Min anden halvdel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2015
  • Opdateret: 30 okt. 2015
  • Status: Igang
Efter Azalea mister sin mor, bor hun nu sammen med sin far i undergrunden af et forladt museum, hvor de lever skjult og hvor alle ikke er til at stole på. Eller for den sags skyld kender til deres bostand. Azalea føler at hendes far ikke altid fortæller hende det hele, at hun selv bliver nødt til at søge om oplysningerne selv. Men kan det bringe hende i fare - mod det dystre i den overnaturlige verden?

1Likes
0Kommentarer
89Visninger
AA

1. Der hvor det hele begyndte....

Alle dør. Men det ikke alle der forbliver døde. 
Tro mig, jeg har oplevet nogle ting og set ting, som skulle være umulige, eller løgn. Den nat vågnede jeg ved et sæt. Igen. Jeg havde haft den sammen drøm siden min mor døde. jeg var omkring, hvad? 3 år. Min mor var en beskytter. En der bliver trænet i at beskytte dem der skal beskyttes. Hun mistede livet en kamp mod evpookerne, de onde genfærd. Mens min mor var en fuldblods genfærd, var min far et menneske. Så der mig tilbage, jeg er det der bliver kaldt for en menskfærd.

Lige pt.  bor jeg skjult sammen med min far, før i tiden boede vi alle tre i den indre by blandt overnaturlige. Men efter min mor mistede livet , gad min far ikke at have noget med den overnaturlige verden med at gøre. Han forlod sin egen familie i første omgang kun for at kunne være sammen med min mor. Og nu - hænger han på mig og jeg hænger på ham.  
Jeg satte mig op at sidde i sengen , og kiggede rundt i mit blændende  mørke værelse. Hendes ord rundende stadig i mit sind.
Livet går stadigvæk videre selvom du har mistet noget værdifuldt.   

Jeg åndende let ud og tog dynen til side, jeg rejste mig op af sengen og gik ud af mit værelse. Ind imellem kunne jeg godt forstå hans frustration, vrede og skuffelse der befandt inde i min far. Men der var også noget der ikke gav mening. Jeg kunne ikke rigtige sætte ord på hvad det var, men det var der alligevel! 
Jeg lukkede mig selv ud i korridoren. Selvom vi kun var min far og jeg, havde han alligevel fundet et ret så stort sted. Vores hus var tre etager stort. Vi boede i undergrunden af et forladt museum, som var længst lukkede ned. Det ikke alle der ved hvor vi befinder os henne. Jeg begyndte at bevæge mig mod trapperne der førte op til anden etage. "FAR?" kaldte jeg, mens jeg gik oven på. Af hvad jeg kunne føle, var han ikke inden på sit værelse. Han svarede mig ikke, for han sov på sofaen der på fællesrummet der oppe. Jeg gik til ham stille og lagde et tæppe over ham. Derefter fik jeg øje på hans papir arbejde. Min Far var forsker og arbejde inden for verdens teorier og lige nu arbejdede han over de overnaturlige væsner. Hans papir arbejde lå spredt over det hele, både oven på ham selv, på gulvet og på sofa bordet. 

Mit blik fangede en overskrift, der sagde: "To mennesker drænet for blod" en anden sagde: "Ulvene omkommer i norden" 
Jeg bukkede mig ned til bordet og kiggede nøjere. Hvad har han nu gang i? tænkte jeg. Bare han holder sig væk fra fare, så jeg tilfreds! 
"Azalea er det dig?" sagde min far og vendte sig om, gned søvnen ud af sine øjne og satte sig op. "Har du arbejdet over igen?" spurgte jeg, og undlod at kigge på, men kiggede på papirerne istedet. Jeg blev kold inden i, da jeg fik øje på en anden overskrift, der sagde: "Mennesker drænet af energi" Jeg tog forsiden op til en avis og holdt den så han kunne se den. "Hvad er det her?" spurgte jeg. Han lænede sig over til bordet og tog sine briller på og kiggede derefter på det jeg holdt oppe. Han kiggede på det for et øjeblik, men han svarede mig ikke. Jeg kiggede videre ned og fik øje på endnu en. "Genfærd træder til igen" 

