Neighbors | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2015
  • Opdateret: 24 jan. 2016
  • Status: Igang
Som 18 årig oplever du mange ting. Det gør Hope også. Hun bor sammen med sine forældre i Californien, hvor hun lige er flyttet til, da hendes forældre skal åbne deres restaurant. Hope blev ikke specielt glad, da hendes forældre fortalte hende nyheden, og hun kan ikke stoppe dem. Men hvad ændres, når hun møder ham? Hvilke væddemål og aftaler? Hvad sker der? Hvorfor? Hvad gør hun nu?

42Likes
17Kommentarer
7377Visninger
AA

8. Ottende kapitel


Kapitel 8

Justins synsvinkel

 

Jeg kunne ikke få hende ud af hovedet. Jeg måtte bare snakke med hende. Jeg havde lagt over tusind voicemails til Hope, men ikke en eneste gang havde hun svaret. Tori derimod havde prøvet at ringe til mig OG sendt mig beskeder på diverse medier. Facebook, Instagram, Twitter osv. Fuck hende! Sagen var, at jeg skulle i kontakt med Hope. Jeg havde fået at vide af Cille, at Hope var tager til LAs Vegas, så jeg havde besluttet selv at tage til Las Vegas for at finde hende. 
Jeg havde pakket en kuffert og jeg havde ringet til en taxa og stod nu og ventede. Arhg! Kunne den skide taxa ikke snart komme?! Efter 10 minutter kom taxaen trillende stille og roligt. "Jeg skal til LAs Vegas!", sagde jeg ivrigt. "Hvorfor tog du ikke bare med hende pigen?", spurgte chaufføren. "Pigen?! Var det dig, som kørte hende?", spurgte jeg. "Ja.. Hun var meget oprevet", sagde chaufføren, mens han trillede skiftede gear og kørte ud på vejen igen. "Hvor satte du hende af?", spurgte jeg. "3131 S Las Vegas Blvd, Las Vegas, NV 89109, USA", sagde chaufføren. "Arhg.. du behøver ikke sige hele adressen! Hvor satte du hende af? Et hotel eller?", spurgte jeg og ventede ivrigt på svar. "Nårh.. Undskyld. Jeg satte hende af ved XS Las Vegas. En natklub", sagde chaufføren og smilede. Jeg havde hørt om natklubben før, og jeg tror, at jeg har været der engang. "Tag mig dertil", sagde jeg, hvorefter chaufføren svarede, "Javel" og mod Las Vegas gik det. 

 

Vi havde kørt i 3 timer, og jeg var ved at blive ret utålmodig. Jeg følte mig som et lille barn igen. I ved.. Den gang, hvor man hele tiden vil vide, hvornår vi er der. "Er vi der snart?", spurgte jeg og chaufføren begyndte at grine. "Ja, om ca. 40 minutter", svarede han og drejede i et sving. 
Jeg kunne snart ikke vente mere! Hope kunne når at være mange steder, inden jeg nåede frem. Fuck mit liv! 

Mine tanker blev afbrudt, da chaufføren endelig sagde, "Så er vi her", og jeg gav chaufføren penge, tog min kuffert og løb ud af taxaen. Det var stadig lyst, men der var ikke længe til, det blev aften. Jeg skulle lige til at gå ind, da jeg kom i tanke om, at jeg havde en kuffert med mig. Hvad fuck gør jeg nu?! 

Jeg fik øje på en ung pige over på den modsatte side af vejen, og valgte at gå over og spørge hende. "Hey", sagde jeg og fik hurtigt pigens opmærksomhed. "Hey", smilede hun og anstrengte sig for at flirte med mig. "Ved du om der er et hotel her i nærheden?", spurgte jeg flirtende og skruede op for charmen. "Hmm..", sagde hun og nikkede. "Vil du vise mig vej?", spurgte jeg og pigen tog mig i hånden og viste mig vej. 

Hotellet lå rundt om hjørnet og nogle få bygninger væk. Easy! Da vi nåede frem, stod hun og studerede mig fra top til tå. "Tak for turen", sagde jeg og gik indenfor. Jeg fik et værelse, og jeg må sige.. Man får godt nok noget for pengene! Mit værelse var ret fint, og jeg kunne sagtens være her. 
Jeg nåede ikke pakke ud, før jeg var ude af døren igen og på vej mod natklubben. 

Det var ved at blive mørkt og jeg kunne allerede høre, at klubben var fyldt med mennesker. Jeg kom ind, og jeg så mig omkring. Der var ikke noget tegn på, at Hope skulle være her, men jeg gav ikke så let op. 

Jeg bevægede mig længere ind og ud af de forskellige rum, men stadig ingen Hope. Til sidst var jeg ved at blive træt, så jeg satte mig ned ved et bord og prøvede at ringe Hope op igen. Den ringede, men gik derefter direkte til voicemail. "Hej det er Hope, jeg kan ikke tage telefonen lige nu. Læg en besked", lød det og 'bib' tonen kom. Åhg. Jeg blev helt varm inden i, bare at høre hendes stemme. Jeg savnede hende for vildt.

