Hooker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2016
  • Opdateret: 15 jul. 2016
  • Status: Igang
En travl romantiker og en, som er løs på tråden. Et møde på en stripklub, han ikke har lyst til at være i. Mødet der forandrer alt. Da han møder hende, er hun ikke iført meget tøj. Næste gang han møder hende, er hun klædt på. Uanset hvordan hun er, kan Harry ikke få hende ud af hovedet. Hun vil ikke have noget med ham at gøre. Det giver dem problemer, og til sidst, må "Dawn" og Harry tage nogle valg, som kan have stor effekt på deres fremtidsplaner. Men har hun overhovedet nogen fremtidsplaner? Er Harry bare gået i en blindgyde, eller er der en mening med hans endeløse forsøg på at være hendes?

19Likes
6Kommentarer
2626Visninger
AA

7. Kapitel 6 - "Jeg ved ikke hvad du har lavet i nat, men det er tydeligt at du i hvert fald ikke har brugt tiden på at sove."

 

KAPITEL 6

 

A stalker would've been a lot more precise, but no one would be able

to have such a strong wish, aimlessly flying around in his chest.

______________________________________________


 

"Harry. Harry, er du til stede?"

Øjnene blev næsten revet op - sådan føltes det i hvert fald - da det jeg fandt ud af, var min chefs stemme, vækkede mig fra en ret søvnig trance.

"Mhmm, ja da," svarede jeg og tørrede mig en enkelt gang over ansigtet med håndfladen. Til stede ja, opmærksom nej.

Han nikkede blot og der lød et par dæmpede grin omkring bordet.

"Nåmen, jeg vil egentlig også bare have din mening om den nye marketing.. - Ej, helt ærligt, Harry, du følger jo overhovedet ikke med."

Det føltes igen som om nogen rev mine øjenvipper af og jeg så tvungent op.

"Ja, jeg ved det godt.." mumlede jeg og var oprigtigt ked af det. Jeg spolerede mødet fuldstændigt.

"Tag nu bare hjem, mand," sagde han så, hvilket fik mig til at se op. At det skulle komme fra min chef!

"Ej, hør nu, jeg kan sagtens.."

Jeg tænkte dog mest på min løncheck, da jeg forsøgte at protestere, men en smule arbejdsmoral var dog gemt bagved.

"Harry," sagde han og så alvorligt på mig, "jeg aner ikke hvad du har lavet i nat, men det er tydeligt, at du i hvert fald ikke har brugt tiden på at sove, så tag du bare hjem og så arbejder du over i morgen."

Wow. Og jeg som et øjeblik havde tænkt at min chef kunne være menneskelig.

Jeg rejste mig blot lydigt til lyden af en smule fnisen, samlede mine papirer sammen og tænkte ikke på, hvad min mor ville sige, hvis hun så hvad jeg havde gang i. Sådan at flygte fra jobbet, bare fordi jeg havde dummet mig.

 

XXX

 

Næsten modløst skubbede jeg træt døren op og styrede lige mod min seng. Hvorefter jeg straks kom i tanke om, at jeg havde ladet mine nøgler sidde i døren. 

Jeg havde ikke lyst til at hente dem, så jeg satte mig rastløst ved mit alt for store spisebord og stirrede på min bærbare, som stirrede passivt tilbage på mig. Det sitrede i mine fingre.

Hvis jeg alligevel ikke ville foretage mig noget fornuftigt...

Så tog jeg den frem, åbnede den og kom på nettet. En hjemmeside blev skrevet i feltet, skabt til det. Hjemmesiden var ikke særlig kendt i England - jeg havde kun fået kendskab til den via arbejdet - men den fungerede, man skulle bare huske at skrive dk i stedet for uk.

Jeg skrev hendes navn i søgefeltet på www.krak.dk. Det ville blive min redning, dette webside - det var jeg sikker på.

Naive mig, tænkte jeg med hovedet mellem hænderne, omkring otte sekunder senere. Selvfølgelig var der en milliard mennesker, der hed Harmony Winston.

Det ville komme til at tage lang tid. Jeg håbede, det ville blive dét værd.

 

Det tog omkring to og en halv time. Hun var nummer 367 på listen med personer, der bar samme navn som hende, men da jeg endelig fandt hende, kunne jeg ikke huske, hvornår jeg sidst havde været så lykkelig. Det var en god start. Min krop føltes næsten elektrisk og de små hår på armene, rejste sig.

Veltilfreds lagde jeg mig ind på sengen og forsvandt hurtigere end jeg havde lyst til, et andet sted hen.

 

XXX

 

Det var noget pis. Man kunne sgu da ikke tillade sig at skrive til folk klokken ni om aftenen?

Ja, jeg var sovet over mig og stod nu kun i boxershorts og overvejede hvad jeg overhovedet skulle skrive til hende. Jeg havde ingen idé.

Absolut ingen.

Der var bare noget i mig, måske et eller andet sygt kemikalie i mit dumme drenge-hoved, som ville have, at jeg skulle skrive til hende. Men hvad? Det var ikke fair. De her beslutninger, var slet ikke nogle jeg var vant til at tage.

Pis også.

Jeg tog telefonen frem og slettede det, jeg sidst havde skrevet. Det duede jo ikke, forfanden. Harmony var noget specielt. Hun var som... som ying og yang. Som lys og mørke, som.... Harmony.

Harmony Winston.

Jeg nød hvordan mine læber let skulle røre hinanden, da jeg udtalte det følsomme navn. Jeg smilede. Det kom bag på mig.

Så trykkede jeg omsider på tasterne, ventede fem minutter og læste det igen. Trykkede på send. Og ventede.

 

Harmony,

jeg skriver, fordi jeg ikke kan stoppe med at tænke på dig.

Vær sød at overveje - bare overveje - en cafétur med mig.

Dig og mig - forestil dig det. Ingen undertoner. Bare mig og dig.

With love,

Harry x

 

Der gik lang tid. Først sad jeg nervøst med mobilen knugende mellem mine hænder og kløede mig i håret - ønskede delvist at Matti Makkonen aldrig havde opfundet sms'en, hvorefter jeg smed mobilen fra mig, rev mig i håret og gik frem og tilbage inde på mit værelse. Gennemgik og revurderede hvert et ord og endte med at blive utilfreds med dem alle. En kujon, var jeg.

Så så jeg en film. Jeg kunne ikke huske hvad den havde handlet om bagefter.

Og bedst som jeg sad og spekulerede på hvad jeg nu skulle få tiden til at gå med, lød den velkendte lyd af en sms, der tikkede ind.

Jeg hoppede næsten over på den anden side af sofaen, fik fat i den og strøg de viltre lokker væk fra panden. Og læste.

 

Harry,

jeg ville spørge hvordan det lykkedes dig at spore dig frem til mit nummer,

men det er ikke meningen at vi to skal snakke sammen. Eller skrive.

Jeg bliver nødt til at afslå dit forslag.

Beklager,

Dawn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...