The Christmas ❄️ One Direction

Hun elskede julen som lille, men meget har ændret sig i årerne. Hun starter på en ny skole d. 1 December, da hun blev mobbet på den anden skole. Hendes bror går stadigvæk på den gamle, da det ikke noget problem for ham. Hun bliver hurtigt mobbet igen. En dag ser Harry det, og beslutter sig for at hjælpe hende. Hvad kommer der til at ske? Kan han hjælpe hende, eller vil det bare blive værre? Vil der ske noget mellem dem, og vil Harrys venner hjælpe Isabella, ligesom ham? Julen er jo miraklernes tid, er det ikke det man siger?

13Likes
6Kommentarer
7262Visninger
AA

7. 6 december

Harrys synsvinkel

¤

Søndag morgener er altid de værste, i hvert fald efter mandag morgen. Men det måske fordi, man ved, at i morgen skal man i skole, og de færreste magter det. Jeg er en af dem, som ikke magter det. Jeg vender mig om, så jeg ligger med ryggen imod resten af min dobbeltseng. Jeg sukker, da jeg ikke kan finde ud af, hvordan jeg skal lægge, og det er faktisk ret irriterende.

Jeg vender mig om igen, så jeg ligger med ryggen ud mod luften. Jeg åbner mine øjne, og indser at foran mig, ligger Isabella lige så sødt og stille. Hun trækker vejret stille og roligt, hvilket betyder, at hun sover. Jeg smiler lidt af hende.

Jeg rejser mig stille op fra min seng, så jeg ikke vækker hende. Jeg gnider mig i øjnene og gaber. Jeg går ud i køkkenet, og begynder at finde 3 pander frem, så jeg kan lave pandekager, bacon og æg. Jeg laver hurtigt dejen til pandekagerne, og sætter så det hele over på panden. Jeg begynder at dække bord, og nynner lidt for mig selv imens.

Jeg stiller alle tingene på spisebordet, så det står pænt og smiler tilfreds. Jeg er i hvert fald tilfreds. Baconen, æggene og pandekagerne ser faktisk meget lækre ud, og det er, som om mine tænder løber i vand. Jeg går hen til trappen, for at komme ovenpå til mit værelse, hvor Isabella lige nu ligger og sover.

Jeg åbner stille døren, og ser Isabella ligge fredeligt i min seng og sover. Jeg smiler svagt, og går så med forsigtige skridt hen mod min seng. Jeg sætter mig på kanten af sengen, og stryger Isabella lige så stille over håret. Hun mumler et eller andet, og jeg smiler bare af hende. Hun ser vildt sød ud, når hun sover, det faktisk ret vildt. Hun ser så fredfyldt ud.

”Isa, du skal op nu, der er morgenmad” siger jeg til hende, imens jeg stadigvæk stryger hende over håret. Hun mumler et eller andet igen, men hun åbner lige så stille sine øjne, så jeg ved, at hun er vågne.

Hun gaber, og gnider sig kort i øjnene. Hun er sikkert allerede træt, selvom hun faldt tidligt i søvn - i hvert fald i forhold til mig. De andre drenge og piger tog først hjem ved en 3 tiden i nat. Jeg tager hurtigt min mobil fra natbordet, der er på Isabellas side, og ser at klokken allerede er 11. Jeg smiler til hende.

”Skal vi ikke tage noget at spise nu, tage tøj på og så tage ned og kigge i byen og parken, hvor vi kan se juleudsmykningen?”, jeg kigger hen mod hende, og smiler, imens hun ligger ned, og har dynen helt om hende. Jeg kan ikke lade vær med at kigge på hende, hun er så flot, så sød og så helt igennem fantastisk.

Det kan godt være, jeg ikke har kendt hende særligt længe, men allerede nu, synes jeg meget godt om hende, og det gør de andre vist også, hvilket jeg er meget glad for.

