Personal space

konkurrence bidrag til fan fiction konkurrencen, med twistet shipping. //Monsterland i er gået i stå, og både Dean og Sam undrer sig over, hvad problemet kan være. Men da Dean begynder at knytte sig tæt til engelen Castiel, mister han lidt interessen for research, og glemmer måske lidt sin bror. Men hvis monsterland er gået i stå, er der vel også tid til at more sig lidt? - eller er der?

9Likes
0Kommentarer
1104Visninger
AA

1. Kapitel 1

Efter at denne engel, Castiel, er kommet ind i vores liv, har alt forandret sig. Mit forhold til Sam er ikke det samme som det har været, og jeg føler at jeg stort set intet kan fortælle ham længere. Hvorfor, ved jeg ikke. Måske har det også noget at gøre med, at han heller ikke fortæller mig noget længere. Men hvad er der også at fortælle? I uger har det stået stille i monsterland, og der er ingen big boss der lurer om hjørnet klar til at manipulere med os. Heller ikke Crowley har rykket sig, siden vores kæmpe episoder med crossroads dæmonerne. 

Sam sad med benene krydset, over kaffebordet i havestuen, med en kop kaffe i højre hånd, og fjernbetjeningen i den anden. Som han sad og trippede, zappede han imellem kanalerne efter noget monsterguf til os. Men uden held, kiggede han over på mig med skuffelse i øjnene og spidset mund. Han savnede at jage, og det samme gjorde jeg. Spændingen ved det hele, og sammenknytningen Sammy og jeg fik, når vi sammen sloges og kæmpede vampyrer og varulve. Jeg kiggede ned i avisen igen, ned i krydsordene, også efter en skuffende og nytteløs leden efter sager.

"Dean." kom det bag mig, og jeg sprang op af stolen, da jeg fik øje på Castiel som sad afslappet, men anspændt ved siden af mig. 

"Hvad laver du her, Cas?" sagde jeg, og kiggede over på Sam, som også så overrasket ud, over besøget oppefra. Han rejste sig, smed fjernbetjeningen i sofaen og vandrede over til os, ved køkkenbordet. Han tog en tår af sin kaffe, stillede den derefter ved bordet, og satte sig overfor mig, stadig med en undren i øjnene. 

"Min pligt er, at sørge for at I er sikre, så her er jeg."

Sikre? Hvis der var noget Sam og mig var, var det mere end bare sikre. Så det var helt nytteløst, at han var her i stedet for at pjatte rundt i Himmelen, og tilbede Gud, eller hvad han nu foretog sig. Sam og jeg kunne godt tage vare på os selv, og vi havde da slet ikke brug for nogen babysitter til at holde øje med os. Det kunne godt være, at han havde hevet mig op fra Helvede, og jeg var ham også stort taknemmelig, men det var også det. Det sidste jeg havde brug for, var en engel til at sidde på skøddet af mig og trille tommelfingre og synge Mester Jacob. 

"Vi har det fint, vi ses."

"Dean." snerrede Sam af mig, og kiggede med dybe øjne hen på mig. Jeg rullede med øjnene af ham, og svingede benene op på bordet. Jeg tog en tår af den halv tomme Tiger der stod på min højre, og kiggede over på Castiel som så helt forvirret og uskyldig ud.

"Hør Castiel, vi har det fint. Faktisk, er det lidt kedeligt, for vi har længe ikke foretaget os noget. Der er helt stille i monsterland."

Virkelig, Sam? Det sidste jeg havde brug for, var en engel til at koste rundt med os, og give os pligter, siden vi intet havde at foretage os. Vi vidste jo slet heller ikke, om vi kunne stole på denne her Castiel, efter vi kun havde kendt ham i få måneder. Han havde lagt et par visit hos os, og flere gange sagt at jeg efterhånden nok skulle få at vi hvad mit store job var, men jeg havde mistet lidt troen til det. 

"Ja, dette har jeg observeret. Faktisk, for at være ærlig, tror jeg måske at der er lidt for stille?"

Jeg rynkede brynene, og kiggede over på Cas, og nikkede til ham om at fortsætte.

"Når folk dør, og kommer i Himmelen, er det af naturlige årsager. Det er flere måneder siden, at vi har modtaget nogen der er døde af unaturlige årsager."

Jeg kiggede på Sam, som også sad med de samme rynkede bryn som jeg. Cas havde ret i noget, og det var ikke kun min bror og jeg som havde undret sig over, hvor monstrene havde begivet sig hen. Hvad var der sket? Monstre kunne ikke bare gå hen og uddø, for så ville Cas ikke sidde her sammen med os. Eller hvad? Var alle monstre døde, pånær englene? Sam og jeg skulle ikke længe undre os over, om vi havde en sag eller ej - for det havde vi nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...