Dagbog fra mit liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2015
  • Opdateret: 14 jun. 2016
  • Status: Igang
Hello folkes - hvis nogen altså har lyst til at læse dette. Det her er mine tanker - men det er vigtigt at forstå, at dette kun indebærer de negative af dem. De fleste af mine dage er jeg en glad pige med mod på livet, men når alt bare ramler sammen, hjælper det mig at komme ud med mine tanker. Grunden til, at jeg har valgt at publicere dette offentligt, er, at jeg vil give andre muligheden for at se, at de ikke er de eneste med negative tanker. Så læs eller lad være, det er op til dig selv :-)

2Likes
5Kommentarer
298Visninger
AA

2. 14/10-14

14/10-14

Mit liv liv føles kompliceret. Jeg føler mig kompliceret. Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg selv føler. Jeg føler mig tom. Jeg føler mig negativ. Der går længere og længere tid mellem de dage, hvor jeg føler mig glad og frisk. Bare tag i dag.

Jeg tænker konstant negativt. Jeg har lyst til at tude over ingenting, men jeg ved, at det ikke vil hjælpe. Jeg har overhovedet ingen appetit. Jeg prøvede at spise noget, men det fik jeg bare kvalme af, og det har jeg stadig. De sidste tre dage har jeg tilbragt sammen med Martin, og det har været super hyggeligt. Vi har puttet og kysset lidt. Jeg nød det. Jeg elsker at skrive med ham, og han kan gøre mig i godt humør, hvis jeg er trist. Han er en super sød dreng, og jeg vil til enhver tid tilbringe mere tid med ham. Problemet er bare, at jeg ikke tror, jeg er rigtigt forelsket i ham. Jeg kan ikke finde ud af mig selv længere. Alt var meget lettere, da man var mindre, og ens største problem var, hvad man helst ville lege med. Jeg er begyndt at tvivle på, om jeg overhovedet nogensinde vil blive rigtig forelsket. Det føles som om, at min søster kan blive forelsket i alt og alle på ingen tid, mens jeg skal rende rundt og spille glad over, at jeg ikke har nogen kæreste. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har fyret sætningen ”drenge er bare til besvær” af… men jeg ved, at det er alt for mange.

Jeg føler måske bare, at jeg virkelig har brug for en, som jeg vil gøre alt for. En jeg kan fortælle alt til. En jeg ikke behøver skjule noget for. En jeg altid vil være der for– selv når han er umulig. En jeg vil elske mere end noget andet. En der vil have det på præcis samme måde med mig. Det føles bare som om, det aldrig kommer til at ske.

Jeg stopper med at skrive nu, inden det bliver alt for deprimerende. Så jeg lægger mig bare til at stene Gossip Girl uden rigtig at følge med, for det kan min hjerne ikke kapere lige nu. Og btw, min dyne dufter af Martin :/

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...