”Jo lad os det”, mumler hun svagt. Jeg kan ikke lade vær med at grine af hende. Det er faktisk ret sødt. ”Super, du kommer bare ned i køkkenet, når du er klar”, siger jeg, og rejser mig fra sengen. Jeg tager min mobil i hånden og fortsætter hen mod døren. Jeg trækker ned i håndtaget og åbner døren, hvor jeg derefter går ud, for at lukke døren igen efter mig.

Jeg går ned ad trappen for at komme ud i køkkenet. Her dufter virkelig godt. Jeg sætter mig på stolen og venter egentlig bare på, at Isabella kommer ned. Jeg har sat juice og mælk på bordet, jeg ved jo ikke rigtig, hvad hun drikker.

Jeg hører en komme ned af trappen, og jeg ved hurtigt, at det er Isabella. Hvem skulle det ellers være? Hun kommer ud i køkkenet med min t-shirt på. Jeg smiler lidt ved synet. Den går hende ned til knæene, da jeg faktisk er en del højere end hende. Hun sætter sig ned foran mig, og sender mig et træt smil.

”Godmorgen, det ser lækkert ud”, siger hun med en træt stemme. Jeg smiler til hende. ”Tak, bare begynd at spise”, jeg smiler til hende. Hendes hår er sat op i en rodet knold. Det er ikke fordi, det ser dumt ud, det ser faktisk rigtig godt ud til hende. Det passer til hende. ”Tak” siger hun og begynder at tage noget af det mad, der står på bordet. Vi spiser i stilhed, men det er ikke en ubehagelig stilhed, det er en rar stilhed.


Lige nu er vi på vej ned mod parken, da det var den, der lå tættest på mit hus. Hun har fået noget af mit tøj på, da hun jo ikke havde noget med selv. Det er rimelig stort til hende, men det ser sødt ud. Vi går bare og studerer de flotte omgivelser og dens flotte julepynt. Alting syntes bare, at være flottere med sne på. Det er noget af det bedste ved julen - det er sneen, og så at man er sammen med familien.

Familie betyder alt for mig. Mine forældre er ikke hjemme i den her weekend, de er hjemme ved min fars forældre. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg ikke er med, men de sagde, jeg skulle blive hjemme denne gang, så det gjorde jeg.  Gemma, min søster, er hjemme ved en veninde hele weekenden, så jeg har været alene hjemme.

Vi går ned mod parkens sø, da jeg personligt elsker den, når der er sne på. Vi sætter os på en af de bænke, der er nede til søen og kigger på den blanke sø, som har en smule sne på.

Jeg vender mit hoved mod Isabella. ”Isa?” siger jeg og bryder dermed stilheden, der havde lagt sig om os. Jeg smiler til hende, idet hun vender nysgerrigt sit hoved hen mod mig. ”Ja?” siger hun, mens hun lægger hovedet på skrå og smiler sit søde smil til mig. Hun har smilehuller i hver side, og det synes jeg bare er så sødt.

”Jeg tænkte på, om du måske ville med ud og stå på skøjter engang i næste uge?” spørger jeg hende, mens mine grønne øjne fanger hendes brune øjne. Hendes brune øjne passer så godt til hende, hun er generelt bare en utrolig smuk pige.

”Harry, jeg kan ikke stå på skøjter” siger hun bare, mens hun fniser. Jeg smiler udfordrende til hende.

”Jeg giver varm kakao, hvis du tager med mig” siger jeg, og løfter det ene af mine øjenbryn. Hun ligner en der tænker sig om, og jeg kan ikke lade vær med at smile af hende. ”Det er en aftale, men så vil jeg have den kakao nu” siger hun, og peger på mig med sin pegefinger. Jeg griner af hende.

”Det er en deal, kom med” jeg rejser mig op. Hun rejser sig op på samme tid som mig, næsten. Vi går gennem parken,  så vi kan komme hen til den nærmeste cafe. Hun er virkelig begyndt at betyde noget for mig - mere end bare venner. Det er mærkeligt, jeg har jo ikke kendt hende i så lang tid.

