The Christmas ❄️ One Direction

Hun elskede julen som lille, men meget har ændret sig i årerne. Hun starter på en ny skole d. 1 December, da hun blev mobbet på den anden skole. Hendes bror går stadigvæk på den gamle, da det ikke noget problem for ham. Hun bliver hurtigt mobbet igen. En dag ser Harry det, og beslutter sig for at hjælpe hende. Hvad kommer der til at ske? Kan han hjælpe hende, eller vil det bare blive værre? Vil der ske noget mellem dem, og vil Harrys venner hjælpe Isabella, ligesom ham? Julen er jo miraklernes tid, er det ikke det man siger?

13Likes
6Kommentarer
7288Visninger
AA

5. 4 december

Harrys synsvinkel 

¤

 

Jeg sukker, da mit vækker ur ringer. Jeg magter bare ikke skole i dag, det eneste positive der er, er at det er fredag, hvilket betyder jeg bare skal have den her skole dag overstået, og så er der weekend. Yes man. Det er noget jeg har glædet mig til hele ugen. Hvorfor er mandag så langt fra fredag, og fredag så tæt på mandag? 

Jeg sukker og sætter mig op i min seng. Jeg føler mig helt udmattet og afkræftet i dag. Jeg rækker ud efter min mobil og et smil breder sig på mine læber, da jeg ser at Isabella har accepteret min venneanmodning på facebook. Jeg ved ikke hvorfor, men det gør jeg bare. Måske fordi allerede efter i går, virker hun som en skide sød pige, som helt klart vil passe ind i min vennegruppe. De andre så også ud til, at de synes hun er sød, hvilket bare er et plus. Altså hun sagde ikke så meget, men vi ved jo heller ikke, hvad hun har været igennem tidligere i sit liv.

Mine fødder ramme det kolde gulv og et gys går igennem mig. Jeg rejser mig, for at gå hen til mit tøjskab og tager noget tøj ud af det. Sjovt nok. Jeg finder en hvid t-shirt ud af skabet og en af mine dejlige sorte hættetrøjer. De er altså virkelig dejlige, at have på her om vinteren. Jeg tager et par sorte bukser ud af mit skab og et par rene underbukser. Jeg er faktisk glad for, at jeg ikke er en pige og skal døje med bh’er, og jeg ved ikke hvad. Jeg tager hurtigt mit tøj på. Jeg tager min mobil, som ligger på min seng og går ud på badeværelset. Jeg børster mine tænder godt og redder så mit hår. Jeg tager min ynglings parfume på. One million, til mænd selvfølgelig. Jeg elsker den virkelig, elsker duften af den, jeg ved ikke lige hvorfor, men det gør jeg altså bare.

Jeg går ud fra badeværelset med min mobil i hånden og går nedenunder for at komme ud i køkkenet. Jeg går hurtigt ned ad trapperne, jeg er efterhånden vant til dem, da jeg har boet her hele mit liv. Da jeg kommer ud i køkkenet, sidder min mor med sin kop kaffe og læser sin avis ved køkkenet bordet.

”Godmorgen mor” siger jeg og går hen til køleskabet for at tage noget at spise.

”Godmorgen skat” siger hun og kigger op fra avisen og smiler til mig.

”Har du sovet godt?” spørger hun om, mens hun tager en tår af sin kaffe.

”Ja det har jeg” siger jeg med et smil, selvom jeg stadigvæk føler mig svag og udmattet.


 

Jeg sætter mig på min sædvanlige plads i klassen. Ikke fordi vi har faste pladser, men det er som om, at de pladser man sætter sig på første dag efter sommerferien, ligesom bliver ens faste pladser resten af året, så man skal vælge med omhu. Jeg kigger rundt på dem i min klasse. Lige nu har vi engelsk, og det har jeg selvfølgelig ikke med nogle af mine venner eller veninder. Så her sidder jeg, bagerst i klassen, helt alene, uden nogen at snakke med. Jeg kigger ned i bordet og sukker svagt, så ingen kan høre det. Døren går op, og jeg løfter mit blik.

”Godmorgen elever” siger vores lærer Mr. Carter. Han er en gammel lærer, som har været lærer i rigtig mange år, han er i hvert fald ikke ung længere. Han har gråt hår og briller.

”Godmorgen Mr. Carter” mumler jeg sammen med resten af klassen. Døren går op til klassen, og ind kommer Isabella, som hun sagde, hun hed i går. Hun kigger hurtigt op på Mr. Carter, og jeg kan se, hun smiler svagt.

