Perfect.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2015
  • Opdateret: 8 jun. 2016
  • Status: Igang
Vanessa er en almindelig 18 årig pige. Hendes liv er ikke meget anderledes end andres. Da Vanessa bliver 19 flytter hende og hendes bedste ven Troye Sivan, Youtuberen, til London. De flytter ind i en lejlighed i et normalt kvarter eller det troede Vanessa, men Troye har skaffet dem en lejlighed midt i et youtube/celebrity kvarter. Som forventet får Vanessa følelser for nogen i den bygning, men hvem?

4Likes
1Kommentarer
417Visninger
AA

4. Kapitel 3.

Vanessas p.o.v.

"Bliv her" sagde jeg og kiggede bedende på ham. 

Han stod et skridt foran mig og vendte sig om mod mig. ”Vanessa” sagde han og kørte mit hår væk fra mit ansigt. ”Du må ikke gå please bliv her” sagde jeg bedende, han kiggede over mod dem og tilbage på mig. Jeg gjorde mit bedste for ikke at se ud som om jeg troede jeg skulle dø, det virkede ikke. Han stilte sig ved siden af mig og lod mig nærmest brække hans arm af skræk.

Troye stod stadig oppe i hovederne på dem mens Niall og Louis prøvede at hive ham væk. Han råbte af dem og for at være ærlig så gjorde det mig så bange. Liam tog min hånd og begyndte at gå ud af parken ”Liam hvor skal vi hen? ” spurgte jeg forpustet, ”væk her fra der må ikke ske dig noget” sagde han og blev ved med at gå, hurtigere og hurtigere.

”Liam! ” sagde jeg og stoppede, ”Troye er der, Niall og Louis er der jeg går ingen steder” sagde jeg selvom jeg rystede af skræk ”Du ryster jo af skræk kom nu med” sagde han hårdt ”Nej” sagde jeg og rev min hånd til mig og løb tilbage til dem ”Vanessa! ” kunne jeg hører ham råbe flere gange men jeg løb bare alt hvad jeg kunne tilbage.

Det sekund jeg kommer ud af parken og hen til søen ser jeg Harry der skal lige til at slå Troye i hovedet. Niall og Louis ligger allerede på jorden og jamrer, mens Tom skal til at smide dem i søen. ”Stop! ” råber jeg ”Jeg gør alt hvad i vil bare lad dem være” sagde jeg og kiggede på dem begge to.

”Vanessa lad vær” sagde Liam der var kommet ud af parken og lagde sin hånd på min skulder. Jeg vred mig fri og gik over til Harry og Tom ”Hvis i lader dem være så gør jeg alt hvad i beder om” sagde jeg og drejede mit hovedet lidt så jeg lige kunne se Liam ud af øjenkrogen. ”Super først skal du være ligesom mig” sagde Tom, jeg kiggede forskrækket på ham. ”Hvad er du? ” spurgte jeg skræmt.

”Vampyr smukke” sagde han og fjernede mit hår fra min hals ”Så kan du leve lykkeligt med os” sagde Harry. Liam løb hen imod os men Harry skubbede ham væk, jeg vred mig og Troye kom også løbende og får slået Harry bevidstløs, Tom fjerner sine øjne for min hals og jeg ser det som en chance for at løbe væk, så jeg gir ham et knæ i maven og løber over til Harry, men han har ingen mærker så han er ikke blevet forvandlet endnu Liam, Niall, Louis og Troye kommer over til mig.

”Han er ikke forvandlet” sagde jeg og kiggede på dem, vi er alle sammen super lettet og ringer efter en ambulance. Solen står snart op så Tom stak af lige inden han forsvandt råbte han ”Det bliver ikke det sidste i ser til mig”. Ambulancen kom lidt efter og vi tog alle med Harry på hospitalet.

Vi havde siddet i vente værelset så længe 

at vi alle var blevet bange for hvor alvorligt det var, da en læge kom ud i venteværelset. ”Harry Styles’ venner? ” spurgte han ud i værelset og kiggede rundt. Vi rejste os op og gik over til ham. ”Han har det fint, men han skal hvile sit hoved” sagde han og kiggede rundt på os som om vi kom fra en vild fest der løb af sporet og sådan ville jeg altså ikke beskrive det.

