Our Little Secret - Larry Stylinson❤️

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2016
  • Opdateret: 4 feb. 2016
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
138Visninger
AA

2. Feel Right Home❤️

--Harrys synsvinkel--

Jeg vågner med et sæt, badet i sved og med et hoved der dunker. Det er stadig mørkt udenfor, så jeg kigger på uret som viser at klokken kun er 02.00.

For fuck sake.

 Det sidste jeg husker er mareridtet om mig og Liams skænderi, det skænderi vi havde backstage i Belfast. Liam og Lou skændtes om Zayn, og da jeg forsvarede Louis, knak koden for Liam, og derfor fik han "mave infektion." Jeg er på ingen måde sur på Liam, jeg kan faktisk godt forstå ham. Efter at Zayn forlods os, har der været et kæmpe pres på os alle, og det var nok bare dråben for Liam.

Glem det, det er ligemeget nu.

Jeg ryster hovedet i forsøg på at fjerne tankerne. Jeg kigger istedet ned på den lille engel, som ligger i mine arme, og putter sig tæt ind til mig.

Eller engel og engel, er en engel liderlig konstant?

Min er, mums.

Varmen fra hans krop beroligere mig, og mit blik lander på hans skønne lille ansigt.

Louis åbner roligt hans dejlige blå øjne, og kigger undersøgende op på mig. "Er du okay?" Får han fremstammet med hans hæse, lidt morgentrætte stemme. Han har sikkert mærket at jeg har ligget uroligt, flot Harry. "Det er jeg nu" svarer jeg stille og smiler blidt. "Undskyld at jeg vækkede dig" tilføjer jeg, giver ham et lille klem og sætter mig op i sengen.

Louis kigger forundret på mig, "Harry, du ved da at du altid skal vække mig, hvis du har brug for det" siger han bestemt og sætter sig op ved siden af mig.

Fuck hvor er han dejlig.

"Jaja det skal je.." Louis stopper min plapren, ved at låse vores læber i et blidt kys. Hvor er det dog dejligt at være hjemme igen, og ikke skal bekymre os om hvad vi må og ikke må. og nårh jo, ingen modest!

Skønt.

Louis trækker sig tilbage og lyser op som en sol, "love u Hazza, my Hazza." Jeg griner en smule, "love u Lou, my Lou" svarer jeg og snører min finger omkring en af mine lange krøller. Jeg glider stille ned i sengen igen, Louis følger med. Vi ligger bare der, stirrer ind i hinandens øjne.

Åh de øjne altså, jeg kan bare ikke få nok.

"Lou.. du ved.. du er mit alt, du er mit eneste.. det eneste der betyder noget." Selvom det er mørkt kan jeg sagtens se Lou's perfekte hvide tænder, som titter frem i et bredt smil. De bliver dog hurtigt dækket til af Louis's  små lyserøde læber, som med et splitsekund er presset imod mine igen. De små uskyldige kys udvikler sig mere og mere til de større og vildere.

Pludselig kommer det blik frem, det blik jeg kender så godt og et smørret smil følger med. Louis rømmer sig "no control" synger han drilsk og det smørrede smil bliver større. Jeg ved godt hvad han er ude på, og inden jeg ved af det sidder Louis på min mave, i fuld gang med at kysse og suge på min hals. Mit hjerte springer et slag over, Lou ved lige hvordan han får det som han gerne vil have, for jeg kan slet ikke modstå det.

#HornyBoys.

"Louis?" Siger jeg med min alvorlige stemme, Louis stopper op, ser mig i øjnene og ligner et kæmpe spørgsmålstegn, "jaer?.." Jeg trækker tiden lidt, bare for at være lidt ond. "Now kiss me you fool!" Udbryder jeg og er ved at dø i et grineflip.

Er jeg ond?

Naah.. Okay lidt måske.

Louis falder grinene sammen oven på mig og kan næsten ikke få luft, men får alligevel rettet blikket imod mig. "Seriøst Harry? men okay så" griner han og fortsætter ivrigt arbejdet på mine læber. Now kiss me you fool.. første gang vi kyssede på kamera, dengang vi var med i X-factor.

