"Let Me Love You"

Sophie, 21, blev One Directions nye stylist. Sophie havde ikke haft det nemt med en tidligere ekskæreste, som mishandlede hende. Niall, 22, faldt for hende, men kunne et forhold mellem Niall og Sophie lade sig gøre? Og hvis det kunne, kunne Sophie så holde til det? Påvirkede det mon Niall?

57Likes
39Kommentarer
27242Visninger
AA

5. Ain't no chitchat

I dag var det onsdag. Så det betød, at jeg skulle med drengene på "tur". Det var fedt at komme væk fra London, og egentlig bare England. Men jeg var bare træt af, at jeg ikke skulle betale andet end "lommepenge".  Liam var så forbandet stædig.. Og det kom fra mig, som var en stædig bitch.. Ahaha. 

Jeg havde pakket mine ting, og ventede på så Harry. Han ville køre os til lufthavnen. Men det var vidst kun Harry og jeg som skulle køre alene. Resten af drengene kørte sammen... Mine tanker blev afbrudt, da jeg hørte en banke på min hoveddør. Shit hvor blev jeg forskrækket!. Jeg løb ud til døren, og rev døren op.

"Er du klar over hvor forskrækket jeg blev?!" råbte jeg grinende i hovedet på Harry. 

"Jeg kan sgu da ikke gøre for, at du nemt bliver bange?" grinte han. True shit.. Det var ikke hans skyld, men det var sørme heller ik min... Jeg tog fat i mine kufferter, som Harry hurtigt overtog. Han smed dem ind i bilen, og åbnede bildøren for mig. Such a gentlemand! I like. Harry slyngede sig ind på førersædet, og startede bilen. LONDON AIRPORT HERE WE COME!! 

Vi smalltalkede stille og roligt frem og tilbage. 

"Øh Sophie?" spurgte Harry stille. Jeg kiggede over på ham, men han fastholdte sit blik på vejen. 

"Ja?" Jeg hviskede det nærmest. Nu så han kort på mig, hvor han derefter så på vejen.

"Okay, du behøver ikke at svarer vel, men ehm.." Jeg kiggede på mærkeligt på ham..

"- men hvordan går det mellem dig og Niall?" Pis... Jeg fik en klump i halsen.. Dét i mandags, det skulle bare glemmes. Han ville nok ikke have mig anyway. Han blev nok bare revet med, lige som jeg gjorde...

"Det går vel okay?" Jeg gav ham et falsk smil. 

"Sophie, svar nu ærligt."

"Jamen, der sker jo ikke rigtig noget?"

"Sophie..." 

"Harry..." Nu var jeg ved at blive irriteret.. 

"Jeg var sammen med Niall i går. Vi snakkede om hans hår, og så kom vi nok lidt til at snakke om dig?.." Han kigge forsigtigt på mig. Jeg forstod ikke helt hvor han ville hen. 

"- og han blev rigtig ked af det.." Nu begyndte mit hjerte at hamre helt vildt..

"Hvorfor blev han ked af det?" Spurgte jeg oprigtigt. Jeg kunne ikke lide, at han skulle gå rundt og være ked af det. Især hvis det var noget som jeg havde gjort. 

Han tog en dyb indånding. 

"Han var ked af at han bare kørte fra dig i mandags. Og han følte, at han pressede dig.. Og ja, han fortalte mig det HELE. Men jeg siger det ikke til nogen." Var Niall virkelig ked af det? Følte han virkelig, at han havde forrådt mig? Wow. 

Jeg kunne ikke få et ord frem. Jeg ville så gerne prøve, at stole på Niall. Stolede selvfølgelig rigtig meget på drengene, men ville gerne stole sådan rigtig på dem. Især Niall. Jeg ville gerne tro, at han ikke ville ødelægge mig.. Lige som Jason gjorde...

Jeg fik tårer i øjnene, og så ned på mine bukser. Nu græd jeg. 

"Sophie, det var altså ikke for at gøre dig ked af det. Det ved du godt ik?" Han lød meget bekymret. 

"Det ved jeg godt. Men tror ikke han... Altså..." Jeg stammede mig nærmest igennem ordene. 

"Men hvad?" 

Jeg pustede ud, og prøvede at slappe af. 

"Han gider mig ikke, og jeg har ikke styrke til..." Jeg stoppede.. 

"Hvad har du ikke styrke til? Og BTW, så ja, Niall er forelsket i dig.. Det måtte jeg nok ikke sige, men fuck nu det."

Der stoppede mit hjerte. Var... Var Niall forelsket i mig? Nej, selvfølgelig var han ikke det.. Jeg kiggede på Harry med et uforstået blik. Jeg kunne ikke sige noget, men en glæde og en tristhed fyldte mig alligevel..

"Hvad?"

"Niall er forelsket i dig, Sophie" Han smågrinte lidt nu. Et lille smil bredte sig på mine læber, og det så han. 

"Så hvad har du ikke styrke til?" Han spurgte rigtig oprigtigt. Nu kunne jeg lige så godt fortælle ham lidt af det, nu hvor vi var inde i en dyb snak. Det var hårdt nok at tænke på at sige det. 

"Jeg har ikke styrke nok til at blive ødelagt igen.. Ikke efter Jason.."

"Hvem er Jason?" 

"Min eks. Han er syg i hovedet.." Nu knækkede min stemme sammen. "- Og han mishandlede mig i et år, men jeg flygtede fra ham til sidst." Harry så på mig med store, forfærdede øjne. 

"Så jeg ville ønske jeg kunne.." Jeg kunne ikke mere. 

"Hvad ville du ønske?" Han spurgte virkelig meget.. Men også meget oprigtigt. For helvede.. 

"Jeg ville ønske jeg turde.." Min stemme knækkede over igen. Jeg begyndte at græde igen.. Harry kiggede forsigtig på mig, og lagde så en hånd på min skulder. Han vidste, at han ikke behøvede at sige noget. Han forstod. 

 

Resten af turen til lufthavnen var stille. Ikke akavet overhovedet. Men han havde virkelig lukket munden på mig. Jeg havde endelig fået kontrolleret mig selv. I hvertfald bare lidt. Da vi ankom på parkeringspladsen, kom Adele med "Hello" i radioen. Den havde jeg virkelig grædt til, og kunne mærke at jeg fik lidt våde øjne igen. 

Harry havde taget min kuffert til mig, og sagde at alt nok skulle ordne sig. Men jeg vidste ikke helt om jeg troede på ham. Vi gik hurtigt hen for at møde de andre. Vi gik ret hurtigt, for der var ikke nogen som skulle opdage os. Vi havde "forklædning" på, som egentlig bare bestod af solbriller og huer. Aha vi var da egentlig meget crime. 

Vi fandt de andre, og jeg kunne ikke se Niall i øjnene. Et eller andet sted i mit hjerte, havde jeg bare lyst til at løbe hen og kramme ham. Men det kunne jeg ikke. Liam, Louis og Niall så spørgende på Harry og jeg. De kunne vidst se, at jeg havde grædt som en sindssyg. 

Nu var det bare at komme afsted. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...