"Let Me Love You"

Sophie, 21, blev One Directions nye stylist. Sophie havde ikke haft det nemt med en tidligere ekskæreste, som mishandlede hende. Niall, 22, faldt for hende, men kunne et forhold mellem Niall og Sophie lade sig gøre? Og hvis det kunne, kunne Sophie så holde til det? Påvirkede det mon Niall?

57Likes
39Kommentarer
27247Visninger
AA

11. I Cant Anymore..

** Nialls Synsvinkel **

Jeg mødte op ved studiet, to timer inden interviewet. Klokken var 10, og jeg var skide træt. Jeg havde sovet forfærdeligt. Men det undrede mig ikke, for jeg havde været et svin over for den jeg elskede. Hold kæft hvor var du dum, Niall. Alle de andre var kommet. Drengene sad ved vores kæmpe "mødebord". Paul sad ved siden af Louis.

"Hva så, Nialler?" Råbte Paul. Hvorfor så munter Paul?...

"Ik så meget." Min stemme var helt død.

"Nåh, var det en god tur til L.A? Jeg kunne se, at Sophie og dig, hyggede jer ret meget." Han jokede, men det var overhovedet ikke sjovt. Jeg havde ikke brug for det der.

"Turen var fin nok. Og jeg er ikke sammen med hende..." Jeg sagde det måske lidt hårdt, men han forstod hurtigt, at jeg ikke ville snakke om det. 

"Hvor er Sophie?" Jeg havde brug for at se hende. Selvom hun ikke ville se mig, så havde jeg brug for det.

"Hun er på toilettet.." Harry lød lidt frustreret. Hvis han troede han kunne være sammen med hende nu, så kunne han godt pakke sit lort sammen igen. Jeg ville gøre alt for at Sophie gav mig en chance til. Alt. Og lige da jeg havde tænkt tanken, kommer Sophie gående. Hun satte sig ved siden af Paul, og hun prøvede at smile falsk. Den købte jeg ikke. Hendes øjne var lidt hævede og røde, så hun havde nok lige grædt. For helvede hvor jeg havde det dårligt.

Sophie var i gang med at style Harry, og så Liam, derefter Louis, og så mig til sidst. Louis skrev til mig, at jeg skulle lige komme ud. Han havde fundet en golfvogn uden for, som han var helt hyped på. Men hvorfor stod der en fucking golfvogn ved et studie? AHAH

"Kom med!" Hans stemme var fuld af begejstring. Uden tøven hoppede jeg op ved siden af Louis, og så kørte vi rundt ude på parkeringspladsen. Louis var røv dårlig til at køre, men hold kæft hvor var det sjovt. Vi skreg nærmest af grin.

"Hvad fanden laver I?" Råbte Paul ud af vinduet. Louis og jeg så bare på hinanden, og begyndte at flække af grin igen. Sophie og Liam stod i de andet vindue, og grinte af os. Vi kørte en sidste tur, inden vi kørte den tilbage. Harry var færdig, og var Liams tur. Oh God, jeg magtede virkelig ikke at skulle sidde ned i en time. Fuck no. 

"Hvor skal du hen?" Spurgte Louis. Jeg var FUCKING sulten, så skulle bare have noget mad.

"Ned til cafeteriaet. Kom og join." Louis fulgte bare efter mig. Cafeteriaet var gigantisk, eller HELE bygningen var gigantisk. Jeg tog en sandwich over på min tallerken, og det samme gjorde Louis. Vi satte os ved en af de store borde. "Hva.. Hvordan går det?" Louis så på mig med store øjne. Jeg kunne ikke holde øjenkontakten, så svag var jeg..         