"Hey Hope, det er Justin. Jeg ved godt du sikkert ikke gider at snakke med mig lige nu, men jeg har virkelig brug for at snakke med dig! Jeg er så ked af det! Undskyld. Hvis du ombestemmer dig, er jeg på XS Las Vegas natklubben, og hvis jeg ikke er der, kan du finde mig på 'Wynn Hotel' værelse 308. Jeg elsker dig", sagde jeg og trykkede på afbryd knappen. Nu var det bare at håbe. 

 

Aftenen gik hurtigere. Jeg havde fået selvskab af nogle piger, og jeg må indrømme, at de alle så ret lækre ud. Jeg havde fået en del at drikke nu, og jeg bekymrede mig ikke længere så meget om Hope. 

Pigerne var meget fulde, og de var begyndt at kyssede mig forskellige steder på kroppen. Jeg havde ikke noget imod det, og jeg blev hurtigt revet med. 

Jeg sad og kyssede med en af pigerne, imens de andre var smuttet, da de indså, at jeg ikke vil i kanen med dem. Pigen hed Alexis, og hun var på min alder. Min ene hånd lagde på hende røv, og jeg gav den et klem af og til. Alexis begyndte stille at stønne, og det tændte mig. Jeg kunne mærke, at hun var meget ivrig efter mig, så jeg valgte tage hende med ud på et af toiletterne. 

Jeg nåede ikke ind, før hun fik mig skubbet op af væggen, og begyndte at rører mig. Jeg fik os skubbet ind i et af toiletbåsene, og nu var det hende, som blev skubbet of af væggen. Jeg fik knappet knapperne på hendes shorts op, og lod min højre hånd glide ned til hendes underliv, hvorefter hun stønnede og rev mig i nakkehårene. Min hånd bevægede sig ned i trusserne på hende, og lidt tid efter stak jeg to fingre op. Jeg begyndte at fingerkneppe hende, og hun så ud til at kunne lide det. 

Alexis' hånd bevægede sig ned mod mit skridt, hvor hun hurtigt kunne mærke min begejstring. "Der er vist en der glad", sagde hun med en fræk stemme og fik sin hånd ned i bukserne på mig. Fuck! Alexis fik trukket mine bukser ned, så de sad omkring mine ankler. Jeg stoppede med at fingerkneppe hende, og førte min pik ind i hende istedet. "ÅH!", stønnede Alexis, da jeg bankede mig hårdt ind i hende. "Er jeg stor", stønnede jeg, hvorefter Alexis svarede, "Fuck yeah" og jeg fortsatte. 

Alexis og jeg var igang med at tgae vores tøj på igen, og jeg skulle lige til at skride, da hun stoppede mig. "Vil du have mit nummer?", spurgte hun. "Okay", sagde jeg gav hende min mobil. Alexis lagde hendes nummer ind på min mobil, hvorefter hun rakte den til mig igen. "Du har fået en besked", sagde hun og jeg åbnede mine beskeder. Det var fra Hope. 

Justin. Jeg vil ikke have, at du kontakter mig. Stod der og jeg var mundlam. Endelig hvade hun svaret mig, men det var hendes svar?! Min vrede steg til vejrs og uden jeg tænkte på det, greb jeg fat om Alexis og trak hende ind i et grådigt snav, og det udviklede sig til endnu en tur. Jeg skulle hve noget at tænke på, og det skulle ikke være Hope!

 

*   *   *

 

Jeg vågnede og var helt rundt på gulvet. Jeg lå i sengen på mit hotel værelse, og opdagede en bevægelse ved min side. Det var Alexis. "Godmorgen", sagde hun og lagde sig oven på mig. Hun var nøgen og først nu opdagede jeg, hvor grim hun var. Jeg havde nok ikke lige været så klar i hovedet igår. "Fjern dig lige", sagde jeg og steg ud af sengen. Alexis gjorde som jeg sagde, og så forvirret ud i ansigtet. "Hvorfor så sur?", spurgte hun og rejste sig op, og gik hen til mig. "Gå lige", sagde jeg og kørte en hånd igennem mit hår. "Hvorfor?", spurgte hun og begyndte at kyssede min hals. "Stop lige! Tag dit tøj og gå", sagde jeg irriteret, og Alexis fjernede sig fra mig. Hun tog sit tøj på og forsvandt, og jeg var alene. 

Da jeg havde været i bad, tog jeg noget nyt tøj på. Jeg sad og spekulerede på hvordan jeg skulle komme i kontakt med Hope, selvom hun ikke vil kontaktes. Pludselig fik jeg en idé, og fandt min mobil frem. Jeg ville spore hendes mobil, så jeg kunne finde frem til, hvor hun opholdte sig. Det kunne godt være, at jeg ikke lignede en person, som kunne finde u af sådan noget, men et hver menneske har sine egne talenter. 

