Hooker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2016
  • Opdateret: 15 jul. 2016
  • Status: Igang
En travl romantiker og en, som er løs på tråden. Et møde på en stripklub, han ikke har lyst til at være i. Mødet der forandrer alt. Da han møder hende, er hun ikke iført meget tøj. Næste gang han møder hende, er hun klædt på. Uanset hvordan hun er, kan Harry ikke få hende ud af hovedet. Hun vil ikke have noget med ham at gøre. Det giver dem problemer, og til sidst, må "Dawn" og Harry tage nogle valg, som kan have stor effekt på deres fremtidsplaner. Men har hun overhovedet nogen fremtidsplaner? Er Harry bare gået i en blindgyde, eller er der en mening med hans endeløse forsøg på at være hendes?

19Likes
6Kommentarer
2615Visninger
AA

4. Kapitel 3 - "En af mine specialiteter."

 

KAPITEL 3

 

As his eye caught hers, it became a light in his body,

he refused to know existed.

_________________________________________


 

Jeg var ret sikker på at jeg havde været på stripklub én gang før. Det var da Kathleen og jeg først havde sluttet det og drengene mente at jeg trængte til 'adspredelse', 'diversitet' og 'systemskifte'. Der var mange gode bud, men de mente alle at jeg skulle have menningsløs sex med en eller anden, der tog sin top af for alle mænd der kom forbi, fordi Kathleen havde skrottet mig. Jeg var fuld allerede, så jeg gik med til det, men vågnede op ved siden af en pige som på ingen måde lignede Kathleen og blev så forfærdet, at jeg ringede til hende og tiggede og bad hende om at tage mig tilbage. Jeg havde ikke tal på hvor mange gange hun havde slået op siden. Til sidst var jeg holdt op med at tage med i byen.

Sådan tænkte jeg, at jeg også skulle have gjort, da jeg trådte ind på klubben den aften. Røgen, læderet, pigerne, de smudsede stole, den mistænksomt urørte bar, neonlysene og en enkelt ridepisk i hjørnet, gav mig kuldegysninger. Jeg følte mig uhyggeligt malplaceret, da jeg trådte et skridt tættere på Jack og dermed følte mig som en stor kujon.

"Jack, mand, skal vi ikke tage at smutte? De er alligevel ikke smukke nok til at fungere som terapi," prøvede jeg og kiggede forsigtigt på Jack. Han rullede blot øjne.

"Harry, hvornår holder du op med at være sådan en lysesukker? Du er på stripklub - og hvad så? Det er ikke ligefrem fordi du er nogen utro, vel?" Han stirrede mig stift i øjnene efter de sidste ord og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at han da bare kunne træde i det.

Jeg endte med bare at fnyse kort, hvorefter vi begge vendte os, så vi så op mod scenen. Jeg løj. Det var ikke fordi at disse piger ikke var smukke. De var sensuelle, fascinerende væsner, som virkede beskidte, på den mest slidte måde. Hvad kunne jeg sige? Det havde bare ikke den indflydelse på min pik, som de gerne ville have det til at have. Jeg kom til at tænke på Kathleen og hendes mørke, kastanjebrune hår, som havde den fineste nuance. Hun var så fin og urørt, selvom hun var rigeligt rørt. Hun var som en skønjomfru fra Middelalderen. Så fin og rolig, med en utrolig balance, men med en vild version af sig selv nedenunder. Aldrig havde jeg forstået, hvordan de andre drenge kunne få nok af hende.

Det gik op for mig at jeg havde stået og dagdrømt. Jeg stod nu mutters alene på gulvet og danserne var gået ned til mændene. Jeg fik et surt opstød. Så tog jeg mig sammen og kiggede efter Jack og hans kammerater, som også var mine kammerater og fandt dem ikke. Ikke indtil mit y kromosom søgte for mig og mit blik stoppede lige ved en blondines dybe kavalergang, hvor mine venners savl gled ned. De stod så tæt på hende, at man skulle tro hun havde løsningen til flygtningekrisen. Hun havde formegentlig blot løsningen til et hårdt jern.

Jeg gik alligevel hen til dem, fast besluttet på at give det et forsøg (hvor latterligt, det så end var), men blev hurtigt enig med mig selv om at det ikke var umagen værd. Da jeg så Jacks pegefinger pege direkte mod mig og derefter hans mund som bevægede sig indforstået op og ned, hvorefter hans blik så gled over på en mørk - næsten sorthåret kvinde, låste min krop sig fast. Specielt da hendes glinsende, grønne øjne fandt mig uden at se på mig, gik jeg i panik. Da jeg så at hun var på vej over mod mig, gik det for alvor op for mig, hvad han havde gjort; han havde købt mig en lapdance.

Jeg møvede mig forbi bordene og de gamle, alt for slidte træstole og forsøgte at nå ham, men han vendte sig blot om og gik med resten af slænget et andet sted hen. Måske ud af en eller anden bagdør. Måske ind i et andet rum - jeg anede det ikke, men det var nok til at jeg opgav at følge med ham.

