The Christmas ❄️ One Direction

Hun elskede julen som lille, men meget har ændret sig i årerne. Hun starter på en ny skole d. 1 December, da hun blev mobbet på den anden skole. Hendes bror går stadigvæk på den gamle, da det ikke noget problem for ham. Hun bliver hurtigt mobbet igen. En dag ser Harry det, og beslutter sig for at hjælpe hende. Hvad kommer der til at ske? Kan han hjælpe hende, eller vil det bare blive værre? Vil der ske noget mellem dem, og vil Harrys venner hjælpe Isabella, ligesom ham? Julen er jo miraklernes tid, er det ikke det man siger?

13Likes
6Kommentarer
7278Visninger
AA

9. 8 december

Harrys synsvinkel

¤

Jeg kan ikke lade vær med, at tænke på det som, Isabella sagde til mig i går. Det gør faktisk lidt ondt i hjertet, at hun ikke vil fortælle mig om det. Jo måske vil hun, men alligevel. Det gør bare ondt. Tirsdag, tirsdag, tirsdag, det er så langt fra fredag. Heldigvis har vi allerede ferie d. 18, hvilket jeg er så glad for, for jeg kan godt mærke, at jeg vil have ferie, og det er lige nu.

 

Der er bare det, at jeg kan ikke tage ferie nu. Jeg kunne sagtens finde på det, men så alligevel ikke. Hvorfor?, spørger I nok. Jo ser I, jeg kan ikke bare lade Isabella i stikken. Det gør ondt i mit hjerte, at tænke på at nogle vil gøre hende fortræd. At nogen vil gøre hende noget, det kan jeg slet ikke holde ud at tænke.

 

Jeg smiler altid, når jeg tænker på hende, men det smil bliver til tårer og vrede, når jeg tænker på, at nogle vil gøre hende fortræd. Jeg kan virkelig ikke finde ud af hvorfor - og det irritere mig. Jeg synes, hun er en fantastisk pige, og jeg vil gerne tilbringe min tid med hende.Jeg har stadig ikke fået spurgt drengene og pigerne til råds om det, jeg burde nok, for de kan nok godt mærke på mig, at der er noget.

 

Jeg strækker mig udover min seng, da jeg kan hører, jeg har fået en besked. Jeg rynker panden, da jeg ved ser, det er fra skolen, hvad vil de mig?

 

Kære elever

Eftersom som snevejret tog meget fat i nat, er vi kede af at meddele, at der er snelukket i dag.

 

Jeg smiler for mig selv. Yes, Hvor dejligt. Det er lige, hvad jeg har brug for i dag. En slap af dag. Eller skulle jeg skrive til Isabella, om vi skal være sammen i dag? Det burde jeg måske gøre. Men jeg ved ikke rigtigt, for hvad nu hvis hun ikke vil? Nej. nu gør jeg det!

 

Hej Isa.

Vil du ikke komme over? Vi kunne se film sammen, bare os to alene

Harry

 

Jeg sukker, låser min mobilen, smider den hen i den modsatte side af sengen, og trækker vejret tungt. Jeg kan mærke et pres mod mit bryst. Jeg har aldrig haft en så stor trang til en pige. Det er egentlig ikke, fordi jeg har lyst til hende på den måde, men lyst til at beskytte en. En lyst til at ændre hendes liv, og få en smil frem på hendes læber.

 

Det lykkedes mig også så godt i weekenden. Jeg havde slet ikke set en trist mine fra hende, men så pludselig på cafeen, vente alting sig lige 180 grader. Jeg forstår stadig ikke hvorfor. Og hun har stadig ikke tænkt sig, at ville fortælle mig om det.

 

Det irriterer mig på så mange områder, faktisk så meget, at det helt piner mig. Men til gengæld piner det mig også, jeg ikke har fundet mere ud af James. Hvordan er han endt der? Er det hans brors skyld? Eller hvad? Hans bror, Jake har altid været en nar. Han er syg i hovedet og lader alting, som går ham på, gå ud over andre på hans skole.

 

Jeg husker tydeligt, hvordan jeg hadet, når jeg skulle med James hjem. Jeg kan virkelig ikke fordrage ham, han skal altid bestemme over James og jeg, altid have os til at gøre noget, vi ikke vil. Måske er det ham, som står bag det hele?

 

Jeg ryster på hovedet af mig selv, da jeg hører en biplyd fra min mobil. Jeg vender helt automatisk hovedet mod min mobil, og indser det er en besked fra Isabella. Jeg tør næsten ikke åben den, tænk hvis hun ikke vil være sammen med mig i dag. - Måske fordi jeg har været for påtrængende?

