det ik´ mi..."Mere når jeg ikke at sige før han er væk. Jeg kigger på mappen han har kastet ind af vinduet, og åbner den. Igen falder der et billede ud, så jeg må ned og mærke efter det under sædet. Da jeg endelig for det op og kigger på billedet, er det "kommissær Julius... " Med endnu et blik konstaterer jeg at det ikke er Julius, men Július’ søn!

Igen kigger jeg på fornavnet og efternavnet, Mathias Mk. Dadsèn hvilket er efternavnet på den, åh så elskede kommissær "Julius Mk. Dadsèn... ” Det sidste mumler jeg inden jeg drøner ud fra skolens parkeringsplads.

Tænk engang at han tror sin egen stjerne-elev ville gøre det. Han har altid pralet med at han har en mønster-søn og nu beskylder han ham for mord. Vent der er noget lusket ved det her. Jeg drejer af, og kommer til mit kvarter. "Nummer 7, " mumler jeg og drejer af til mit hus. 

***

"Bum! ..." Også en komplet stilhed. Fuck! jeg har væltet min vase. Jeg skal til at feje resterne op da jeg ser et papir ligge mellem jorden, og liget af den gamle plante. Jeg tager sedlen op, og begynder at læse hvad det står.

 

Du vil nok synes det er sindssygt, men jeg har en teori om at der er noget lusket med Kommissær Julius Mk. Dadsèn... Jeg skriver dette for at lufte mine teorien om Kommissæren, og håber at der er nogen der læser det!...

Nicklas Mørk.

 Mine øjne bliver store da jeg har læst den færdig. Julius kan knap nok tage tøj på selv! Den mand er jo en ren tåbe. Der er noget lusket ved det her, alt peger langt væk fra Julius, men alligevel er der nogen der vil gøre opmærksom på ham. I morgen må jeg forhøre mig om det hos ham. Kun for at være sikker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...