Mordet

Kriminalassistenten Katja skal med hjælp fra den tidligere sergent Miamaja, opklare et mordet, på en ung studierne. Da sagen bliver lukket, og alt går godt bliver de suget ind i et hæseblæsene eventyr, som føre dem ud til Frankfurt tyskland. Der møder de et par forhindringer, men intet kan sætte end stoppe for Teamet. I Hope You Will Enjoy The Story ;D ^.^

10Likes
2Kommentarer
848Visninger
AA

2. "Bang!"

"Sigrid!... Vidner bekræfter, at du var på skolen kl. 6 i tirsdag aften. Er det korrekt!" Sigrid kigger ængsteligt, først på mig og så på den lille juicebrik hun har bedt om. "Ja jeg var på skolen i går aftes..." Så du indrømmer du var der afbryder jeg "Ja!... Men jeg har ikke gjort noget" Skynder hun at tilføje. "Det er ikke hende" Siger jeg og laver nogle armfagter, ”Nicklas følger du hende ud? ” Mine armfagter bliver til en pil som peger mod døren.

"Katja!... " Jeg vælger ikke at rette fejlen, da Julius bryder ind. "Hvordan ved du at hun ikke gjorde det! Vi har vidner der vil stå ved i retten!" Siger han surt og bliver rød i hovedet af anstrengelser. "Det er noget lusket ved Nicklas... Jeg tror det er ham og ikke nogle af de andre" Siger jeg for at skifte emne, derfor lægger først mærke til at Nicklas var trådt ind i rummet, efter at han havde hørt det hele.

Jeg kigger ham lige ind i øjnene og kan se at min! Konklusion har ramt plet. "Tag ham!" Råber jeg, og Nicklas spurter ud af rummet. Alle sider chokeret og kigger på den dør Nicklas er forsvundet ud af. En høj lyd af dæk mod asfalt skære sig igennem luften. Jeg siger ikke et ord før jeg sidder ude i bilen, og på vej hen til det eneste sted han kan være, på skolen...

Hans bil holder skævt på en af parkeringspladserne. Jeg parkere min bil lige så skævt, og spurter indenfor med pistolen hævdet til skud. "Nicklas!... Du får mindre fængselsstraf hvis du kommer frem. Jeg skal nok hyre en dyr advokat som kan sænke din dom til måske 4 år!" Jeg lytter stille og bliver så ved med at tale. "Det drejer sig om livstid, det vil være heldigt hvis du slipper med nogle få 21 år! Men vis du kommer frem og tilstår skal jeg nok hyre advokaten" Igen lytter jeg til den tomme stilhed.

Stilheden varede dog kun nogle få øjeblikke. "Hjælp!!!..." Lyder et højt råb. Jeg spurter efter lyden og ender lige i armene på Jacob. "Jacob! er du okay" Han kigger på mig med omtågede øjne, og først nu husker jeg at Nicklas og Jacob er bedste venner. Jeg regner det sidste ud. "Nej! Jacob" Jeg ser til mens han løfter sit sværd det sværd Lærke faldt for.

"Han tvang mig til det! Han tvinger mig til det…"

Gentager han med en sindssyg undertone. "Hvem Jacob hvem" Jeg gentager det tre gange. Han kigger mere omtåget på mig for værd gang, og jeg ved at han er helt væk. "Det... Det var Andreas!" Han slår øjnene op. Jeg kan se at han genspejler den tortur Andreas sikkert har udsat ham for.

 

"Bang" Jacob falder om på gulvet, med et skud i baghovedet. Jeg vender mig om for at se hvem det er. "Miamaja?... Hvad laver du her? ” Spørg jeg forvirret og glad på samme tid. "Der er jo nogen der skal passe på dig" Hun blinker med det turkise øjne og ryster sit lange brune hår ud af den høje hestehale. "Sikke en entre var?" Jeg blinker tilbage og griner. Selv om Jacob lægger nede på gulvet døden nær, han er sikkert allerede er død, men jeg kan ikke være mere ligeglad.

"Godt at se dig!"

Jeg går hen og klapper hende hjerteligt på skulderen "I lige måde Kitty" Jeg griner stille over det gamle øgenavn. Nicklas kommer ind kigger på os, og hæver en gammel revolver. "Bang!" og det andet skud for i dag bliver affyret. Nicklas spurter afsted og jeg skal til at forfølge ham da jeg ligger mærke til Miamaja er blevet ramt i armen. "For satan, den havde jeg ikke lige set komme" Mumler hun og tager sig til sit nye skudhul i armen.

"Kan du godt gå?"

Spørg jeg hende. Hun ruller med øjnene. "Mine ben er her da stadig!" Hun begynder at gå imod den dør, Nicklas min gamle sekretær forsvandt ud af. Jeg små løber op ved siden af hende. "Jeg løber i forvejen... Kan du stadig skyde?" Spørg jeg bekymret. "Jaja... Jeg har jo stadig en arm tilbage" Hun blinker drillene, og skubber mig længer over mod døren. Jeg begynder at løbe, uden at se mig tilbage.

Højre, venstre, højre, venstre! "Arg..." Stønner jeg forpustet, og river mig lidt i håret, jeg er faret vild. "Hahaha..." Griner en høj latter. Nicklas kommer frem i en af dørene. "Leder du efter mig!" Igen slår han en afskyelig, falsk latter op. "Ja det er det faktisk!" Hans smil blegner og han begynder at løbe, jeg løber gryntende efter ham. "Du gør det ikke ligefrem nemt for mig!" Jeg stopper op og kigger mig omkring, Jeg har mistet ham ud af syne! "Shit!" Jeg vender mig om og ser hvor lyden kommer fra. "Miamaja!... Hvordan kom du så hurtigt herover" Jeg rynker brynet og sænker pistolen. "Som sagt... Jeg har ikke brækket benene" Hun smiler, og peger på sine ben, med den ene arm.