 

Hej Harry

Ja, jeg kommer med det sammen, når jeg engang er kommet igennem den kæmpe snedrive foran min dør. Smiler ;-)

Isa

 

Jeg griner kort over hende besked, men tager alligevel også mig selv i at sidde med et kæmpe smil plantet på læber. Jeg kaster mine ben ud over sengekanten, lader mit blik ramme spejlbilledet, og blinker kort til mig selv. Jeg smiler endnu engang, denne gang bare over mig selv.

 

Jeg springer ned ad trapperne, finder noget slik i skabene og den bedste juleserie ‘’Tror du på julemanden?’’. Jeg elsker den serie! Jeg finder nogle stearinlys frem, sætter skålen med juleslikken på bordet, tænder for kalenderlyset og sætter filmen på. Jeg finder nogle julelys frem og en enkelt lyskæde, jeg får viklet omkring juletræet i stuen. Selvom der er julepynt fremme og hun har været herhenne før, kan der aldrig være for meget pynt.

 

Jeg elsker julen, specielt når jeg har en sød pige og hygge med. Jeg har dog stadig ikke fundet ud af, hvad jeg egentlig vil med Isabella. Den følelse hun finder frem i mig, har jeg aldrig oplevet før. Det er som om tiden går baglæns, når jeg er sammen med hende. Selvom mit hjerte smelter, så snart hun bare kigger på mig, føles det alligevel som en sten, der rammer bunden, når hun virker afvisende og går.

 

Kan kærlighed godt både være godt og skidt? Hvordan kan man være den lykkeligste mand, men alligevel trist? Hvordan kan man føle sig høj på kærlighed, men samtidig have ondt i sjælen, og føle ens hjerte er knust? Er det virkelig sådan kærlighed føles?

 

Er det virkelig den kærlighed, vi leder så længe efter? Er det virkelig den følelse? Den følelse af, at vil gøre alt for en enkelt person, men alligevel føle sig så ensom og forladt, når hun ikke er ved min side?

Jeg kommer ud af min ellers så gode trance, da det ringer på døren. Jeg springer hurtigt op af sofaen, mens jeg sætter “Tror du på julemanden?” på pause. Jeg skynder mig ud i gangen for forhåbentligt at åbne døren for Isa. Er jeg måske lidt for desperat? Jeg kommer ud i gangen og åbner døren med det samme. Isa kommer frem i døråbningen. og jeg smiler ved synet.

 

“Hej” siger jeg og giver hende et kram. Hun stivner i krammet, og jeg sukker svagt. Jeg trækker mig tilbage, men har stadigvæk mine hænder på hendes skulder. Hun kigger ned i jorden, som om at hun har gjort noget galt. Jeg tager min ene hånd væk fra hendes skulder og sætter to finger under hendes hage, så jeg løfter hendes hoved.

 

“Isa, jeg vil ikke gøre dig noget. Du betyder allerede en del for mig, jeg vil aldrig gøre dig noget”. mit blik finder hendes, mens jeg smiler til hende.

 

“Okay” siger hun endelig efter noget, der følelse som en uendelighed. Hun smiler dog heldigvis, så det kan ikke være helt dårligt. Hendes smil får det til at følelse, som om jeg smelter, jeg ved virkelig ikke, hvad der går af det.

 

Vi går sammen ind i stuen, hvor juleslikket selvfølgelig stadigvæk står fremme. Hun kigger hen på fjernsynet og fniser. Jeg kigger på hende med et løftet øjenbryn.

 

“Hvad er der?” spørger jeg hende undrende om.

“Helt seriøst, “Tror du på julemanden?”” siger hun med et grin i stemmen.

 

“Ja! Det er skuda min ynglings film!”  siger jeg og kigger på hende. Hun griner bare videre.

 

“Hvor er du sød”, siger hun imellem sine grin. Jeg fniser bare piget, hvilket får hende til at grine endnu mere. Gud hvor jeg dog bare elsker hendes grin. I mellemtiden vi har snakket, har vi fået sat os ned i den dejlige sofa, som jeg har herhjemme. Eller jeg og jeg, det er egentlig min mors, men hey, jeg bor her jo også, så det må vel gælde for et eller andet.

 

“Det ved jeg godt” siger jeg flabet igen og skubber svagt til hende med min hånd.

 

“Så selvglad” siger hun, mens hun kigger på mig. Hun har et mærkeligt smil på hendes læber, og før jeg ved af det, lægger jeg på gulvet.