”Undskyld jeg kommer for sent Mr. Carter” siger hun og holder stadigvæk øje med ham. Jeg vidste ikke, hun skulle gå her inde. Mr. Carter kigger op på hende og smiler.

”Det gør ikke noget, du må være den nye? Er det ikke Isabella du hedder?” siger han og smiler svagt til hende, som om han er bange for, at det ikke er rigtigt. Faktisk ret sjovt, hvis jeg nu skal sige det.

”Ja, det er jeg” siger hun og nikker stille. Hun kigger rundt i klassen og ender med at kigge på mig, og smile svagt til mig. Jeg smiler igen, sjovt nok.

”Super, du kan sætte dig ned ved siden af Harry” siger Mr. Carter og peger på mig. Hun nikker, og bevæger sig så ned mod den plads ved siden af mig. Jeps, der er nemlig en plads ved siden af mig.  Ingen gider åbenbart sidde ved siden af mig, jeg ved virkelig ikke, hvad jeg har gjort folk, siden det er sådan. Okay, jeg er måske ikke populær, men jeg er jo heller ikke upopulær. Men jeg er også ligeglad, for nu kan Isabella jo sidde ved siden af mig. Jeg smiler lidt ved tanken af det. Jeg bliver revet ud af mine tanker, da Isabella sætter sig ned ved siden af mig, og smiler til mig. Hun åbner munden, for at sige noget, men bliver afbrudt af Mr. Carter.

”Okay, slå op på side 40 i engelsk bogen” siger han, og vi begynder alle sammen at slå op på side 40. Det er ikke fordi, han er sådan en sur gammel lærer, men det gør vi bare.


De 3 engelsk timer var endelig slut, og Isabella og mig er endelig på vej ned til kantinen. Jeg spurgte, om hun ikke ville følges derned, hun har jo heller ikke andre end mig og mine venner. Jeg har faktisk meget ondt af hende, ikke at hun er venner med os, men på den måde James og hans venner behandler hende, det er bare ikke i orden. Der er en stilhed imellem os, men ikke sådan en akavet en, men en dejlig en. Det kan jeg godt lide.

Jeg åbner døren ind til kantinen og holder den for Isabella så hun kan komme ind. Med forsigtige skridt bevæger hun sig i kantinen, men stopper i det hun kommer ind i kantinen. Jeg kan høre, at hun tager en dyb indånding, inden hun går videre mod det bord jeg viste hende i går. Jeg følger efter hende hen til bordet. Da vi kommer hen til bordet, bliver vi mødt af smil. Vi smiler selvfølgelig tilbage.

”Hej Harry og Isabella” siger Niall og smiler stort til os. Vi sætter os ned, mig ved siden af Niall med Isabella ved min anden side, og ved siden af Isabella sidder Elenora. Jeg tror, de kan blive rigtig gode veninder, eller det håber jeg virkelig, men jeg er næsten sikker på det.

”Hej” siger Isabella og jeg i kor. Faktisk ret sjovt. Jeg vender mig mod Isabella og kigger på hende med et smil.

”Isabella?” siger jeg og kigger spørgende på hende. Hun vender sit hoved om mod mig, og smiler svagt til mig.

”Ja?” siger hun og kigger forvirret på mig.

”Er det okay, at vi kalder dig for Isa, eller Bella?” spørger jeg med et stort smil. Hun fniser svagt og kigger så på mig med sine flotte brune øjne.

”Selvfølgelig” siger hun og smiler til mig. Jeg kan mærke noget lette i mit bryst. Måske var jeg bange for, at hun ville blive sur, ked af det, eller noget andet, men det blev hun heldigvis ikke. Jeg smiler stort og glad til hende.

”Hvor dejligt Isa” siger jeg ,og Isabella og de andre griner af mig. Jeg ryster på hovedet af dem, men griner selv med efter lidt tid. Vores pause går stille og roligt, vi sidder og spiser, mens vi snakker om alt mellem himmel og jord. Jeg kan klart sige, at jeg virkelig synes godt om Isabella, og det håber jeg, eller jeg kan se, at de andre også, gør det. Så det var måske ikke en dum ide, at hjælpe hende, nu må vi bare se, hvad James og hans slæng vil gøre ved, at vi hjælper hende. De vil helt klart gøre et eller andet.


