Four Christmases Of You | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2015
  • Opdateret: 4 jan. 2016
  • Status: Igang
Vi fulgte Sierra og Niall på deres eventyrlige kærlighedshistorie, igennem fire sæsoner. Både gode og dårlige minder fik de med i bagagen, men noget ændrede sig aldrig og det var deres kærlighed til hinanden. I december måned følger vi dem igennem fire år i deres liv, og det bliver et stort juleeventyr. (Adventskalender)

78Likes
46Kommentarer
6395Visninger
AA

7. It's a Wonderful Life

I T ' S   A   W O N D E R F U L   L I F E

24 DECEMBER 2018

Alarmen der vækkede mig denne morgen, var ikke en helt normal alarm man satte på mobilen, eller vækkeuret. Men både Niall og jeg havde vænnet os til det, det var blevet vores hverdag, og denne gang var det hans tur til at stå op først.

I dag var det jule aftens dag, og om jeg glædede mig? Helt vildt!

Det var teknisk set vores første jul sammen i huset, hvor vi ikke skulle have gæster og det bare var os tre.

Lampen tændte jeg ved og hive i en lille snor, og kort efter blev værelset fyldt med lys så jeg måtte knibe øjnene sammen en smule. Lyset skar i øjnene, men jeg kunne ikke lade være med og tænke over om det mon var en hvid jul i år.

Derfor slæbte jeg også mig selv ud af sengen, lod de bare tæer rører det kolde hårde træ gulv, og bevægede mig så ellers mod det store vindue. De kridhvide gardiner var stadig trukket for, men dem fik jeg hurtigt trukket fra, og synet fik smilet på mine fyldige læber til og vokse.

Niall havde altså ret, for inden sengetid havde vi ligget og diskuteret om at han troede det ville blive en hvid jul, i mens jeg troede det ville blive en regnvejrsfuld brun jul. Men han havde fået ret, og nu skyldte jeg ham en omgang god morgenmad, for et væddemål havde vi jo lavet – selvfølgelig havde vi det.

Et grin forlod mine lette adskilte læber, da jeg så vores nabo stå og skovle sne væk som galt det livet. Han var omkring halvtreds års alderen, og en mærkelig gut som altid virkede til og være i dårligt humør.

Men hvem ville ikke også være i dårligt humør, hvis ingen besøgte en? I de år vi havde boet her, havde jeg kun meget få gange set ham have besøg. Og de gange han så havde besøg, lyste han som en stjerne.

”Hmm,” mumlede jeg svagt for mig selv, da han fik øje på mig i vinduet og jeg straks vinkede til ham. Men vinkede han igen? Nej.

Han sendte mig bare et akavet kortvarigt smil, inden han vendte ryggen til og begyndte hans skovlen sne væk igen.

”Niall?” kaldte jeg, hvorefter jeg greb fat i morgenkåben og bandt den. Mine fødder stak jeg ned i et par hjemmesko, og af sted kom jeg mod et bestemt værelse.

Synet af ham stå med hende i armene, fik mit hjerte til og hoppe et slag over, synet var fantastisk og jeg kunne hundrede procent stå i timevis og se på dem. De to mennesker jeg elskede højest, stod lige foran mig.

Nialls blik blev rettet mod mig, og hans tilfredse smil var ikke til og tage fejl af. ”Hvid jul hva? Der er vidst en der skal lave morgenmad,” drillede han mig med og gik et par skridt hen til mig. Han stoppede overfor mig og så derefter ned på vores eget kød og blod, vores lille datter.

”Ja det gør jeg lige om lidt,” grinede jeg muntert men dog lavt, så jeg ikke vækkede hende. ”Fik du hende til at falde til ro igen allerede?” mumlede jeg overrasket og strøg pegefingeren hen over hendes silkebløde kind.

Hendes lyse hår lå perfekt om det lille ansigt, og hvis hun havde åbne øjne ville jeg stå og se ned i et par brune dådyrs lignende øjne. Hun var noget af det mest smukke jeg nogensinde havde set, og hende havde vi lavet.

”Mhmh, det er ikke så svært længere,” hviskede han, med hans morgen hæse stemme.

Over hendes vugge, stod der med tygelige bokstaver hendes navn, vores datters navn – Victoria.

”Hvordan mon hun ser ud når hun bliver voksen,” min stemme var lav og jeg opdagede ikke at jeg havde sagt det højt. Mit blik lå limet fast til vores datter, og dagdrømmende tog over igen.

