Awryldon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 nov. 2015
  • Opdateret: 5 dec. 2015
  • Status: Igang
Sophy Green er den ældste i rækken i sin familie, derfor bliver hun modvilligt sendt på en skole for hekse. Hun skal lære at beskytte sin familie, som alle har gjort i århundrede - det er hendes skæbne. En helt ny verden bliver åbnet op for Sophy, og alle er som alle andre. Men når der pludselig kommer to fyre ind i hendes liv, Justin White og Chris Anderson, går det hele pludselig ned af bakke - det er strengt forbudt at være sammen med nogen fra skolen. Men når der pludselig dukker underlige følelser op, bliver det meget svært at skelne de to ting fra hinanden. følg med i Awryldon.

7Likes
14Kommentarer
1701Visninger
AA

4. Kapitel 3

Sophys synsvinkel


"Sophy du skal op nu, og jeg mener nu," kunne jeg hører en råbe mig ind i hovedet. Jeg trak dynen højere op så den dækkede for mine ører. 

"Bare fem minutter," sagde jeg fjernt, jeg var slet ikke til stede lige nu. Det eneste jeg kunne tænke på lige nu, var at sove. Jeg hader at stå tidligt op, der er ikke noget værre.

"Nej nu, ellers kommer du for sent, og det er første skole dag," råbte hun nærmest. Jeg tykkede lidt på ordene, hvordan kunne det være første skole dag, jeg havde gået i skole længe nu. 

"Jeg har gået i skole længe nu, det er ikke første skole dag," snerrede jeg, da jeg bare gerne ville sove lidt længe i dag - hvorfor fik jeg ikke lov lige i dag?

"Du er på Awryldon Sophy," råbte hun igen, og først der gik det op for mig at det var Emily der havde vækket mig. Hvis jeg kommer for sent første skole dag, så er jeg død.
Jeg åbnede mine øjne i et sæt, og satte mig med det samme op i sengen,

"Jeg er vågen," sagde jeg med det samme. For at vise at jeg altså var vågen. Emily grinede lidt af mig, men det var også helt okay, hun var en virkelig sød pige. En pige som jeg sagtens kunne blive gode veninder med.

***

"Kan i huske hvad jeg sagde? eller har i allerede glemt alt det jeg gjorde? Hmm... Sophy, kunne du ikke komme op og vise os alle sammen, hvilken besværgelse jeg lige har lavet?" spurgte Peter vores lære som skulle lære os om besværgelser med planter. Det lyder måske åndsvagt, men de ting han lavede var virkelig seje.

"Bare prøv dig frem," sagde han da jeg var kommet helt op til ham.

Mine hænder røg op i luften, hvor jeg lavede det specielle mønster som han kaldte det. Ens hænder skulle begynde nede fra og gå op i en cirkel, hvor min lilla kugle kom frem. "Plant grow," sagde jeg, hvor jeg pegede min kugle mod den lille plante på bordet. Der kom et lille stød, hvor et slags lyn landede ned i planten og begyndte at vokse sig hastigt op ad. Jeg kunne høre dem alle klappe af mig, mine kinder begyndte at blive røde da jeg kiggede ned på dem alle sammen. Mit blik blev på en hel bestemt fyr, nemlig Justin. 
Faktisk var mange af besværgelserne på engelsk, hvor andre var på et helt andet sprog, faktisk tror jeg slet ikke at det var et sprog. Det var vel bare sådan det skulle udtales.

"Det var super flot Sophy, så må du godt sætte dig ned igen," sagde Peter. Jeg nikkede som svar, hvor jeg derefter gik ned på min plads, som heldigvis var ved siden af Emily. 

"Så er timen slut, i må gerne gå nu," sagde Peter.

Emily og jeg rejste os med det samme, hvor vi gik ud af døren. Timerne på denne skole, var faktisk virkelig sjove. Jeg lærte virkelig meget om magi, og nu indrømmer jeg at jeg slet ikke forstår hvorfor jeg havde så meget i mod at tage afsted - for her var virkelig fedt at være. Alle er som mig, det var både virkelig anderledes, men også virkelig fantastisk.

"Skynd dig lidt Sophy, vi skal nå at få en god plads i kantine," sagde Emily lidt højt, jeg smilede blot til hende, hvor vi sammen skyndte os ned i kantinen.

"Ad, det her mad ser altså bare ulækkert ud," sagde jeg, hvor jeg lavede en lille grimasse. Aldrig havde jeg set sådan noget ulækkert mad, det lignede en snegl, bare ikke en normal snegl, den her var lilla. 

"Jeg troede ikke at du var så kræsen, alle hekse spiser sådan noget mad, så det bliver du nød til," Sagde hun, hvor hun tog et par snegle hen på hendes tallerken, jeg følte virkelig at jeg skulle kaste op. Hvordan fanden kunne de alle sammen spise sådan noget? det var da ikke normalt, eller var det? "Tag nu et par stykker Sophy, prøv bare at smage en," sagde hun lidt efter, hvor jeg havde stået og kigget koldt på sneglene. Jeg nikkede blot til det hun sagde, og valgte at tage to snegle hen på min tallerken. 