Det er stadig en af mine ynglings sætninger.

Jeg kører mine hænder ned ad Louis's ryg, helt ned til hans store spændstige booty og tager godt fat. "Min!" Mumler jeg imellem vores kys, og Lou får da også sniget et fnis ud.

Louis' latter giver mig liv.

Det varer ikke længe før at jeg er godt tændt, det har Lou vidst opdaget, da han pludselig har sin hånd i mine boxers og griber om mit lem.

Jeg stønner lavmælt,"Dirty Little boy..." Louis slipper min underlæbe, "det ved du jo alt om."

Om jeg gør, so sassy, so flamboyant.

Da jeg kan ikke styre mig længere, ender jeg med at vælte os om, så jeg nu ligger øverst. Undertøjet ryger hurtigt af, mit hjerte banker hurtigere og hurtigere, og adrenalinen pumper på livet løs. Bare synet af Lou's nøgne krop, får min vejrtrækning til at flippe helt ud.

Jeg læner mig ned over Louis, "Tommo The Tease" hvisker jeg kækt ind i hans øre. Jeg nipper lidt i hans øreflip, og trækker mig lidt væk for at betragte ham kort. Louis ligger lige så stille med armene rundt om min nakke, men jeg kan se på ham, at han er lige ved at sprænge af længsel.

Jeg læner mig igen ned for at kysse ham blidt, imens at jeg støder forsigtigt op i ham. Lou udstøder et lille hvin, og så går det sgu ellers løs. Roligt og passioneret, men alligevel vildt og hårdt som vi kan lide det.

Louis's hvin bliver hurtigt afløst af en stønnen, og hans ellers korte negle, borer sig ned i min ryg, hvilket kun tænder mig endu mere. Vores læber arbejder intenst, slipper kun hinanden når vi ikke kan holde vores stønnen inde mere, eller når vi tager tid til at betragte hinanden.

Berøringer så blide, kys så intense, øjne så forførende, smil så ægte.

Jeg har savnet følelsen af os som en helhed.

 

--Louis's synsvinkel--

Jeg vågner forvirret over at min arm sover, men da jeg åbner øjnene, opdager jeg hvorfor. Jeg havde helt glemt at vi er kommet hjem, og at vi nu ligger i ske - selvfølgelig med Harry som lille ske. Nu strømmer minderne fra natten igennem mit hovede, og en sitrende lykkefølelse varmer min krop.

Det bliver et fantastisk år, jeg kan bare mærke det.

 Sidste nat var helt fantastisk, det er længe siden, at vi har kunne tage den med ro i vores store, dejlige kongeseng. Det var helt klart bedre end de hurtigknald, som vi har haft på diverse random steder.

Frækt.

Ej men kun få gange på touren, har vi haft hele natten for os selv, og det har været savnet.

Et år uden regler.. i det mindste her hjemme.

Jeg trækker roligt min arm ind til mig, kysser Harrys nakke og ruller forsigtig hen til sengekanten, da jeg helst ikke vil vække ham, men da jeg rejser mig op, får jeg et mindre chok. "Argh.. Av!" Hvisker jeg så godt jeg nu kan.

For filen da også!

Det har åbentbart taget hårdt på mig, da jeg er ekstrem øm i og omkring de ædle dele.

Jeg forsøger at liste stille ud af vores soveværelse, men når hvert skridt er lig med et jag i lænden, er det ligepludselig ikke så nemt længere. På en eller anden mærkelig måde klarer det alligevel ud til køkkenet, uden at vække Hazza.

Louis listetyv, hehe.

Jeg sætter mig ned på en stol og kigger ud af køkkenvinduet, for at vågne lidt op. Det er overskyet og lidt gråt udenfor, men det gør ikke noget, det i det hele taget bare dejligt at være hjemme i England igen. Det er fantastisk at være på tour, at opleve verdenen og møde alle de vidunderlige fans, men det er godt nok udmattende, og nogle gange, så har man bare brug for lidt ro og luft.