"bang" lyder et nyt skud. Jeg kigge på mit ben og vælter, Nicklas fik ramt på mig! "Mimi..." Jeg ser på hende. "Bang!" Miamaja skyder Nicklas lige i knæskallen. ”Så kan han lære det!" Hun fniser piget, men hun glemmer, at han stadig havde en pistol med 5 patroner tilbage. "Bang!" Igen, men nu blev Miamaja ramt. "Av!" Hun læner sig op af væggen, og holder sig på sit nye skudhul i maven. "Hallo!" Frederikke min kollega kommer frem, og gisper da hun ser Miamaja. "Jeg skal nok tage mig af hende, fang den bandit! " Siger hun alvorligt, og løber over til Miamaja.

Uden omtanke Løber jeg haltende efter, den også haltende Nicklas. Hurtigt for jeg indhentet ham, og skal til at skyde ham da pistolen går i baglås "Damn!" Vi løber ud i skolens legeplads. Jeg ser mig om efter noget jeg kan bruge imod ham, og finder en mursten. Jeg spurter over til den røde mursten, og løfter den som var det en fjer. Jeg gemmer den omme bag ryggen, og løber så hurtigt jeg kan mens jeg siksakker hen mod Nicklas. "Knæk!" Nicklas falder sammen. Forpustet, smider jeg stenen væk.

"Neeejjj!!!" Skriger Andreas da han ser den mørke plet ved tindingen, på den nu afdøde Nicklas. "Nej!... Nej!...NEJ!" Skriger han og begynder at hulke, "Det her skal du få betalt!" Råber han med en med en sindssyg undertone. Jeg kigger hen på ham og begynder at løbe over mod ham. Hurtigere, hurtigere! Nu spurter jeg hen mod ham, ligeglad med benet, ligeglad med forskellen mellem død eller levende!

Jeg løfter min knytnæve til slag, og skyder den mod ham. Målet er han ansigt, men jeg for ramt ham på kravebenet. Det brækker med et højlydt "knæk! " Jeg smiler, da han skriger hysterisk. Han løber over mod en stige, og klatre op. Lige i hælene på ham kommer jeg. Med et begynder det at regne, store regndråber gør mig våd fra top til tå. Jeg sender et nyt slag imod ham, og rammer ham på næsen.

Straks for han blodnæse, men han bliver ved med at grine hysterisk. Jeg stønner da han sparker mig i maven. Jeg ryger tæt på kanten af taget. Der er cirka 3 meter ned hvis der var vej, men det er der ikke. Det eneste der er, er en masse skarpe klipper, og et 10 meter langt fald. Hvem vælger at bygge en skole på kanten af en klippe? Tænker jeg irriteret.

En knytnæve skyder mod mit ansigt, jeg når lige at undvige. Desværre er den unge skoleelev ikke så heldig. Kraften på hans slag for ham til at få overbalance så han ender ude over klippen. Han skriger til han rammer klippen, ekkoet fra lyden af hans forslåede krop runger stadig i mine øre, 2 minutter efter. "Katja!" Er der nogle der skriger. Jeg halter over til stien, og klatre ned. "Katja!" Miamaja og Frederikke kommer frem fra et hjørne, mere forpustet en nogensinde før halter jeg over til dem. Jeg falder og lander på min arm, "Av!" siger jeg muggent og rejser mig akavet op. Da jeg ser hvad det var jeg faldt over, får jeg en klump i halsen. Jeg var faldet over Nicklas` lig!

"Katja!" Skriger en helt tredje person. Julius står på skolens flade tag, "Julius hvad laver du her?" Spørg jeg mens min klump i halsen bliver større, med mindet om hvad der skete på det tag. "hvor er Nicklas og... " Han kigger på liget ved siden af ham, "Åh... Nej" Siger han og falder om, "Julius pas på!" Råber Miamaja, da Julius falder bevidstløs ned fra taget.

"Arg..." Stønner Julius 2 sekunder efter han er faldet de 3 meter ned. "Hvad fanden sker der for dig" Råber Miamaja frustreret, "Jeg troede du var blevet skudt... Eller sådan noget." Siger hun og en svag rødmen viser sig på hendes kinder. "Ne... j jeg tror bare jeg blev forskrækket" Han kigger på liget og synker højlydt.

Nu kan han åbenbart heller ikke tåle død! tænker jeg og smiler. "Who should have known that? Han kan ikke tåle død!" Siger jeg akkurat højt nok til at Julius kan høre det. Hans øre bliver blodrøde, og han kigger over på Miamaja, som ihvertfald ikke! Har hørt noget. Han prøver at rejse sig men ømmer sig så højt at Miamaja og jeg er ved at falde om af et grine anfald.

Frederikke kigger fra Julius til Miamaja og til sidst mig. Hun rynker brynene over vores mærkelige venskab, men trækker bare på skuldrene.

Lyden af en sirene når mine øre, og kort tid efter drejer et 3 ambulancer ind i skolegården. Ud af de 3 ambulancer træder tre af mine kollegaer, ud fra værd sin forskellige. Hvilket et tilfælde... Ud af højre kommer Nanna, ud af venstre kommer Ronja, og ud af den i midten kommer Arthur. Hans høje skikkelse bevæger sig over til Julius, "Er du okay?" Spørg han ham med et grin på læben. Julius gør ikke andet end at stønne. Nanna kommer løbende over til mig. Jeg går hende roligt i møde. " Nårh... Hvilken en ambulance var det nu du kom fra?" Spørger jeg hende og blinker. Jeg kigger over mod Miamaja som bliver støttet af Ronja og Frederikke. Hun smiler og jeg smiler tilbage.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...