Jeg er på vej ned af de lange hvide gange, med Isabella på den ene side af mig og Niall på den anden side. Vi har lige fået fri, så vi er på vej mod hoveddøren. Vi siger ikke rigtig noget, men det er rart, det er en rar stilhed. Som vi kommer gående ned af gangen, kommer James rundt om det hjørne, vi skal dreje ned ad. Hvorfor er han ikke taget hjem endnu? Det plejer han da at være, han plejer at være den første til at forlade skolen næsten. Han er på vej direkte mod os, eller rettere sagt direkte mod Isabella. Vi stopper alle sammen op, og jeg kigger hen på Isabella. Hendes ansigt udtryk ændrer sig hurtigt fra sådan glad, til meget bange. Jeg stiller mig ind foran hende, lige i det James kommer hen til os.

”Flyt dig” siger han til mig med en hård stemme. Jeg løfter bare mit ene øjenbryn og kigger på ham, mens jeg lægger mit hoved på skrå, for at irritere ham. Måske ikke det smarteste, men det finder vi jo heller ikke ud af, hvis vi nu ikke prøver.

”Sig mig, er du døv?” prøver han igen, med en lige så hård stemme. Jeg kigger stadigvæk på ham, men mit øjenbryn er faldet på plads.

”Nej det er jeg ikke, jeg vil bare ikke flytte mig” siger jeg og smiler til ham. Jeg kan se vreden komme frem i hans øjne, men jeg smiler bare videre.

”Jeg sagde, flyt dig” siger han igen med en hård stemme. Han burde altså virkelig lægge den hårde stemme væk, og være den søde James igen. Han burde prøve det, det ville klæde ham så meget bedre.

”Jeg hørte dig godt, jeg vil bare ikke James” siger jeg til ham igen og vreden kommer bare mere frem i hans øjne, ups.

”Det er sidste gang, jeg siger-” ”James ved du hvad? Bare stop det der. Jeg flytter mig ikke. Virkelig. Måske du skulle prøve at blive den gamle søde ven, jeg engang havde igen, det ville klæde dig bedre, siger det bare” afbryder jeg ham og kigger på ham, uden at vise nogen følelser overhovedet.

”Kom Isa og Niall” siger jeg og tager fat i Isabella, for at trækker hende med os. Jeg vender mig om og kigger efter James. Jeg kan se, han bare sender mig dræber øjne. Jeg smiler til ham og vender så mit hoved, men i det, jeg gør det, hører jeg en skrige. Jeg hører Isabella skrige. Jeg vender mig om, og ser at Isabella står henne ved James, med James arm om hende, sådan at hun ikke kan komme fri. Jeg sukker.

”Hvad er det du vil James? Slip hende nu fri!” råber jeg af ham. Alle eleverne på gangen stopper op, bare for at se på vores lille show, der nu kører.

”Jeg vil aldrig nogensinde have, at du nævner det igen, okay? Ellers går det udover din lille prinsesse her” griner han, mens han slipper hende. Jeg skynder mig hen til ham, og sender ham dræber øjne, men den her gang smiler han bare til mig. Jeg tager fat i Isabellas hånd, og trækker hende med mig hen til Niall. Niall kigger forskrækket på mig, og jeg ryster bare på hovedet. Sammen fortsætter vi ned af gangen ud til hoveddøren, hvor den kolde vind rammer vores ansigter.


Det er fredag, og normalt burde jeg være ude med vennerne, men jeg gider bare ikke i dag. Jeg kan ikke lade vær med at tænke på, hvad der skete i dag. Jeg sukker og finder min mobil frem. Klokken er allerede 00:00. Aften er da gået stærkt alligevel, selvom det ikke føles sådan. Jeg låser min mobil op og går ind på facebook, hvor jeg derefter søger på Isabella på facebook. Jeg går ind på hendes profil og trykker på beskeder.

Hej Isa
Jeg tænkte på, om vi to måske skulle finde ud af noget i morgen? Måske med de andre drenge og piger også, eller os to, det er lige meget for mig, håber du vil :) 

Harry.

Jeg læser beskeden igennem flere gange, men sender den så til sidst. Nu skal jeg bare vente på, at hun svarer mig. 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Glædelig 4 december! 

Vi udgiver allerede kapitlet nu, da vi har meget travlt i dag og ikke ved om vi kan nå at udgive det senere. Men vi håber I nyder dette kapitel. Og så er det endelig Fredag, yeah! :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...