Hooker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2016
  • Opdateret: 15 jul. 2016
  • Status: Igang
En travl romantiker og en, som er løs på tråden. Et møde på en stripklub, han ikke har lyst til at være i. Mødet der forandrer alt. Da han møder hende, er hun ikke iført meget tøj. Næste gang han møder hende, er hun klædt på. Uanset hvordan hun er, kan Harry ikke få hende ud af hovedet. Hun vil ikke have noget med ham at gøre. Det giver dem problemer, og til sidst, må "Dawn" og Harry tage nogle valg, som kan have stor effekt på deres fremtidsplaner. Men har hun overhovedet nogen fremtidsplaner? Er Harry bare gået i en blindgyde, eller er der en mening med hans endeløse forsøg på at være hendes?

19Likes
6Kommentarer
2617Visninger
AA

2. Kapitel 1 - "Jeg hedder Dawn."

 

KAPITEL 1 

 

Even though it was a choice between a choice and a choice,

it seemed impossible to chose.

_______________________________________________


 

Lyset herinde føltes som altid, som om at det var skabt hertil. Hvilket det også var i realiteten. Det var i hvert fald ikke særlig tit, jeg ellers så så stærke projektører, men det var vel sikkert nogle, Mason, min manager, havde bestilt hjem fra Kina i tidernes morgen. Jeg forestillede mig nogle gange, hvor blanke og kulsorte på den flotteste måde, de måtte have været, dengang de var nye. Nu var de imidlertid 'godt brugte'.

Ariana Grandes sikre hit, Dangerous Woman, spillede i baggrunden, da jeg spejdede efter et nyt mål, et nyt one night stand, som Jasmine kaldte det. Andre kaldte det en affære, nogle noget helt andet. Personligt hørte jeg til den sidste kategori - jeg kaldte det ikke noget.

Jeg fandt endelig øje på én. Han sad helt bagerst, farligt tæt på døren til Pusterummet, men det stoppede mig ikke fra at smile en smule ondsindet. Jeg scannede hans ansigt og indprentede mig hans former. Han lignede en, der lige var blevet droppet og var blevet tvunget herhen af de, der stod ved siden af ham og grinede.

Lad mig redde din aften, tænkte jeg og tvang mig selv til at sætte en ære i det.

 

Han havde ikke været den mest lystfulde, da jeg kom hen til ham. Store øjne, let åben mund og let vred attitude, udgjorde hans ansigt og attitude, så jeg havde givet ham den første gratis, hvorefter han havde taget godt for sig. Ligesom alle de andre.

Jeg smilede, da jeg gned mig op af hans skød i rolige bevægelser og kunne mærke hans sitrende blik i ryggen. Han er virkelig trængende, tænkte jeg, da jeg vendte mig om med et påsat smil, kærtegnede hans skuldre og kunne mærke at han ville have mig.

"Du ved," hviskede jeg og lænede mig helt ind mod ham med hånden godt placeret på hans tonede brystkasse. "På et tidspunkt, i nat, får jeg fri, og hvis du bliver her indtil da... er jeg sikker på at vi kan tage hjem til dig.. og lave... lige, hvad du har lyst til," hviskede jeg med et smil, kyssede ham tæt på øret. Det var et stykke tid siden, han havde været dér med skraberen, kunne jeg mærke. Jeg smilede koldt.

Han var ude af sig selv. Noget sagde mig, at han ikke var vant til at gå på strip klub, for han så op på sine venner, som desværre havde for travlt med at glo på Jasmines røv. But who could blame them? Hun havde også taget de dér trusser på.

Han nikkede og jeg smilede, det smil, jeg var kendt for. Dét smil var grunden til, at jeg stod øverst på listen over Aftenes Optrædener. Jeg blev kaldt forskellige ting, men herinde var jeg kun kendt under ét navn - end ikke Jasmine og Mason, havde nogen idé om, hvad jeg hed. Og jeg havde ikke i sinde at ændre dét.

"Hvad hedder du?" hviskede jeg, da jeg igen gik i gang, efter han noget forfjamsket havde stukket et par sedler ind under mit skørt.

"Marcus," sagde han med en vis værdighed. Hm. Var han mon inde for forretningsverdenen? Hans skjorte sad godt nede i bukserne. Jeg havde ikke i sinde at spørge.

"Hvad hedder du?" spurgte han, men det var ikke det, jeg blev overrasket over. Det var hans hånd som pludselig vovede sig hen på min mave, som fik mig til at stivne et kort sekund. 

"Dawn," hviskede jeg. Han nikkede, som om han havde fundet ud af hvad hans nye firma skulle hedde og rakte mig hånden.

"Hej Dawn," hviskede han tæt på mit ansigt, da sangen sluttede.

"Hej Marcus," smilede jeg og tog hans hånd. Jeg trykkede den kort, slap den og vendte mig om, for at finde en ny, inden den næste sang.

Jeg havde hundrede procent fået den godtroende Marcus til at vente, til jeg fik fri. Ligegyldigt hvor sent, det ville blive.

 

_________________________________________________

Hej, kære læsere!

Så er denne spritnye movella sat i gang med et kort startkapitel og jeg tror at det bliver spændende!

Lad mig endelig høre hvad I synes indtil videre?

Giv også gerne et like og fave, hvis det lyster - I would appreciate it.

Vi ses i næste kapitel :)

Welcome.

Anna M.x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...