Fem år på farten.. shit.

Jeg tror det er godt at vi lige får en pause, inden at vi bliver helt sindssyge og slår hinanden ihjel. Jeg elsker de drenge, men fem år er MEGET lang tid. Jeg sidder og små griner lidt over de skøre ting, som vi har lavet sammen igennem årene, hold nu op en fest det har været.

Imens jeg sidder i min lille lykkeverden, får jeg en ide. Sovetrynen sover stadig, så hvorfor ikke overaske ham? Jeg laver næsten aldrig mad a.k.a Harry laver alt vores mad, så hvad med at lave morgenmad på sengen?

Han bliver da i hvert fald overrasket.

Jeg rejser mig op og slæber min ømme krop hen til køkkenbordet, hm... Hvor skal jeg starte? Jeg ender med at finde toastriseteren og toastbrødet frem. Imens brødet bliver ristet, skal jeg lige til at lave æg og bacon, men så husker jeg at Harry er mere til frugt og yoghurt.

Skørling, en meget mærkelig skørling.

Jeg finder skål frem fra en af skabene og starter med at hælde lidt müsli i, jeg hælder nu en smule honning hen over og fisker yoghurten ud af køleskabet, til sidst skal der frugt på hm.. Jordbær... Og bananer selvfølgelig!

Harry og hans bananer altså, nogle gange skulle man tro at han var en abe, min abekat.

Jeg skærer bananerne og jordbærrene ud og laver et lille hjerte af dem oven på yoghurten, perfekt, nu håber jeg bare at han bliver glad. Jeg putter lidt smør på ristede brød og stiller alle tingene på en bakke, men da kigger bakken mangler der noget. "Hvad er nu det at jeg glemt?" Siger stille til mig selv "nårh jo! Juicen, jeg er godt nok ikke van til det her køkkenfis."

Kan det ikke også være ligemeget? Altså lige nu har jeg jo min egen lille kok.

Jeg finder hurtigt et stort glas frem, som jeg så hælder juice i. Jeg kigger ned på den færdige bakke, "det ser da okay ud" siger jeg lidt stolt og giver mig selv et lille skulderklap.

Lavet med kærlighed.

Jeg bærer forsigtig bakken med ind på soveværelset. "Harry.. Haaarry... HAZZA!" Kalder jeg, men sovetrynen vender sig bare om, "fem.. bare fem... minutter mere... mor.." Mumler han i søvne, hvor er han dog nuttet nogle gange.

Jeg går om på den anden side af sengen og stiller bakken på det lille sengebord. "Harry.." Kalder jeg stille igen, men da han ikke reagerer, sætter jeg mig ned på hug og puster ham blidt i hovedet. "Hey..." mumler Harry og gnider sig søvnigt i øjne, "godmorgen krølle, jeg har lavet morgenmad til dig" svarer jeg stolt og nusser ham lidt i håret. Harry åbner øjne og ser skeptisk på mig, "du lyver ikke?" Tilføjer han. Jeg kysser ham blidt på panden, "næ, du kan selv se efter." Jeg sætter mig i sengen ved siden af ham.

"Men du laver jo aldrig mad" griner Harry overrasket og stiller bakken på hans lår, "du fortjener det" og det gør han virkelig. I alle de år vi har boet sammen, har jeg lavet mad hvad.. Højest 10 gange?

Jeg er doven i know.

"Aww.. Lou, hvor er du dejlig," Harry læner sig op ad mig, "min dejlige, frække Tommo.." Hvisker han i mit øre, kysser mig på kinden og begynder at spise.

 

--Harrys synsvinkel--

Jeg stiller bakken tilbage på bordet og ligger min arm omkring Louis, "ikke dårligt, slet ikke dårligt Tommo" siger jeg smilende med et tilfredstilt suk. "Det var da så lidt Harrold" svarer Lou i et drillende stemmeleje. "Kom her din ged" beordre jeg, hiver Louis ind til mig og roder hans hår godt og grundigt. Lou gengælder min gestus, så nu ligner vi begge nogle skøre rodehoveder, med lækkert troldehår.