Ville hun ligne os? Have Nialls stædighed og styrke? Ville hun ligne mig?

De mange spørgsmål fløj rundt i mit hoved, og derfor opdagede jeg knap nok at Niall svarede, først da han gentog hvad han havde sagt, vendte jeg igen min opmærksomhed mod min mand.

”En ting er sikkert, hun bliver lige så smuk som du.”


Det store juletræ var fyldt med julekugler i farvene, rød og guld, eftersom jeg havde fået Niall lokket til at kører et tema et år i vores hus.

De mange puder med festlige ord på og snefnug, pyntede fint i vores store sorte sofa og på bordet stod alverdens julegodter samt mad til Victoria.

I sofaen sad vi, og i armene lå vores guldklump. Tv’et kørte i baggrunden med en gammel julefilm, som vi begge så til og starte med. Men nu sad vi blot og snakkede, om alverdens ting og sager.

”Olivia og Harry spurgte for resten om vi ville hjem til dem i morgen,” mumlede Niall. Hans tommelfinger strøg fjerlet hen over min håndryg, i mens hans blik lå på Victoria der smaskede lidt i søvne. Hendes lille tommelfinger blev placeret i hendes mund, og vores begges smil voksede over det dejlige syn.

Derfor valgte jeg også bare og nikke som et svar, ”hvornår skal vi holde vores bryllup?” røg det ud af mig, inden jeg nåede og tænke mig om.

Brylluppet var blevet udsat, eftersom jeg blev gravid og ikke ville have stor mave i min bryllupskjole. Men der var gået længere tid nu, og jeg måtte indrømme det irriterede mig lidt at vi ikke var blevet gift endnu.

Det behøvede jo ikke og være et kæmpe bryllup, for det ønskede jeg ikke, blot et lille et med vores tætteste venner og så bare god mad.

Kjolen havde jeg jo allerede købt, eftersom Olivia havde taget med mig ud og vælge som jeg havde lovet hende, så det skulle vi ikke tænke på. Alting var egentlig planlagt, vi manglede bare og tage os sammen, men det skete ikke.

Et svagt suk forlod hans læber, hvorefter hans hånd fandt vej om i nakken hvor han kløede sig en smule. ”Det ved jeg ikke, vel til sommer måske? For jeg har ikke tid,” han tøvede en smule med og sige det sidste.

Hans ord ramte mig en lille smule, for hvorfor havde han ikke tid? ”Hvad er mere vigtigt end at vi bliver gift? Vi har været forlovet i så lang tid,” begyndte jeg og sukkede dybt, for jeg vidste allerede nu at jeg aldrig skulle have taget det emne op.

Små skænderier havde der været, for hormonerne rasede stadig rundt i min krop efter graviditeten, den havde taget hårdt på mig. Også det faktum at jeg ikke ville få min gamle krop tilbage, uden en helt masse arbejde, gjorde mig en smule usikker på mig selv og min krop.

Hans blik mødte mit og han bed sig kortvarigt i underlæben ”jeg har jo lige fået nyt job og.. Er det ikke dumt og tage fri en masse dage allerede?”

Jeg rystede på hovedet og rejste mig, med Victoria i armene så jeg kunne bærer hende ind i seng. Hun ville bare vågne hvis jeg blev ved med og holde hende, og denne samtale gjorde mig ikke ligefrem herrens glad.

Niall stod ved dørkarmen da jeg vendte mig, og da jeg mødte hans blik fik jeg et sug i maven. Hans blik var trist og jeg fortrød så meget at jeg havde taget emnet på banen, i dag var det jo vores første jul sammen alene, havde jeg ødelagt den?

”Du tror ikke at jeg ikke vil giftes med dig alligevel, vel? For jeg vil hellere end gerne blive gift, jeg vil gerne have at du er min kone og ikke bare kæreste.. Jeg er bare så stresset lige nu og,” jeg afbrød ham.

”Hvad siger du til at vi venter til sommer, og så invitere vi kun vores nærmeste venner og familie med? Så kunne vi blive gift i et andet land, og holde bryllupsrejse der også? Ville det være afslappet?” spurgte jeg, helt alvorligt eftersom jeg mente hvad jeg sagde.

Vores bryllup skulle ikke være noget vi stressede over, det skulle være noget vi skulle glæde os til.

Et suk forlod hans læber ”der er så lang tid til sommer baby,” mumlede han usikkert og lod sit blik falde til gulvet.

