Four Christmases Of You | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2015
  • Opdateret: 4 jan. 2016
  • Status: Igang
Vi fulgte Sierra og Niall på deres eventyrlige kærlighedshistorie, igennem fire sæsoner. Både gode og dårlige minder fik de med i bagagen, men noget ændrede sig aldrig og det var deres kærlighed til hinanden. I december måned følger vi dem igennem fire år i deres liv, og det bliver et stort juleeventyr. (Adventskalender)

78Likes
46Kommentarer
6435Visninger
AA

6. Baby, it's Cold Outside

B A B Y ,  I T ' S   C O L D   O U T S I D E

24 DECEMBER 2017

Duften af frisk brygget kaffe fyldte mine næseboer, da jeg hældte op til to. Niall lå stadig og sov, så jeg så det som en muglighed at lokke ham ud af sengen med en kop kaffe. For selv om han ikke ville indrømme det, så var jeg rimelig sikker på at jeg havde smittet ham med min store glæde til kaffe.

Han kom i hvert fald hver dag jeg var på arbejde, og hver gang ville han prøve en ny kaffe, til der ikke længere var nogle han allerede havde prøvet. Jeg fandt det utrolig sødt og hyggeligt, at jeg kunne forvente han kom og drikkede en kop kaffe med mig på arbejdet hver dag næsten. Også Katharina syntes det var utrolig hyggeligt, hun udnyttede det da også til at fører nogle samtaler med Niall, i mens jeg enkle gange lige skulle ordne noget først.

I dag var det den 24 december og jeg havde vågnet fra et endeløst mareridt, så det var nok ikke den bedste start på dagen, men jeg vidste den nok skulle blive fantastisk.

For i selskab med Niall, og senere med Harry og Olivia skulle det hele nok ende godt. I dag skulle nok blive en eventyrlig juledag, det var jeg hundrede procent sikker på.

På vejen ind i vores soveværelse, tænkte jeg over det mareridt der havde plaget mig hele natten. Frygten for at vi gik fra hinanden igen var der, men inderst inde vidste jeg at det aldrig ville ske igen.

Billeder af blandt andet os hang i gangen mod soveværelset, og jeg kunne ikke lade være med og smile stort over lige præcis et bestemt billede. Et hvor Niall og jeg sad og holdte i hånd, og Harry lige havde fanget det øjeblik, hvor vi så hinanden i øjnene med et forelsket blik.

Smilet kom altid frem på mine fyldige læber når jeg så det billede, det var fantastisk og beskrev vores kærlighed til hinanden så godt.

”Nu er det tid til og vågne,” hviskede jeg kærligt da jeg nåede hen til sengen, og hen til den side hvor Niall lå krøllet ind i dynen.

Vores dyner var betrækket med et rødt sengesæt, for nu hvor det var jul så tillod jeg mig at købe det og putte det på så snart vi kom hjem i går. For som altid så gik jeg meget op i at vores hus skulle se godt ud, både udefra og indefra.

Det var vores første jul i huset, for den første år var vi i Paris og det andet år var vi jo ikke længere sammen. Men heller ikke i år ville vi holde jul derhjemme, for i år skulle vi holde jul med vores bedste venner. Jeg måtte indrømme jeg glædede mig som et lille barn, der skulle smage slik for første gang.

Niall lå og gryntede lidt i søvne, og jeg kunne ikke længere holde mit grin tilbage. ”Ej kom nu, jeg har lavet kaffe,” prøvede jeg at lokke med, og holdte koppen med friskbrygget kaffe ud for hans næsetip. Han reagerede dog ikke, men jeg kunne se en antydning af et smil i hans ene mundvige.

Derfor valgte jeg også og stille koppen på sengebordet, hvorefter jeg hoppede op i sengen til ham og lagde mig ind til ham. Blidt placerede jeg små kys langs hans kæbe, som der stak en smule eftersom han ikke havde barberet sig i nogle dage.

Smilet på hans indbydende læber voksede sig større, hans øjne sitrede svagt og kort efter åbnede han øjnene og mødte mit blik.

Hans blå øjne lyste af ren og skær glæde, og det samme gjorde mine. Hans øjne var til og svømme væk i og jeg afbrød ikke øjenkontakten en eneste gang, ”godmorgen babe,” mumlede han hæst.

Jeg smilede stort, og nød hans hæse morgenstemme der fik det til og kildre helt ud i tåspidserne. ”Godmorgen handsome,” svarede jeg frisk.

Resten af morgnen tilbragte vi i sengen, da vi begge havde aftalt det var alt for tideligt til at stå op, og komme ud i kulden endnu.

Dog vidste vi begge, at vi ville vente til sidste øjeblik og så have travlt, sådan gik det altid.