Sikke et smukt par vi er.

Lou nusser min mave med hans varme, bløde hænder, det føles skønt, lidt for skønt. "Hm.. Har du sovet godt Mr. Styles?" Spørger Louis med et frækt glimt i øjet, "hehe, tjo.... Jeg sov jo ikke så meget, men betyder jo ikke, at det ikke har været en skøn nat." Jeg griner lidt "hvordan har ryggen det i dag Mr. Tomlinson?" Fortsætter jeg, og nu bliver Lou helt rød i hovedet. Til sidst begynder begge bare at grine.

Harry Tomlinson Styles... Lyder det ikke godt?

"5 år.. Det er jo helt skørt, det føles jo som om det var igår.." Siger jeg og tænker tilbage, "5 år hvor vi har holdt det her... Os to.. Nogenlunde hemmeligt.." Svarer Louis pludseligt.

Hvad er der nu?

"Med nogenlunde, mener du så de gange du har været pisse fuld og derfor har stået og kysset på mig, imens en hel masse af vores fans har kigget på? Er du gal hvor blev Modest sure." Jeg er lidt forvirret over Lou's kommentar.

Louis begynder at grine igen, men det perfekte hvide smil falmer hurtigt.

"Hey babe, hvad er der galt?" Spørger jeg forvirret og tørre den tåre væk, som triller ned ad Lou's kind.

Der bliver en lang tavshed, nu bliver jeg altså bekymret. 

Louis åbner endelig op. "Du ved.. Vi har været sammen og flirtet meget med hinanden i offentligheden her på det sidste... Jeg... Jeg er bare lidt bange for Modest, du ved.., at de finder på et eller andet åndsvagt igen.." Stammer han med frygt i stemmen, og tårerne får frit løb.

Den følelse kender jeg alt for godt.

"Søde lille Louis, kom her" svarer jeg roligt og hiver ham helt op på mit skød. Jeg holder godt fat rundt om ham som et beskyttende skjold, for at få ham til at føle sig tryg, "jeg forstår dig fuldt ud, men jeg er træt af at være bange og leve i frygt. Jeg ved ikke hvad fremtiden venter, men jeg ved at vi nok skal klare det. Se selv! Vi har været igennem en hel masse, men alligevel ligger vi sammen her. Vi bliver kun stærkere som tiden går. Lige nu vil jeg bare nyde min ferie med dig Sweetcheecks. Desuden f*ck Modest, jeg er træt af deres regler." Siger jeg trøstende og kysser ham over alt.

Jeg håber virkelig at han forstår det.

Se det er en af tingene ved Louis. Selvom man måske ikke altid kan se det, på grund af hans glade, dejlige, humoristiske ydre, så er han altså ekstrem følsom på mange punkter. Han kan gå fra at være helt oppe i skyerne, til helt nede i kuldkælderen på få sekunder, men det er en af de ting jeg elsker ved ham. Det minder vidst meget om mig selv.

Vi passer godt sammen.

Louis tørre tårerne væk og kigger mig lidenskabeligt i øjne, "du har ret Harry, bare lov mig en ting. Lov mig at lige meget hvad jeg siger, og eller gør, at du altid vil huske, at du er den eneste jeg elsker." Lou's stemme rummer stadig frygt. "Det vil jeg ALDRIG glemme. Jeg elsker dig så meget, det er helt ubeskriveligt hvor meget jeg elsker dig! Jeg vil elske dig for evigt og altid." Min stemme er blid men alvorlig. "Husker du, Always in my heart.." Starter jeg, "your sincerely, Louis." Afslutter Louis, et lille smil sniger sig frem. Vores læber mødes igen, blidt, varmt, perfekt, fantastisk.

"Always in my heart Harry, your sincerely Louis."