 

“Hey!” siger jeg, mens jeg lægger lige så yndigt på gulvet. Eller noget. Jeg rejser mig op, og kigger blot på hende med et lusket smil. Jeg er hurtig henne ved slikskålen, for at tage en håndfuld slik, og kaster det derefter på hende. Der kommer et skrig fra hende, i det slikken rammer hende. Jeg kan ikke lade vær med at grine af hende, for det ser faktisk ret sjovt ud.

“Harry!” råber hun bare af mig, og jeg kan altså stadigvæk ikke lade vær med at grine. Jeg sætter mig ned i sofaen og kigger på hende. Jeg tager min hånd op til hendes hår, da der er noget slik der i, meget sjovt, siger jeg jer, meget sjovt.

“Skal vi ikke se en julefilm?”, jeg kigger over mod Isa, og giver hende et stort smil i håb, om hun vil sige ja. Det er jo jul, og man skal jo også mærke, det er jul, ud over sneen og kulden.

“Det kan vi godt, men hvad skal vi se?” spørger hun om.

“Jeg har netflix, måske vi kunne finde en der på?” siger jeg og kigger på hende. Hun smiler svagt til mig.

“Det kan vi godt” siger hun, og jeg rejser mig op fra sofaen for at gå hen til min playstation. Jeg tænder den, og den starter op, sjovt nok. Jeg lukker på netflix, og trykker over, så netflix er på fjernsynet. Vi bliver enige om at se “Fred Claus”, så den sætter jeg selvfølgelig på. Ingen af os har set den før, så det skal nok blive spændende.

Jeg sætter mig over til Isa i den sofa, hun sidder i. Vi har flere sofaer her, men af en eller anden grund, vil jeg gerne være tætter på hende. Vi sætter os begge to til rette, for nu at nyde den film, vi har sat på.

Filmen var nu okay god, men ikke lige så god som “Tror du på julemanden?”. Den er og vil altid være min yndlings film. Sådan er det bare. Det er der ingen, der kan lave om på, niks nej.

 

“Harry?” Isa’s stemme trækker mig ud af mine tanker. Jeg kigger hurtigt hen på hende for ligesom at vide, hvad det er, hun vil sige.

 

“Det er bare fordi” siger hun med en trist stemme. Jeg rynker brynene, hvad er det, hun vil sige til mig.

 

“Hvad er det du vil sige til mig?” spørger jeg forvirret om. Jeg rykker tættere på hende. Jeg føler virkelig, jeg har brug for at beskytte hende, der må ikke ske hende noget, og det hun vil sige nu er hvis noget, der gør ondt på hende.

 

“Du kan godt huske der på cafeen ik?” spørger hun.

 

“Ja hvad er der med det?” spørger jeg. Jeg er endnu mere forvirret end før, hvad er det, hun prøver at sige til mig?

 

“Der hvor jeg blev ked af det?” siger hun. Det hele begynder at give mere mening nu. Har hun tænkt sig at sige det til mig? Altså det, der skete. Det håber jeg virkelig, for det har virkelig ædt mig op indeni.

 

“Det er fordi.. Der var en, der skrev til mig. En fra min gamle skole. En som bliver ved med at mobbe mig og som bliver ved over mobil nu. Han skrev også til mig over mobil, dengang jeg gik på skolen” siger hun. Hendes øjne bliver blanke. og jeg begynder at rykke tættere på hende. Hun ryster dog på hovedet, og jeg sætter mig tilbage. der hvor jeg nu sad.

 

“Hvem er det? Hvorfor blokere du ikke bare personen?”, der var så mange spørgsmål i mit hoved, men jeg kan bare ikke formulere dem ordentligt.

 

“Jeg har prøvet at blokere personen, men så dukkede han op og tæskede mig. Han sagde, hvis jeg ikke slettede blokeringen, ville han gøre alle, jeg holder af fortræd” siger hun. Hun svarer ikke på, hvem det er. Enten så undgår hun det, ellers har hun glemt lige det spørgsmål, men højst sandsynligt det første.

“Hvem er det?” spørger jeg om igen. Jeg vil så gerne vide det.

 

“Han hedder.. Jake” siger hun og bryder så ud i gråd. Jake, James? Vent hvad?! Det kan ikke passe. Jeg rejser mig frustrerede op, og tager det der er tættest på mig. Jeg kaster det igennem luften, og Isabella kigger skræmt på mig. Jeg sætter mig ned ved siden af hende igen, men hun er bange for mig nu, det kan jeg se. Hvorfor kan jeg ikke bare styre mig.

 

“Det hele hænger mere sammen nu” siger jeg. Hun kigger forvirret på mig.

“Hvad mener du?” spørger hun mig om med en forsigtig stemme. Hvorfor kunne jeg ikke styre mig. Det er da bare typisk. Jeg håber virkelig ikke, at hun er bange for mig nu, det vil være et mareridt.

