A Silly Love Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2015
  • Opdateret: 1 nov. 2015
  • Status: Igang
|IKKE FAN FIKTION!!!!| ''Var det dig der fandt min hund?'' Spurgte Fancy. Niall nikkede stille og kiggede ned i jorden. ''Tak'' Sagde hun og smilede. Der gik ikke længe før Fancy opdaget timen var gået i gang... ^^... ''RING 112'' Skreg Fancy og hjalp Niall op og sidde... ^^... Hun havde aldrig haft så meget skyldfølelse som hun havde nu... ^^... ''Fancy'' Smilede hun og klemte Camillas hånd... ^^... Hun lændede sig langsomt frem mod ham og kyssede ham blidt på læberne... ^^... Det var den bedste dag i hendes liv.

6Likes
9Kommentarer
610Visninger
AA

2. Kapitel 2

Kapitel 2.

Det var blevet Tirsdag morgen. Fancy gik tur med Ted i den nylavet park. Eller den var nu ikke helt færdig, men Fancy havde fået lov af sin far, som er håndværker, til godt at måtte gå der med Ted.
’’Hej Fancy.’’ Hilste alle de andre håndværker som arbejdede hvor Fancy gik forbi, nogle af dem kendte hende endda så godt, at de hilste på Ted, nogle af dem var også så vand til at hun kom der med Ted, at de havde hundebider så han kunne få sig en lille snack.
Nogle meter fra hvor Fancy og Ted holdte en pause så hun nogle fra sin parallelklasse. Hun havde lyst til at gå over til dem for at sige de ikke måtte være der, men Markus var der. Så i stedet for selv at gøre det, fik hun Bo, hendes fars kollega til det. Hun holdte godt fast i snoren og gik over til håndværkerne. Hun vinkede Bo til sig for at kunne fortælle ham om de andre i parken.
’’Bo..’’ Tøvede hun. Han nikkede smilende. ’’Der er nogle mennesker i parken.’’ Skyndte hun sig at sige. Han kiggede forvirret rundt for at få øje på dem, men kunne ikke se dem.
’’Hør søde Fancy!’’ Begyndte han. ’’Kunne du ikke være en skat og gøre det for mig?’’ Spurgte han. Fancy himlede med øjnene og nikkede irriteret.
’’Skal nok’’ Sagde hun og begyndte at gå over mod dem. Men hun havde en plan. Hun vidste at Markus var bange for hunde. Så hun skulle nok få ham ud med den mother fucker af en schæfer hun havde. Hun hev den urolige hund med sig hen mod de andre elever. Lige så snart Markus så Ted sprang han skrigende ud af parken. Fancy og de andre begyndte at grine af Markus.
’’Jeg beklager meget, men i må ikke være her’’ Sagde Fancy mens hun gav Ted noget snor så kan kunne snuse rundt på det falske græs.
’’Det husker jeg ikke der står nogle steder!’’ Påstod Freja som stod Forest. Fancy rullede øjne af Freja og prøvede at holde sin vrede tilbage.
’’Det er altså ikke mine regler!’’ Svarede Fancy irriteret. ’’Håndværkerne der over bedte mig om at sige det til jer.’’ Sagde hun.
’’Hvorfor må du så?’’ Hvæsede Freja.
’’Min far arbejder her, jeg har fået lov! I kunne i det mindste have spurgt!’’ Snerrede Fancy af dem.
’’Men vi er jo sammen med dig!’’ Sagde Freja og futtede et dumt smil af. Fancy kiggede tilbage over på håndværkerne, hun fik øje med Bo, han kunne hurtigt se at der var noget i vejen, så han skyndte sig over til Fancy og de andre.
’’Hvad sker der her?’’ Afbrød han Freja, som var ved at sige noget dumt.
’’De påstår de ikke så at man ikke måtte være her’’ Svarede Fancy.
’’Jamen! Så må i sgu’ da lære at åbne øjnene!’’ Hvæsede han og pegede på et skilt som var lige bag dem, hvor det stod tydligt at det var forbudt at være.