”Harry?” jeg hører Isabellas stemme, og det trækker mig ud af mine tanker. Jeg vender hovedet mod hende, og kigger spørgende på hende. Men det skulle jeg ikke have gjort for i det, jeg gør det, kaster hun en snebold i hovedet på mig og griner helt vildt meget.

”Nu skal du få”, siger jeg og tager hurtigt noget sne. Jeg kaster det på hende, og hun kommer med et pivende hiv. Nu er det min tur til at grine, og det gør jeg skam også. Meget endda. ”Det skulle du ikke have gjort, Styles” siger hun med en alvorlig stemme, eller hun prøver i hvert fald.

”Er vi nu på efternavne igen, Parker?”, Jeg løfter det ene øjenbryn og smiler skævt til hende. Hun ryster dog bare på hovedet af mig. Inden jeg får set mig om, har jeg fået endnu en snebold på mig. Jeg griner bare, og ryster på hovedet. ”Bare vent til en anden gang, så skal du nok få den sneboldkamp, du gerne vil have”, min stemme var bestemt og lød en smule truende. Hun smiler til mig igen. ”Det er en aftale” siger hun og rækker hånden frem. Jeg ryster smilende på hovedet af hende. Jeg tager imod hendes hånd og ryster den.


Der er så dejligt varmt her inde på cafeen. Vi har bestilt kakao, vi venter egentlig bare på, at det kommer nu. De sagde, de ville komme ned med det til os, hvilket jeg synes er luksus. Det er dejligt. Isabella sidder og kigger ned i sin mobil, hvilket jeg faktisk ikke har noget imod.

Pludselig ændre hendes udtryk i ansigtet sig, og jeg kan hurtigt se, at noget er galt, selvom jeg ikke rigtig kender hende. ”Isa, hvad er der?” spørger jeg, og hun kigger hurtigt forskrækket op på mig. Hun smiler til mig, men selvom jeg kan se, det ikke er et ægte smil, lader jeg vær med at snakke om det.

”Ikke noget” siger hun og kigger uforstående på mig. Jeg nikker bare og smiler svagt til hende. Hvad kunne det være for noget, der gjorde, at hun lige pludselig ændrede sit udtryk i ansigtet? Jeg vil så gerne vide det, men jeg vil heller ikke presse så meget på. Jeg har en følelse af, at jeg bliver nødt til at beskytte hende, og jeg ved virkelig ikke hvorfor, men det har jeg.


Jeg ligger i min seng og kigger op i loftet. Det har været en hel fantastisk dag sammen med Isabella. Vi har virkelig hygget os. Efter cafeen tog vi ud i byen og så på alle de flotte julelys, som der var. Vi gik rundt inde i butikker og drillede hinanden. Vi snakkede ikke mere om episoden på cafeen, men det betyder ikke, at jeg ikke vil gøre alt for at finde ud af, hvad det var.

Det er lang tid siden, at jeg har haft det sådan her med en pige. Jeg ved virkelig ikke, hvad det skal betyde. Jeg må nok heller snakke med nogle af de andre i morgen, måske kan de forklarer mig, det jeg ikke kan, forklarer mig selv. Jeg fik også hendes nummer i dag, hvilket jeg faktisk er rigtig glad for. Det er nemmere end facebook.

Jeg sukker og lægger mig om på siden, hvor jeg lukker mine øjne i. Jeg kan mærke, at jeg lige så stille glider ind i en søvn. Ikke lang tid efter falder jeg i søvn med Isabella i tankerne.

--------------------------------------------------------------------------

Glædelig 6 december. Jeg håber i har en fantastisk god decembermåned, at i nyder den med de mennesker, som i holder aller mest af. Jeg håber for den dags skyld og, at i kan lide vores julekalender i år. Vi bruger rigtigt meget tid på den sammen, og vi prøver og gøre vores bedste, for det skal blive en fantastisk historie, så tusind tak til jer som læser med. 

- Cindi

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...