The Christmas ❄️ One Direction

Hun elskede julen som lille, men meget har ændret sig i årerne. Hun starter på en ny skole d. 1 December, da hun blev mobbet på den anden skole. Hendes bror går stadigvæk på den gamle, da det ikke noget problem for ham. Hun bliver hurtigt mobbet igen. En dag ser Harry det, og beslutter sig for at hjælpe hende. Hvad kommer der til at ske? Kan han hjælpe hende, eller vil det bare blive værre? Vil der ske noget mellem dem, og vil Harrys venner hjælpe Isabella, ligesom ham? Julen er jo miraklernes tid, er det ikke det man siger?

13Likes
6Kommentarer
7282Visninger
AA

25. 24 december

Harrys synsvinkel


 

Jeg forstod ikke, hvad der skete igår, andet end at jeg vågnede. Jeg vågnede ved Isabellas kys. Det kys var, hvad der vækkede mig. Hendes læber mod mine læber. Det var magisk.

 

Jeg ligger stadigvæk på hospitalet. Godt nok er jeg vågnet, men jeg er stadigvæk svag og udmattet. Det er dejligt endelig, at kunne se og føle mine omgivelser. Selvom jeg har ondt i hele min krop, er det bedre end at halvsove og være halvvågen. Det i hvert fald sådan det føles.

 

Mine tanker er dog stadigvæk på sygeplejerskens ord i går. Der hvor han sagde, Isabella er min kæreste. Jeg ved egentlig ikke, hvad vi er, men tanken om kærester gør mig blød i knæene, og smilet fra mine læber kan ikke fjernes. Isabella er noget helt for sig selv. Det er ikke noget dårligt, tværdigmod. Hun er noget helt specielt.

 

Jeg gibber lidt med øjnene, da det stadigvæk ikke helt er gået op for mig, at jeg virkelig er vågen. Jeg er så taknemlig for, at jeg er vågen. Jeg sukker, og sætter mig op. Det gør ondt, men bare tanken om, at jeg kan noget, får smerten til at forsvinde lidt.

 

Jeg har fået af vide, at det er d. 24 i dag. De regner ikke med, at jeg kommer hjem i dag eller de næste dage. Men jeg vil snart være ude, og det er det der tæller. Jeg kan slet ikke vente med at komme ud herfra. Nu synes jeg efterhånden, at jeg har været her i lang tid. Nu vil jeg bare gerne hjem til min familie, mine venner og Isabella.

 

Isabella og drengene ville komme og besøge mig i dag, samme med min mor. Jeg glæder mig til at se min mor, for det er så lang tid. Jeg savner hendes stemme. Hun har jo ikke rigtigt besøgt mig, da det var hårdt for hende, at besøge mig. Så jeg glæder mig til at se hende. Selvom jeg ikke har et tæt forhold til min mor, savner jeg hende. Hun er jo trods alt stadigvæk min mor.


 

Det banker på døren, og mit blik fanger hurtigt hen på døren. Døren bliver åbnet, og ind kommer den smukkeste pige, jeg nogensinde har set. Nemlig Isabella. Da jeg ser hende, smiler jeg stort. Hun er så dejlig.

 

“Hej smukke” siger jeg hæst. Jeg har jo ikke snakket i nogle dage, så min stemme er lidt hæs. Hun rødmer, da jeg kalder hende smukke, hvilket jeg finder meget sødt.

 

“Hej søde” siger hun, og kommer hen til min seng. Hun tager hurtigt min hånd ind i hendes, og jeg fletter vores fingrer sammen.

 

“Kom her” siger jeg, og bevæger mit hoved tættere på hende. Hun rykker sit hoved tættere på mig, og vores læber finder hurtigt hinanden. Vores læber passer så perfekt sammen.

 

“Isa, jeg ved godt, at vi ikke har kendt hinanden i mange dage, men du betyder alt for mig, og jeg vil spørger dig om en ting. Vil du blive min?” spørger jeg nervøst og hæst om. Jeg er virkelig nervøs over, hvad hun vil svare. Vil hun virkelig være min, eller vil hun ikke? Jeg kigger ind i hendes flotte brune øjne, og et stort smil former på hendes læber. Hendes smil smitter af på mig.

 

“Selvfølgelig vil jeg det, det vil være det bedste nogensinde” siger hun, og jeg smiler stort. Hun bevæger hurtigt sine læber hen til mine, og vores læber mødes i et perfekt kys. Jeg kan nu kalde Isabella for mig kæreste, og jeg kan ikke ønske mig noget bedre.

 

Lyden er et falsk host, trænger gennem min øregang, hvilket får os til at trække os fra hinanden. Over i døren står de andre drenge og piger, med et kæmpe smil på læberne. Vi griner lidt af dem, og Isabella bliver rød i hovedet. Hun lægger sit hoved på mit bryst for at gemme, at hun rødmer, mens hun stadigvæk griner svagt. De andre ryster på hovedet af os.

 

“Jamen hej turtelduer” siger Niall, mens han griner. Jeg ryster bare på hovedet af ham.


“Jamen hej drenge” siger jeg, og de alle løber hen til mig for, at give mig en krammer. Og her som jeg sidder i sengen, vælter de alle grinende ned over mig og Isabella.

 

“Jeg har da også savnet jer drenge og piger” siger jeg og griner af dem.


“Nu skal det nok blive en god jul” siger jeg, og holder dem alle sammen tætte. Det skal nok blive en god jul nu. Jeg er endelig vågnet, jeg har drengene og pigerne hos mig, min mor kommer snart, og jeg har Isabella som kæreste. Hvad kan man ønske sig mere?

 

 

....................................................................

Rigtigt god jul alle sammen. Jeg håber i alle har nydt denne historie. Det har været både gode og dårlige ting ved denne historie, da den har været meget tidspresset, men alligevel har vi nydt at give jer et kapitel hver dag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...