 

“James og Jake er brødre” siger jeg og kigger direkte ind i hendes sorgfyldte brune øjne. Hendes udtryk ændre sig hurtigt. Man kunne se, hvordan hendes øjne først blev store, men så fra store til, at man kan se tårene i hendes øjenkroge. Der går ikke lang tid, før hendes tårer triller ned af hendes kinder, og hulkende kommer en efter en ud af hendes mund. Jeg rykker mig helt tæt på hende og lægger armene om hende. Hun lægger sit hoved ind mod min skulder.

 

Jeg kan tydeligt hører hendes vejrtrækning, mens hun lægger sit hoved længere ind mod min skulder. Mit hjerte banker. Er det her forelskelse? Hvorfor føles det, som om jeg har en million sommerfugle i maven? Er det virkelig sådan kærlighed føles?

 

Jeg smiler ved tanken om hende. Bare ved tanken om hendes nærvær, for mig nærmest ind i en trance. Hendes duft lader jeg langsomt komme op igennem mine næsebor. Jeg tager en dyb vejrtrækning, mens jeg lægger mit hoved på hendes. Min arm er faldet omkring hende, og jeg lader langsomt min tommelfingre glider hen over hendes skulder.

 

Hun sukker tungt. Jeg ved ikke, hvad det ville sige. Gik jeg over hendes græse? Har hun det ikke på samme måde som jeg, eller er  hun bare lige så meget i tvivl som jeg?

 

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, når hun er i nærheden. Det er en mærkelig følelse. Hun får noget frem i mig, som ingen andre nogensinde har gjort. Hun er noget af det bedste, der er sket for mig. Jeg ville ønske, vi kunne sidde sådan her i al evighed, dog bare uden at hun var ked af det. Jeg kan ikke lide, når hun er ked af det, det giver mig et stik i hjertet, at se eller mærke hendes tårer, som langsomt glider ned af hendes kinder.

 

Jeg vender mit hovedet, for at møde hendes øjne. Hendes små hulk, går mig på. Hun vender langsomt sit hoved væk fra mig, men jeg tager min hånd op til hendes hoved, og vender det mod mit. Jeg fjerne hendes tårer fra hendes kind, og kysser hende blidt på panden.

 

Hun stivner ved mit kys på hendes pande, kan hun ikke lide det? Har hun det ikke på samme måde som mig? Der er så mange spørgsmål, som kører rundt i hovedet på mig. Hun løsner dog op, og hun er ikke stivnet mere. Jeg er bange for, at jeg gør noget, hun ikke kan lide, eller noget som overskrider hendes grænser, for det er noget af det sidste, jeg vil. Jeg vil ikke tvinge hende til noget.

 

Hendes hulk stilner lige så stille af, og hendes tårer stopper langsomt med at ryge ned af hendes kinder. Jeg kigger ind i hendes smukke brune øjne, som stadigvæk er våde. efter de mange tårer hun har grædt. Hendes øjne er helt røde, hvilket så bare bekræfter, at hun har grædt meget.

 

“Isa?” siger jeg, og bryder den stilhed, der har lagt sig mellem os, siden jeg sagde det med James og Jake. Jeg forstår udmærket godt hendes reaktion. Det er heller ikke i orden, det som de har gjort mod hende. Det bekræfter egentlig bare mere, hvorfor James er blevet sådan.

 

“Ja?” spørger hun om og snøfter. Det gør bare ondt i hjertet.

 

“Skal vi ikke se en film mere?” spørger jeg om, for at løfte hendes humør lidt mere.

 

“Men så skal vi også se “alene hjemme”” siger hun og smiler svagt. Hendes smil får det til at smelte inde i mig.

 

“Det er i orden” siger jeg og smiler til hende. Jeg sætter alene hjemme på, og sætter mig så tilbage til Isabella i sofaen. Jeg sætter mig tæt på hende, da jeg virkelig gerne vil mærke hendes nærvær nu. Hun lægger sit hoved på min skulder, og vi sidder bare i stilhed og ser alene hjemme.

 

Isabella falde i søvn op ad mig i løbet af filmen. Filmen er slut nu, men hun sover stadigvæk. Jeg kan ikke få mig til, at vække hende. Det vil være synd for hende. Jeg hører noget vibrerer over ved bordet, og ser det er Isabella’s mobil. Jeg kigger, hvem det er, og ser at der står ‘mor’. Jeg burde nok tage den, vi kan jo ikke have, at hendes mor bliver bekymret. Lige så stille rækker jeg ind over bordet, uden at vække Isabella. Jeg tager hurtigt mobilen i hånden, og tager opkaldet.