"Hvad så, handsome."

Dansende fingre på min skulder. Små strøg over en tonet brystkasse. En røv stramt pakket ind i læder og glinsende øjne, som i mørket og røgen, virkede som det eneste lys, der var herinde. Den måde hun fik et spørgsmål til at lyde som en kommentar på. Hendes øjenmakeup. Luften der omsluttede hendes lille figur. Hendes attraktive, brune hud. Alt omkring var som et vindpust.

Lige indtil jeg blev puffet ned i stolen. Hårdt ramte min ryg det slidte ryglæn og jeg skar en grimasse, som hun nok ikke så. Hun gik lige til værks og jeg kunne godt lide tanken om, at hun bare ikke kunne vente, selvom jeg vidste at den ikke var sand.

"Du behøver altså ikke at gøre det her," skyndte jeg mig at sige, da min blazer røg af.

"Har jeg sagt at jeg har en svaghed for mænd i jakkesæt?" hviskede hun ind i mit øre og rørte et tydeligvis ømt sted på min ryg.

"Nej, det havde du vist ikke," påpegede jeg med et lille smil på læben. "Hvad hedder du?"

Et kort øjeblik stoppede berøringerne. Jeg var lige ved at løfte et øjenbryn. Tøvende gled hænderne om på brystkassen.

"Er det ikke lige meget?" Jeg hadede og elskede sårbarheden i stemmen. Hun satte sig på mit skød og jeg følte en vis ubehag.

"Hvorfor skulle det være ligemeget? En stor del af et menneskes identitet ligger i navnet," sagde jeg. 

"Siger man jo," skyndte jeg mig at tilføje. Igen denne tøvende adfærd et øjeblik. I mit hoved havde jeg allerede lavet en statistik over mængden af selvsikkerhed i modsætning til det antal gange, hun havde virket usikker.

"Ikke i mit," hviskede hun. Jeg nåede kun lige at rynke mine bryn, før hun igen spurgte: "men hvad er dit?"

Jeg overvejede ikke engang at sige noget andet, end det rigtige. Jeg sagde bare Harry Johnson og rakte af ren refleks hånden frem. Hun så underligt på den, men tog den så tøvende. Statstikken var ikke lige, men den mindste procentdel, var mere interessant.

"Folk kalder mig Dawn," sagde hun så, som om hun et kort øjeblik var fanget i en trance, ingen andre var en del af. Så var det som om at hun ko til sig selv og igen begyndte at røre. Jeg forsøgte at lade være med at lade det påvirke mig. Det virkede ikke.

"Mh, kan du lide det, baby?"

Bid i mit øre. Et vis lem af mit, viste vist at det godt kunne lide hendes terapi. Personligt brød jeg mig ikke om det. 

"Vi kan tage et sted hen og ordne det?" Hun sendte et diskret blik mod mit underliv, hvilket blot fik mig til at føle mig forlegen.

"Hvad er din yndlingsfarve?" spurgte jeg pludselig. Hun stoppede brat det hun havde gang i. Hun så på mig. Længe og udholdende.

"Sort," svarede hun så - skarpt - hvorefter hun igen prøvede at leve sig ind i en eller anden verden, jeg ikke havde medlemskort til.

"Hvad for nogle bøger kan du godt lide?" fortsatte jeg uskyldigt og så tilfreds med mig selv ud over hendes ryg.

"Wow, du forstår da virkelig en stemning!" udbrød hun uden at råbe og satte sig et øjeblik rank på mit ene lår. Jeg ville nødig indrømme det, men det tærede på mine lårmuskler.

"En af mine specialiteter," svarede jeg med et roligt smil. Det var ikke før, det var ovre, at jeg opfangede, at dét var blevet opfattet som flirting eller dirty talk. Det gav også god mening, for derefter smilede hun et helt specielt smil, selvsikkert som bare pokker og da sangen var slut, forsvandt hun ikke. Jeg spurgte, dum som jeg var, om hun ikke skulle videre til næste mand, hvorefter hun så krænket på mig, men hurtigt skiftede facade. 

"Hvis du virkelig gerne vil vide det, Harry Johnson, så er jeg blevet betalt til at sutte den af på dig," sagde hun så bare med det dér smil, hvilket fik mig til at hæve skuldrene lidt.

Det var fantastisk. Hurtigt overstået. Hurtigt glemt.

Det var fantastisk.

 

________________________________________________________

Så fik de mødt hinanden!

Hvad siger I til den lidt specielle måde, dette bekendtskab er startet på?

Og gad vide hvad det næste bliver?

Btw, så har jeg udgivet en ny historie med Justin Bieber, til jer, der skulle være interesserede, hi.

Den kan findes på min profil eller ved at kopiere dette link:

http://www.movellas.com/da/story/201605211328238502-skys-the-limit

Until next time,

Anna M. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...