Hide And Seek - Alone

Ritualet Hide and seek alone er gået i gang.

1Likes
0Kommentarer
136Visninger
AA

1. Ritualets Begyndelse

Dana løber hjem fra skole. Hendes tunge taske bumper ind i hendes ryg hver gang hun rammer jorden. Men hun er ligeglad. Hendes blå hår blæses op af vinden og hendes sorte kjole flagrer som om den havde sit eget liv. Det er d. 13 Oktober 2013. En fredag. Og hendes fødselsdag. Selvom hendes forældre er døde og selvom hun bor alene hjemme glæder hun sig. Faktisk glæder hun sig så meget til at komme hjem at hun ikke ser Nico komme forbi hjørnet. Og hun løber direkte ind i ham.

Av for pokker! Se dig dog for din store... åh. Det er dig Dana...

Dana kigger ind i hans grå øjne. De er smukke. Det synes hun i hvert. Hun smiler til ham. Hun ved godt at der ikke er nogen der kan lide hende. Men alligevel kan hun godt lide Nico. Ja faktisk mere end bare lide ham. De kommer op at stå.

U-undskyld Nico. J-jeg så dig ikke komme. Jeg skal hjem og holde fødselsdag.

Hun begynder at vende sig for at løbe videre hjem. Men hun mærker pludselig at stærkt greb om sin hånd. Det er stramt og gør ondt. Hun vender sig om mod personen som har dette stærke greb. Det er Nico. Hun kigger undrende på ham. Hans negle borer sig ind i hendes hud.

Er der noget du vil sige Nico? For hvis der ikke er så lad mig gå. Nico det gør ondt! Stop!

Men han hører ikke efter. Borer bare sine negle endnu længere ind i hendes hud. Det begynder at bløde. Han kigger ind i hendes øjne. De ser rasende ud. Men de har et glimt af medlidenhed. Men det glimt forsvinder. Det eneste hun kan se er rent og skær vrede.

Nu lytter du godt efter Dana. For jeg er ved at være godt træt af at du hele tiden kigger på mig. Også i klassen. Tror du ikke jeg har lagt mærke til at du har siddet og stirret på mig? Og nu brager du ind i mig, siger undskyld og går din vej! Hvad fanden er der galt med dig!? Hør på mig...

Han skubber hende ud på vejen. Hun står der med store øjne da han siger:

DU SKAL ALDRIG RØRE MIG IGEN!

Hun får tårer i øjnene og skal lige til at sige noget da en bil pludselig kommer drønende og dytter af hende. Nico kigger på hende med store øjne da hun skrigende holder armene ud. Men den når ikke at standse. Hun dør på stedet. Nico skynder sig væk.

Nicos tanker: Det er ikke min skyld. Det er ikke min skyld. Bilen kom ud af ingenting. Desuden har hun bedre af at være død. Ingen vil savne hende og hun vil ikke lide mere. Nej jeg har ikke gjort noget. Men det var mig der skubbede hende ud på vejen. Nej jeg vidste jo ikke at der kom en bil. Jeg er ikke nogen morder!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...