 

“Hej, det er Isabellas telefon, det er Harry” siger jeg, for at præsentere mig selv, og så hendes mor ikke bare lige tænker, hvem fuck det er, hun snakker med.

“Hej Harry, ved du hvor Isabella er?” spørger hun. Jeg kan høre bekymringen i hendes stemme.

 

“Ja, hun lægger op ad mig og sover. Undskyld, men jeg kan bare ikke få mig til, at vække hende” siger jeg.

 

“Åh puha, troede lige der var sket hende noget” siger hendes mor, og ånder lettet op.

 

“Der er ikke sket hende noget, hun er i trygge hænder hos mig” siger jeg. Jeg kigger ned på Isabella, og et smil kommer frem på mine læber. Hvorfor skal hun være så fandens fantastisk?

 

“Okay, men øh, kan jeg ikke lige sende hendes bror over med noget tøj og det, hvis nu I kan komme i skole i morgen? Jeg tænker lidt, at hun godt må sove hos dig” siger hendes mor, og jeg kan helt seriøst ikke lade vær med at smile. Selvom Isabella sover, elsker jeg at tilbringe min tid med hende.

“Jov, det er helt i orden” siger jeg.

 

“Super, hvis vi lægger på nu, vil du så ikke sende adressen?” spørger hendes mor om med en kærlig mor stemme.

 

“Jov selvfølgelig” siger jeg. Vi lægger på, og jeg får skrevet min adresse til hende, så hendes bror kan komme med noget tøj, og det en pige nu bruger.

 

Efter jeg har fået lagt på, fjerner jeg stille og roligt hendes hoved fra min skulder, så jeg kan komme op og stå. Jeg vil bæger hende op i min seng, så hun ikke bare ligger på en sofa, og får ondt i nakken. Lige så forsigtigt, tager jeg min ene hånd ned under hendes nakke, mens den anden under hendes ben, så jeg kan få løftet hende  op.

 

Hun siger nogle små lyde, men alligevel sover hun bare videre. Jeg lægger hende stille ned i min seng, lægger dynen over hende og kysser hende på panden. Jeg går langsomt ned ad trappen, for ikke at larme for meget. Da jeg kommer ned i stuen, hører jeg, der er nogle som banker på døren.

Jeg går langsomt ud mod døren, for at åbne op for hendes bror. Han smiler til mig, og rækker en pose med noget tøj og småting i. Jeg takker ham, og lukker så døren efter mig. Jeg er egentlig også selv meget træt, så jeg beslutter mig for selv at gå op i seng. Men første vil jeg have mig et bad.

Jeg går ud på badeværelset, hvor jeg lukker døren efter mig. Jeg tænder for vandet og skruer op for varmen. Jeg lader det løbe, i mens jeg tager mit tøj af. Da det nogenlunde er ved, at være den rigtige temperatur, går jeg ind under vandet. Jeg lader det varme vand glide ned ad min krop, og nyder det egentlig bare. Jeg elsker bare at stå i badet, det er et godt sted bare at tænke. Jeg sukker stille for mig selv, og gør mig bare færdig.

 

Jeg træder ud af badet og finder et håndklæde, så jeg kan tørre mig, men kommer selvfølgelig i tanke om, at jeg har glemt rent undertøj. Jeg sukker endnu en gang stille for mig selv, hvorfor skal det her altid lige ske for mig? Det er bare så typisk. Jeg tørrer mig færdig og binder håndklædet om mit liv. Min mor og far kommer altid sent hjem, så jeg ser dem sjældent. I dag er dog heller ingen undtagelse.

 

Jeg går ind på mit værelse, og sukker stille for mig selv. Jeg går hen til mit skab og finder nogle rene underbukser og så en ren t-shirt. Jeg vil jo ikke overskride Isabella’s grænser. Jeg smider håndklædet på gulvet, lige efter jeg har taget mine underbukser på. Jeg trækker t-shirten over hovedet, og bevæger mig hen mod min seng, hvor Isabella også lægger.


Jeg lægger mig hen ved siden af hende, og trækker dynen over mig. Jeg har fået mig en dobbeltdyne. Jeg håber ikke Isabella har noget imod det. Jeg lægger mig ned med hovedet hen mod Isabella. Jeg lukker øjnene, og der går ikke lang tid før, at jeg glider i en dyb og dejlig søvn med Isabella ved min side.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Glædelig 8 december! Håber I nyder julen, lige så meget som jeg gør :) Så er der heller ikke lang tid til der er juleferie, hvilket jeg personligt glæder mig til :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...