’’Jaer! Whatever?!’’ Snerrede Freja og vendte om på hælende. De andre fulgte hende lige efter hende hele vejen ud. Da de andre vår gået gav Bo tegn til at Fancy skulle give en highfive. Hun gav ham et hårdt klask på hans højere håndflade.
’’Au!’’ Skreg han og lod som om det gjorde ondt. ‘’Du bliver jo stærkere og stærkere! Men du har jo altid været stærk’’ Smilede han og gav Fancy et dask på skulderen. Fancy smillede glad til Bo og gik videre ned af stigen med Ted bag sig.
’’Hvad siger du?’’ Afbrød hun. ’’Hvad?’’ Skreg hun. ’’Tror du, du er hurtigere end mig?’’ Skreg hun af grin. Hun gav hurtigt Ted fri snor og begyndte at løbe. Han løb lige ind i hendes hæle og væltede hende. Hun gav et skrig fra sig og faldt hurtigt til jorden. Hun begyndte at skrige af grin da Ted sprang op på hende og prøvede at slikke hende i ansigtet.
’’JEG KAN IKKE TRÆKKE VEJRET’’ Skreg hun grinene. Da hun havde fået væltet Ted af sig og kommet op på benene igen kunne hun høre en sød klang. Hun rynkede brynene og skubbede sit krøllede røde hår til siden. Hun satte sig på hug og gav Ted snor på igen. Hun fulgte efter klangen der gjorde hende hel blød i knæene, det lød som det hendes mor plejede at spille på klaver. Hun satte sin ned og rykkede om på alle fire. Hun kravlede sig langsomt frem mod buskende for at se hvad det var. Lidt fra hende stod en dreng som hun kunne kende fra sin parallelklasse. Hun kendte ikke hans navn, men der var noget ved ham der gjorde hun ikke kunne få blikket fra ham. Hun glemte helt alt om Ted, så hun kom langsomt til at give slip på snoren. Han opdaget hurtigt at han var fri, og han troede jo bare at det var med vilje, han var jo vand til at når der var fri snor, måtte han løbe rundt indtil hun kaldte ham til sig, så han begav sig hurtigt af sted. Noget tid efter da drengen fra Fancys parallelklasse var færdig med at spille på sin guitar, lagde hun først mærke til Ted var væk. Hun sprang op på benene og skreg af panik.
’’TED!!’’ Skreg hun panisk. Hun løb rundt og skreg hans navn, men han kom ikke frem. Drengen fandt hurtig ud af noget var galt, så han løb over til Fancy for at høre hvad der var galt, nogle håndværkere som også havde hørt den hæse paniske stemme kom også løbende.
’’Hvad sker der Fancy?’’ Spurgte Bo som kom løbende.
’’Jeg kiggede bare væk i to sekunder!’’ Skreg hun grædende. Hun faldt hurtigt i favnen på Bo mens tårerne rendte om kinderne på hende.
’’Hent Bent!’’ Hviskede Bo til nogle af de andre håndværkere.

’’Rolig! Rolig!’’ Beroligede Fancys far. ’’Rolig Fancy! Vi finder ham’’ Sagde han og aede hende på ryggen. Hun tvang hovedet ind mod hans brystkasse. ’’Jeg kiggede bare væk i to sekunder’’ Blev hun ved med at sige grædende. Bent kiggede uroligt og bekymret rundt på de andre håndværkere. Han gav tegn til at de skulle dele sig op to og to og lede efter Ted. En anden håndværker kom over til Bent og kiggede opgivende på ham.
’’Er det her virkelig vigtigere end at få lavet parken færdig?’’ Spurgte han seriøst.
’’ Ja! Ved du hvad? Rasmus’’ Sagde han og rejste sig op. ’’Hvis ikke den hun bliver fundet inden i aften, og hvis jeg ikke ser dig lede efter den. Så er du Fyret!!’’ Skreg han næsten ind i hovedet på Rasmus. ’’Er det forstået?’’ Spurgte han. ’’Javel’’ Sagde han og himlede med øjnene mens han gik udenfor for at lede efter Ted. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...