The Christmas ❄️ One Direction

Hun elskede julen som lille, men meget har ændret sig i årerne. Hun starter på en ny skole d. 1 December, da hun blev mobbet på den anden skole. Hendes bror går stadigvæk på den gamle, da det ikke noget problem for ham. Hun bliver hurtigt mobbet igen. En dag ser Harry det, og beslutter sig for at hjælpe hende. Hvad kommer der til at ske? Kan han hjælpe hende, eller vil det bare blive værre? Vil der ske noget mellem dem, og vil Harrys venner hjælpe Isabella, ligesom ham? Julen er jo miraklernes tid, er det ikke det man siger?

13Likes
6Kommentarer
7264Visninger
AA

4. 3 December

Isabellas synsvinkel: 

¤

Jeg ville helst bare være der hjemme i min seng og sove hele dagen lang med mit musik i ørerne, men det kan jeg bare ikke. Min mor og bror tror at alt går godt, og at jeg allerede har fået mig nogle venner, de skulle bare vide. Det eneste problem er, at de bliver nødt til at blive ved med at tro det. Jeg kan ikke fortælle dem sandheden. Min bror har det godt på den skole, jeg gik på før, han har en kæreste der, han har venner, han har alt, men hvis det går galt for mig igen på den her nye skole, hvilket det jo allerede gør, så skulle vi flytte til en ny by, og det kan jeg ikke byde ham, ikke efter alt, hvad han gør og har gjort for mig. Han gør faktisk rimelig meget for mig. 

Gangene her er så ens, hvilket så betyder at jeg er faret vild. Hurra for det. Jeg sukker tungt og vælger bare at gå videre af de uendelige lange gange. Jeg kunne spørger om hjælp, men det har jeg ikke modet til, for hvad nu hvis, at den person eller de personer også vil gå i mod mig? Det er lidt som om, at tiden er gået i stå, og at vi mennesker bare bevæger os. Jeg sukker endnu engang, inden jeg drejer om et hjørne, men jeg fortryder det hurtigt, da jeg støder ind i en person. Jeg skal til at åbne min mund for at sige undskyld, men så ser jeg hvem denne person er. Eller det er ikke bare denne person, det er ham, som har mobbet mig de sidste par dage og nogle andre personer. Måske hans følge slæng, eller hvad man kalder det og hans venner og veninder. Jeg bakker nogle skridt tilbage, men uheldigvis er muren i vejen. Det er bare typisk, ingen vej at flygte. 

"James hvad var det nu, du vil vise os, som er sjovt udover hendes ansigt" er der en af pigerne, der siger. Jeg kigger hurtigt ned mod gulvet, da jeg ikke har lyst til at kigge på dem ligenu, faktisk aldrig. To fingere bliver placeret under min hage, og tvinger mig til at kigge op. Selvfølgelig er det ham drengen fra de sidste to dage, som jeg lige har fundet ud af hedder James. Jeg lukker øjnene, for at prøve at holde deres grin ude, men det går ikke så godt. Jeg åbner mine øjne igen kort tid efter, da jeg nok bliver nødt til at se, hvad de vil gøre mod mig, selvom jeg faktisk ikke har lyst.

I det jeg åbner mine øjne, ser jeg ind i et par mørke brune øjne, der giver mig kuldegysninger. Smilet på James læber breder sig, i det han selvfølgelig mærker kuldegysningerne gå igennem min krop, fordi han stadigvæk har to finger under min hage, så jeg ikke kan kigge væk. Han slipper min hage med sine finger, hvilket nok har været den bedste følelse længe. . 

"Kan I se, hvor bange hun er? Hun tør ikke gøre noget, eller sige noget i mod mig. I kan gøre, hvad I vil" siger han med grin i stemmen. Jeg synker en klump, som har dannet sig i min hals. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg har ikke lyst til at være her, altså hos dem, eller overhovedet her på skolen, men hvad kan jeg gøre? Jeg vil ikke svigte min mor eller min bror. Jeg skal lige til at åbne munden igen, men James kommer mig i forkøbet. 

