Nedtællingen

hver nat vender de tilbage... i en i forvejen tragisk tidstændeværelse, bliver Cas jagtet af mystiske, utænkelige mareridt. en kort gyser novelle der beretter om sørg, frygt og broderligt sammenhold.

0Likes
0Kommentarer
88Visninger

2. sørg

Kl. 16:35 traskede Cas hjem fra skole. En idiot havde sneget sig hen til skolens cykelskur og punkteret hans dæk, så nu måtte han med ømme fødder tranportere sig gennem strandvejen iført hans fars gamle støvler. De var stadig alt for store til ham, og de plagede Cas med vabler og ømhed. Men ham kunne nu alligevel godt lide dem.

Med tunge skridt trådte han ind af hoveddøren. Tasken blev gled ud af hånden på ham og landede tungt på linoleumsgulvet. ”WILLIAM! ” Cas’ råb rungede op ad trappen til Williams værelse. Cas’ tog en dyb indånding. Der måtte meget lyd til for at vække Williams opmærksomhed, når han først havde placeret sig på værelset ”JEG ER HJEMME! ” klingede det gennem huset, og nok også ude på gaden. Snart knirkede trappens trin under Williams fødder. ”hvad så? ” sagde William og så på cas med et spørgende udtryk. ”jeg ville besøge mor og far, vil du med? ” lød cas’ svar ”jeg skal lige til at joine et game med Elias, måske i morgen” fortsatte William ”okay, men sørger du også for aftensmad” konstaterede Cas. 

Malene og Henrik Andersson-elsket og savnet. Teksten på gravstenen stod lige så tydeligt, som den altid havde gjort. Cas greb børsten fra hans taske, og begyndte at børste støv og skidt af den marmorerede stenblok. Han sad der på den kolde jord og frøs. Med rystende behandskede fingre førte han børsten hen langs stenblokkens kanter. Han begyndte at studere gravstenen nærmere. Solen lys ramte stenens ru overflade, og gengav et kraftigt lysskær. Han fik næsten ond i øjnene af at se på den. Som et mindre bjerg skyggede den højt og elegant over gravstedet. Cas greb en ny buket blomster, gemt forsigtigt bag lynlåsen i forreste rum. De før visne og blege roser, blev erstattet med en buket af lilla og hvide orkidéer. det var mors ynglings.

Cas rejste sig med våde og beskidte knæ, fra hans plads i jordret foran marmor bjerget.Han beundrede sit værk. Luften var kold og blandede sig hvislende med bladene på de små buske.Pludseligt huskede han hvordan hans far plejede at cykle med ham i skole.Konkurrerende hamrede de benende i pedalerne. Hjulene peb som aldrig før, imens cas hjerte hamrede som en tromme, og fik blodet til at brænde i hans åre. De gled gennem vinden, i en dødelig kamp om at nå enden af cykelstigen. Cas mærkede tårerne presse sig på, hans øjne sveg, og tårerne trillede varmt ned fra kanten af han øjnelåg. Cas veg sorgen væk med mindet om drømmene. De mærkelige, uforståelige drømme.Om sider konstaterede han at det var tid til at tage hjem. 

Vejen hjem var lang, og kold. Cas hev en fedtet smartphone op af lommen. Skærmen lyste hvidt og skarpt i hans øjne. 17:15 skinnede det fra skærmen med store bogstaver. Hvis han var hurtig kunne han nå hjem til aftensmad. Vinden hev i hans jakke og skar igennem hans hud. Jakken var slidt og kunne snart ikke nå rund om livet på ham. Langt væk hørtes en svag buldren i himlen. Kl 17:40. tordenen bragede over hoved på cas, og han blev tvunget til at søge ly i en af parcelhusenes læskure. Regnen hamrede, og hamrede mod skurets tag. Det gav en høj og voldsom lyd.

Omsider lagde stormen sig, og cas kunne fortsætte hjem.Med våde hænder greb cas om dørens kolde håndtag. Han trådte ud imod køkkenet, klokken måtte være blevet mange. Han stoppede med et sæt, på spisebordet var der indgraveret endnu et tal, af en væske tilsvarende den fra drømmene. Blodet formede et nyt tal, det sidste tal. Et. Cas bakkede panikslagen væk fra bordet. Det er bare en drøm. Lød Cas’ indre stemme. Efter i en chokket tilstand trådte Cas ind i køkkenet.

På de hvide klinker flød der en kraftig rød væske, gennem rillerne, og ud mod stuen. Cas øjne fulgte anspændt væsken mod dens oprindelse. På gulvet log William bevidstløs og drænet for liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...