"Far jeg forstår ikke!" sagde jeg forvirret og kiggede fra ham til overskrifterne. "Azalea, hør nu" sagde han og rejste sig op kom hen og tog papirene ud af hænderne på mig. "Det mit arbejde. Du skal ikke blande dig!" Han samlede sit arbejde sammen til en bunke. Jeg rejste mig op. "Du kan ikke hamle op med sådanne nogle væsner" Min følesans sagde mig at han undlod at fortælle mig noget. "Der kommer ikke til at ske noget, jeg laver kun mit arbejde, min pige" Jeg betragtede ham mens han gik frem og tilbage for at samle det hele sammen. "Er du sikker?" spurgte jeg.  Han stoppede op da han havde hørt mig og vendte sig om til mig. Han smilede et lille smil. "Du skal ikke bekymre dig om noget..." "Men jeg kan se at du har mange artikler om evpookerne, er du sikker på at det ikke betyder noget?" afbrud jeg ham og spurgte. Han lagde sine hænder om mine skuldre og kiggede på mig og sagde. "Det betyder ikke noget, være nu rolig" sagde han lidt usikkert. Han lød ikke overbevisende. Der gemte sig noget bag hans facade, men hvad?  

Han kiggede lidt på mig inden han spurgte: "Hvorfor er du vågne på den her tid af døgnet?" Jeg kløede mig på hovedet og åndende tungt. "Jeg havde en drøm" svarede jeg stille. Han kneb øjne sammen. "Hvad drømte du om?" "Om hende!" Han blev stiv i ansigtet, ligesom de andre gange han fandt ud af det, det var derfor jeg ikke altid fortalte ham om mine drømme om mor. Han tog sine hænder til sig igen og vendte sig om og tog bunken af papirene, mens han rystede let på hovedet. "Far...." Han tog bunken under armen og samlede sin højre hånd til en knytnæve. "Det kan være lige meget, Azalea" Han gik forbi mig og bevægede sig til hans arbejdes værelse der lå på etagen. Han hev håndtaget ned, men inden han gik ind, vendte han hovedet om og sagde: "Se og få noget søvn, ikke?"

Jeg stod lidt og så på døren han var gået ind ad. Du skjuler noget, men hvad? Jeg kørte hånden gennem mit hår og samlede det over på den anden skuldre, hvad skulle jeg stille op med ham, hvis han var på den måde hele tiden? Jeg føler ikke rigtig at jeg er en del af hans liv mere, han er begyndt med at holde ting for sig selv med hvad? Jeg gik nede under igen. Jeg skulle også få noget søvn, jeg skulle tidligt op, men jeg spekulere på om jeg overhovedet kan sove nu. Man kunne godt sige at den nederste etage tilhørte mig, det var i realiteten kun mig der boede aller nederest. Fælles rummet havde jeg indrettet efter min egen smag. Med helt hvide vægge, men på et af væggene hang der et verdens kort. Der var tilhørende hjørnesofaer og sækkestole, sofabord og til sidst en bogreol der startede fra den ene side af væggen og forsatte langs. 

Inden jeg gik over til mit værelse, kunne jeg høre på min far snakke højlydt. Jeg kunne ikke helt tyde hvad han sagde, men en ting var sikkert var, at jeg hørte min mosters stemme der sagde: "Azalea bliver mere og mere mistænksom, du bliver nødt til at fortælle hende det" Fortælle mig hvad? tænkte jeg. Deres stemmer trængte tydeligt igennem, efter jeg var kommet ind på mit værelse og havde sat mig på min seng. "Hvordan skal jeg kunne fortælle hende det, Holiday?" Han lød skregsælslaget. "Jeg aner ikke, hvordan du gør det, men hun har ret til, at få det at vide, inden det er for sent. Det desuden er det fuldmåne om en måned, hvis du ikke fortæller det inden da, kan det skabe store problemer!"

"Jeg har kun brug for tid, Holiday! Tid, til at tænke det her ordenligt igennem, for ellers kan det også være farligt" sagde min far. "Samuel, tid kan vi ikke arbejde med denne gang! Det skal ske omgående. For ellers tager jeg hånd om det" sagde min moster. Hvad i alverden havde de gang i? Hvad var det jeg skulle få at vide eller retter havde ret til at vide? Hvad skulle jeg få at vide inden fuldmåne? Det var jo det jeg sagde, han gemmer på ting for mig. Han, min far var ikke sådan før i tiden. Det hele er bare så mystisk og dystret....

 


 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...