"Helt af helvede til.." Jeg tog bare en bid af min sandwich, som ikke engang smagte godt. Jeg var nervøs. Ikke for interviewet, men for at skulle se Sophie i øjnene igen. Louis smed sin mad ud, og gik igennem bygning for at blive stylet. Nu sad jeg helt alene iblandt alle mulige andre. Der var ingen som jeg kendte. Jeg tog min telefon frem, og gik direkte på twitter. Det var seriøst det jeg lavede mest: at gå på twitter. En pige havde tweetet et billede til mig. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Det var billedet, som pigen i L.A tog. Hende som kyssede mig, ikke omvendt. Jeg valgte at følge hende, så jeg kunne skrive en besked til hende. Jeg bedte hende pænt, om hun ikke kunne tage billedet ned. For det skulle Sophie ikke se, og det skulle journalisterne heller ikke se. Den her sandwich var vold klam. Fy for helvede. Jeg rejste mig for at smide den ud, og gik bare lige så stille op til de andre.

Da jeg kom op på gangen, stod Louis og Harry og fjollede. De ville vidst lave en prank med Liam eller noget.

"Sophie har ledt efter dig." Sagde Louis. Jeg svarede ikke, for jeg var alt for anspændt lige nu. Jeg gik stille ind ad døren, hvor Sophie var. Dér stod hun. Hun stod med sit ansigt gemt i hænderne, og det lød som om hun græd. Og på det tidspunkt, havde hun vidst ikke opdaget mig. Jeg listede hen til hende, og lagde blidt og skånsomt en hånd på hendes skulder. Det gjorde fandens ondt at se hende så knust. Min berøring gjorde hende forskrækket, for hun for tilbage. Yes okay, jeg havde ret. Hun havde faktisk grædt. Ingen af os sagde noget, så jeg gjorde bare som vi plejede. Jeg satte mig i stolen, og hun begyndte på min hår.

"Er du okay?" Ej okay, dumt fucking spørgsmål Niall.. Hun var ved at rede mit hår, så hun brugte nok det som undskyldning for ikke at se på mig. Nu så hun på mig. Hendes øjne var mere hævede end før.

"Nej Niall. Jeg er ikke okay." Hun svarede koldt igen.

"Det ved jeg. Jeg ville bare... Ja... Du ved.." Hun nikkede bare. Hun virkede fuldstændig ligeglad. Selvom jeg vidste, at det var hun ikke.

Hun kom et eller andet spray i mit hår, og så rodede hun lidt rundt i det. Det så egentlig meget godt ud. Men den her stilhed var forfærdelig. Det eneste jeg kunne høre, var alle de ting, som jeg så gerne ville sige. Men det nyttede ikke noget, for hun ville ikke høre på mig. Jeg elskede hende så forbandet meget, så det kunne ikke ende allerede, og slet ikke sådan her. Hun tog en klud (af en eller anden art) og kørte den rundt i hovedet på mig. Det var nu ret komisk. Jeg begyndte at grine lidt, som også smittede af på hende. Hun havde smurt noget creme i hovedet på mig, og det føltes virkelig mærkeligt.

"Det skal bare lige tørre." Sagde hun, igen totalt koldt. Jeg svarede ikke, for jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Skulle jeg sige okay? Om hvornår vi var færdige? At jeg elskede hende? Næ, for hun ville ikke lytte. Men alligevel ville jeg gerne komme i kontakt med hende. Jeg tog chancen. Tog hendes hånd, hvilket gjorde at hun så mærkeligt på mig.

"Jeg elsker dig af hele mit hjerte, Sophie." Hun smilede lidt.

"Lips so good I forget my name,
 I swear I could give you everything 

I don't need my love, you can take it, you can take it, take it.
 I don't need my heart, you can break it, you can break it, break it.
 I just can't get too much of you, baby, it's never, it's never enough
 Never enough, it's never enough, never enough
 Come on, come on

 Wanna pull an all nighter and get into something we'll never forget.
 Wanna stay up and party the weekend away and not know when to quit.
 Wanna drive in the night to the earth of the end and go over the edge.
 Wanna wake up with you and say baby let's do it all over Again"

Jeg sang det for hende, og hun begyndte at smile. Det var fantastisk at se hende smile. Hun var så smuk, at hun gjorde mig helt beruset. Hun så ned i gulvet, og jeg kunne så småt skimte hendes rødmen. Det fik mig til at smile, og det fik mig til at håbe, at hun ville give mig en chance mere. Men så vendte hun sig om, og gemte sit smukke ansigt i sine hænder igen. Jeg rejste mig for at holde om hende, men hun vred sig fri fra mine arme.

