"Let Me Love You"

Sophie, 21, blev One Directions nye stylist. Sophie havde ikke haft det nemt med en tidligere ekskæreste, som mishandlede hende. Niall, 22, faldt for hende, men kunne et forhold mellem Niall og Sophie lade sig gøre? Og hvis det kunne, kunne Sophie så holde til det? Påvirkede det mon Niall?

57Likes
39Kommentarer
27263Visninger
AA

3. Those Eyes

** Sophies Synsvinkel **

I dag havde jeg allerede "tomånedersdag" på arbejdet. Haha nice nok, de måtte jo kunne holde mig ud. Tihi. Jeg tog et hurtigt bad inden jeg skulle på arbejde. Jeg havde lige købt en hår kur, som duftede af slik. Lækkert. Hvem elskede ikke slik? Hvis man ikke kunne lide slik, så var man da godt en freak. Shit. Derefter tog jeg mine elskede, sorte jeans på. Havde fundet en fin pasformet sweater, som jeg valgte at tage på, for det var jo 1. November. Og i London d. 1 November, var det koldt som en i helvede. Dertil tog jeg bare mine Dr. Martens på. Makeuppen var ikke særlig vild den dag, for det var bare en let Foundation og contour, lidt concealer, lidt øjenskygge og mascara som sidste touch.  Ud af døren kom jeg lidt for sent, men nåede parkeringspladsen i tide. Der skulle afholdes møde med drengene, en masse andre folk, og jeg. Der skulle vurderes om det er gået bedre siden jeg kom, eller det modsatte.

Jeg skyndte mig op til mit kontor, selvom der var et kvarter til at jeg faktisk skulle møde. Den bygning kunne man godt blive træt af, for fuck hvor var den stor. Kondi var en god ting, hvis man skal arbejde der. Jeg fik sat mine ting af, og gik stille og roligt mod mødelokalet. Man vidste udmærket at drengene var i bygningen, for man kunne høre dem så snart man satte en fod i døren. Jeg kunne høre dem synge, grine og råbe af hinanden. Da jeg drejede rundt om hjørnet, på vej til mødelokalet, så jeg Harry i en "skraldespand" som blev kørt af Niall. Omgsh wtf. Louis og Liam havde åbenbart en krig med nogen bolde. Ja, ikke de bolde... Ej okay. Ikke sjovt. Noteret.

"Hva så?" sagde de i kor. Jeg flækkede af grin, for det syn som mødte mig, kunne jeg ikke tage seriøst.

"Hvad fanden laver I?"

"Ærligt talt, det ved jeg faktisk ikke.." kom det fra Liam. Jeg grinte bare som en form for svar, og gik videre til lokalet. Niall var blevet rigtig sød og charmerende på det sidste, og de andre syntes åbenbart, at det var fedt at lave pranks på mig... Her for en lille uge siden, havde de taget mine stilletter, smidt dem i mudder, og derefter frosset dem i en fryser... Lorte drenge alligevel.. Jeg kunne høre dem bag mig, og deres stemmer blev højere og højere. Lige pludselig tre af dem løbende, og jeg undrede mig over hvor Niall var. Pludselig mærkede jeg to hænder rundt om min mave, som løftede mig op, og smed over skulderen på en. Den person var så ingen andre end Niall.

"Du kommer for sent ellers." grinte han til mig.

"Jeg er da på vej?" svarede jeg skarpt. Men kunne ikke holde masken. Han grinte stort.

"Hallo? E du sød og sætte mig ned?", og da jeg fik det sagt, adlød han. Han satte mig ned, men han fik lidt overbalance... Så lige pludselig stod vi ret tæt. Kunne mærke hans åndedrag i mit ansigt, og vi fik øjenkontakt. Jeg rødmede.

"Ej okay, hvad fanden laver I?" blev der råbt fra den anden ende af gange. Vi fór sammen begge to, og kiggede ned på Liam. Han gav tegn til at vi skulle komme. Jeg satte hurtigt frem, så Niall stod, for et par sekunder, tilbage. Dét øjeblik skulle bare glemmes..

Vi fik sat os i stolene, og da gik mødet ellers i gang. Jeg blev spurgt om hvad jeg syntes om jobbet, og sagde bare at jeg var glad for at være der. Hvilket jeg virkelig også er.

"Nå drenge, hvordan har det været at arbejde med Sophie?" spurgte Paul.

"Det har virkelig været super, for alle kan rigtig godt sammen." svarede Liam, som skiftende kiggede på Niall og jeg. De andre nikkede og tilføjede at par enkelte kommentarer.

"Vent!.. Sophie skal da forsætte sit arbejde her, ik?" spurgte drengene næsten i kor. Det ville jeg faktisk også gerne vide, for sgu haft for mange nedture i mit liv, til at blive arbejdsløs IGEN..

"Jo, det var da planen." griner Paul og så på mig. Yes...

Da mødet endelig var færdigt, gik jeg hen til mit kontor. Eller det var egentlig ikke et kontor som sådan. Der var et makeup bord, en lille tomandssofa med bord, og et sødt, og ret stort, vindue med udsigt ud over en park, og noget trafik. Fed fed, I like. Det var faktisk sådan, at efter mødet, havde vi fri. Yas. Men jeg havde ikke sovet godt om natten, så satte mig i sofaen med min telefon. Følte bare lige for at slappe af. Jeg begyndte at gabe, da mine øjne pludselig lukkede i.

Jeg vågnede ved at se ind i et par store øjne. Nialls øjne. Jeg så forvirret på ham, og spurgte hvor længe jeg havde sovet. Det vidste han ikke.

"Nå, men skulle egentlig bare snakke med dig. Men vil ikke forstyrre dig, hvis du er træt." han smilte kærligt til mig. "Nej nej, det er fint nok. Hvad vil du snakke om?". Jeg vidste udmærket godt hvad han ville snakke om. Han så mig ind i øjnene, og fastholdt mit blik.. Uf jeg hadede når han gjorde det.. Det fik mit hjerte til at banke hurtigere..

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...