”Og? Det er lige meget om vi er gift eller ej, vi vil stadig elske hinanden lige meget som altid Niall. Det betyder ikke noget om vi er kærester eller mand og kone, du er min mand og det vil du altid være. Vores bryllup kan vente, eller ved du hvad? Vi kan bare blive gift uden nogle skal vide det, ingen stor fest eller noget, bare os to, hvordan lyder det?” Mit forslag så ud til og komme bag på ham. Men smilet på hans læber voksede og det gjorde mit også.

For vi behøvede ikke nogen stor fest, eller bryllups rejse, bare vi havde hinanden.

”Det lyder perfekt,” hviskede han og tog mine hænder i hans, hvorefter han placerede dem om mine hofter og trak mig tættere ind til ham. "Men jeg syntes stadig vi skal invitere nogle få, bare de nærmeste til en middag eller noget, så vi kan fejre vi bliver gift," mumlede han kort efter, og jeg nikkede mig enig.

Hans læber strejfede mine og jeg placerede et forsigtigt kys mod hans læber, hvorefter jeg hviskede – ”jeg elsker dig, aldrig glem det.”


Et par varme hænder fandt vej omkring mine hofter, og kort efter mærkede jeg et kys mod min nakke. En varm ånde strejfede mit ører og søde ord blev hvisket ind i mit ører, ord som fik mine knæer til og føltes som gelé.

”Husk på jeg står og laver mad, og den mad kan hurtigt brænde på hvis du stjæler min opmærksomhed,” advarede jeg ham omkring og lod et grin undslippe.

Hans grin rungede i køkkenet og smittede, og hans hænder blev fjernet fra mine hofter kort efter, for hvis der var noget der var vigtigt i dag for ham. Så var det den store middag vi skulle have, for hvad ville en jule aften være uden dejlig middag?

”Okay okay, er der noget jeg skal hjælpe med? Andet end sovsen, for den skal du ikke lave,” klukkede han og skubbede kærligt til mig, så han kunne stå ved min side ved komfuret der var i fuld gang.

”Du kan lave sovsen og holde øje med kødet, så skal jeg nok klarer resten,” fortalte jeg ham og sendte ham et kærligt smil. Jule musik kørte i baggrunden og svagt nynnede jeg med til den sang der i øjeblikket blev afspillet – Santa Baby.

”Been an awful good girl, santa baby,” sang jeg klokkeklart og fint, men med en drillende klang i stemmen, eftersom jeg fandt sangen en smule morsom og sexet.

Niall opdagede hurtigt hvad jeg sang og grinede højt, ”aah har du nu været en god pige baby?” spurgte han med et drilagtigt smil.

”Syntes du da jeg har været naughty? Nej da,” gispede jeg og satte hånden for hjertet, hvorefter jeg spillede uskyldig og sendte ham et kærligt smil.

Han rystede lidt på hovedet og placerede så et kys mod min kind, ”du er både naughty og en god uskyldig kvinde, jeg kan lide begge dele,” hviskede han hæst mod mit ører. Kuldegysninger gik igennem min krop, og det kildrede helt ud i fingerspidserne da hans tænder greb fat om min øreflip. Han bed blidt, inden et grin slap ud mellem hans læber igen.

Vores små samtaler var de bedste, og selv om nogle måske ville se mærkeligt på os, var jeg komplet ligeglad for det var de her samtaler der fik mange grin til og runge i husets rum.

”Men,” begyndte han og pegede på mig, med et drilsk skævt smil. ”Du må kun være en slem pige i mit selskab,” afsluttede han og jeg smilede blot over ham.

For han kendte mig svar, han var den eneste mand i mit liv, han var den jeg elskede.

For jeg ville tilbringe resten af mine år i hans selskab, alle sæsoner på året ville jeg være ved hans side, og sammen skulle vi bygge et liv og en familie.

Og det med at bygge en familie havde vi allerede taget hul på, for vi havde nu en lille prinsesse, Victoria, og vi havde allerede planlagt at vi skulle have to børn sammen.

Om det så blev en dreng eller en pige, ville tiden vise. En ting vidste jeg dog om fremtiden, og det var at vi stadig ville være sammen til vi blev gamle.

For om mange år, ville vi sidde i sofaen, med vores børnebørn der ville rende rundt i vores hus. Og vores børn ville blive store, vi ville blive gamle og aldrig ville vi give slip på hinanden igen.

Jeg havde fundet mit livs kærlighed i en tidlig alder, og det ville jeg være evigt taknemmelig for.

Niall og jeg var altså det man ville kalde ægte kærlighed, soulmates.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...