Da vi kom hjem hjalp drengene Harry op fordi han stadig var lidt væk og Troye og jeg gik ind til os selv. ”Okay jeg går i seng” sagde Troye og gik ind mod sit badeværelse, ”Troye, kan du ikke sove inde ved mig hvis nu han kommer? ” spurgte jeg nervøst, Troye grinte og nikkede ”Bare rolig det skal jeg nok”.

Da jeg vågnede næste morgen, blev jeg overrasket og bange over at Troye ikke længere lå på gulvet. ”Troye” råbte jeg og gik ud i køkkenet, i stuen, jeg ledte overalt, men kunne ikke finde ham nogen steder. Jeg blev så bange at jeg hoppede i en pyjamas og løb op til drengene.

Jeg hamrede på deres dør, indtil Louis kom og åbnede. ”Troye er væk” sagde jeg og begyndte at ryste, Louis gav mig et kram og kaldte på de andre så vi alle sammen kunne gå ned og lede. De sagde det ikke, men jeg er sikker på de synes jeg er sindssyg. Vi ledte i hele lejeligheden i omkring 20 minutter, men vi fandt ham ikke.

Harry fandt en seddel på stue bordet, jeg løb over og læste højt ”Hejsa. Næææh hvor er i gode i fandt min seddel. Er i mon kloge eller dumme? Vil i lede efter Troye? Eller bare overgive jer? Haha! Når, men det korte af det lange er jeg har Troye kom og hent ham. Jeg har lagt et lille skattekort til jer. Bliver det ikke bare sjovt - Tom”

Hvis Niall ikke havde taget et skridt tilbage havde han fået en pude lige i hovedet. Jeg blev så vred at jeg skulle lige til at slå en eller anden ”Vanessa vil du ødelægge dit hjem eller finde Troye” sagde Liam og tog fat i min hånd, jeg nikkede og kiggede på kortet i min hånd, jeg holdt det op så de andre også kunne se. ”Det er vores studie! ” sagde Louis og Liam i munden på hinanden.

Vi blev enige om at skynde os at blive klar, jeg tog sports tøj på og satte mit hår i en hestehale. Jeg havde en speciel sports bh hvor jeg kunne gemme peberspray i, så det gjorde jeg. Vi mødtes nede for bygningen alle sammen klar også løb vi ellers bare studiet lå ikke så langt væk så vi kunne nemt løbe derhen.

Drengene havde en nøgle så de skyndte sig bare at låse op også ledte vi ellers bare. Jeg fandt lede tråden der viste os hen til vores næste sted, som var Starbucks, jeg ved ikke hvorfor. Vi fandt alle ledetrådene ret hurtigt og fandt frem til der hvor Tom og Troye skulle være. Han gemte sig i en gammel forfalden fabrik, hvor opfindsomt.

Vi nåede hen til fabrikken ved en 6- tiden om aftenen og det skræmte mig meget. Jeg tog pebersprayen op og gjorde klar til at sprøjte. Harry og Liam skubbede dørene op og drengene gik ind som var de med i en film, jeg gik bare normalt ”Tom din skid hvor er du? ” råbte jeg så højt jeg kunne.

”Næh hej venner” sagde Tom og kom ud på en slags balkon. ”Hvor er han? ” snerrede jeg, drengene kiggede overrasket på mig som om de ikke troede jeg kunne være sådan. ”Rolig nu sukkermus” sagde Tom, jeg skulle lige til at brække mig over alle de navne ”Det skal du aldrig kalde mig igen eller nogen andre navne for jeg lover dig det bliver dit sidste ord så” sagde jeg og gik op mod balkonen.

Drengene og jeg nåede op til Tom ”Jeg spørg engang til og det ved du jeg hader hvor er han? ” snerrede jeg igen. Han pegede hen mod en dør Harry og Niall blev ved Tom hvis nu han løj. Mens Liam, Louis og jeg gik hen for at se om Troye var der. Vi kom ind i et kæmpe kontrol rum hvor Troye sad bundet på en stol. Han prøvede at råbe et eller andet, men han havde tape for munden så vi fattede ikke et ord.