Vejen var sne hvid, ingen gang jeg kunne se stregerne på vejen længere, men det kunne Niall til gengæld. Han havde taget hans briller på for en gangs skyld, og jeg kunne ikke lade være med og komplimentere ham herrens meget hvert minut. For ja han så tiltrækkende ud, både med og uden briller, de klædte ham.

”Stop så med og stirre på mig baby,” grinede han muntert og så over på mig i nogle alt for korte sekunder. Et grin slap ud mellem mine lette adskilte læber, hvorefter et gisp slap ud da hans hånd endte på mit lår, som han begyndte og nusse lidt.

Dog tog jeg bare hans hånd i min, og blidt kærtegnede jeg hans håndryg i blide strøg ”hvornår er vi der cirka?” spurgte jeg nysgerrigt og så mig omkring, det føltes som om at vi havde kørt i skoven i evigheder.

”Forhåbentlig snart, for vi løber snart tør for benzin,” mumlede han nervøst og bed sig i underlæben. Han så koncentreret på vejen, og jeg så øjeblikkeligt efter en tankstation, men der var ingen.

Nu kunne vi bare håbe at vi havde nok til enten vi fandt en tankstation, eller til vi nåede frem til Harry og Olivias lejlighed.

”For resten har du husket at tage ringen på? Du glemmer det altid,” drillede han mig med, for at løfte humøret. Jeg kiggede øjeblikkeligt ned på min hånd der lå i hans. På ringefingeren sad der den smukkeste ring, og jeg smilede stort over at jeg for en gangs skyld havde husket at tage den på.

”Ja heldigvis, Olivia har jo ikke set ringen endnu og hun plager mig hver gang,” hende og Harry var mindst lige så spændte til foråret som vi var.

I det sekund vi så på hinanden, sagde bilen nogle mærkelige lyde og kort efter brummede bilens motor ikke længere.

”Forfanden da!” bandede han højlydt og prøvede for tredje gang at tænde for motoren,  men vi vidste begge at vi var strandret her nu, uden benzin.

Tankerne strømmede rundt i hovedet på mig, men jeg kunne ikke komme i tanke om nogen anden idé end og få Harry til og komme og hente os. Så kunne vi jo i mellemtiden lede efter en tankstation, trods det var hundekoldt udenfor bilen.

Derfor valgte jeg også og ringe til Harry, i mens Niall stadig prøvede at få gang i bilen.

”Hallo?” Harrys dybe stemme lød i den anden side, og jeg kunne i baggrunden høre Olivia gå og synge jule sange.

Jeg sukkede dybt, da jeg fandt det en smule akavet at vi var løbet tør for benzin, hvorfor havde vi heller ikke tanket inden vi kørte? Nok fordi vi allerede var sent på den. ”Harry vi er løbet tør for benzin,” forklarede jeg ham og tog en dyb indånding ”kan du komme og hente os? Så leder vi efter en tankstation imens.”
Et grin lød i den anden ende af røret og få sekunder efter hørte jeg Olivias lyse stemme ”det er bare typisk jer to! Men vi kører om små ti minutter,” begyndte hun inden Harry tog over.

”Hvor er i henne?”

Jeg så over på Niall der trak på skulderne, og heller ikke jeg vidste hvor vi var. ”Øhm vi går ud og leder efter et skilt med et vej navn, så skriver jeg det til dig på en sms okay? Vi ses,” mere sagde jeg ikke før jeg lagde på. Jeg sukkede efterfølgende dybt, for hvor var det bare typisk os.

Kulden udenfor var ikke helt slem, til vores store held sneede heller ikke. Dog lå der store bunker af sne, og der lå også et tyndt lag på vejen. Træerne over os var hvide, og det hele lignede et stort smukt snelandskab. Så der var da i det mindste noget godt og se på – udover Niall.

”Jeg tror jeg kan se et skilt,” mumlede jeg og gav slip om hans varme hånd. Jeg løb hen til skiltet men der stod ikke andet end hvor hurtigt man måtte køre, så vi måtte lede videre.

Niall nåede op til min side og hånd i hånd gik vi videre, ”tror du at Harry kan finde os selv om at vi ikke kan finde et vejskilt?” spurgte jeg, humøret var dalet en del og jeg kunne kun give skylden på vores bil og det kolde vejr.

Han trak på skulderne, da han ikke ville lyve overfor mig og sige, alting nok skulle gå og Harry snart ville finde os.

Små ti minutter gik og flere minutter efter det, kulden var ulidelig og panikken steg langsomt i min krop. ”Niall,” mumlede jeg nervøst og stoppede op, hvilket han også var tvunget til eftersom hans hånd lå trygt i min stadigvæk.