"Jeg elsker også dig. Men jeg kan ikke.." Hendes stemme blev grødet, og hendes øjne blev røde. Hun elskede mig stadig.. Og jeg hadede ordet 'men'... Smid dog ordet væk, forfanden. Jeg satte mig ned igen, og valgte at holde min kæft. Hun tørrede øjnene, og begyndte at komme noget pulver i hovedet på mig. Hun kom det på en børste, børstede det alle steder. Da hun var færdig, så jeg mig selv i spejlet. Holy shit! Hold kæft en hottie! Ej, det lignede jeg havde været igennem Photoshop. Man kunne stadig se min skægstubbe, haha. Hun grinte lidt af mig, for jeg betragtede mig virkelig i spejlet. Jeg rejste mig, og var på vej ud af døren.

"Niall?" Jeg vendte mig hurtigt om, for snakkede hun virkelig frivilligt til mig?

"Ja?" Jeg havde nok for meget længsel i min stemme.

"Tak... For det du lige gjorde.." Hun smilede en lille smule, og hendes kinder blussede lidt op igen. Sødt. Jeg smilede bare til hende, som en form for svar. Jeg var bange for at sige noget forkert. Så ville bare holde min kæft helt nu. Jeg gik ud til de andre, som tydeligt havde en fest. Harry og Louis flækkede af grin over et eller andet, og Liam var pigesur.

"Hvad fanden laver I?" Grinte jeg.

"De to narhoveder har lagt en rådden banan i min sko. OG de har helt mælk i min cap. Fucking røvhuller." Han var rigtig godt sur, men jeg kunne ikke lade være med at grine. De flækkede endnu mere af grin nu. Det kunne sikkert høres gennem hele bygningen, for Harry skreg nærmest af grin. Der blev åbnet en dør ret hurtigt, og Sophie kom ud på gangen til os.

"Hvad fanden har I gang i? Hvad har I taget? Seriøst..." Hun kunne heller ikke lade være med at grine. Lige midt i det sjove, kom Paul gående med hastige skridt.

"Drenge, I skal gøre jer klar nu. I skal på om 10 minutter." Mens han sagde det, gik han forbi os hen til mødelokalet. Nu havde Louis og Harry taget sig lidt mere sammen. Vi gik alle sammen ned til det rigtige studie, hvor vi skulle interviewes. Man skulle altid have de skide dimser i bukserne, og op gennem trøjen. Uf.. Det lød sgu da meget frækt. Hold Niall. Mens vi fik dimserne installeret, så Sophie til som om, at hun gerne ville sige noget. Men hun nåede ikke at sige noget, før vi gik. Heldigvis kunne hun følge med på skærmen.

Da vi gik derud, lød der en masse skrig og jublen. Vi satte os i sofaen, og der faldt ro over studiet.

"Hey, hvad så drenge? Spurgte Anders Breinholt (intervieweren)

"Ik så meget faktisk." Vi snakkede i munden på hinanden. Det skulle vi simpelthen lære at få timet.

Vi snakkede frem og tilbage, det var ikke noget vildt. Han havde spurgt til vores nye album, og sådan. Røv kedeligt faktisk.

"Nååh, Liam og Louis.. Hvordan går det med kæresterne?" Spurgte Anders meget nysgerrigt.

"Det går vel fint nok, tænker jeg." Kom det fra Liam.

"Ja, det samme her. Det går helt okay hos os." Smilede Louis.

"Okay, det var da dejligt. Apropos kærester.... Niall, er dig og Sophie sammen eller hvordan? I var nemlig blevet set sammen i L.A i weekenden, hvor I også blev set kysse. Fortæl fortæl!" Og det var så det spørgsmål som ikke skulle komme.. Fuck.. Jeg sad bare her, ude af stand til at sige noget. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige overhovedet. Heldigvis kom Louis mig til undsætning. Han slog en ordentlig bøvs, som han kunne lave på kommando. Alle grinte af det, hvilket gav mig til at tænke.

