VARMPYR KRIGENE 1 VARMPYREN VENDER TILBAGE

Amanda er en helt almindelige pige. der går i 7.a. hendes forældre bor i det samme hus som hendes mors familie har bodet i generationer. hun har en kæreste der elsker hende. men alt det ender brat da Julius Wolfix. familiens stamfar kommer vadende ind i hendes liv. forunderlige oplevelser venter hende. men alt har en pris. BØGER I SERIEN: Vampyren vender tilbage blodhævn ulvetimen vampyrkrigen

1Likes
1Kommentarer
50Visninger

1. døden

~~Mit liv er perfekt ganske enkelt perfekt. Sådan tænkte jeg ofte nå jeg sad ved kaminen i pejse salen på Venholm slot. Som lå et par skidt fra den lille by kirke i Venholm. Jeg sad med den fineste svenske vin. En Dela rosa årgang 1223. Den smagte dejligt, jeg satte den på bordet. Korsede mig og rejste mig. Jeg måtte skifte til fineste klæder. For jeg skulle holde møde med den unge hertug Alexander dervil. Der ville købe Venholm slot og grevskabet over byen. Jeg viste præcis hvad jeg ville sige. Han kunde ikke få denne by. Uanset at han have de tre på hans side. Jeg gøs de var ikke noget at spøge med. De tre søskende Markus, Davors og Tanya. Nå man ville dem ufred var prise oftest døden. Jeg åbnede de smukt ud skårede dobbeltdøre. ’’ Den ærede grev Julius De Al Memphis Wolfix. Greve af Venholm og al dets jord. Ridder af sværdorden. Og rytter af heste orden Patriark ’’ sagde en oprører som han have fået til at understrege at han var greve af Venholm. Han gik langsomt ind, der sag han Alexander dervil. Men han var ikke alene. De 3 sad bag ham. Det var Davors der var leder han sad i mitten i sin lange sorte kappe med hætten nede. Hans lange mørke hår var sat op i en hestehale. Han have kostbare klæder. En rød silkevest ligesom Den Julius bar. Og en sort skjorte. Til højre sad den smukke Tanya med det lange røde hår smukt krusede og krøllet. Hun var helt hvid i hoved med blod røde læber. Hun have en blå kjole på. Hun var den mindst onde af de tre. Og den mest tiltrækkende. Til venstre sad Markus han have lyst hård og grønne øjne. Han hade alle mennesker. Han var klædt i en grøn kåbe. ’’ jeg troede at dette møde kun var for vore øre ærede Alexander ’’ Alexander kikkede på mig men det var Davors der svarede ’’ vi er her kun som vidner ’’ jeg gik hen mod min stol som var udsmykket med drager ’’ du kan ikke få dette slot eller denne by dette er mit sidste ord til dem forsvind venligst fra mit åsyn ’’

3 dage sener den 24 december
Jeg gik hen mod kirken for at tale til folket. Da han kom på i tårnet og begynde at tale ’’ mit kære folk dette er en glædes aften ’’ mere nåede jeg ikke at sige. Før jeg mærkede kniven i mit bryst. Jeg blev skubbet ud over rækværket. Jeg faldt og alt blev sort   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...