"Skal vi ikke tage hende udenfor en lille tur?" siger han og kigger bagud til de andre. Jeg ville gerne flygte, men de står sådan, at jeg ikke kan. De står som en halv cirkel rundt om mig og min ryg er mod væggen, så der er ikke helt så meget at gøre, som jeg vil ønske der er. De andre nikker og bryder så ud i grin. Jeg kan allerede nu ikke lide, hvad de pynter på. 

De alle sammen går hen mod mig med langsomme skridt. Helt ærligt, kan I ikke bare få det her overstået nu, når I er i gang? Jeg lukker øjnene, i det jeg mærker James tager fat i min ene arm, og en anden dreng med blondt hår tage fat i min anden arm. De slæber mig hen ad gulvet, og jeg har ikke andet valg, end at følge med dem, lige meget hvor meget jeg ikke vil det. Jeg åbner øjnene og kigger ned i jorden. Hvad fanden skal jeg ellers lave? Det ikke ligefrem, fordi jeg kan gøre noget, hvis det var, havde jeg også gjort noget. Jeg havde håbet på at mit mareridt med mobning var ovre, men det kan jeg så mærke, at det er det ikke ligefrem. 

James og ham den anden dreng åbner hoveddøren til skolen, og kulden rammer mit ansigt som et slag. Frygten begynder hurtigt, at sprede sig udover hele min krop. Jeg tager en dyb indånding, inden de trækker mig med ud i det kolde og hvide sne. De trækker mig efter dem, og jeg kan ikke andet end at følge med dem. Jeg kan ikke kæmpe i mod dem, de er så meget stærkere og flere end mig, så det kan jeg lige så godt allerede opgive. For hvad vil det nytte? Ingenting alligevel. De stopper op foran en stor bunke sne, og jeg ved, hvad der nu skal ske. Det bliver en meget kold fornøjelse. Det vidste jeg nu godt alligevel, men ja. De griner i det, de kaster mig ned i sneen, og min krop føles allerede som is, fordi det er så koldt. 

Jeg begynder at ryste, fordi det er så koldt. Jeg sætter hænderne i sneen for at komme op, men i det jeg prøver at komme op, mærker jeg en fod i min ryg, som atter skubber mig ned i det kolde sne. Mit hoved føles som is, virkelig koldt is. Is er jo heller ikke varmt. Det er som om, jeg har hovedpine, men så alligevel ikke. Jeg sætter igen mine hænder ned i sneen for, at se om jeg kan komme op. Jeg gør mig klar til endnu et spark eller noget i min ryg, men jeg sætter alligevel af for at komme op. Der kommer dog ikke noget spark, så da jeg rejser mig op, tager jeg sneen fra mit ansigt væk og kigger bag mig, hvor de alle sammen står. Og nogle andre? Hvor kom de lige fra? De lægger slet ikke engang mærke til mig. Ikke at det er dårligt, det er faktisk meget dejligt. 

"Hvad fanden har du gang i James?" spørger en dreng med flotte mørke krøller og skinnende grønne øjne. James griner bare, og det gør resten af hans venner. Drengen med krøllerne står nok med hans venner, mon de også er en gruppe, bare en bedre gruppe? 

"Hvad ser det ud til jeg laver? Den her pige skal da lære lidt om, hvad man gør her" siger han bare og griner. Jeg kigger lidt skræmt på dem. Ingen af dem har set, jeg er oppe endnu. Mærkeligt egentlig. 

"Det er slet ikke sådan her, man gør James! Hvad fuck går der af dig! Du plejer slet ikke at være sådan her!" siger ham drengen med det krøllede hår. Okay, nu er jeg slet ikke med, altså ikke at jeg var det før, men det her hjalp bare slet ikke. James griner bare og kigger bag ud, og ser jeg står op. Jeg går nogle skridt tilbage i frygt. 