Han så på mig med et bekymret blik, mine øjne var fyldt med tårer og jeg var sekunder fra at gå i panik – for hvad hvis de ikke kunne finde os?

”Hey,” hviskede Niall og trak mig ind i hans favn, han placerede et kys mod min hovedpund og sukkede dybt. ”De skal nok finde os,” forsikrede han mig om.

Fuldt optaget af Niall opdagede ingen af os bilen der kom kørende mod os, først da vi begge hørte to velkendte stemmer så vi i retningen af to personer der steg ud af bilen.

”Der er i!” råbte Harry og luntede hen til os, hans smil voksede sig større og jeg så Olivias bekymrede blik.

De nåede hurtigt hen til og os Olivia viklede armene om min krop ”gud du er jo helt kold,” gispede hun da hendes kind lagde sig mod min, og i modsætning til mig så var hun varm.

”Lad os se og komme hjem, i har vidst haft en uheldig start på dagen hva?” prøvede Harry med og grinede, dog var der ingen af os der grinede og hans grin stoppede hurtigt igen.

Dog gik det ikke mange sekunder før Niall begyndte og grine, og bagefter os andre også. Jeg var bare glad for at vi ikke skulle tilbringe flere minutter herude i kulden, bilen måtte vi få nogle til og hente i morgen.


Varmen var omsider tilbage i kroppen på både jeg og Niall, og i hånden havde jeg en kop med varm chokolade som Olivia havde været så sød at lave.

Niall og Harry tog sig af julemiddagen i mens Olivia og jeg fik os en lang snak, hvilket vi havde glædet os til eftersom de boede et stykke væk fra os nu.

Men de havde fundet den perfekte lejlighed til dem, og vi havde det hus der var som bygget til os.

”Please sig at jeg må komme med og finde kjolen,” tiggede Olivia om, da jeg stadig holdte det som en stor hemmelighed hvem der skulle være mine brudepiger.

For ringen på min finger var en forlovelses ring, Niall og jeg skulle giftes til foråret og vi var i fuld gang med planlægningen.

Et grin forlod mine læber, og jeg kunne ikke lade være med og finde det utrolig sødt at hun så gerne ville med. Men selvfølgelig skulle hun det, hun var en af mine bedste veninder og jeg så hende næsten som en søster allerede. Vi klikkede så godt, lige fra det øjeblik vi endelig fik lov til og møde Harrys store kærlighed.

Et mystisk smil lå over mine læber og jeg prøvede at trække den så langt ud jeg kunne, men det var ikke mange minutter. ”Selvfølgelig skal du da det!” hendes smil voksede sig større og hun hvinede lavmælt, hvorefter hun krammede sig ind til mig.

Både Harry og Niall så på os med fire par forvirrede øjne, men forstod hurtigt hvad det var og grinede blot over os.

Jeg derimod smilede stort og krammede hende ind til mig ”og hvis du vil, så vil jeg meget gerne have at du er brudepigen,” hviskede jeg mod hendes øre og trak mig ud af krammet derefter.

”Ja!” udbrød hun og satte hånden for munden, inden hun så ned på min ring og derefter op på mig igen ”jeg glæder mig allerede, det skal nok blive godt.” Og det kunne jeg kun give hende ret i.

”Så dig og Harry,” begyndte jeg og tog en bid af småkagen, ”hvornår var det i skulle ud og rejse?”

Hun samlede hænderne i skødet og strøg en tot af hendes brune hår om bag øret, hendes dådyrs lignende øjne mødte mine og hun skævede kort over på Harry der mødte hendes blik. ”Han holder det hemmeligt for mig,” indrømmede hun og rystede på hovedet.

”Han vil ikke lade mig hjælpe med og planlægge, præcis ligesom da Niall og dig tog til Paris den jul,” beklagede hun sig og grinede. Hendes grin var klokkeklar og smittende, Harry havde virkelig fundet en sød kæreste som jeg heldigvis kunne godt med.

”Så er middagen klar, jeg håber i er sultende for vi har vidst lavet lidt for meget,” Harry og Niall kom gående med det sidste mad i hånden, som de stillede på spisebordet der var fint dækket op til stor julemiddag.

Og trods dagen i dag havde været en rutsjebanetur, så endte den nu meget godt alligevel. Jeg var i selskab med dem jeg elskede, og det var det vigtigste.

***

Jeg håber i kunne lide kapitlet, og jeg undskylder for at det kom lidt senere end de andre, men jeg har haft lidt travlt i dag øv øv.

Hvad har i fået i adventsgave? Og hvad syntes i om kapitlet? Skriv meget gerne en kommentar :D

Glædelig 13 december, knus Louise.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...