"Sådan," sagde jeg, hvor tanken strejfede mig at jeg blev nød til at smage dem. Der var jo ikke rigtigt andet at spise.

"Godt," sagde Emily med et smil, "lad os finde en plads," sagde hun lidt efter. 

"Okay," sagde jeg, hvor vi sammen fandt et bord som vi satte os ved. Jeg kiggede op på Emily, som allerede var godt i gang med at spise hendes seks snegle - med hænderne. Det at kigge på hende spise dem som om det var slik, gav mig virkelig kvalme, aldrig i mit liv havde jeg set noget så klamt. Hvordan kunne alle spise det her?

"Smag det nu, det smager altså virkelig godt," sagde hun seriøst. 

"Okay jeg skal nok," sagde jeg, hvor jeg langsomt tog fat i den lilla snegl, kvalmen kom langsomt op i mig, men jeg blev nød til at smage den. Min hånd med sneglen kom tættere og tættere på min mund, jeg åbnede langsomt min mund op, hvor jeg tog en lille bitte bid af den meget slimede snegl. Konteksten var ulækker, det føltes næsten som at tygge i gummi. Jeg spyttede hurtigt det lille stykke ud på min tallerken - det smagte jo forfærdelig. 

"Det der spiser jeg simpelthen ikke," sagde jeg.

"Haha, dit ansigt da du smagte den, jeg har aldrig set noget så sjovt," sagde Emily i mens hun var færdig af grin, kunne det virkelig se så sjovt ud? 

"Hvad sker der her?" spurgte en bag os, mit hoved vendte sig om for at se hvem det var.

"Hvad laver du her Justin?" spurgte jeg, da jeg slet ikke havde regnet med at se ham her.

"Må vi da ikke sidde her?" spurgte han, hvor jeg opdagede en ved siden af ham - sikkert en af hans venner.

"Jo, hvorfor ikke," svarede jeg. Justin smilte sødt til mig, hvor efter de begge to satte sig ned, Justin satte sig ved siden af mig, og hans ven satte sig ved siden af Emily. Bordet var firkantet, så jeg sad overfor for Emily, så vi bedre kunne snakke sammen.

"Men hvad var det i grinte af da vi kom?" spurgte Justin. Emily begyndte straks at grine og begyndte at forklare hvad der skete.

"Lad os bare sige at hun ikke kan lide sneglene," sagde hun, hun brugte den korte historie.

"Ej så er vi to," sagde Justin, "kom lige med din tallerken," sagde han lidt efter. Jeg gav ham min tallerken, hvor han med det samme sagde 'Tiox' i mens han holdte hænderne inde over min mad og hans mad. Der kom et grønt skær, hvor han så fjernede hænderne, og frem kom en burger.

"Var det noget bedre?" spurgte han, jeg nikkede hurtigt.

"Kommer du også nede fra jordborene?" spurgte jeg med et smil, da det kun var dem der spiste burgere og sådan noget mad.

"Ja, det gør," svarede han.

"Fuck, det ser klamt ud," sagde Emily, jeg smilede blot til hende da vi på en måde havde byttet roller, da jeg ikke kunne lide snegle lige før, og nu kunne hun ikke lide burgere.

Jeg begyndte med det samme at spise min burger, da jeg svagt kunne mærke en ånde tæt på mit hoved, hvor jeg svagt kunne høre at Justin hviskede mig i øret.

"Hvad siger du til en date i aften?" spurgte han flirtende. Og der gik det op for mig, at han var en af de populære på denne skole, og sikkert bare ville i bukserne på mig - selvom det var i mod reglerne.

"Tror du jeg er dum eller hvad?" spurgte jeg arrigt, han skulle fandme ikke allerede ligge an på mig, vi havde kun været her i en dag, jeg kendte overhovedet ikke knægten.

"Nej, men hot er du," svarede han flirtende igen, Jeg gav ham en albue i siden, hvor jeg med det samme rejste mig op fra den lille bænk som jeg sad på. Hvor jeg tog min burger med mig, for så kunne jeg bare spise på værelset. Hvor var han bare desperat, og så på første dag, troede han virkelig at jeg var så let? for så kunne han godt tro om igen.
Igen så jeg et grønt skær, og før jeg havde set mig om, havde jeg min burger ud over mig. Jeg vendte mig hurtigt om, hvor jeg med det samme mødte Justins hånende blik, i mens han var flad af grin. Hvorfor var der ingen lære, så kunne han blive bortvist, for man måtte ikke bruge magi mod andre her på skolen.

Jeg sendte ham et ondt blik, hvor jeg med det samme gik ud af kantinen.

 


Hey alle sammen, hvad tror i der kommer til at ske nu? gæt.

Hvad synes i om den?

Linnea H. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...