The Christmas ❄️ One Direction

Hun elskede julen som lille, men meget har ændret sig i årerne. Hun starter på en ny skole d. 1 December, da hun blev mobbet på den anden skole. Hendes bror går stadigvæk på den gamle, da det ikke noget problem for ham. Hun bliver hurtigt mobbet igen. En dag ser Harry det, og beslutter sig for at hjælpe hende. Hvad kommer der til at ske? Kan han hjælpe hende, eller vil det bare blive værre? Vil der ske noget mellem dem, og vil Harrys venner hjælpe Isabella, ligesom ham? Julen er jo miraklernes tid, er det ikke det man siger?

13Likes
6Kommentarer
7281Visninger
AA

10. 9 december

Isabella’s synsvinkel

 

¤

 

Jeg mærker en ruske i mig, men jeg vil ikke op nu, jeg ligger og sover lige så godt. Jeg gaber, og vender mig om, da jeg virkelig ikke vil op. Jeg vil bare gerne sove i min seng hele dagen, det kan jeg godt bruge. Jeg hører et dejligt grin. Harrys grin. Smilet på mine læber vokser.

 

“Isa, du skal op nu” siger Harry. Pludselig kommer dagen fra i går frem i mine tanker. Jeg smiler svagt over det. Jeg kan huske, at jeg faldte i søvn i sofaen med hovedet på ham, så må han have løftet mig op i sengen. Jeg nyder bare, at ligge her med Harry.

 

“Jeg gider ikke” mumler jeg. Jeg vil egentlig godt, men jeg vil bare gerne se, hvad han vil gøre. Men så på den anden side, hvis vi skal i skole, vil jeg ikke, så vil jeg bare være her hjemme ved Harry og hygge mig.

 

“Isabella, kom nu vi skal op og i skole” siger han. Mit humør synker hurtigt, og jeg kan mærke tårerne presser på. Jeg sukker tungt.

 

“Jeg vil ikke” mumler jeg. Jeg kan mærke, at der går ikke lang tid før, at jeg knækker sammen. Jeg vil ikke I skole, jeg kan ikke. Jeg kan ikke dukke op efter i går.

 

“Hvorfor?” spørger Harry. Jeg åbner øjne, og kigger op på ham. Da han ser tårerne i mine øjne, sukker han. Han sætter sig ned ved siden af mig, og stryger mig stille over håret.

 

“Jeg kan ikke fordi, det i går jeg kan ikke se James lige i dag i hvert fald” siger jeg, og jeg bryder sammen. Jeg kan ikke holde til det. Jeg kan virkelig ikke, jeg vil ikke. Jeg hører Harry sukker, hvilket gør mig virkelig bange, jeg vil ikke i skole idag.

 

“Okay, men kun idag, imorgen skal du i skole” siger han, og lyder lidt som en mor. Jeg finder det faktisk lidt sødt, jeg ved ikke hvorfor. Jeg mærker en sten falde ned fra mit hjerte, da han siger, jeg godt må blive hjemme idag, men bliver alligevel ked af det, over at jeg skal i skole imorgen, men sådan er det vel.

 

“Tak Harry” siger jeg og sender ham et smil. Han smiler et smil tilbage til mig, og bliver ved med at stryge hans hånd over mit hår. Jeg finder det virkelig sødt.

 

“Hvis vi tog i skole, ville vi alligevel komme for sent” griner Harry. Jeg rynker mine bryn, hvad mener han med det? Jeg vender mig om, og tager fat i min mobil, som ligger på hans natbord. Han har sikkert selv lagt den der, hvilket jeg er glad for, for ellers ville jeg have været gået i panik. Jeg trykker på home knappen og ser at klokken allerede er 11. Wow vi har da godt nok sovet over os så.

 

“Ved min mor og bror godt jeg er her?” spørger jeg om, da det undrer mig.

 

“Ja, din mor ringede bekymrende til dig i går, da du sov, og vi blev enige om, at du kunne sove her. Din bror kom med diverse pigeting i går” siger Harry, og smiler til mig.

 

“Super” siger jeg, og smiler til ham. Min mobil giver en lyd, hvilket får min pande til at rynke. Jeg ser ned på den, da jeg jo har den i hånden, og ser beskeden er fra Jake. Jeg sukker, da jeg ikke havde fået en fra ham i går, så havde jeg vel bare håbet på, at han ikke ville bruge sin tid i dag på mig. Jeg går ind på beskeden, da jeg bliver nødt til at læse, hvad der står, selvom det nok ikke lige er godt for mig.