Jeg sad længe og prøvede at finde noget jeg kunne bruge, og endelig lykkedes det. "What?", sagde jeg chokeret for mig selv. "Wynn Hotel?", sagde jeg og kiggede ordentligt efter. Hope var på hotellet!? 

Jeg fik min mobil og nogle penge med mig. Jeg forlod mit værelse og låste døren. Jeg satte mig ned i reservationen, hvis Hope skulle komme forbi. 

Jeg havde siddet der et stykke tid, da jeg pludselig hører navnet 'Hope'. Mit blik fare rundt, og jeg får øje på en mørkhåret pige. Pigen står og snakker med dørmanden, og jeg kan lige og lige hører deres samtale. Jeg tror de kendte hinanden. "Kan du ikke snart få fri?", spurgte pigen. "Nej. Jeg kan ikke bare tage fri", sagde dørmanden. "Kom nu Cam!", bad hun. "Lauren! Jeg kan ikke. Først senere", sagde dørmanden og sukkede. "Fint, men kom op på værelset, når du har fri. Hope vil gerne snart møde dig", sagde hun, og hun fik straks min opmærksomhed, da hun nævnte navnet 'Hope'. 
"Okay, hvad er jeres værelses nummer?", spurgte dørmanden. "426", sagde pigen og gav dørmanden et kys på kinden. "426", sagde jeg til mig selv og fór op af sofaen. Jeg løb hen til elevatoren og sprang ind, da døren åbnede. Jeg kom til den rigtige etage, og jeg fulgte skiltene. Endelig! Jeg fandt værelse, tog en dybt indånding og bankede på døren. Jeg kunne høre skridt, og pludselig en kendt stemme. "Lauren, du behøver ikke banke på!", grinede hun og åbnede døren. Der stod hun. "Hope!", sagde jeg og var fantastisk glad for at have fundet hende. "Justin!", sagde hun overraskende og stod bare og kiggede på mig. "Hvor er jeg glad for at se dig, hvor har du været?", spurgte jeg, men hun stod bare og kiggede med et tomt blik. "Hvorfor er du her?", spurgte hun pludselig. "Jeg kom for at finde dig", sagde jeg og trådte et skridt frem mod hende. "Hvorfor?", spurgte hun koldt. "Fordi, jeg vil snakke! Hope, jeg er så ked af det! Virkelig! Jeg var en kæmpe idiot! Vil du ikke nok lade mig forklare", bad jeg. "Fint", sagde hun og trådte et skridt væk, og bød mig indenfor. 

Jeg satte mig på en sofa og tog en dyb indånding. Hope satte sig ved siden af mig og kiggede ned i gulvet. "Justin!", spurgte hun irriteret. "Jah", sagde jeg og vendte mig om til hende. "Du ville snakke! Så snak dog!", sagde hun surt og sukkede, og jeg nikkede. "Hope, jeg ved hvor meget jeg har såret dig, og jeg er så ked af det, og jeg fortryder det så meget! Jeg gik kun i seng med Tori, fordi hun sagde, at du var mig utro", sagde jeg trist. "Utro?! Jeg skulle være dig URTRO?!", spurgte Hope surt. "Hvordan kan tro på en som Tori?! Jeg mener.. Det er TORI!", sagde hun og himlede mig øjenene. "Jeg ved det godt! Jeg ved ikke hvorfor jeg lod mig narre af den bitch", sagde jeg og fnes irriteret og i samme øjeblik, begyndte Hope at grine. "Hvad griner du af?", spurgte jeg forvirret. Kvinder? 

"Det var den måde, du kaldte hende en bitch", grinede Hope. "Jeg har savnet det grin", sagde jeg og mente det. Der blev stille et øjeblik. Vi fik øjenkontakt, og jeg fik bare lyst til at kysse hende, men det kunne jeg ikke. Jeg behøvede ikke bekymre mig omkring det, for pludselig mærkede jeg nogle bløde læber mod mine. Mine arme greb hurtigt fat om Hope, og jeg trak hende tæt ind til mig. Jeg havde virkelig lyst til hende lige nu. 

Vi lå stadig på sofaen, og Hope gjorde vores kys grådigere. Jeg kunne mærke, at hendes tunge ville havde adgang til min, så jeg lod hende. Vores grådige snav udviklede sig hurtigt, og jeg følte mig endelig hjemme.

Sammen med Hope.

 

Hey allesammen!

Nu fik jeg en masse idéer, så nu regner jeg med at jeg kan publicere  flere kapitler, men måske ikke et kapitel pr. dag, men ihvertfald sådan at I kan læse i weekenden og bare hygge.

Ellers håber jeg, at I synes godt om kapitlet... <3 

Knus xoxo
 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...