"Bare vent so" siger han og gør tegn til at ham og hans venner skal gå. De går, og jeg kan endelig ånde lettet ud. Hvem er denne dreng med krøllerne, og hvem er hans venner?  Jeg sætter mig hårdt ned i det kolde sne og tager mine hænder op til mit hoved. Hvorfor skal det her også lige ske for mig? Det er jo bare typisk, at det lige præcis sker for mig. Det skal slet ikke ske for nogle, det her jeg går igennem. Jeg mærker en hånd på min skulder og vrider mig automatisk bagud, mens jeg tager mine hænder væk fra mit ansigt, så jeg faktisk kan se, hvem det er. Det er ham drengen med krøllerne. 
 

"Jeg vil ikke gøre dig noget" siger han og sætter sig på hug nede foran mig. Jeg løfter øjnebrynene og kigger med mine brune øjne, direkte ind i hans skinnende grønne øjne. 
 

"Hm, jeg ved ikke rigtigt" mumler jeg og lader mit blik ramme den hvide sne, som er under os. 
 

"Vi vil ikke gøre dig noget, vi vil bare hjælpe dig" siger han og jeg kigger op på ham. Han smiler til mig og hans smilehuller kommer frem. Det er ikke et uhyggeligt smil som James, men et sødt et. Jeg sukker og nikker så. 
 

"Okay, jeg tror på dig. Indtil videre" siger jeg og hans smil breder sig over hele hans ansigt. Han rejser sig op og tager en hånd ned til mig. Jeg tager i mod den, og han hjælper mig op på mine ben. Jeg ved godt, at det er ret hurtigt, at jeg siger, jeg tror på ham, men jeg bliver nødt til at tage alt den hjælp, jeg nu kan få, og så må vi se, det kan umuligt være værre, end det allerede er.


Jeg ligger i min seng med Harry i tankerne. Han fortalte, hvad han hed, og hvad hans venner hed. Jeg kan bare ikke huske alle navne. Jeg er glad for, at de hjalp mig i dag. De virker ret søde, men nu må vi se, jeg ved ikke, hvordan det er at have en ven eller noget. Jeg sukker tung, og tager min mobil, der ligger på mit sorte natbord, der står lige ved siden af min seng. Jeg låser den op, for derefter at gå ind på facebook. Jeg har fået en venneanmodning, gad vide fra hvem? Jeg trykker på den, og ser det er fra Harry. Et lille smil spreder sig på mine læber, og jeg acceptere ham med det samme. Mit smil falder dog hurtigt, da jeg ser jeg har fået en besked fra Jake. Ja, jeg kunne blokere ham, men det vil ikke hjælpe, når han ved, hvor jeg bor og så bare vil komme og tæske mig, det har jeg prøvet før. Jeg sukker. inden jeg går ind på den og åbner den. 
 

Hej elefant. 

Har du nydt din 3 dage på din nye skole. Jeg hører, at du havde det lidt koldt idag, men at en dreng og hans venner kom og reddet dig. Sødt af dem. Gad vide, hvad tanken bag det var? Du er jo så fed, at ingen vil være venner med dig, selv dit spejlbilleder kan ikke være i et spejl. Suk for dem, der vil være dine venner. 

Kys og kram Jake. 

Mit smil er væk. Jeg lægger min mobil fra mig, og tårerne triller ned ad mine kinder. Hvorfor gør han det her, ved han ikke, hvor ondt det gør? Det føles som om mit hjerte er gået i tusinde stykker og ingen kan samle det igen. Jeg falder i søvn med tårerne trillene ned af mine kinder.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Glædelig 3 december!

Så kom Harry og hans venner for at hjælpe Isabella :D Yes man, men hvad kommer der egentlig til at ske mellem dem, er det næste spørgsmål :p 

Ser I egentlig julekalender om aften, hvis ja, hvad ser I så? :3 

Vi ser juleønsket og Absalons hemmelighed, elsker simpelhen bare Absalons hemmelighed! :D  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...