Mordet

Kriminalassistenten Katja skal med hjælp fra den tidligere sergent Miamaja, opklare et mordet, på en ung studierne. Da sagen bliver lukket, og alt går godt bliver de suget ind i et hæseblæsene eventyr, som føre dem ud til Frankfurt tyskland. Der møder de et par forhindringer, men intet kan sætte end stoppe for Teamet. I Hope You Will Enjoy The Story ;D ^.^

10Likes
2Kommentarer
839Visninger
AA

4. "En partner jeg har valgt!"

"Bib, bib... Bib, bi" Jeg hamrer min hånd ned i vækkeuret, det smadre og jeg sukker. "Jeg bliver snart fattig af så mange vækkeure jeg skal købe" Mumler jeg opgivende. Mit blik glider mod min mobil, jeg tænder den. Kl. 6.30 "Miav!..." Klager min kat. Han har ikke fået morgenmad, så nu er han lige så muggen som en gammel ost. "Mester Miss... Din grådige kat, vent dog lige til jeg er kommet ud af sengen" Lyder min søvndrukne stemme.

Jeg glider ud af sengen, og begynder at klæde mig på. En blå skjorte og sorte jeans. Mine hænder tænder regelmæssigt radioen, musik strømmer ud af højtalerne. Jeg valser ud i køkkenet mens jeg nynner med på melodien.

Jeg finder skabet med kattemad, hælder lidt tørfoder ned til den grådige Mester Miss. Dansene når jeg køleskabet, mit blik glider over indholdet. Imens svinger mine hofter i takt med musikken. Jeg tager mælk ud, finder morgenmads skabet og rækker ud efter myslien.

"Skal du stå der og svinge med hofterne hele dagen? Eller har du tid til en sludder?"

Mine hofter stopper med at svinge, jeg graver lidt dybere ind i skabet, og får fat i en pistol som er klistret fast til væggen. Hurtigt vender jeg mig om med pistolen på ryggen, jeg afsikre den og kigger på manden der sidder i min lænestol.

"Jeg kan forstå på din ven... Kommissæren, at det var dig der ledte sagen om..." Han kigger i en gul mappe. "Et mord på en ung pige, hvor 3 uskyldige drenge omkom?"

Han kigger på mig med sine mørke kolde øjne. "Ja... Jeg ledte efterforskningen, men uskyldige var de ikke." Han ler en frygtindgydende latter. "Nej... De var skam uskyldige, det ved du bare ikke... Endnu"

Jeg føler mig forvirret, krænket og vred. "Du braser ind i mit hjem for at påstå, at de 3 mordere var uskyldige? Og regner med jeg vil være enig!" Min stemme bliver kold, og raseriet stiger.

"Det var ment som en konstatering, drengene var og er uskyldige." Hans stemme er kold og nøgtern ingen følelser bliver vist i hans kolde blå øjne. Han rejser sig op, imens smider han et kort på lænestolen. Uden et ord forsvinder han ud af hoveddøren kort tid efter lyder der hjulspin, og han er væk. Jeg ligger pistolen på køkkenbordet, og småløber hen til stolen. Et fint, blåt, udsmykket kort ligger skævt på en krøllet pude. Jeg tager kortet op, det er underskrevet

Silas Wolf.

Kortet har intet telefonnummer eller adresse, kun navnet Silas Wolf.

Jeg løber over til min computer, når knap nok at sætte mig ned, før jeg er igang med at skrive Silas Wolf i søgefeltet. Jeg går ind under billeder, der er ingen billeder af den mystiske Silas kun silhuetter og skygger. Jeg trykker tilbage, han er luft anonym intet på ham. Frustreret springer jeg over til min lille sofa og ligger mig. Ligeglad med arbejde, eller måske ikke! Han havde jo nævnt Julius! Jeg springer over til min 9mm pistol, og tager frakke, politiskilt med ud til bilen. Uden omtanke accelerere jeg ud af indkørslen. Hjulene hviner, og jeg kører med fuld fart på mod stationen. 

Jeg slår døren op, og småløber hen til kontoret, Julius er der ikke. "Andrea! Har du set Kommissæren?" Spørger jeg forpustet hans Sekretær, hun tager sine læsebriller af. "Nej... Han er ikke mødt op endnu. Hvorfor da?" Uden et ord løber jeg ud af stationen, ud i bilen. Igen accelerer jeg og drøner for fuld fart på hjem til Julius. "Brum, brum!" Ringer hans dørklokke. "Arg!" Jeg går væk fra dørmåtten, løfter den og tager den lille, metal extra nøgle op. Desperat får jeg låst døren op til det lille hus. "Julius?" Skråler jeg "Julius!" Skråler jeg højere. Jeg spurter ind i den beskedne indrettede stue. En stol og et border er væltet plus glasskår ligger og flyder på det store gulvtæppe. En kridt hvid konvolut, ligger på bordet.

Åben mig

Står der med tykke sorte bogstaver. Jeg gør som konvolutten siger, og åbner den. Jeg hiver en mappe magen til den Silas havde ud, den er fyldt med billeder af en kvinde. Der er både nogle hvor hun er i uniform og hvor hun er i normalt tøj. 

 

Navn: Emilie Rothetta 

Alder: Ukendt

Land: Rusland/Tyskland

Tro/Religion: Muligvis (Nynazist)

Arbejde/Arbejdsform: Ukendt

Forbrydelse/Forbrydelser: Kidnapning af børn mellem 8-18 år

 

Jeg kigger igen på et af billederne, hvor hun har uniform på. Hendes hår er leverpostejfarvet, hendes øjne svagt mørkeblå. Hun har et ungt ansigt, er høj med ret holdning. Jeg kigger på et andet ark, hvor der er blevet tilført nogle flere kategorier.

 

God/Ond: Ond

Side: Tyskland-Rusland

Militær baggrund: Ukendt

Våben erfaring: Alt

Farlig: Yderst farlig

Partner: Hydra

Trussel: Ja

Info: Kidnapper børn mellem 8-10 hypnotisere/torturere dem

Formål: Hjernedøde lejesoldater  

 

Forarget skimmer jeg resten, da jeg når til det sidste papir står der.

 

En du elsker

En du hader

En du finder

En Emilie

Tyskland-Frankfurt-Hotel Nova-værelse 145-

 

Det må være der hun befinder sig, hvorfor så ikke bare selv gøre det? Jeg skimmer teksten igen, for neden i højre hjørne står der.

En partner du skal have, en partner du finder, vælg omhyggeligt ikke alle er hvem du tror. 

Med den samme buede håndskrift som på kortet. "En partner jeg har valgt!" Siger jeg snu, og nynner en lille melodi "En partner jeg har valgt!"...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...