"Ej Louis..." Grinte Anders. Louis tog hænderne op foran ansigtet, som om han var ved at blive skudt. Haha.

"Nå men Niall. Hvor kom vi fra? Hvad sker der mellem Sophie og dig?"

"Jamen der sker ikke rigtig noget." Jeg prøvede at lyde så overbevisende så overhovedet muligt.

"Men I har jo stået og kysset og flettet fingrer på stranden i L.A?"

"Er du klar over, hvor meget jeg har lyst til at bestikke dig, bare så vi kan springe det her spørgsmål over.." Grinte jeg nervøst. Han grinte bare til min kommentar. Men heldigvis lukkede han den der, for det blev virkelig min redning.

Da interviewet var færdigt, fik vi endelig de skide dimser af. De var så irriterende at have på, for de nagede helt vildt meget. Der var helt dødt i studiet nu. Og Sophie var ikke til at finde nogen steder her. Jeg fangede lige Paul, inden han skulle snakke med resten af crewet.

"Har du set Sophie?"

"Ja, hun er på vej ud til hendes bil."

"Tak!" Og nu var jeg på vej ud til parkeringspladsen. Jeg havde lidt en taktik... Hvis nu jeg fortalte hende, hvor meget jeg elskede hende om og om igen.. Så ville hun måske give mig en chance til? Det håbede jeg på. Jeg spurtede ud på parkeringspladsen, hvor Sophie var ved at låse hendes bil op. Det pissede ned i lår tykke stråler, hvilket var endnu mere deprimerende.

"Sophie!" Jeg råbte så højt jeg kunne. Hun vendte sig om og så på mig med et sørgmodigt blik.

"Ik kør endnu." Hun skulle til at protestere, da jeg valgte at kyssede hende. Jeg skubbede hende stille op af bildøren, og hun begyndte at kysse med. Jeg placerede en hånd på hendes hofte, og en på bildøren. Det regnede stadig mega meget. Jeg trak mig fra kysset, og hun så forvirret på mig.

"Jeg elsker dig Sophie. Og jeg accepterer ikke, at du ikke lader mig elske dig. Og jeg ved at jeg er, i hvertfald her været, en kæmpe idiot. Men jeg beder om tilgivelse, for jeg har indset at jeg ikke kan leve uden dig. Så please." Hun så bare på mig, som om at jeg var en idiot. Hvilket jeg også var. Så jeg kunne næsten regne ud, at det ikke virkede. Hun rystede let på hovedet, og hendes øjne blev røde igen.

"Jeg vil så gerne tilgive dig, søde. Men jeg har ikke mere at skulle have sagt, andet end jeg elsker dig. Men det bliver nok sidste gang jeg siger det." Nu græd hun for alvor, og jeg begyndte også lidt. Vi stod tæt, så jeg kunne mærke hendes hulkende krop op ad min. 

"Du må ik.." Sagde jeg med en grødet stemme. Vi var virkelig færdige.. Hun så bare på mig, hvilket fik mig til at træde et par skridt tilbage. Hun vendte sig om, og hoppede ind i bilen og kørte. Jeg kunne se at hun brød sammen på vej væk. Det gjorde så ondt. Hvorfor var jeg så tankeløs? Hvorfor var jeg så åndssvag? Jeg brød sammen i gråd på parkeringspladsen i regnvejret. Jeg satte mig ned på den våde asfalt, med hovedet gemt i hænderne. Jeg kunne ikke forstå det... Kun omkring to måneder tog det, at falde for Sophie. Og så ødelagde jeg det. Hun var alt hvad jeg ville have. Jeg elskede hende, og hun elskede mig. Hvorfor skulle det være så kompliceret?

"Niall! Hvad sker der?!" Råbte Louis. Jeg kunne høre ham komme løbende.

"Hey. Hvad sker der?" Sagde Louis. Han var bekymret for mig. Jeg havde ingen ide om, hvordan jeg skulle forsætte sådan her. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...