Landing

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 okt. 2015
  • Opdateret: 28 okt. 2015
  • Status: Færdig
Mon han vil mødes med hende? Mon han brænder hende af? Mon det hele bare har været en løgn? Det vil hun finde ud af når hun rejser til Grønland.

0Likes
0Kommentarer
75Visninger

1. Landing

Landing

 

Vnærmer os mere eller mindre det Grønland jeg forestiller mig. 
Jeg kigger ud af de let tilfrosne runde vinduer, mit lille Danmark kan jeg ikke længere se. Der bliver talt i speakeren og jeg er nu klar over at det virkelig sker, vi skal lande, og jeg skal se dig. Jeg kan mærke adrenalinen pumpe i hele kroppen og håren
e der rejser sig på mine nøgne blege arme. Før vi lander, spænder vi alle bæltet der tilhører sædet, som tilhører det fly vi befinder os i. Vi gør os parate til at modtage ukendt viden og ny kultur, udover det, klargører jeg også mig selv på at modtage dig. Jeg formoder at du også er en kende nervøs, denne tanke gør mig kun glad. Når jeg er nervøs kommer jeg oftest til at fremstå ubegavet og jeg kan jo bare håbe på, at du bliver nervøs som jeg. På den måde ved jeg at jeg ikke står helt alene, og at jeg ikke er på bar bund.

 

Piloten dykker, og jeg kan stille mærke en kvalmende følelse der klemmer sig op gennem mit system, men sådan skal det vel være. Sådan har det altid været. Vi får af vide at der nu kun er 2 minutter til vi lander. Det er uvirkeligt, men jeg er klar, jeg er så klar, mere klar end jeg nogensinde har været og det er alt sammen grundet dig.
Vi er landet.
Jeg går gennem korridoren, hen til min bagage og videre med kvikke skridt, nu til ankomsthallen, og det sekund jeg træder derind glæder jeg mig over det skønne væsen der som det første fanger mit blik. Der står du, vi får øjenkontakt og han træder et skridt nærmere. Det samme gør jeg, og til sidst står vi helt tæt og jeg kan mærke hans åndedrat mod mit øre da vi stille holder om hinanden og bare nyder øjeblikket. Jeg bliver blød i knæene, da han skubber mit hår tilbage, tager fat om min nakke og kysser mig. Det er som at svæve på en lyserød sky, der er sød musik og jeg er egentligt bare lykkelig. Det vil jeg i hvert fald selv mene, jeg håber også han har det på samme måde som mig, jeg har aldrig følt dette før, det er fantastisk.

 

Vi fortsætter sammen mod udgangen af lufthavnen. Vi er udenfor nu og da han tager min hånd i hans, kan jeg mærke en svag varme i mine kinder selvom det er -20 grader og jeg hundefryser. På trods af menneskevrimlen, har han formået at kalde en taxa til sig. Taxaen skinner så meget at jeg kan se mit eget spejlbillede. Fornemt. Der dufter dejligt, men også en smule falsk. Vi sætter os ind på de lækre lædersæder omme bag i. Den venlige grønlandske chauffør smiler, og spørger hvor vi skal hen. Jeg tror da det er det han spørger om. Vi spænder bæltet, han sætter bilen i gear og den begynder at trille fremad.
Det er længe siden jeg sidst har sat i en taxa, men det er vel ikke så anderledes end en almindelig bil, tænker jeg. Jeg kigger over på ”the love of my life”. Jeg kigger ind i hans mørkebrune, lidt smalle øjne og føler mig glad, gladere end nogensinde. Jeg føler alt er muligt nu, jeg ved ikke om det er normalt? Det er første gang jeg er så forelsket, men jeg klager ikke. Han tager min hånd, og vi smiler glad til hinanden. Udenfor er det så nydeligt, det er et fantastisk syn. Det er et meget anderledes og spændene land, men jeg glæder mig kun til at høre mere om dets kultur.

*     *     *

Vi er nået til der hvor han bor, og waow er det første ord der slår mig da vi træder ind i spisestuen. Der er dækket op til en romantisk middag for to og jeg har absolut ingen ord. Han kigger på mig, og nikker mod det opdækkede bord. Da vi sætter os ved bordet med et glas vin, er der en god stemning. Der er i det hele taget en god aura i hjemmet. Her ville jeg gerne tilbringe resten af mit liv. Det er hyggeligt og der er ikke hele tiden standarder man skal leve op til. Det er der meget af hjemme i København. Vi sidder og nyder den lækre mad og det pragtfulde glas vin som han har bragt os. Jeg er taknemmelig, meget. Vi snakker godt sammen, dog på engelsk, men det er ok. Stearinlysene har høje flammer der varmer rummet stille og roligt op. Det er så hyggeligt.


Det er sidst på dagen, og vi er ret udmattet, eller jeg er i hvert fald. Vi rydder af bordet. Han griber min hånd, og trækker mig med ind i soveværelset. Han holder mig for øjnene. Da vi når derind fjerner han hånden og jeg er fuldstændig målløs. Jeg kan mærke vandet strømme op i mine øjne og jeg lader det fortsætte. Ned af kinderne og til sidst drypper det ned på gulvtæppet som er fyldt med røde rosenblade. Det er selvfølgelig glædeståre. Og dér på sengen, i et hjerte, formet af rosenblade ligger en lille pakke. Han siger den er til mig, og jeg kan næsten regne ud hvad det er men siger ingenting. Der er stille da jeg pakker den op, ikke akavet, men bare en dejlig ro. Bag det flotte glimrende lyserøde papir er en lille sort smykke æske. Den venter bare på at blive åbnet, og at jeg siger det magiske ord.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...