 

Hey ko.

Håber du nyder din dag derhjemme sammen med Harry. Jeg forstår virkelig ikke, hvad han ser i dig, eller hvad han overhovedet vil med dig, du er jo forhelved ikke noget værd, hvornår fatter du egentlig det? Skal der ske noget slemt, før det sker? Måske at gøre Harry noget? Vil du så forstå, at du ikke skal være lykkelig? Jeg forstår ikke, hvorfor du overhovedet kan se dig selv i spejlet, kan du overhovedet se hele dig selv i spejlet? Nej? Det tænkte jeg nok. Du burde virkelig tabe dig. Jeg forstår fandme godt, at der ikke er nogen, der gider dig, derfor undrer jeg mig over, at Harry og hans venner er sammen med dig, det er sikkert bare, fordi det er synd for dig. Jeg tænkte på noget, den måde du kigger på Harry på, må vel betyde at du kan lide ham, men han kan jo forhelved ikke lide dig, fat det din ko. Du er ikke en skid værd.

Kys og kram

Jake.

 

Jeg begynder at ryste, i det jeg er færdig med at læse beskeden. Hvordan kan nogle få sig til at skrive sådan til en? Tårene presser på, og hurtigere end man kan tælle til 3, falder de ned af mine kinder. Ikke langsomt, nej hurtigt.

 

Harry er hurtig til at tage min mobil fra mig. Sikkert for at læse den besked, jeg lige har fået. Jeg kigger på ham for, at se hans reaktion på beskeden. Jeg ved allerede, at hans reaktion ikke bliver god, men alligevel.

 

Han sukker, og retter hans blik op fra hans mobil. Han kigger på mig med sorgfyldte øjne, men de ændre sig hurtigt til vrede øjne. Jeg rykker mig lidt tilbage, da jeg ikke kan lide, at se ham vred. Hans øjne ændrer sig dog hurtigt igen, da han ser mit skræmte ansigt.

 

“Undskyld Isabella” siger han, og kigger undskyldende på mig.

 

“Det gør ikke noget” siger jeg, og kigger ned i mine hænder.

 

“Det er ikke i orden, det her, jeg skriver tilbage til ham” siger han, og jeg kigger hurtigt på ham, og ryster kraftigt på hovedet.

 

“Nej, det gør du ikke, det her skal ikke gå ud over dig. Ikke mere end det allerede gør” siger jeg, og ryster endnu kraftigerer på hovedet. Jeg kan ikke have, at der sker ham noget. Der må ikke ske ham noget, så kan jeg virkelig ikke tilgive mig selv.

 

“Det gør jeg, jeg er ligeglad” siger han bare. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Der er jo ikke rigtigt noget, jeg kan gøre, hvis han vil, så kan jeg ikke sige ham imod, gid jeg kunne, for jeg vil ikke have, der sker ham noget.

 

“Jeg vil bare ikke have, at der skal ske dig noget” siger jeg til ham, og kigger ned i mit skød, hvor mine hænder så fint har foldet sig sammen. Han sukker, og tager to finger ned under min hals, og løfter mit hoved op.

 

“Der sker mig ikke noget” siger han bare. Jeg sukker og nikker så med hovedet. Jeg kan ikke rigtig gøre noget. Han smiler bare svagt til mig. Jeg smiler ikke igen, jeg er ikke glad ved det her, slet ikke.

 

Harry begynder at skrive, hans fingre bevæger sig i hvert fald. Han skriver faktisk meget hurtigt. Jeg kigger lidt rundt på hans værelse. Det er meget enkelt, væggene er hvide med billeder hist og pist.

 

“Isa” siger Harry. Han trækker mig ud af mine tanker, og jeg kigger på ham.

 

“Skal jeg læse det op, jeg har skrevet?” Spørger Harry, og jeg nikker bare som svar.