Den tweet Lou sendte til mig, kort tid inden at Louis og Eleanor blev et "par", for at minde mig om, at det var mig og kun mig at han elskede.

Det vil jeg aldrig i mit liv glemme.

 

Mine øjne udforsker undersøgende Lou's overkrop. Hvor er det dog dejligt at se at han har taget lidt på igen, selvom man stadig kan se hans ribben  temmelig tydeligt, lidt for tydeligt.

Slutningen af 2013 og starten af 2014 var forfærdelig, vi måtte intet sammen og det tog hårdt på os. Det gik værst udover Louis.

Lou var lige ved at få et psykisk sammenbrud. Han var så deprimeret at han lige så stille spiste mindre og mindre, sultede sig selv i perioder. Jeg opdagede det en dag hvor vi havde fri, de andre drenge var taget ned i byen, så vi var alene. Det startede med at Louis ikke ville spise den morgenmad jeg havde lavet til ham, men skidt pyt jeg spiser da heller ikke altid morgenmad. Senere på dagen sad vi og puttede i sofaen til en god film, hvilket fik mig i stemning til mere.

Hvorfor ikke gøre det nu når vi havde muligheden?

Da mine hænder var på vej op under Lou's trøje, rykkede han uroligt på sig. Nånå, nu legede han med mig, så i stedet tog jeg fat i hans trøje, men det udløste kun at Louis sprag op af sofaen.

Okay hvad sker der lige?

Jeg rejste mig hurtigt op efter ham, "leger du med mig din lille ged?" Jeg rakte igen udefter kanten på Lou's trøje, men han bakkede bare væk fra mig. "Harry... stop..." Louis's blik var skræmt, som han var ved at blive overfaldet.

Hvorfor vil han ikke smide trøjen foran mig? Har han fået en tus jeg ikke må se eller hvad!?

Det endte med at jeg stod og råbte og skreg ad ham, at hvis han ikke lod mig se det som han gemte eller forklarede hvad der var galt, så skulle han slet ikke tale til mig igen.

Det fortryder jeg nu, men jeg var frustreret og vidste ikke at det var så seriøst.

Louis lod mig endelig trække hans trøje af og det syn som mødte mig, var alt for overvældede, jeg var helt i chok. Han så spinkel og udsultet, muskelmassen var helt væk, ribbenene var så tydelige at de lignede en xylofon og kravebenet var sygligt markeret, at jeg havde lyst til at brække mig. Jeg kunne slet ikke genkende den Louis som stod foran mig.

Da jeg vågnede fra min mini koma, brød vi begge sammen i gråd i hinandens arme på sofaen. Louis begyndte stille at fortælle om hvor forfærdeligt han havde behandlet sig selv. Jeg kunne slet ikke tro det, min smukke, glade, dejlige Louis havde ødelagt sig selv, og jeg havde ikke været der for ham. Jeg havde lagt mærke til at hans ansigt var blevet slankere, og at han var begyndt at gå i løsere tøj for at skjule sin krop, men jeg havde aldrig tænkt mere over det.

Jeg følte mig så dum, jeg havde svigtet min eneste ene.

Da drenge endelig kom hjem, satte vi dem ned og forklarede hvad der var sket. De blev alle lige så chokerede som mig, og omfavnede Louis i et stort varmt gruppekram.

Vi begyndte så stille at hive Lou ud af han dårlige vaner, ved at vi alle holdte godt øje med ham og sørge for at han spiste godt med mad. Det var en hård og lang kamp, specielt fordi vi var på tour, men tingene gik stille og roligt fremad.

Hver morgen og aften satte jeg Louis ned på en stol, og tvang ham til at spise alt hvad jeg serverede for ham. Den stakkel, i starten kunne han slet ikke holde det nede, det hele røg op igen da hans mave ikke var van til det. Som tiden gik kunne Lou spise mere og mere, han begyndte at tage på, musklerne blev bygget op igen og humøret ændrede sig til det bedre.

Jeg holder stadig godt øje med Louis's krop og hvad han spiser, da man meget nemt kan få et tilbagefald.

