"Let Me Love You"

Sophie, 21, blev One Directions nye stylist. Sophie havde ikke haft det nemt med en tidligere ekskæreste, som mishandlede hende. Niall, 22, faldt for hende, men kunne et forhold mellem Niall og Sophie lade sig gøre? Og hvis det kunne, kunne Sophie så holde til det? Påvirkede det mon Niall?

57Likes
39Kommentarer
27252Visninger
AA

16. Fright

Jeg vågnede op på sofaen, eller halvvejs på sofaen. Mit hoved, og det meste af min overkrop, hang ud over kanten. Jeg lignede nok en spade. Haha. Jeg satte mig op, og tog mig til hovedet. Tyler lå på den anden side af sofaen, og sov så stille, at man nærmest troede at han var død. Yeeees. Hold kæft hvor var jeg sulten! Totalt spurgt men altså.. Min telefon lå under sofaen? Hvordan fuck var den kommet derind? Wtf, hvad var der sket igår? Haha. Jeg fandt den frem, og gik på twitter. Igen. En masse havde svaret på mit tweet igår, og halvdelen var venlige.. Resten var simpelhen sådan nogle røvslikkere.. Fuck nu af altså. Men det gjorde mig bare i dårligt humør, så jeg lagde min telefon fra mig, og gik ud i køkkenet. Jeg fandt noget Cornflakes frem, og det kunne jeg lige magte. Mit humør var virkelig lort. Det var onsdag, og jeg savnede allerede London City. Altså jeg elskede at være sammen med Tyler, men denne gang havde jeg et kæmpe savn til London. Eller N.... Nej, jeg savner London.

***

Jeg vågnede op på sofaen i Tylers stue. I går havde vi ikke rigtig lavet noget, og vi bestilte pizza til aftensmad. Det var faktisk ret kedeligt... I dag skulle jeg hjem, og jeg glædede mig rigtig meget. Lidt for meget.

"Soph? Er du vågen?" Råbte en bekendt stemme. Tyler. Jeg satte mig op, og så på Tyler, som sted med vafler på en tallerken.

"Jeg sover, og jeg er for resten taget til månen." Sagde jeg flabet. Han grinte, og satte en tallerkenen foran mig, og det duftede helt fantastisk. Hvis man ville holde sig gode venner med mig, så skulle man bare lave vafler til mig. Seriøst haha. Jeg begyndte at spise, og han forsvandt ud i køkkenet igen. 

"Vil du med ud og købe julegaver idag?" sagde Tyler, mens han kom gående med hans tallerken. Altså det kunne vi lige så godt, det var jo d. 27 November. Men jeg havde aldrig været ude og købe julegaver som sådan.. Havde egentlig bare givet Tyler og hans forældre. Jeg ville ikke give min far noget, siden han ikke ville snakke med mig overhovedet. Og min mor døde da jeg var 16. Og siden havde jeg boet med Tyler og hans forældre, indtil jeg blev 18. Så mødte jeg Jason, som jeg kom sammen med og flyttede hjem til. Og det var ikke andet end lort... Men fuck det. Tanken om ham, fik mig til at væmmes. Min puls blev en anelse hurtigere, og en lille snert af utryghed sneg sig ind på mig... 

*** 

Tyler kom alle hans poser i bagagerummet. Når han skulle shoppe julegaver, skulle han VIRKELIG shoppe julegaver. Drengen er jo tosset. Jeg satte mig, med et suk, ind på forsædet. Tyler hoppede ind på førersædet, og han så yderst tilfreds ud. 

"I did it! Jeg blev helt færdig." Han hoverede stort, og lavede sin lille dans, som var utrolig funky. Tosse.. 

"Jaja, du er dygtig lille ven. Lad os nu kører!" Grinte jeg, og han drejede lydigt om på nøglen, så bilen startede med et brøl. Han ville køre mig hjem, efter vi havde handlet. Eller når han havde handlet.. 

Jeg så på bilerne, som fløj forbi os. Der var stilhed i bilen, selvom radioen var tændt. Arrrgh, havde virkelig ikke lyst til at komme hjem til London. Men alligevel savnene jeg også London lidt. Og Niall.. Jeg kunne mærke bilens bremser i aktion, da jeg så, at vi var ankommet uden for mit hus.

"Jeg følger dig derop.." Kom det fra Tyler, og jeg nikkede til hans svar. Jeg tog mine ting, og listede op til døren. Jeg kunne høre hans trin bag mig, og jeg havde ikke lyst til at sige farvel. 

Vi sagde farvel, efter han havde trukket mig ind i et kram. Han var godt og vel et hoved højere end mig. 

"Go get him!" Råbte han inden han satte sig ind i bilen igen. Jeg trak lidt på smilebåndet, for jeg savnede virkelig Niall. 

Jeg låste mig en med et suk, og satte mine ting i gangen. Hold kæft hvor var jeg træt. Mine tasker kæmpede imod, for ikke at komme med ovenpå. Jeg smed dem ind på mit værelse, for at gå nedenunder igen. Motion you know. 

Jeg åbnede hurtigt køleskabet, og det var tomt. Armen fuck my life. Nu skulle jeg handle, juubiiii... Kunne du mærke ironien?

***

Jeg så ned i min kurv, og følte mig tilfreds. Det var nærmest en kunst, at finde de ting, som man skulle bruge her. Butikken var enorm. Jeg var på vej ned til kassen, da jeg stødte ind i en. Jeg sagde hurtigt undskyld, men da jeg så op, fik jeg et chok. Jeg så på ham gennem mine solbriller, og jeg følte en forfærdet følelse, som havde omringet mig. Jeg kunne intet sige, og mine fødder var limet til gulvet. Mit største mareridt var kommet til virkelighed igen. Jeg havde mødt Jason. 

"Hej søde. Har du savnet mig?" Han sendte mig et skræmmende smil, som jeg engang var betaget af. Jeg tog hurtigt mine ting, og småløb hen til kassen. Jeg kylede varerene op på båndet, og skyndte mig at betale. Jeg løb ud af butikken, og hen til min bil. Det var længe siden, at jeg havde løbet så meget. Jeg skreg, da jeg mærkede en tage fat i min arm. Han kylede mig op ad min bil, og en smerte bredte sig i mit hoved. 

"Come on, Sophie. Det behøver ikke være sådan her." Sagde han med en stemme, som jeg havde frygtet i flere år. Min hånd følte sig hurtigt, og den ramte ham lige under øjet. Som han fortjente. Han kylede mig ind i bilen igen.

"Det skulle du satme ikke have gjort, din lille luder!" Råbte han i hovedet på mig. Jeg fik øje på en eller anden som kom løbende bagfra. Og med det samme lå Jason på jorden, og personen kom hen til mig. Han sagde et eller andet, men jeg hørte ikke efter. Jeg var rystet. 

"Sophie! Kan du høre mig?" Råbte manden. Jeg kunne ikke finde ud af hvem det var, for han havde solbriller og hætte på. Stemmen kendte jeg dog et eller andet sted fra. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...