 

“Hej Jake. Harry her. Hvorfor lader du ikke bare isa være? Hun fortjener ikke det, dig og James har gang i. Det er overhovedet ikke fair, at I gør det her overfor hende. Hun er en skide skøn pige. Jeg vil hende mere end gerne, meget mere end du overhovedet tror, og især nu, når du slet ikke tror, at jeg gider hende. Jeg ser så meget godt i hende, hun er den mest fantastiske pige i verden. Hun er mere værd end diamanter. I kan ikke gøre mig noget overhovedet, langt fra faktisk. Hun har alt ret til at være lykkelig. Hun kan da sagtens se sig selv i spejlet, hun behøver slet ikke at tabe sig, hun er perfekt, som hun er. Hvorfor det undrer dig, at vi vil være sammen med hende? Jo nu skal du høre, hun er virkelig fantastisk, en skide sød og sjov pige. Jeg kan virkelig godt lide, den person hun er, kan I ikke bare lade hende være, og leve jeres liv? Ps. Jeg kunne aldrig lide dig, dengang mig og James var venner. Kys og kram Harry”  slutter han af med, og nu sidder jeg selvfølgelig med et smil på læben. Alle de søde ord, kan man da umulig gøre andet end at smile af. Han smiler til mig igen, da han ser jeg smiler.

 

“Er det okay?” spørger han, og smiler et skævt smil til mig. Gud hvor jeg bare elsker hans smil.

 

“Det er perfekt, men jeg kan bare ikke lide, hvis det nu går ud over dig” siger jeg, og smiler svagt til ham.

 

“Okay, godt du synes det, for jeg har allerede sendt den, og desuden det går ikke ud over mig, ikke mere end jeg selv kan styre” siger han, og vi begynder begge to at grine, jeg ved ikke hvorfor, men det gør vi bare.

 

Harry har lige kørt mig hjem, da klokken efterhånden er ved at være 22. Vi har haft en super skøn dag og virkelig hygget os. Jake har ikke skrevet lige siden, at Harry sendte den besked til ham. Måske fik Harry sat ham på plads? Det håber jeg virkelig, for jeg vil bare ikke have, det her skal gå ud over ham, det holder jeg for meget af ham til.

 

Vi har ikke lavet så meget idag, ud over at se julefilm og julehygget. Måske det her ikke bliver en så slem jul, og måske kommer jeg til at kunne lide julen efter det her. Det håber jeg virkelig, men det er bare heller ikke så nemt, men lad os håbe. Indtil videre har det jo været en meget god jul, og jeg håber virkelig, at det fortsætter sådan her. Måske var det ikke så dårligt, at jeg skiftede skole alligevel.

 

Jeg sukker, og går ud på badeværelset. Harry har overtaget mine tanker. Hver gang jeg er sammen med ham, flyver sommerfuglene i min mave, og når jeg tænker på, at der kan ske ham noget slemt, bliver jeg helt ked af det. Er det sådan kærlighed følelse? Kan kærlighed virkelig være godt og skidt? Jeg ryster på hovedet af mig selv, og finder min tandbørste frem. Jeg børster mine tænder godt og grundigt. Da jeg er færdig, smutter jeg lige på toilettet. Jeg gør det, man nu gør. Jeg bliver færdig, og sætter kursen mod mit værelse igen.

 

Jeg lukker døren til mit værelse, da jeg kommer ind. Jeg går hen til min seng, som jeg derefter lægger mig i. Jeg tager fat i min iPhone, som jeg så fint låser op. Jeg går ind under mig og Harrys beskeder, og giver mig til at skrive en besked.

 

Hej Harry :)

Mange tak for en helt fantastisk dag, glæder mig til flere dage med dig.
Isabella


Jeg smiler over min besked. Jeg ved ikke hvorfor, men det er som om, at jeg ikke kan tørre smilet af mine læber. Jeg trykker send, og lægger så min mobil på mit natbord. Jeg lukker mine øjne i, og falder i søvn med et smil på mine læber, og Harry i mine tanker.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så kom 9 december endelig ud. Vi håber i har det fantastisk, og at i nyder vores julekalender. Vi er i fuld gang med at skrive hele tiden, vi sidder nærmest inde på vores historien hele dagen, netop fordi vi vil gøre alt, for i vil ku lide den. Vi elsker begge to en masse udfordring, og det er, det her i hvert fald. Det med at skulle skrive 24 kapitler på 24 dage, er faktisk ret tidskrævende. Vi håber i får en fantastisk god jul!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...