Anoreksi er djævlens forbandelse.

 

 

 

--Louis's synsvinkel--

Efter en times tid hvor jeg bar har ligget, puttet og snakket med Harry, tager jeg mig endelig sammen til at komme ud af sengen. Vi skal til drengeaften hos Liam senere, for at fejre 5 år på farten, bare vores venskab i det hele taget og hm.. Vores album kom ud i dag! men jeg stinker af død gnu. "Jeg går i bad," jeg kysser Harry en sidste gang og rejser mig op fra sengen. "Nånå Tommo, må jeg kigge på?" Griner Harry og når lige at spanke mig, inden jeg smutter ud på badeværelset.

•••

Det varme vand løber dampene ned ad min nøgne krop, varmen omfavner mig som et tykt tæppe og mine tanker er i en helt anden verden. Med lukkede øjne står jeg afslappet lænet op ad væggen, mine tanker flyver rundt med minder, billeder, sange, en stor pærevælling af følelser. Alt er lukket ude, ikke engang playlisten jeg satte på kan jeg høre, jeg er helt væk i de fortryllende dagdrømme.

Sidste nat.

Jeg bliver pludseligt revet ud af min drømmeverden, da en stemme lyder bagfra. Jeg springer op og er lige ved at glide, men et par store hænder redder mig i sidste øjeblik.

Med hjertet helt oppe i halsen, vender jeg mig hurtigt om og ånder lettet op, det er bare Harry.

Selvfølgelig er det bare Harry!

Louis du er blevet alt for paranoid, tænker jeg for mig selv, ryster let på hovedet og begynder at grine. "Ej undskyld Lou, det var ikke meningen at jeg skulle forskrække dig." Harry lægger sine arme omkring mine skuldre og står bare der med det største, mest irriterende smil plantet lige i fjæset.

Den dreng altså!

"For fa'en Hazza.. Jeg fik sgu næsten et hjertestop!" Skælder jeg ud, men jeg kan ikke holde masken og begynder at grine igen.

Jeg lader mine fingre glide ned over Harrys markerede mavemuskler, jeg smiler over den store sommerfugl, som er lavet til at matche min It Is What It Is tattoo.

Min lækre Hazza.

Jeg tager hans hånd, for at trække ham med ind under det varme vand. Foran mig står nu en våd, høj, sexet skikkelse.

Min mave snører sig sammen, jeg vil have ham.

Jeg vil have ham lige nu!

Jeg tager hurtigt fat i hans skuldre og presser ham op imod væggen. Harry har vidst opdaget hvad jeg er ude på, hans blik glider langsomt ned ad min krop, og så hurtigt tilbage til mine øjne.

Harrys smaragdgrønne øjne udstråler et forførende blik, som totalt fucker med mit hovede - hvilket han udemærket ved. Jeg giver igen ved at bide i min underlæber, jeg ved at han ikke kan modstå det.

Jeg havde ret.

Harry får hurtigt overtaget mine læber, hvilket (som altid) udvikler sig, og vi ender med at stå og rå-snave.

intet bedre end en god omgang tungemassage.

Da jeg simpelthen ikke kan vente mere, samler jeg Harry ene ben op, og placere det rundt om min hofte, hvilket giver mig god plads. Det hele går temmelig stærkt nu.

Jeg presser os hårdt imod væggen, det udløser at Harry banker sit hovede tilbage i væggen med et ordentligt gisp. Jeg har vidst ramt et godt sted.

Mine læber kærtegner Harrys overkrop, og min frie hånd hans ryg

Harrys krop spænder op, og hans gispende stønnen bliver højere. Harry tager godt fat i mit hår, "åh Louis.. L.. Lou.. Lou.. LOUIS." Hans krop trækker sig sammen og dirre.

 1. Kapitel done! Ved sgu ikke helt om jeg forsætter den, jeg elsker at skrive, men jeg har meget travlt for tiden og der er så meget drama omkring de 2 drenge på det sidste... Hm... Hvad synes i?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...