 Jeg kiggede på de andre også gik jeg stille hen mod ham, men hver gang jeg tog et skridt rykkede Troye et tilbage hen mod en åben dør ind til noget åben ild, og hver gang jeg tog et skridt tilbage kom han hen imod os. Jeg blev ved med at bakke ind til drengene kunne nå Troye og få ham ud af den stol han sad på og rev tapen af hans mund.

Harry og Niall kom løbende ind ”Han er væk” sagde de, ”Ikke på min vagt” sagde jeg og løb ud og så ham stå lige der hvor vi stod da vi kom ind. Han smilte lumsk og løb hen mod døren. Jeg løb ned af trappen og hen mod ham, de andre var kommet ud og stod på balkoen da vi løb ud af døren.

Han var enormt hurtig og jeg mistede synet af ham flere gange, men jeg løb videre og fandt ham hver gang. Vi løb igennem hele byen og jeg kunne snart ikke få vejret, men jeg løb stadig. Jeg burde måske stoppe tænkte jeg hele tiden, men hver gang skubbede jeg tanken væk for han havde taget min bedsteven og det skal han bøde for.

Drengene kom løbende efter os lidt senere, med kortet og et gemt kort der viste hvor vi var på vej hen. Så vi stoppede og fandt ud af hvor han var på vej hen. Vi skyndte os derhen og nåede det lige inden han kom. Vi stod uden for døren ved endnu et gammelt sted som var endnu mere falde færdigt end den gamle fabrik, jeg tror det er en slags gammel lejeligheds kompleks.

Efter 2 minutter så vi Tom oppe i en lejelighed kigge ned på os med et smørret grin, jeg var så tæt på at begynde at græde af frustration og vrede, da jeg bare sparkede døren ind og løb op mod den lejelighed jeg troede han var i. Jeg nåede det ret hurtigt, mens mine ben sparkede døren ind og mit hovedet ikke anede hvad der foregik jeg havde lukket ned. Mine ben løb ind i lejeligheden mens jeg ikke længere havde nogle tanker.

Tom stod ude på balkonen og kiggede ned på drengene og grinte, da jeg smækkede døren i. ”Du er færdig, med at genere mig og mine venner” snerrede jeg, og gik to skridt over mod ham selvom min hjerne nærmest råbte af mine ben at de skulle blive. ”Ha! Hvor er du sjov du tror jeg gerne vil såre den pige jeg elsker! Nej! Jeg bliver tvunget til det her Vanessa” sagde han.

”Hvorfor skulle jeg tro på dig? ” sagde jeg hårdt, han kom et skridt tættere på mig og skulle lige til at holde om min talje, men jeg trådte tilbage. ”Fordi jeg virkelig tror at vi kunne fungere hvis du nu var en vampyr” sagde han og kiggede på min nakke. Jeg gav ham en lussing og sparkede ham over skinnebenet og løb ned ad trappen.

Jeg kunne høre ham løbe efter mig, men jeg kunne snart ikke løbe længere. Jeg skulle bare nå ud til drengene og der var ca. 10 trin og 2 meter til døren, men han var meget hurtigere end mig og nåede ned af trappen meget hurtige end mig og stod bare og ventede på mig. Jeg løb op af trappen igen eller det fik jeg det til at se ud som så han løb op, så jeg kunne løbe ud af døren.

Jeg løb ud til drengene og stilede mig bag dem. Jeg kunne ikke trække vejret så godt, men jeg kunne ikke besvime nu, jeg var nød til at gøre noget så han aldrig forstyrrede os igen. Jeg kunne svagt høre drengene råbe og skrige af Tom bede ham om at holde sig væk og slå ham og skubbe ham væk fra mig. Jeg hørte svagt ham råbe på mig at jeg ikke må give op at han er ked af det, at han elsker mig, at han ikke havde lyst til at gøre det her inden alting omkring mig blev sort.

Jeg vågnede på et hospital med hukommelses tab og svært ved at trække vejret, Liam sad i en stol i hjørnet og sov. Jeg ville ikke vække ham, men jeg gjorde det alligevel. ”Hvad skete der? ” spurgte jeg og tog mig til hovedet ”Det er lige meget Vanessa, det vigtigste er at du er okay så bare lig dig til sov igen” sagde han og hjalp mig ligge mig ned. Jeg lukkede øjnene og faldt i søvn. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...